Fra 2000, da EU’s Memorandum om livslang læring udkom, har EU haft en målsætning om, at alle EU-borgere vedvarende skal have adgang til læring, så den enkelte borger kontinuerligt kan opkvalificere sine kompetencer. Målsætningen er et resultat af, at den viden, det enkelte menneske erhverver i løbet af formelle uddannelsesforløb, ikke kan danne baggrund for et helt voksenliv, men løbende skal suppleres, hvis borgerne skal kunne følge samfundsudviklingen.

EU’s Memorandum opdeler læringen i formel, ikke-formel og uformel læring.

• Formel læring forstås som læring, der foregår på uddannelsesinstitutioner, som udsteder eksamensbeviser og lignende.
• Ikke-formel læring fører ikke til egentlige uddannelsesbeviser. Det udbydes bl.a. via arbejdspladsen, organisationer og andre grupper, som man er en del af.
• Uformel læring opfattes ikke nødvendigvis som læring, men som en naturlig del af hverdagslivet.

EU ønsker via livslang læring at sikre, at alle borgere er aktive medborgere, og at alle er kvalificerede til arbejde. På et mere personligt plan skal indsatsen sikre, at borgerne udvikler sig personligt og fungerer godt i social sammenhæng. Den livslange læring foregår således ikke blot i det formelle uddannelsessystem, der er også fokus på, at viden skal fornyes i forhold til mere private behov for at udfolde ”det gode liv” og for at kunne deltage i demokratiske beslutningsprocesser.

Fokus på livslang læring giver folkebibliotekerne mulighed for at udvikle tilbud med udgangspunkt i de tre læringstyper. Tilbudene må afpasses lokale forhold og kan resultere i forskellige indsatser, eksempelvis

• Samarbejde med eksterne undervisningsudbydere, hvor biblioteket assisterer i kursusforløb.
• At biblioteket tilbyder kurser og introduktioner til forskellige emner.
• At bibliotekspersonalet kontinuerligt understøtter borgernes vedvarende læringsproces ved at give borgerne nye redskaber med hjem, når de kommer på biblioteket og ved at bygge videre på det, borgerne allerede ved.