Lærepladsen tog udgangspunkt i ønsket om at understøtte brugernes individuelle læring. Den enkelte bruger skulle således mødes på det niveau, hvor han eller hun befandt sig. Læringsseancen skulle tage udgangspunkt i brugernes behov, ønsker og motivation. Dette stod i modsætning til tidligere praksis, fordi fokus i undervisningsforløb hidtil havde været, hvad bibliotekspersonalet fandt relevant.

Målet med læringen var, at brugeren skulle være mere informationskompetent, end vedkommende var før. Brugeren skulle efterfølgende have fået flere handlemulig- heder, som vedkommende kunne tage i brug næste gang, behovet opstod.

Informationssøgningen blev omdrejningspunkt for arbejdet med at gøre brugerne mere informationskompetente.

Målgruppe
Lærepladsen var tænkt som et tilbud, der henvendte sig til alle bibliotekets brugere.

PR og markedsføring
At der var valgt så stor en målgruppe gav et PR-problem, og derfor blev tilbudet markedsført med forskellige ”lærings-temaer”:

• Lær informationssøgning i forbindelse med ferieplanlægning.
• Netdating. I forbindelse med Århus Festuge 2004 ”Fra Aros med Eros” var Lærepladsen i Musikhuset i samarbejde med Frit Oplysningsforbund.’
• En kampagne over for studerende på ungdomsuddannelser.
• Det digitale borgerskab.

Kompetencer på Lærepladsen
Bibliotekspersonalet skulle tilbyde mulighed for individuelle læringsforløb med udgangspunkt i brugernes egne ønsker. Bibliotekspersonalet skulle være i stand til at skabe relationer til brugerne og skabe understøttende, dialogbaserede læreprocesser. Bibliotekspersonalet skulle aktivt opsøge brugere andre steder i biblioteket.

Læringsaktiviteter
Den primære aktivitet var individuel vejledning/undervisning. Desuden var der mulighed for at benytte e-læringsprogrammerne samt deltage i holdundervisning.

Brugerne kunne bestille tid hos bibliotekspersonalet.

Indretning
Ønsket var at lave et værksted, hvor brugerne kunne få hjælp fra bibliotekspersonalet. Målet var et rum, der på den ene side var åbent og indbydende, men på den anden side var lukket om sig selv, så der blev en tryg atmosfære i rummet. Lærepladsen blev placeret centralt i biblioteket med pc’ere samt borde og stole til gruppearbejde. Umiddelbart ved siden af Lærepladsen stod ”Opac-øen” med 6 pc’ere, som ofte blev omdrejningspunktet for vejledningen på Lærepladsen.

Faciliteter og materialer
På Lærepladsen var der først fem pc’ere, men senere blev det indskrænket til 3 pc’ere. På pc’erne var der foruden almindelig internetadgang adgang til de udviklede e-læringsprogrammer om ”informationssøgning i forbindelse med ferieplanlægning” og ”den digitale borger”. Desuden var der håndbøger, ordbøger, hæfter om Internettet m.m.

Der var intet betjeningsbord på Lærepladsen. Personalet havde de samme hjælpemidler som brugerne. Det var vigtigt for projektet, at brugerne – og ikke personalet - skulle sidde ved tasterne.

Personalets kompetenceudvikling
For bibliotekspersonalet var det en udfordring at understøtte brugernes egne læreprocesser. Hvor omdrejningspunktet tidligere havde været ”den gode service” blev det nu læring. Bibliotekspersonalet skulle flytte sit mentale fokus fra egen viden til brugerens motivation. Lærepladsen blev således en model, hvor megen ”tavs” viden og forforståelser blev synlig. Der viste sig et stort behov undervejs i processen for refleksioner over, hvad bibliotekspersonalet forstår ved læring, vejledning og undervisning.

Netværk og samarbejdspartnere
Lærepladsen indgik i samarbejde med Frit Oplysningsforbund i forbindelse med Århus Festuge.