PuLLS

Public Libraries in the Learning Society – PuLLS, der er et to-årigt EU project under Grundtvig programmet, er udsprunget af tidligere projekter. Århus Kommunes Biblioteker varetager opgaven som projektkoordinator og projektpartnerne er folkebiblioteker i henholdsvis Helsinki, Würzburg, Ljubljana, Barcelona og Sutton. Andre partnere er universitetet i Brighton, der har foretaget den ’desk research’, der danner grundlag for udvikling af modellen og det hollandske firma MK5060, der er ansvarlig for markedsføring af projektet.

Visionen i PuLLS er at understøtte borgernes udvikling til at blive informationskompetente medborgere.

Målgruppen er:

  • Den voksne befolkning med kort uddannelse eller uden formel videregående uddannelse
  • Folk uden uddannelse i IKT

Projektet vil udvikle en model for et åbent læringsrum i folkebiblioteker, implementere den i partnerbibliotekerne, teste den i en pilotfase og derefter evaluere og tilpasse den, så den bedst muligt understøtter borgernes livslange læring.

Læs mere på projektets hjemmeside:
www.pulls.dk

Projektets ’desk research’ peger på markante forskelle i opfattelsen af bibliotekernes rolle i forbindelse med borgernes livslange læring:

I Danmark er fokus på, at borgerne skal lære at blive informationskompetente, hvilket betyder, at bibliotekspersonalet underviser bl.a. i informationssøgning og videregiver de bibliotekariske kernekompetencer til brugerne. I England stiller bibliotekerne lokaler til rådighed, hyrer eksterne undervisere, og der undervises primært i basale IT-færdigheder, men også i sprog, kreative fag og fag, der understøtter personlig udvikling.
 

I London bydelen Tower Hamlet, der er et socialt belastet område, har man udviklet begrebet ”Idea Store”. Idea Store er det lokale folkebibliotek i nye rammer. Biblioteket lægger lokaler til en lang række forskellige undervisningstilbud lige fra studiekredse til regneark og familieundervisningsdage. Formålet med kurserne er at få folk i arbejde ved at tilføre dem nye kompetencer. http://www.ideastore.co.uk/

I Ljubljana arbejder frivillige på biblioteket med indsamling og formidling af viden mellem borgerne. http://www.borzaznanja.mss.e dus.si/

Birmingham Central Library tilbyder i deres learning Shop rådgivning og vejledning i valg af uddannelse og job. http://www.birmingham.gov.uk /GenerateContent?CONTENT_I TEM_ID=1668&CONTENT_ITEM _TYPE=0&MENU_ID=246

Würzburg Stadtbücherei tilbyder et modulopbygget studieforløb med det formål at opkvalificere borgerne til studie- og erhvervsaktiviteter. Undervisningen foregår på biblioteket. Underviserne er dels bibliotekets personale, dels personale fra arbejdsformidlingen, IT-undervisere etc.
http://www.wuerzburg.de/buer ger/kultur/buecherei/studio/ind ex.html

I Barcelona tilbydes immigranter i Catalonien adgang til biblioteksmaterialer og IT til støtte for selvstudier i det catalanske sprog. 3 biblioteker tilbyder en SAC service (Self-Access Catalan courses), der består af væsentlige undervisnings- materialer. Materialerne svarer til brugernes specifikke interesse og kan anvendes af dem, der ønsker at fortsætte deres uddannelse gennem erhvervelse af færdigheder på et bestemt niveau.

Tampere tilbyder med sin helt nye IT bus undervisning for grupper op til 10 personer i regionen i anvendelse af IT samt søgning på Nettet. http://www.tampere.fi/kirjasto /nettinysse/english.htm

Hälsingborg, Randers og Toledo har som partnere i TUNE projektet været med til at teste en model for planlægning og afvikling af bruger- undervisning i anvendelse af IT, internet samt biblioteksdatabaser. www.tune.eu.com

Referencer til projekter/litteratur
http://www.mla.gov.uk/action/ learnacc/00insplearn.asp

Livslang læring er et af EU’s fokusområder og projekter indenfor området har kommissionens bevågenhed.