|
I Hybride Læringsmiljøer er der både blevet arbejdet med vejledning, undervisning, kompetenceudvikling, indretning af fysiske rum, udvikling af nye medier etc. Men for mindre biblioteker kan det være relevant at arbejde med læring i mindre målestok. Der kan fokuseres på kompetenceudviklingen eller på vejledningen frem for undervisningen. En mulighed er også at kombinere det enkelte biblioteks stærke kompetencer med udviklingsspor (Åby Biblioteks Litteraturcafé er et eksempel herpå).
At flytte fokus fra service til læring indebærer bl.a. en mental udviklingsproces blandt bibliotekspersonalet. Derfor er det vigtigt, at både ledelse og medarbejdere er inddragede i og motiverede for processen, og at forandringen bæres af hele personalet. I denne sammenhæng kan de mindre biblioteker have den fordel, at hele personalet uundgåeligt bliver inddraget i processen.
|