|
|
|
|
|
Hvilke kompetencer og kvalifikationer personalet skal have, afhænger af indholdet i læringsmiljøet, men bibliotekspersonalet skal altid kunne kombinere pædagogisk metode med bibliotekarisk faglighed. Den pædagogiske metode Det er vigtigt, at bibliotekspersonalet er i stand til at skabe tillidsbaserede relationer med brugerne. Bibliotekspersonalet skal være i stand til at understøtte læreprocesser, hvor brugerens behov, kontekst og motivation er udgangspunktet for det, der sker i interaktionen mellem brugeren og den biblioteksansatte. Bibliotekspersonalet skal være dygtigt til at anvende spørgeteknik, der kan understøtte læringsprocesserne og skal have mod på at indgå i processer, hvor målet ikke er kendt på forhånd.
Den bibliotekariske faglighed Bibliotekspersonalet skal kunne anvende og rådgive om de tilbud, der stilles til rådighed i læringsmiljøet. De skal kunne undervise og vejlede, anvende IT, herunder diverse hjælpemidler og programmer samt have en metodisk evne til at søge, vurdere og anvende information.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Den menneskelige kontakt er afgørende i en læringssituation.
- Overvej hvad der er mod til. Når man afprøver nye læringsmetoder, skal man have mod, for man ved ikke, hvad der kommer ud af det, man kender ikke processen på forhånd.
- Bibliotekspersonalet skal kende til læringsteori og metoder samt de anvendte læringsmetoder i uddannelsesmiljøerne. De skal kunne udvikle bibliotekets læringsmiljø, så det matcher den eksterne udvikling.
- Bibliotekspersonalet skal have gode spørgetekniske kompetencer, så brugeren kan hjælpes til at erkende og fastlægge sit behov.
- Afhængigt af emnet i læringsmiljøet skal bibliotekspersonalet have en opdateret viden om, hvem man skal henvise til, hvis biblioteket ikke selv kan understøtte brugerens behov. Hvis emnet eksempelvis er uddannelse, skal man kende det eksisterende udbud.
- Ved gruppeundervisning skal bibliotekspersonalet være dygtigt til at involvere gruppen i undervisningen – give dem et ejerskab og tage udgangspunkt i deres konkrete behov.
- Bibliotekspersonalet skal have en række kompetencer som: undervisnings- og formidlingskompetence, evner og vilje til at bruge ny IT i læringsrummet, pc-kørekort, metodisk tilgang til informationssøgning og vurdering af information både i bibliotekssystemet og på nettet generelt.
- Individuelle læringssituationer og gruppevise læringssituationer er forskellige og kræver vekslende kompetencer.
|
|
|
|
|
|