Faciliteter og materialer

I et læringsmiljø skal der både være konkrete arbejdsredskaber og anderledes indfald, der appellerer til brugernes lærelyst. I valget af materialer og faciliteter skal det overvejes, at brugerne har forskellige læringsstile og forskellige læringsbehov. Der skal samles materialer, som imødekommer den enkelte brugers behov.

Tilbudene skal adskille sig fra og være bedre end det, brugerne har derhjemme, ellers bliver de ikke brugt. Det vil sige, at brugeren skal have noget særligt ud af at komme, f.eks. bedre arbejdsredskaber, oplevelser eller personlige relationer.

Materialer

  • Tænk materialer og tilbud i forhold til brugerne i området, f.eks.kan ”lær-selv-program- mer” være gode nogle steder og ikke andre steder.
  • Giv mulighed for feedback, quiz eller lignende.
  • E-læringsprogrammer skal synliggøres i det fysiske rum.
  • Nye materialer skal købes i god tid, så personalet har tid til at blive fortrolige med dem.

    IT
  • Overvej, om det skal fremgå tydeligt på computerne, at de er reserveret til læringsformål.
  • Der skal være en balance mellem antallet af computere, der er afsat til et bestemt formål og computere til almindeligt brug.
  • Hvis man ikke har plads til et IT-lab, kan trådløst net og bærbare computere være en løsning. Husk i forhold til læringsprocessen, at tastaturet er anderledes på en bærbar computer.
  • Tidssvarende IT-udstyr (og IT-kompetencer på højt niveau) kan gøre biblioteket til en interessant samarbejdspartner.
  • Brug IT-faciliteter, der inspirerer til interaktivitet mellem brugerne, f.eks. smartboard, mobiltelefoni, weblogs og infogalleri.
    http://www.infogalleri.net/