PULMAN GUIDELINES

· og på den anden side de muligheder, som udviklingen i informationssamfundets teknologier (IST) giver, hvilket i stigende grad er blevet anvendt til at implementere nye tjenester.

Som følge heraf gennemgår folkebibliotekerne nu en hastig forandring, men der er behov for, at ændringerne sker endnu hurtigere. Efterspørgslen efter nogle af folkebibliotekernes kerneydelser, såsom udlån af litteratur til voksne, er i klar tilbagegang nogle steder i Europa.

http://www.audit-commission.gov.uk/publications/lfair_libraries.shtml

Det skyldes sandsynligvis en række fænomener, der omfatter adgang til informationer på Internettet, et stadigt stigende udbud af kulturelle medier og indhold (digitalt TV, PC-baserede aktiviteter etc.) og en stigning i antallet af mennesker, der køber en stor del af de bøger, de læser, frem for at låne dem på biblioteket.

Folkebiblioteker har imidlertid stadig en vigtig rolle i forhold til at sikre trykte informationer. Læsehjælp og fastholdelse af bevidsthed om den trykte litteratur forbliver et vigtigt mål, som styrken i IST og Internettet kan anvendes til at opnå. Dette er måske særligt vigtigt i forhold til børn, hvor mange konkurrerende stimuli er tilgængelige, men hvor rigdommen og omfanget af tilgængeligt materiale i trykt form endnu ikke er tilgængeligt online. I de europæiske lande, der stadig er i en økonomisk overgangsperiode, er det af yderste vigtighed, at folkebibliotekerne tilbyder adgang til læsning i den oprindelige form… men samtidig er der behov for at give adgang til Internettet og nettjenester. Folkebiblioteker i disse lande er derfor konfronteret med begge problemer på én gang men ofte med langt færre ressourcer til rådighed.

Det er sandsynligt, at den øgede tilgængelighed til online informationstjenester og brug af Internettet til informationssøgning vil føre til et fald i antallet af besøgende til folkebibliotekerne. Men der er et enormt behov for brugervenlige nettjenester, der kan opfylde brugernes behov, og som er tilgængelige for alle. Folkebibliotekernes placering kan spille en vigtig rolle i udviklingen og tilvejebringelsen af sådanne tjenester. Nu om dage vokser mange børn i Europa op med en veludviklet og intuitiv viden om brugen af Internettet og IST. Men der er fortsat mange udstødte voksne og børn, der hverken har adgang eller færdigheder til at gøre brug af disse tjenester. Folkebibliotekerne skal sandsynligvis fokusere mere på behovene hos disse grupper.

Rammen for samarbejde og partnerskab mellem folkebiblioteker og andre lokale kulturinstitutioner, såsom museer og arkiver, bliver også gradvist tydeligere. Der er et klart behov for at lukke op for, fremlægge og åbne adgang til lokale digitale genstande, der for nuværende opbevares af arkiver og museer, og som kan støtte følelsen af at høre til et sted i en stadig mere globaliseret verden.

Samarbejde på tværs og uhindret adgang til disse materialer sammenholdt med den samfundsinformation, der allerede stilles til rådighed af folkebibliotekerne og gennem folkebibliotekernes rolle som centre for læring, kan på sigt vise sig yderligere frugtbart. Det er et mål at stille nettjenester til rådighed, der kan forbedre borgernes evne til at knytte opfyldelsen af nuværende behov sammen med en bevidsthed om historisk baggrund, hvad enten det er i forbindelse med uddannelse, digital forvaltning, fritid, hjemmeliv eller arbejde. En sådan udvikling synes vigtig for udviklingen af et sundt og afbalanceret samfund overalt i Europa.

Løsningen af disse emner vil i løbet af det næste årti uvægerligt rejse spørgsmål – spørgsmål, der ikke let lader sig besvare i dag – om karakteren og omfanget af folkebibliotekernes netværk, dets karakter af fysisk virksomhed, dets tilstedeværelse i det virtuelle miljø og hvilken slags personale og færdigheder, der er behov for med henblik på at udfylde denne voksende rolle.

De 122 millioner registrerede brugere af folkebiblioteker i 29 europæiske lande (LibEcon) vidner om folkebibliotekernes vigtighed og indvirkning på samfundet. For at virkeliggøre deres fulde potentiale i den elektroniske tidsalder, må folkebibliotekerne være parate til at tilbyde nye og nyskabende digitale tjenester, der sætter borgerne i stand til at nå deres personlige mål i en verden i forandring, og til at bidrage til et sammenhængende samfund og en succesrig vidensbaseret økonomi i Europa.

Formålet med PULMAN guidelines

Disse guidelines har til formål at føre folkebibliotekerne og – forsøgsvis – deres kulturelle samarbejdspartnere ind i denne tidsalder. Disse organisationer får utvivlsomt brug for at rekonstruere deres tjenester og institutionelle udgangspunkt i det kommende årti. Retningslinierne har til formål at hjælpe såvel planlæggere som udøvere til at gennemtænke de politikker og strategier, deres tjenester har til formål at støtte, og hvordan de bedst opnår dette. De viser hvilken type tjenester, der kan overvejes, og identificerer de hovedemner, der nødvendigvis skal overvejes i forbindelse med tjenesternes udvikling og udbredelse. Endelig giver disse guidelines et stort antal eksempler på og links til allerede igangsatte initiativer i alle egne af Europa, der allerede udføres, og som kan hjælpe med til at illustrere, hvad der allerede gøres, og hvad der kan lade sig gøre.

PULMAN Guidelines vil blive revurderet gennem den resterende periode af arbejdet i det Tematiske Netværk indtil april 2003. Der vil blive opfordret til kommentarer og betragtninger på en række måder, der inkluderer nationale workshops i hvert land og en Policy konference i Oeiras, Portugal i løbet af marts 2003. I mellemtiden er kommentarer fra folkebiblioteksmiljøet og fra offentligheden meget velkomne pr. e-mail.

Baggrunde for den sociale og økonomiske politik

e-Europa

Ved Europarådets møde i Lissabon i 2000 satte Europas regeringsoverhoveder sig det mål at blive ”den mest konkurrencedygtige og dynamiske viden-drevne økonomi i verden”. Dette blev underbygget af en finansieret forpligtelse til social samhørighed mellem den halve milliard indbyggere i EU og de kandiderende medlemslande, både for landenes egen skyld og som en faktor for økonomisk konkurrencedygtighed.

http://europa.eu.int/comm/employment_social/news/2001/oct/i01_1395_da.html.

e-Europa handlingsplanen, der blev opstillet som et middel til at opnå dette mål, foreslår en bred vifte af foranstaltninger til at nå tre overordnede mål:

· et billigere, hurtigere, mere sikkert Internet

· investering i mennesker og færdigheder

· stimulere brugen af Internettet

Blandt de større tiltag foreslået i handlingsplanen til fremme af arbejdet i en vidensbaseret økonomi – og med direkte relevans for folkebiblioteker – var opsætning af brugervenlige offentlige Internetadgange (Public Internet Access Points – PIAP) i offentlige rum og oprettelse af multimedie tele-centre i alle samfund med adgang til undervisning og e-arbejde. Arbejdet med handlingsplanen har siden identificeret folkebibliotekerne som de mest brugte eksisterende former for PIAP.

Siden marts 2000 er niveauet for Internet udbredelse i husstande i EU mere end fordoblet til 38%, gennemsnitsprisen for udenrigstelefonsamtaler er faldet markant, og over 90% af alle skoler i EU er nu online. Men der er stadig meget at udrette.

Ved Europarådets møde i Barcelona d. 15.-16. marts 2002 genoptog regeringsoverhoveder fra 15 af EU's medlemslande det Europæiske Informationssamfundsprogram. En ny e-Europa handlingsplan 2005 vil blive præsenteret ved det næste møde i Det Europæiske Råd i Sevilla d. 21.-22. juni 2002. Handlingsplanen vil sigte på at opnå udbredt adgang til og brug af bredbåndsnetværk samt flere interaktive tjenester i hele EU. Den forventes at fokusere på emner som netværk og informationssikkerhed, digital forvaltning, e-Læring, e-Sundhed, e-Handel og e-Indhold. Udgangspunktet vil være at sætte brugeren i centrum.

Hvilke roller kan folkebibliotekerne spille i et e-Europa, og hvordan rettes opmærksomheden mod de store sociale spørgsmål, som Europa står overfor i dag og i perioden frem til 2010?

Social udstødning

Der lever 60 millioner mennesker i EU i dag (18% af befolkningen), der er fattige eller med risiko for fattigdom. Den forholdsvise fattigdom varierer betydeligt fra land til land, fra 8% i Danmark til 23% i Portugal. Børn og unge, ældre, arbejdsløse og enlige forsørgere er i særlig høj grad udsatte for risiko for fattigdom.

Store strukturændringer finder sted i samfundet; strukturændringer, der – selvom de er positive for de fleste mennesker – kan betyde ny risiko for fattigdom og social udstødning for særligt sårbare grupper. Disse omfatter:

· ændringer i arbejdsmarkedet p.g.a. globalisering og den hastige udvikling af det vidensbaserede samfund og IST,

· demografiske ændringer p.g.a. længere levetid og faldende fødselstal,

· en voksende tendens til etniske, kulturelle og religiøse forskelligheder som følge af øget international folkevandring og mobilitet inden for Unionen,

· ændringer i husstandsstrukturen grundet et voksende antal splittede familier,

· opbrud af familiestrukturen,

· de ændrede roller for mænd og kvinder

Et sammenhængende Europa kan øse af de værdifulde ressourcer i form af menneskelig kapital og færdigheder, der for øjeblikket ikke udnyttes optimalt, og i forhold til hvilke EU stadig i vid udstrækning opfattes som værende mere fokuseret på store virksomheder frem for manden eller kvinden på gaden.

Informationsteknologi og nettjenester har et stort potentiale til at nedbryde traditionelle barrierer, der udstøder de mest uheldigt stillede mennesker i samfundet. Nye teknologier kan bruges til at formidle viden mere kreativt og mere lige. De giver mulighed for hurtigere og lettere adgang til offentlige tjenester.

Med fremgangen i den teknologiske udvikling vil nettjenester blive mindre afhængige af brugen af computere, hvilket åbner mulighed for at tiltrække nye brugergrupper. Mobiltelefoner bruges allerede mere end Internettet, selvom WAP-teknologiens udbredelse stadig er meget langsom. Nettjenester har potentialet til at fremme kulturel identitet og social integration. IST kan aktivere det kulturelle potentiale i mennesker med handicaps.

Højtudviklede mobile kommunikationsmidler såsom 3G og digitalt TV kan i stigende grad komme til at definere sociale muligheder. Det er vigtigt at nye risici for udstødning af de ugunstigt stillede (f.eks. omkostninger) undgås. Ved at give adgang til deres tjenester gennem nye kanaler kan folkebibliotekerne hjælpe med at sikre dette.

Folkebibliotekerne virker for almenvellet. De er betjeningssteder for enhver, der har behov for information til mødet med livets udfordringer. Ved at forsvare og fremme demokratisk deltagelse fokuserer folkebibliotekerne specielt på behovene hos grupper med særlige behov og på det perspektiv, at der er forskellige køn. Ved at samarbejde med museer og arkiver, for eksempel ved at gøre kulturarv og slægtshistorisk materiale tilgængeligt, kan folkebibliotekerne fremme social og kulturel inklusion.

Folkebiblioteker har en unik kultur: de er tilgængelige, kultiverede og behagelige steder. De stiller en unik blanding af ressourcer og tjenester til rådighed. Og ved at være sikre, trygge og socialt støttende steder, der modtager alle på lige fod, og samtidig er en vej til viden og mangfoldighed, en styrke til sikring af læring og katalysatorer til forandring, bidrager folkebibliotekerne allerede med de nødvendige værdier til et socialt samlende samfund.

Digital udstødning opleves i stadig højere grad som en reel barriere i menneskers liv. Udfordringen gælder ikke kun IT-undervisning til arbejdsbrug men også meget basal viden. Risikoen for digital udstødning er ofte kumulativ til andre former for udstødning, mens digitale muligheder kan forbedre livskvaliteten for traditionelt dårligt stillede grupper. Mennesker med risiko for social udstødning og ’teknologisk sky’ mennesker, der har været sene til at omstille sig, har behov for at lære, hvordan Internettet bruges.

Mangel på adgang og undervisning er de største hindringer. Men der er også modstand mod Internettet: ca. en fjerdedel af befolkningen i EU synes ikke at være opmærksomme på de mulige fordele i forhold til deres eget liv, skønt dette tal er meget lavere i lande med avancerede informationssamfund. Den digitale kløft forsvinder ikke af sig selv. En udvidelse af informationssamfundet alene ledet af markedet vil ikke være nok til at tiltrække alle borgere.

For at kunne drage fordel af e-læring og nye jobmuligheder i videnssamfundet er digitale færdigheder altafgørende. Brug af Internettet er stigende på tværs af alle socioøkonomiske kategorier, men kløften i forhold til adgang - mellem mænd og kvinder, mellem folk i beskæftigelse og arbejdsløse, mellem høj- og lavindkomster, mellem højtuddannede og kortuddannede, mellem gammel og ung – vokser. De, der ikke har adgang til Internettet, mister muligheder.

Folkebiblioteker er overordentligt godt placeret i forhold til at møde udfordringerne i forbindelse med det digitale skel ved at forbedre udbredelse af tjenester, takle uddannelsesmæssig ulighed og hjælpe med til at klare demografiske forandringer.

Der skal tages højde for bredere digitale kløfter i Central- og Østeuropa. E-Inklusion er en afgørende dimension af e-Europa handlingsplanen, the Information Society roadmap (Informationssamfundets landkort), der blev iværksat af medlemslandene i juni 2001.

De arbejdsløse har behov for information om nye jobmuligheder, ungdommen har behov for stimulerende mødesteder, børn har behov for berigende programmer, der bygger på de færdigheder, de lærer i skolen, de ældre har behov for et sted at læse de aviser, de ikke længere har råd til at holde, og de handicappede har behov for en institution, der vil behandle dem værdigt og tilpasse sig deres handicaps. Folkebiblioteker er glimrende egnede til at dække disse behov; de kan og bør blive kernen i samfundet. (NLP)

Livslang Læring bliver hjørnestenen i tilvejebringelse af og deltagelse i alle aspekter af læringssammenhænge. I forbindelse med disse retningsliner defineres Livslang Læring som hele cyklussen af læring fra børnelærdom og skoleundervisning på alle niveauer til selvstændig læring gennem voksenlivet, inklusiv fjernundervisning, hvad enten det fører til merit, diplomer, eksamensbeviser eller ej.

At udstyre mennesker med færdigheder er det vigtigste element i EU's politiske respons til Informationssamfundet, i den Europæiske Beskæftigelsesstrategi og e-Learning Handlingsplanen. Fra nu og frem til 2006 er over 12 milliarder euro fra den Sociale Fond øremærket til initiativer i forbindelse med livslang læring inklusiv foranstaltninger omkring digitale færdigheder.

e-læring kan få en afgørende indvirkning på social inklusion og er en yderst vigtig del af hele konceptet omkring Livslang Læring. Det kan potentielt give adgang til uddannelses- og undervisningsmuligheder for enhver, især for mennesker, der har problemer med tilgængelighed p.g.a. sociale, økonomiske, geografiske eller andre omstændigheder.

I udviklingen af nye strukturer i uddannelsessystemerne bliver EU-landene nødt til at omdefinere uddannelse i såvel den nationale som den europæiske sammenhæng ved for eksempel organisatorisk at bevæge sig fra at være udbudsorienteret til at være efterspørgselsorienteret, fra at være institutionsorienteret til en mere metodeorienteret form.

Folkebibliotekernes rolle i forbindelse med Livslang Læring blev fremført så langt tilbage som 1998 i Leuven Communiquéet. Folkebibliotekerne er et vigtigt centrum for uformel læring og er nogle af de mest flittigt besøgte institutioner for ikke-institutionaliseret læring. De tilbyder indhold, undervisning og støtte til alle borgere som et integreret sted for levering af information. Folkebibliotekerne ansporer personlig udvikling inden for en social sammenhæng og er fremmende for livskvaliteten. En stærk rolle for folkebibliotekerne er helt i overensstemmelse med hovedbudskabet i Memorandum om Livslang Læring.

En succesfuld overgang til en vidensbaseret økonomi og et vidensbaseret samfund må nødvendigvis ledsages af en udvikling mod livslang læring. Implicit i programmet for livslang læring er nedbrydningen af definitionerne af, hvor læring kan finde sted. Bibliotekerne kan derfor spille en hovedrolle i understøttelsen af læring i bredeste forstand, både som en formel aktivitet i en institution og uformelt i samfundet. Begrebet livslang læring indebærer evnen til aktivt og selvstændigt at søge information og tilegne sig viden. Klasseværelset og den traditionelle lærebog må derfor suppleres med arkiver, biblioteker og museer; institutioner, der tilbyder et bredt udvalg af forskellige medier og professionel vejledning om teknikker til informationssøgning.

Tilbage til Indhold

AFSNIT 1 – SOCIALPOLITISKE GUIDELINES

SOCIAL INKLUSION

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline beskriver måder, hvorpå folkebibliotekerne kan takle problemer med social udstødning, der påvirker forskellige grupper af brugere.

POLITISKE TEMAER

Alvorlige risikofaktorer, der øger faren for fattigdom og udstødning i Europa, omfatter: langtidsarbejdsløshed, lav indkomst over lang tid, nedslidende arbejde, dårlige kvalifikationer, at forlade skolen tidligt, opvækst i socialt sårbare familier, invaliditet, dårligt helbred, stofmisbrug og alkoholisme, at bo i socialt belastede områder, hjemløshed og racediskrimination.

Folkebibliotekerne kan i væsentlig grad bidrage til samfundsfornyelse ved at give adgang til IST og ved at folkebibliotekerne bruges som neutrale mødesteder for borgerne. Folkebibliotekerne kan styrke den sociale samhørighed i et område eller en region ved at tage initiativ til at kontakte borgere med et lavt informationsniveau og uden tætte kontakter til omverdenen.

I bibliotekerne er der behov for en kulturel ændring i retning af at indføre reelle foranstaltninger for social inklusion. Dette indebærer tilpasning og udvidelse af omfanget af de tjenester, bibliotekerne leverer, dannelse af nye forbindelser og partnerskaber med samfundet og en anfægtelse af nogle af bibliotekernes mere traditionelle værdier og skikke. En sådan proces kræver aktiv støtte fra bibliotekspersonalet.

Bibliotekstjenesternes aktiviteter til social inklusion bør ikke betragtes isoleret. De skal integreres i bredere strategier for social inklusion i kommunerne og knyttes sammen med andre lokale tjenester og partnere, såsom NGO’er og skolevæsen, på nationalt såvel som lokalt plan med henblik på at levere tjenester til alle grupper af borgere.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteker i Europa leverer allerede tjenester rettet mod socialt udstødte eller risikogrupper, selvom udbredelsen af sådanne tjenester på ingen måde er geografisk ensartet, hverken set ud fra typer af tjenester eller kvalitet.

Folkebiblioteker kan hjælpe yderligere til i kampen mod social udstødning ved at:

· gøre social inklusion til en central politisk prioritet inden for alle biblioteks- og informationstjenester,

· skræddersy særlige tjenester til at dække behov hos minoritetsgrupper og –samfund i hvert område,

· rådføre sig med og involvere socialt udstødte grupper,

· placere biblioteker, hvor der er efterspørgsel,

· indføre fleksible åbningstider, der er skræddersyet til samfundets behov og interesser,

· på lokalt plan give adgang til billig (eller gratis) adgang til IST og information,

· have fælles faciliteter med andre tjenester leveret af de lokale myndigheder,

· danne partnerskaber med andre ikke-statslige organisationer til udvikling og levering af tjenester.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Klarere nationale og lokale strategier dukker nu op i mange lande. Disse vil hjælpe bibliotekerne med at takle problemerne omkring social udstødning mere effektivt. Der er behov for mere samlet og vidtstrakt handling af:

· uddannelsesorganisationer: for at sikre at deres kurser og programmer er relevante for folkebibliotekernes arbejde for social inklusion,

· instanser til finansiering af forskning: for at forstå de biblioteksrelaterede behov hos udstødte grupper og for at undersøge brugen af biblioteker i forskellige kategorier af udstødte mennesker.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner der behandles i denne guideline omfatter:

Risikofaktorer for social udstødning

Udstødte grupper

Indvandrere, flygtninge og asylansøgere

Mobile tjenester

POLITISKE TEMAER

Alvorlige risikofaktorer, der øger faren for fattigdom og udstødning, omfatter: langtidsarbejdsløshed, lav indkomst over lang tid, nedslidende arbejde, dårlige kvalifikationer, at forlade skolen tidligt, opvækst i socialt sårbare familier, invaliditet, dårligt helbred, stofmisbrug og alkoholisme, at bo i socialt belastede områder, hjemløshed og racediskrimination.

Mange europæiske lande har endnu ingen nationale strategier i stil med de fælles europæiske retningslinier, der grundfæster folkebibliotekernes rolle i kampen mod disse risici og til fremme af social inklusion. Det er en udfordring til bibliotekerne at samle de uensartede tråde i lovgivningen, indflydelsesrige rapporter og initiativer, der fremhæver emner som lighed og inklusion, og integrere dem i deres tjenester, også i tjenester baseret på IST.

Der er inden for bibliotekerne behov for en kulturel ændring i retning af at indføre reelle foranstaltninger for social inklusion. Dette indebærer tilpasning og udvidelse af omfanget af de tjenester, bibliotekerne leverer, dannelse af nye forbindelser og partnerskaber med samfundet og en anfægtelse af nogle af bibliotekernes mere traditionelle værdier og skikke. En sådan proces kræver aktiv støtte fra dygtige og motiverede medarbejdere i bibliotekerne.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteker i Europa leverer allerede tjenester rettet mod følgende grupper, selvom udbredelsen af sådanne tjenester på ingen måde er geografisk ensartet, hverken set ud fra typer af tjenester eller kvalitet:

· Handicappede

· Børn og unge

· Ældre

· Arbejdsløse

· Stofmisbrugere

· Hjemløse

· Flygtninge

· Indsatte i fængsler

· Indvandrere

· Etniske og kulturelle minoriteter

· Personer, der forlod skolen tidligt

· Information om borgernes rettigheder

· Fremme af livslang læring

· Landbefolkningen

· Fattige mennesker

Folkebiblioteker kan hjælpe yderligere til i kampen mod social udstødning ved at:

· gøre social inklusion til en central politisk prioritet inden for alle biblioteks- og informationstjenester,

· overveje hvilke særlige tjenester, der skal skræddersyes for at dække behov hos minoritetsgrupper og –samfund i bibliotekets område,

· rådføre sig med og involvere socialt udstødte grupper for at skaffe viden om deres behov og ønsker: at etablere og vedligeholde disse forbindelser er tidkrævende og kræver derfor tilsagn om personaleressourcer,

· placere biblioteker, hvor end der er efterspørgsel, men bygge på eksisterende faciliteter og tjenester, hvor det er muligt,

· indføre fleksible åbningstider, der er skræddersyet til samfundets behov og interesser,

· på lokalt plan at give adgang til billig (eller gratis) adgang til IST og information (for eksempel om bistandshjælp, beskæftigelsesprogrammer, undervisning og uddannelse),

· overveje muligheden for fælles faciliteter med andre tjenester leveret af de lokale myndigheder,

· danne partnerskaber med andre NGO’er og lærende organisationer med henblik på udvikling og levering af tjenester.

Da en stor procentdel af befolkningen er lavindkomst familier eller kortuddannede mennesker, karakteriseres dårligt stillede kvarterer i større byer ved en ringe udbredelse af Internet, hvilket gør offentlige adgangsfaciliteter særligt vigtige.

Den voksende befolkningsdel bestående af indvandrere, flygtninge og asylansøgere i Europa deler ofte andre kriterier for udstødning såsom lav indkomst, sprogbarrierer eller bopæl i socialt belastede områder. Online faciliteter, der giver indvandrere, asylansøgere og flygtninge adgang til offentlig information på deres modersmål, kan hjælpe dem med at blive integreret i deres nye omgivelser. Men da 75% af al information på Internettet produceres udelukkende på engelsk, mangler borgere fra etniske og sprogmæssige minoriteter ofte online indhold på deres eget sprog. I Danmark og Holland er der udført et bemærkelsesværdigt arbejde for flygtninge, indvandrere og etniske grupper.

At gøre det muligt for mennesker, der er funktionelle analfabeter, at bruge Internettet er en særlig udfordring. I nogle medlemslande udgør disse mennesker op til 10% af befolkningen. Enkle og visuelle adgangsmåder vil være vigtige, for eksempel for at gøre regeringsinitiativer tilgængelige. Men IST kan også bruges i træning af læse- og skrivefærdigheder.

En fælles fremgangsmåde til udvikling af programmer og tjenester kan indføres af de lokale biblioteker:

· Identificere de socialt udstødte mennesker og deres geografiske fordeling: indlede dialog med dem for at fastslå deres behov.

· Vurdere og inspicere nuværende praksis.

· Udvikle en strategi og prioritere ressourcer.

· Udvikle tjenesterne og uddanne bibliotekspersonalet i at stille tjenesterne til rådighed.

· Iværksætte tjenesterne og skaffe dem offentlig omtale.

· Evaluere succes, revurdere og forbedre.

Resultatet og succesen af bibliotekstjenesterne bør evalueres regelmæssigt i forhold til forud bestemte mål, kriterier for succes og ydelsesindikatorer. Dette vil sætte bibliotekerne i stand til at bevise den forskel, de udgør for lokalbefolkningen, lære af erfaring og foretage yderligere forbedringer af deres tjenester.

Mobile bibliotekstjenester

Der er behov for at tilbyde online adgangssteder til fjerntboende brugere, der ikke har et bibliotek i nærheden, for eksempel gennem udviklingen af mobile bibliotekstjenester, hvor IST indgår.

Der er brug for opfindsomme tilgange til levering af tjenester, der kan bevirke, at tjenester af høj kvalitet bliver ligeligt tilgængelige for alle mennesker, specielt i områder, hvor en stor del af den lokale eller regionale befolkning bor i landområder eller i mindre bysamfund. Bogbusser kan benyttes til at levere biblioteks- og andre lignende tjenester, såsom kunstaktiviteter eller informationskampagner, til mindre samfund. Det er i stigende omfang muligt at drage fordel af nye udviklinger inden for IST som for eksempel trådløse netværk.

FREMTIDENS PROGRAM

Klarere nationale og deraf følgende lokale strategier dukker nu op i mange lande. Disse vil hjælpe bibliotekerne med at udvikle den styring og de partnerskaber, der er nødvendige for at takle problemerne omkring social udstødning mere effektivt. Der er dog behov for mere samlet og vidtstrakt handling:

Uddannelsesorganisationer, især biblioteksskoler, skal sikre at deres kurser og programmer er relevante for folkebibliotekernes arbejde for social inklusion.

Forskningsinstitutioner og instanser til finansiering af forskning skal støtte detaljeret forskning i biblioteksrelaterede behov hos udstødte grupper og foretage detaljerede statistiske undersøgelser af brugen af biblioteker i forskellige kategorier af udstødte mennesker.

Bibliotekspersonale, ikke kun de, der arbejder direkte med tjenester, skal løbende efteruddannes for at udvikle forståelse for social og kulturel forskellighed og for at tillægge sig en større grad af kundepleje.

Regionale

Bibliotek som Medborgerhus

Ved udsendelsen af denne anmodning om forslag i 1999, 2000 og 2001 har the Open Society Institute: Network Library Programme stimuleret folkebiblioteker i CEE lande til at være opmærksomme på den vigtige sociale rolle, de kan spille i overgangssamfund, hvor regeringerne ikke har indført redskaber til undgåelse af social udstødning af de utallige befolkningsgrupper, der er berørt af sammenbruddet af sociale tjenester.

http://www.osi.hu/nlp/

Danmark

FINFO – Information til Etniske Minoriteter i Danmark

Det overordnede mål med FINFO er at tilbyde repræsentanter for etniske minoriteter bedre adgang til information om deres rettigheder, pligter og muligheder i det danske samfund.

http://www.finfo.dk

Bogbus netværk

http://www.filibussen.dk/

Finland

Bogbusser

I Finland er mobile faciliteter en etableret del af alle lokale bibliotekssystemer.

http://www.minedu.fi/minedu/culture/public_libraries.html

http://www.lib.hel.fi/auto/english

Muonioo Kommunes bogbus

besøger også kommuner i Sverige og Norge.

http://www.muonio.fi/kirjasto/kirjastoauto.html

Nety-Nylsse (Internet Bogbus)

Hovedbiblioteket i Tampere har sat Internettet på hjul og bringer det ud til brugerne.

http://www.tampere.fi/kirjasto/nettinysse/index.htm

Information Gas Station (Informationsbenzinstation)

Et bibliotek, hvor brugerne kan spørge om alting via alting.

http://igs.kirjastot.fi/index3.html

Holland

Biblioteket i det multikulturelle kvarter ’Schilderswijk’ i Haag

Tilbyder specialkurser om morgenen og stiller computere gratis til rådighed for hjemmearbejde om eftermiddagen og for lokale organisationer om aftenen. Tilbyder endvidere foredrag og debatter om forskellige temaer, bl.a. islamisk lov for kvinder.

http://www.dobdenhaag.nl/

Multikulturelle læsegrupper på bibliotekerne i Flevoland

I provinsen Flevoland har folkebibliotekerne startet multikulturelle læsegrupper specielt for indvandrer- og flygtningekvinder.

http://www.bibliotheken-flevoland.nl

Irland

Branching Out (Forgrening)

En rapport udfærdiget af en projektgruppe nedsat af Miljøministeren og kommunerne til undersøgelse af folkebibliotekspolitik i Irland. Rapporten definerer to hovedprioriteter: at sikre at Irland handler hurtigt i forhold til at gribe mulighederne i informationssamfundet og derved støtte økonomisk og social fremgang såvel som større deltagelse i demokratiet, og at skabe et samfund, hvor alle borgere kan deltage fuldt og helt i landets sociale og økonomiske liv.

http://www.librarycouncil.ie/branching.html

Bogbus tjenester

I landområder, forstæder, mellemstore byer og landbrugssamfund.

Kerry Centralbibliotek http://www.kerrycountylibrary.com/

Mayo Centralbibliotek http://www.mayococo.ie/library/mobillib.html

Fingal Centralbibliotek http://www.iol.ie/~fincolib/

WebSmart – Internet Residency Programme (Internet Efteruddannelsesprogram)

Folkebibliotekerne i Dublin ansatte en Internet vejleder til at forestå en række praktiske kurser for mennesker, der har været sene til at omstille sig til teknologi. Gennem brug af gratis og offentligt tilgængeligt Internet, som tilbydes af alle folkebiblioteker, blev grupper af især pensionerede mænd og kvinder ledt igennem en række basale færdigheder, der satte dem i stand til at betjene computere og Internettet.

http://www.iol.ie/dublincitylibrary/

Italien

Foreningen af Fængselsbiblioteker

Grundlagt i 2000 med det mål at støtte alle mennesker, der er involveret på forskellige niveauer, eller som beskæftiger sig med ledelse af fængselsbiblioteker. Foreningen har til huse på Statsuniversitetet i Milano.

http://ospiti.cilea.it/abc/index.htm

Litauen

Lokalbibliotek for ældre og handicappede

Hovedbiblioteket i Alytus ligger i et kvarter af byen, hvor beboerne er socialt dårligt stillede grupper, og biblioteket har stor betydning for integrationen af børn fra dårligt stillede familier.

Women Information and Training Centre (WITC) (Informations- og Undervisningscenter for Kvinder)

Etableret i Kretinga folkebibliotek. Forener kvinder af forskellige aldre, nationaliteter, religioner og holdninger.

http://www.women-employment.lt/databases/kmimc.htm

Norge

EPOS – flydende bibliotek

Denne biblioteksbåd sejler langs Norges vestkyst med fjordene og øerne og er en fælles service, der drives af tre centralbiblioteker.

http://www.ifla.org/IV/ifla66/papers/141-175e.htm

http://www.aa.fylkesbibl.no/pegabuss/

Polen

Database for lokalinformation

Tjenesten sikrer adgang til alle mulige informationer om Warmia i Mazury provinsen og giver folk mulighed for at lede efter steder eller mennesker.

http://www.wojewodztwo-wm.pl

Every Child is Able to do Something (Ethvert Barn er i Stand til at Gøre Noget)

Det kommunale folkebibliotek i Dobre Miasto arrangerer regelmæssige møder især for børn fra belastede familier. Møderne finder sted i vinterferien.

http://www.wbp.olsztyn.pl/~mgbpdm

Rusland

Legal Information Public Centre (Offentligt Center for Retsinformation)

V.D. Fyodorov Kemerovo Regionale Forskningsbibliotek driver en tjeneste med hjælp fra frivillige jurastuderende.

http://www.rsl.kemsu.ru/proekt/volont_e.htm

Biblioteket – et socialt center

Hovedbiblioteket i Rubtsovsk har skabt et system, der giver borgere, sociale organisationer og lokale myndigheder retslige, sociale, regionale og øvrige informationer.

http://www.rubtsovsk.ru/~bibl/

Slovakiet

Informationscenter for arbejdsløse

Etableret på Hornozemplínska Bibliotek i Vranov og Topl´ou.

http://www.vranov.sk/kultura/kniznica/projekt.htm

Slovenien

Informationscenter for Unge

Tjenesten tilbyder unge mennesker mellem 15 og 25 år et sted, hvor de kan studere, finde spændende information eller bare slappe af, læse blade og mødes med vennerne. Frivillige er til stede og hjælper med studier og hjemmearbejde. Informationscenteret for Unge er en del af Netværket for ungdomsinformation i Ljubljana, der kaldes L´MIT.

http://www.lmit.org

The Third Life-Period University (Universitetet for den Tredje Alder)

Universitetet for den Tredje Alder arrangeres inden for rækken af programmer for ældre og handicappede mennesker og forsøger at tilbyde en produktiv og behagelig måde at bruge fritiden på, undgå ensomhed og styrke selvtilliden.

Hovedbiblioteket i Celje http://www.ce.sik.si

Folkebiblioteket i Maribor http://sikmb.mb.sik.si

Life Without Prejudice (Et Liv uden Fordomme)

Folkebiblioteket i Novo Mesto kører et program til stimulation af gensidig respekt og forståelse mellem sigøjnere og lokalsamfundet.

Storbritannien

Libraries for All: social inclusion in Public Libraries (Biblioteker for Alle: Social inklusion i Folkebiblioteker)

Ministeriet for Kultur, Medier og Sport har udarbejdet en rapport, der fastslår programmet og tydeligt forklarer de udfordringer, bibliotekerne står overfor i forbindelse med social inklusion.

http://www.culture.gov.uk/heritage/lib1.html

Social inclusion and libraries – a resource guide (Social inklusion og biblioteker – en guide til ressourcer)

En ressource beregnet for alle ansatte i folkebiblioteker, især det personale, hvis rolle det er at føre politik ud i praksis. Den sigter mod at give nem tilgang til nyere publikationer, forskning og ressourcer i netværk omhandlende social inklusion, der kan være relevant for folkebiblioteker.

http://www.la-hq.org.uk/groups/csg/si/si.html

Walsall – Library Link (Bibliotekslink)

Denne tjeneste har base i Bloxwich, hvor den deler en ejendom med Biblioteket Kommer-tjenesten og Bogbussen, der kører i bydistriktet. Biblioteket og bogbussen betjener beskyttede boliger, dagcentre og centre for voksenundervisning i hele Walsall.

http://www.walsall.gov.uk/cultural_services/library/branches/special.htm

Tilbage til Indhold

BORGERNES MEDVIRKEN I NYE FORMER FOR OFFENTLIG LEDELSE

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline er beregnet på at skabe opmærksomhed omkring bibliotekernes værdi i forbindelse med at fremme samfundssind til støtte for den demokratiske dagsorden og deltagelse i det politiske liv.

POLITISKE TEMAER

Der er i Europa rigeligt med beviser på borgernes følelse af at være på stor afstand af beslutningsprocessen. Det kan give sig udslag i apati, forvirring og vrede overfor regeringer og disses institutioner og politikker på såvel europæisk som nationalt plan. Der er bekymring over det faldende antal mennesker, der stemmer ved lokale, nationale og europæiske valg. Især unge og grupper fra de nederste socioøkonomiske grupper i samfundet udviser denne mangel på interesse.

Der er også udbredt erkendelse af behovet for at tilbyde alternative måder, hvorpå borgerne kan bidrage positivt til det politiske styre og regeringen og opleve fordelene ved at gøre det. Dette er klart formuleret i Europakommissionens Hvidbog om Styreformer og Laeken-deklarationen fra december 2001.

eEuropa Handlingsplanen lægger vægt på at udnytte informationssamfundets teknologier (IST’er) til at levere bedre og mere repræsentative former for politisk styrelse, og fremhæver behovet for at sikre adgang til offentlige online tjenester såvel som offentlige bygninger. Men forebyggelse af udstødning er kun et aspekt af sagen. Online adgang kan også øge kvaliteten af og indholdet i den offentlige service og dens form samt gøre den mere attraktiv for dårligt stillede mennesker, til fremme for social inklusion.

Folkebiblioteker har altid været forkæmpere for intellektuel frihed og retten til gratis adgang til information. De strækker sig allerede ud over denne traditionelle rolle. Forestillingen om biblioteker som medborgerhuse såvel som arkiver for samfundets hukommelse er en realitet i mange lande. Som vigtige adgangsgivende institutioner kan og skal folkebibliotekerne være centralt involverede i lokale sociale partnerskaber og initiativer til udvikling og udbredelse af nye IST-baserede tjenester til støtte for demokratisk deltagelse.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteker skal udvide deres eksisterende position til at:

· give adgang til digital forvaltning og elektroniske afstemninger ved hjælp af Internetadgang og vejledning,

· støtte borgernes deltagelse i nye former for politisk styre gennem udstillingsprogrammer, interaktive tjenester og diskussion/debat,

· give adgang til lokale og nationale informationer og –planer fra regeringen,

· forberede medlemmer af lokalsamfundet på at bidrage til beslutningsprocessen gennem samråd, tilvejebringelse af kvalitative informationer og tilpasning til nye teknologier.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

I fremtiden bliver Internetadgang og digital forvaltning gjort personlig og snarere organiseret efter kravspecifikationer end udbud af forskellige services. Stillet overfor denne dagsorden bliver folkebibliotekerne bliver nødt til at reagere ved at understøtte udviklingen af IST-baserede systemer med personlig adgang inden for de overordnede rammer af det kommunale styre.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Bekæmpelse af manglende medvirken

Demokrati og borgerskab

Vigtige adgangsgivende institutioner

POLITISKE TEMAER

Der er i Europa rigeligt med beviser på borgernes følelse af at være på stor afstand af beslutningsprocessen, specielt på EU-niveau. Det kan give sig udslag i apati, forvirring og vrede overfor regeringer og disses institutioner og politikker på såvel europæisk som nationalt plan. Overalt i Europa er der bekymring over det dalende antal mennesker, der stemmer ved lokale, nationale og europæiske valg. Især unge og grupper fra de nederste socioøkonomiske grupper i samfundet udviser denne mangel på interesse. Problemet ses i de fleste europæiske lande.

Den manglende deltagelse af en stadig større gruppe i samfundet udgør en tydelig udfordring. Der er også udbredt erkendelse af behovet for at tilbyde alternative måder, hvorpå borgerne kan bidrage positivt til både det politiske styre og regeringen og samtidig opleve fordelene ved at gøre det. Behovet for mere relevant og omfattende politisk styrelse og for større politisk deltagelse er klart formuleret i Europakommissionens Hvidbog om Styreformer og Laeken-deklarationen fra december 2001. eEuropa Handlingsplanen lægger også vægt på at udnytte IST til at levere bedre og mere repræsentative former for politisk styrelse.

· Information kan defineres som en envejs kommunikation, hvori regeringen giver information til borgerne. Aktuelle tendenser viser, at omfanget af information er øget betydeligt, og at tilvejebringelsen af information nu udgør et fælles mål for alle EU-lande. Alle medlemslande stiller regeringsinformation til rådighed online (f.eks. via websider, portaler), og nogle har politiske mål og retningslinier. Men kvantiteten, kvaliteten og udvalget af den tilgængelige information varierer meget, og indsatsen for at evaluere kvaliteten af websider eller den tilgængelige information er ringe.

· Samråd er en tovejs kommunikation, hvor borgerne giver tilbagemeldinger omkring emner, som regeringen har defineret. Det bruges i stigende grad, men dog ikke så ofte som information, og der forekommer stadig store forskelle de europæiske lande imellem. Kun få folkerepræsentationer udnytter Internettet fuldt ud, når civilsamfundet og borgerne skal høres.

· Aktiv deltagelse er et partnerskab, hvor borgerne aktivt er med til at forme politiske valgmuligheder, men hvor regeringen bevarer ansvaret for endelige beslutninger. Der gøres sjældent en indsats for at engagere borgerne i politisk beslutningstagning, og eksempler på sådanne tiltag er begrænset til meget få lande såsom Estland.

Den første vurdering af offentlige tjenester i medlemslandene fremført i e-Europa Benchmarking Rapporten indikerer, at online tjenester er meget lidt interaktive og samtidig, at der stadig i mange tilfælde mangler letforståelige websider for borgerne.

IST har mulighed for at sænke barrierer så som omkostninger, tid og afstand, men dette afhænger af borgernes adgang til IST (det vil sige bygge bro over den digitale kløft) og regeringers evne til at bruge IST effektivt i den politiske beslutningstagning. Folkebiblioteker spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre adgang og evner til at anvende informationsteknologi.

Der er på lokalt og nationalt plan eksempler på nye former for sociale partnerskaber og samråd på områder som beskæftigelse, social inklusion , uddannelse og politisk styre i almindelighed, der søger at sikre større deltagelse af udstødte grupper i den politiske styrelsesproces. I nogle tilfælde har lovmæssig reform og anerkendelse af behovet for at dele erfaringer og information styrket det politiske styre på lokalt plan ved at støtte lokalsamfundets engagement i lokale myndigheder i et mere deltagende lokalt demokrati. Folkebiblioteker spiller en vigtig rolle i denne proces.

At mindske den administrative afstand og undgå, at folk leder efter – eller står i kø i – offentlige bygninger, er specielt vigtigt for mennesker, der er begrænsede i deres bevægelsesmuligheder – f.eks. mennesker, der beskæftiger sig med børnepasning, ældre mennesker eller mennesker med handicaps.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteker ses som en vigtig facilitet i det lokale styre i rapporter som Now We Have a Basis for Library Strategy in Europe af Mirja Ryynänen, MEP. Europaparlamentets beslutning, der blev truffet på baggrund af Ryynänen rapporten, indeholdt vigtige henvisninger til det at være borger i samfundet. Ifølge PubliCA Deklarationen, København i oktober 1999 har bibliotekerne har en vigtig rolle i relation til demokrati og samfundsborgerskab.

Folkebiblioteker anerkender deres ansvar for at udstyre borgerne til at tage del i deres lokalsamfund ved at undervise i nye IT-færdigheder, skaffe adgang til ekspertudsagn i forskellige former eller stille et sted til rådighed, hvor folk kan mødes og organisere sig. Dette vil føre til positive og vigtige bidrag til det politiske styre. Der er et behov for at sikre, at denne rolle er tydeligt opstillet, formuleret og manifesteret i nye digitale tjenester, og at folkebibliotekerne kan sikre ressourcerne til at udføre den rolle, som deres viden og erfaring fortjener.

Som vigtige adgangsgivende institutioner kan og skal folkebibliotekerne være centralt involverede i lokale sociale partnerskaber og initiativer til udvikling og udbredelse af nye tjenester til støtte for demokratisk deltagelse. De har altid spillet en vigtig rolle i udviklingen af befolkningens evne til at søge informationer, en befolkning der kan deltage i et demokratisk samfund som velorienterede borgere. Folkebiblioteker har desuden altid opretholdt og kæmpet for intellektuel frihed og retten til gratis adgang til information.

I deres daglige arbejde rækker bibliotekerne allerede ud over deres traditionelle rolle. Forestillingen om biblioteker som medborgerhuse såvel som arkiver for samfundets hukommelse er en realitet i mange lande.

Folkebiblioteket er af mange grunde en vigtig institution i forhold til borgernes deltagelse, men hovedsageligt fordi de kan:

· repræsentere det lokale politiske styres ansigt udadtil,

· i visse tilfælde være de eneste medborgerlige bygninger i lokalsamfundene,

· have åbningstider, der ofte er mere brugervenlige end åbningstiderne på offentlige kontorer,

· være strategisk placerede i lokalsamfund til at give adgang til digital forvaltning gennem adgang til Internet og vejledning,

· være velplacerede i forhold til at støtte borgernes deltagelse i nye former for politisk styrelse gennem udstillingsprogrammer, interaktive tjenester og diskussion/debat,

· give adgang til lokal og national regeringsinformation og –planer,

· være proaktive og søge at forudse brugernes behov,

· forberede medlemmer af lokalsamfundet på at bidrage til beslutningsprocessen gennem samråd, tilvejebringelse af kvalitative informationer og tilpasning til nye teknologier.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

· Markedsføring. Biblioteker, museer og arkiver opfattes ofte som stillestående og passive. Tidligere tiders markedsføring har ofte været lokal og fokuseret på individuelle aktiviteter. Markedsføring bør fremover fremhæve den positive rolle, bibliotekerne har i forhold til at bringe det politiske styre ud til borgerne.

· Ekspertise. Demokratiske projekter gribes ofte an ud fra regeringens holdninger uden i tilstrækkeligt omfang at overveje, hvad borgerne i virkeligheden efterspørger. Biblioteker kan afhjælpe dette problem ved at trække på deres store erfaring og deres nære kontakt med deres brugere og ved at dele dette med andre instanser i forbindelse med udformning af tjenester.

· Effektivitet. Nye samarbejdsmetoder med myndighederne skal påvises effektive. Hvis opfattelsen er, at de øgede muligheder for deltagelse ikke leder til forandring, kan borgerne miste tiltro og interesse. Bibliotekarer skal vise embedsmænd og offentligheden præcist, hvilken forskel bibliotekerne kan gøre. Der er behov for at bevise, hvordan biblioteker kan bidrage til civilsamfundet og engagere borgerne i livet i deres lokalsamfund.

· Personalisering. I fremtiden bliver Internetadgang og digital forvaltning gjort personlige og snarere organiseret efter kravspecifikationer end efter udbud af forskellige services. Folkebiblioteker bliver nødt til at reagere på dette program ved at understøtte udviklingen af IST-baserede systemer for personlig adgang inden for de overordnede rammer for lokalt styre.

LINKS

De følgende eksempler viser nuværende praksis i folkebiblioteker i EU medlems- og kandidatlandene. I vurderingen af sådanne eksempler er det vigtigt at forstå, at lokale myndigheders forpligtelser og magt varierer fra land til land, og at bibliotekssystemer er på forskellige udviklingstrin.

Regionale

Network Library Program, CEE og tidligere USSR

Network Library Programmet (NLP) støtter omdannelsen af biblioteker til ægte offentlige, serviceorienterede centre i nyligt demokratiserede lande. Se også Informations Programmet.

http://www.osi.hu/nlp/

Bulgarien

Motivation for choice: Information Centre of the Central Library of Sofia (Bulgaria) (Motivering til at træffe et valg: Informationscenter ved Centralbiblioteket i Sofia (Bulgarien))

Projektets mission er at skabe nye tjenester for borgerne, der er relevante for informationssamfundets teknologier.

http://libsofia.pip.digsys.bg/

Irland

Lokal Agenda 21 og folkebiblioteker i Dublin Byråd, Irland

Dublin hovedbiblioteks bidrag til Lokal Agenda 21 fokuserer på bibliotekernes rolle som formidlere af uddannelse og deres rolle i forhold til at rejse hovedspørgsmålene om bæredygtighed.

http://www.iol.ie/dublincitylibrary/la21.htm

Electronic voting (Elektronisk afstemning)

Den irske regering undersøger mulighederne for elektronisk afstemning med særlig opmærksomhed på erfaringer fra Tyskland og Holland. Det foreslås, at irske folkebiblioteker kunne bruges som formidlere af introduktioner til systemet til offentligheden, for derigennem at give borgerne en mulighed for at sætte sig ind i systemet, inden det tages i brug officielt.

http://www.environ.ie/electindex.html

Italien

Iperbole, Bologna, Italien

Iperbole, Bologna Borger Netværk har fungeret siden 1995 og bruger Internettet til at udvikle teledemokrati, gennemsigtighed i offentlig forvaltning, retten til information, interaktion med borgerne og deltagelse i beslutningstagning. Bibliotekerne giver adgang til Iperbole.

http://www.comune.bologna.it/

Kroatien

Hovedbiblioteket i Zadar

Projekt om ’biblioteket som medborgerhus’.

http://www.gkzd.hr/new/en/html/users/lcc.html

Litauen

Youth Zone (UngdomsZonen)

Lokalbiblioteket Antakalnio, der er en afdeling af hovedbiblioteket i Vilnius har etableret UngdomsZonen på biblioteket. UngdomsZonen er udstyret med moderne IST-udstyr og en Internetforbindelse og stiller samtidig et selvstændigt område til rådighed for borgerinitiativer og aktiviteter for unge mellem 14 og 21 år.

http://www.vilnius.lt/kultura/kultura/centrbibl.htm

Polen

Lokal InformationsDatabase (LID = BIL – Baza Informacji Lokalnej)

LID er en tjeneste, der er tilgængelig via Internettet. Den sikre nem adgang til information om provinsen.

http://www.wojewodztwo-wm.pl/

Storbritannien

Electronic voting (Elektronisk Afstemning)

I februar 2002 udsendte den britiske regering meddelelse om pilotprojekter inden for elektronisk afstemning, der vil involvere biblioteker.

http://www.local-regions.detr.gov.uk/egov/modem/

seamlessUK

Et lotterifinansieret projekt, der forsyner borgerne med en informationsportal med nem adgang for offentligheden til kvalitetskontrollerede informationer om lokalsamfundet, det lokale folkestyre samt national information. Informationerne er søgbare på såvel emne som sted.

http://muckle.hostedbyfdi.net:8080/seamlessuk.info/index.html

UKonline

Interaktiv portal til britiske regeringstjenester, bl.a. links til regeringens websider.

http://www.ukonline.gov.uk/

Tyskland

Bremen Online-Services (Bremen Online Tjenester), Tyskland

Bremen folkebibliotek deltager i et statsstøttet projekt, der involverer delstaten Bremens forvaltning, kaldet BOS (Bremen Online Services – Bremen Online Tjenester). Folkebiblioteket har været tilgangssted for tjenesten såvel som distributionscenter for de sikkerhedskort, der skal bruges ved transaktioner.

http://www.bos-bremen.de/english/index.html

Tilbage til Indhold

ADGANGSFORHOLD OG TJENESTER FOR FYSISK OG SENSORISK/LÆSEHANDICAPPEDE MENNESKER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline behandler emner, der vedrører adgang til information, som folkebibliotekerne stiller til rådighed for mennesker med et handicap, der begrænser deres mulighed for at anvende de faciliteter, som stilles til rådighed for offentligheden. Dette omfatter mennesker, der er midlertidigt invaliderede f.eks. som følge af ulykker og mennesker med aldersrelaterede handicaps.

POLITISKE TEMAER

Invalide og handicappede mennesker er en vigtig målgruppe for e-Inklusion. IST er specielt lovende for denne gruppe mennesker, da den nye teknologi kan give dem bedre muligheder trods deres handicaps. Men udbredelsen af disse muligheder er afhængig af en grundlæggende betingelse: fjernelsen af tekniske barrierer for anvendelse af IT-udstyr, understøttende teknologier, software og web-indhold.

Undersøgelser viser en vedvarende ’handicap kløft’. Udbredelsen af computer og Internet er væsentlig mindre og brug af online tjenester er mindre intens blandt handicappede. Der er p.t. ikke ensartede politikker på regeringsplan i Europa for at imødegå dette, selvom retningslinierne i Initiativet vedrørende Tilgængelighed til Internet (Web Accessibility Initiative – WAI) fremsætter en standard til måling af overholdelse af generelt accepterede principper for adgang.

Tilvejebringelse af adgang og tjenester for handicappede er for indeværende utilstrækkelig i langt de fleste folkebiblioteker. Handicappede brugere vil ikke anvende folkebibliotekernes tjenester med mindre hensigtsmæssig fysisk og elektronisk adgang stilles til rådighed.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Tjenester, der stilles til rådighed af folkebiblioteker samt tjenesternes tilgængelighed og velegnethed for mennesker med et handicap kan kategoriseres i tre hovedområder:

· fysisk adgang (til bygninger, skranker, arbejdspladser, læsesale, hylder etc.),

· elektronisk adgang (til indholdet af informationsmedier, inklusiv tilgængelige materialer i alternative formater, tilpassede arbejdspladser og specialsoftware),

· oplæring af bibliotekspersonale i at betjene mennesker med handicaps.

De fleste punkter – i hvert fald vedrørende fysisk adgang og personaleoplæring – er i lige så høj grad gældende og relevante for museer og arkiver.

Handicappede mennesker skal medregnes som fuldgyldige brugere af tjenester gennem passende programmer og planlægning, de skal have ligelig adgang til tjenester i almindelighed og informationstjenester i særdeleshed, de skal være i stand til selvstændigt at skaffe sig adgang til og bruge tjenester uden yderligere mellemled.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Da digital inklusion bliver en social nødvendighed for at undgå, at der udvikles en underklasse af ’informationsfattige mennesker’, bliver tilvejebringelsen af hensigtsmæssig adgang til elektronisk-baseret information til alle medlemmer af samfundet et af folkebibliotekernes væsentligste ansvar og en stor udfordring i det næste årti.

Det er bydende nødvendigt for folkebibliotekerne at tage hensyn til mulige brugere med handicaps for at forblive konkurrencedygtige: efterhånden som den europæiske befolkning ældes, vil et stadigt større antal ældre mennesker udvikle dårligt syn eller andre handicaps. Folkebiblioteker i Europa risikerer at udelukke 10% af alle europæere som mulige brugere, med mindre der foretages konkrete tiltag.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

POLITISKE TEMAER

Begrebet fysisk handicap henviser til reduceret mobilitet, rækkevidde, balance, udholdenhed og/eller højde. Sensoriske handicaps omfatter reduceret syn og/eller hørelse. Begrebet læsehandicappede dækker også over syns-, psykisk og fysisk handicappede samt ordblinde mennesker, der har svært ved at læse en almindelig tekst.

Invalide og handicappede mennesker er en vigtig målgruppe i alle dimensioner af e-Inklusion. IST er specielt lovende for handicappede, da den nye teknologi kan hjælpe dem til bedre muligheder trods deres handicaps.

Men udbredelsen af disse muligheder er afhængig af en grundlæggende betingelse: fjernelsen af tekniske barrierer for anvendelse af IT-udstyr, understøttende teknologier, software og web-indhold. Mulighederne vil måske ikke blive virkeliggjort, hvis handicappede ikke har råd til understøttende teknologier, eller hvis tilgængeligheden til IST-udstyr eller web-indhold ikke er sikret.

Undersøgelser i visse medlemslande (f.eks. Sverige og Portugal) viser en vedvarende ’handicap kløft’. Udbredelsen af computer og Internet er væsentligt ringere blandt handicappede mennesker, og brug af online tjenester er mindre intens. Der er p.t. ikke ensartede politikker på regeringsplan i Europa, der dækker de relevante emner (for regionale, nationale og internationale dokumenter og retningslinier, se Tillæg). Der er dog igangsat en række initiativer for at tilbyde handicappede mennesker specifikke nettjenester og give incitamenter til at gribe nye IST jobmuligheder, der er etableret IST undervisningsfaciliteter såvel som støtteordninger for offentlig og privat adgang til IST.

At benytte Internettets websider stiller mennesker med fysiske, sensoriske eller kognitive handicaps over for mange forskellige problemer. For eksempel kan websider være inkompatible med skærmlæsere og andre understøttende teknologier, bestå af for komplekse multimedie præsentationer eller svært forståelig organisering af skærmbilleder. Offentlige websider skal foregå med et godt eksempel ved at stille tjenester til rådighed i et format, der er tilgængeligt og effektivt i brug for alle brugere. Dette er en grundlæggende betingelse f.eks. i forbindelse med at stille alle borgere lige gennem digital forvaltning.

Mange medlemslande har allerede iværksat initiativer på dette område, men Web Tilgængeligheds Initiativets (the Web Accessibility Initiative – WAI) retningslinier fremsætter en standard til måling af overholdelse af generelt accepterede principper for adgang. Disse retningslinier, der er udviklet af the World Wide Web Consortium med økonomisk støtte fra Europakommissionen, er anerkendte som en de facto global standard for udformning af tilgængelige websider.

Tjenester, der stilles til rådighed af folkebiblioteker, samt tjenesternes tilgængelighed og velegnethed for mennesker med et handicap, kan kategoriseres i tre hovedområder:

· fysisk adgang (til bygninger, skranker, arbejdspladser, læsesale, hylder etc.),

· elektronisk adgang (til indholdet af informationsmedier, inklusiv tilgængelige materialer i alternative formater, tilpassede arbejdspladser og specialsoftware),

· oplæring af bibliotekspersonale i at betjene mennesker med handicaps.

De fleste punkter vedrørende fysisk adgang og personaleoplæring er i lige så høj grad gældende og relevante for museer og arkiver. Når det gælder elektronisk adgang derimod, er problemer og mulige løsninger for museer og arkiver meget forskellige fra problemer og løsninger i folkebiblioteksregi, og er derfor ikke omfattet af denne guideline.

Tilvejebringelse af adgang og tjenester for handicappede er på nuværende tidspunkt utilstrækkelig i langt de fleste folkebiblioteker. Dette er ofte begrundet med en henvisning til det meget lave antal handicappede brugere, der benytter folkebibliotekernes tjenester. Men handicappede brugere vil ikke benytte folkebibliotekernes tjenester med mindre hensigtsmæssig fysisk og elektronisk adgang stilles til rådighed. Folkebiblioteker bliver nødt til at handle frem for at reagere.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Behov for forbedring

Da udførelsen af folkebibliotekernes opgaver er uløseligt forbundet med deres sociale ansvar, kan bibliotekerne først yde en optimal indsats, når de spiller en rolle som katalysator i de handicappedes liv ved at fremme deres fulde deltagelse i samfundet.

Det er også bydende nødvendigt for folkebibliotekerne at tage hensyn til mulige brugere med handicaps for at forblive konkurrencedygtige: efterhånden som den europæiske befolkning ældes, vil et stadigt større antal ældre mennesker udvikle dårligt syn eller andre handicaps. Folkebiblioteker i Europa risikerer at udelukke 10% af alle europæere (den anslåede procentdel af handicappede mennesker i Europa) som mulige brugere, med mindre der foretages konkrete tiltag.

Områder, der kan forbedres

· For det første skal fysisk adgang gøres mulig for alle medlemmer af alle samfund, fra mennesker med en (midlertidig) reduceret evne til at gå eller orientere sig til mennesker med behov for en kørestol.

· For det andet skal bibliotekerne være i stand til at garantere elektronisk adgang ved at stille materialer i alternative formater til rådighed eller ved at tilvejebringe specielt teknisk udstyr, der gør trykte publikationer tilgængelige for mennesker med syns- eller læsehandicaps og indlæringsproblemer.

· For det tredje skal der udvikles en kultur omkring bevidstgørelse af handicaps, hvor bibliotekspersonalet har en dybere forståelse for behovene hos handicappede mennesker. Undervisning i viden om handicaps skal være en integreret del af bibliotekaruddannelsen og skal også være en del af den løbende kompetenceudvikling.

Adgang og tjenester i folkebiblioteker skal baseres på tre grundlæggende principper: integration, lighed og selvstændighed. ’Handicappede mennesker skal medregnes som fuldgyldige brugere af tjenester gennem passende programmer og planlægning, de skal have lige adgang til tjenester i almindelighed og informationstjenester i særdeleshed, de skal være i stand til selvstændigt at skaffe sig adgang til og bruge tjenester uden yderligere mellemled. Ledere, der ikke tager denne udfordring op, kan i virkeligheden udelukke (handicappede) mennesker fra at bruge biblioteks- og informationstjenester.’ Library Service Policy and Management. Prof. Andrew McDonald

For de tre områder, der er omfattet af disse retningsliner, betyder dette:

Fysisk adgang

Mens det i mange tilfælde er vanskeligt hvis ikke direkte umuligt at fjerne alle strukturelle hindringer, er det afgørende at sådanne hindringer fjernes, hvor det er ’let gennemførligt’. Dette kan omfatte:

· indgange med passende og ryddede åbninger eller automatiske døre (anbefalet bredde på døre er 900mm),

· ramper i og udenfor bygningen; i tilfælde af trapper: ingen åbne trin, gelænder på begge sider; ideelt: elevatorer,

· gangarealer uden forhindringer (ingen gulvmåtter eller møbler),

· farvekontrast mellem tæpper og vægge (fungerer også som advarsel nær trapper eller døre),

· effektiv belysning,

· tilgængelige borde, PC-arbejdspladser og skranker (bordhøjde og –bredde, vendeplads, ergonomiske stole, belysning),

· tilgængelige offentlige arealer som toiletter og mønttelefon,

· bogopsætning: idealet ligger mellem 750-2000mm fra gulvplan,

· skiltning: tydeligt skriftbillede (sanserif som f.eks. Helvetica, Univers eller Arial) på skilte og websider,

· lettilgængelig parkering,

· alarmsystemer med visuelle signaler.

Hvis der tilbydes biblioteket-kommer tjenester, skal disse give den samme kvalitet i adgangen til informationer omkring samlingerne som de tjenester, der tilbydes i selve biblioteksbygningen. Der skal også gives samme muligheder for at reservere eller forespørge på materialer. Hjemme PC’ere skal kunne benyttes til at søge i katalogen, og mobiltelefoner til at sikre hurtige svar på forespørgsler.

Gennemførligheden og de medfølgende omkostninger af disse tiltag vil variere meget afhængig af eksisterende infrastruktur og ressourcer samt demografien af eksisterende og potentielle brugere, der kan få fordel af sådanne tiltag. Det er umuligt at give hensigtsmæssige checklister i denne guideline.

Elektronisk adgang

Adgang skal fremmes på en lang række niveauer, hvilket kræver både tekniske og menneskelige løsninger. Materialer i alternative formater omfattende Braille, magnaprint, lydbånd og digitale filer er en del af løsningen (for en detaljeret beskrivelse se Alternative Format Materials P Craddock & Wallace M). Mens procentdelen af de udgivne værker, der fremstilles i alternative formater, stadig er beklagelig lav (mellem 2-5% i de fleste højtudviklede lande), åbner den stadige udvikling af elektroniske løsninger muligheder for disse materialer.

Ved hjælp af specialudstyr (se nedenfor) kan elektroniske dokumenter (f.eks. e-bøger) gøres tilgængelige og konverteres til formater som Braille eller magnaprint, der er skræddersyet til den enkelte læsers behov. Elektroniske dokumenter gør det også muligt for biblioteker at finde, downloade og genskabe materialer i specielle formater. Det skal nævnes, at EU Copyright Direktivet 2001/29EC kan føre til vigtig lovgivning, der kan øge produktionen af materialer i alternative formater og adgang for mennesker med handicaps.

Specialudstyr påkrævet for at gøre elektroniske dokumenter tilgængelige

Til brug af computere i almindelighed:

tilpassede tastaturer,
alternative tastaturer,
alternativer til mus,
talesyntese/talegenkendelse,
understøttende teknologisk software.

Til mennesker, der er blinde eller har dårligt syn (mange af disse løsninger er også egnede for mennesker, der er ordblinde eller har indlæringsvanskeligheder):

båndet materiale,
antirefleks skærme og store højopløsningsskærme,
systemvalg, der giver brugeren mulighed for at ændre skærmkontrast, skriftstørrelse og farver,
udstyr til skriftforstørrelse,
skærmlæser software,
tekst-læser (talesyntese) udstyr,
optiske skriftlæsningssystemer (skanner tekst og giver oplæsningsmuligheder),
Software til oversættelse af almindelig tekst til Braille,
hardware og software, der giver mulighed for at skrive Braille direkte til computeren.

For detaljerede beskrivelser af de enkelte løsninger og prisoverslag se http://www.abilityhub.com/ eller http://www.abledata.com/Site_2/search.htm. Det anbefales folkebiblioteker at kontakte det nationale blindebibliotek med forespørgsler om foretrukket understøttende teknisk udstyr og software i de respektive lande.

Ethvert bibliotek, der bruger, ekspedere og forvalter elektroniske dokumenter og/eller stiller information til rådighed online (f.eks. kataloger, generel brugerinformation) skal være opmærksom på vigtigheden af web tilgængelighed. Det medfører, at alle skal være i stand til at besøge enhver webside, opnå fuld forståelse af sidens informationer, og kunne kommunikere interaktivt med siden. Utilgængelige websider er ikke kun et alvorligt problem for mennesker med visse handicaps, specielt synshandicappede, men også for mennesker, der bruger tekstbaserede browsere, har langsomme modemforbindelser eller ikke har audiovisuelle applikationer. ’Bobby’ er et godt værktøj til undersøgelse af en sides grad af tilgængelighed.

Personaleoplæring

Alle ansatte, uanset hvor i biblioteket de arbejder, skal have en forståelse for og en grundlæggende viden om:

forskellige former for handicaps,
hvordan forskellige forhold påvirker evnen til at gøre brug af tjenester og bygninger/det fysiske miljø, som det er udviklet til befolkningen i almindelighed.

Specialundervisning skal være en integreret del af bibliotekaruddannelsen og skal også være en del af den løbende kompetenceudvikling. Den skal indeholde undervisning i, hvordan handicappede mennesker (især synshandicappede, døve eller døvblinde) skal behandles, etikette, brug af passende sprog og beskrivende teknikker ved mødet med blinde brugere. Alternative kommunikationsformer som f.eks. tegnsprog vil være en stor fordel.

Samarbejde: Folkebiblioteker, der planlægger forbedringer på et eller flere af ovennævnte områder, bør overveje et tæt samarbejde med lokale specialinstitutioner (foreninger for handicappede, specialskoler, døgninstitutioner, interessegrupper o.s.v.). Bibliotekerne kan høste værdifulde råd om eksisterende og følte fysiske og elektroniske barrierer, passende kommunikation, sensitivitet etc. Fællesskaber med relevante institutioner omkring plads, ressourcer og personale kan desuden gøre det muligt at starte fælles projekter, der ikke kan organiseres af hverken biblioteket eller institutionerne alene.

Offentliggørelse: Da det er målet at få handicappede brugere til at komme på biblioteket, bør alle forbedringer i forhold til adgang og tjenester samt alle integrerende arrangementer offentliggøres f.eks. i lokale aviser, bibliotekets lydavis og blandt institutioner og organisationer som de ovenfor nævnte. For yderligere information se Design and Adaptation of Libraries and Services Dr. Gillian Burrington.

Udbredelse

For at fastslå omfanget af opmærksomhed på handicaps og nylige forbedringer af adgang og tjenester i europæiske folkebiblioteker, foretog PULMAN en spørgeskemaundersøgelse blandt biblioteker i 12 forskellige lande. Bortset fra et begrænset antal biblioteker, der har gennemført relevante projekter, mangler der stadig adgang og tjenester for mennesker med handicaps. Taget i betragtning at ca. 10% af europæere i alle aldre er handicappede, viser gennemsnittet for handicappede biblioteksbrugere på ca. 1% (groft gennemsnit af alle udfyldte spørgeskemaer) tydeligt, at folkebibliotekerne i Europa endnu ikke lever op til deres sociale ansvar i form af tilvejebringelse af passende adgang og tjenester for denne befolkningsgruppe.

Det er interessant at bemærke, at i alle de biblioteker, der har iværksat specielle tjenester for handicappede mennesker, er procentdelen af brugere med handicaps øget; i nogle institutioner, som f.eks. Pazardzik Centralbiblioteket i Bulgarien, endda med så meget som 600% over fire år!

Fysisk Adgang

Størstedelen af de folkebiblioteker, der deltog i undersøgelsen, har forbedret adgangsforholdene til og i deres bygninger inden for de senere år. I de fleste tilfælde har dette betydet udskiftning af gammeldags svingdøre eller installation af elevatorer. Alle svarpersoner er bevidste om, at der stadig eksisterer fysiske barrierer. Reoler, der enten er for høje eller for lave, er det problem, der oftest nævnes.

Folkebibliotekerne i Nijmegen og Oss, Holland står for en bemærkelsesværdig tilgang til fremskaffelse af relevant information gennem samarbejde. De nye bygninger blev tegnet med hjælp fra henholdsvis Werkgroep Integratie Gehandicapten (Foreningen til Integration af Handicappede) og Stichting Integratie Gehandicapten in de Maatschappij (Stiftelsen for Social Integration af Handicappede).

Elektronisk adgang

På de fleste folkebiblioteker er adgangen til materialer på nuværende tidspunkt begrænset for personer med syns- eller læsehandicaps og indlæringsvanskeligheder samt for personer, der ikke kan bevæge hænder og arme.

På grund af en forholdsvis lille målgruppe og de høje produktionsomkostninger, er materialer i alternative formater i de fleste lande kun tilgængelige gennem centraliserede produktions- og formidlingssystemer. Mens nogle biblioteker stiller en lille samling af magnaprint og lydbøger til rådighed, fører kun få biblioteker Braille bøger eller giver adgang til tilpassede arbejdspladser. Der er dog nogle biblioteker, der har vist opfindsomhed og kreativitet i forsøget på at bygge bro over denne kløft (se under Links). Mens de fleste af disse projekter let kan overføres til biblioteker i andre regioner og lande, skal det bemærkes, at digitalisering spiller en stadig vigtigere rolle i lignende initiativer.

Personaleoplæring

Spørgeskemaundersøgelsen viste at oplæring af personale ikke anses for et centralt anliggende for hovedparten af folkebiblioteker med undtagelse af de biblioteker, der har iværksat specifikke projekter. Kun få bibliotekarer har færdigheder inden for alternativ kommunikation som f.eks. tegnsprog. I de fleste lande (undtagen Ungarn) tilbyder de fagskoler, institutter og universiteter, der har ansvaret for uddannelse af bibliotekarer ikke specielle moduler om handicapemner. Ikke desto mindre melder mange biblioteker, at personalet støder på problemer i betjeningen af handicappede personer, specielt i forhold til kommunikation (især med døve eller psykisk handicappede mennesker) og i forhold til at finde den ekstra tid til at assistere kørestolsbrugere eller blinde personer.

Dansk Blindebibliotek (DBB) gennemførte et bemærkelsesværdigt projekt, der kan overføres til folkebiblioteker. Det bestod af fem halvdagskurser for personale, hvortil DBB inviterede læger, forskere, socialrådgivere og forskellige brugerrepræsentanter for grupper af mennesker med forskellige handicaps. Alle deltagere fandt diskussionerne om udfordringer og behov, ønsker og bekymringer, praktiske og menneskelige implikationer og løsninger yderst nyttige.

Ydermere planlægger Access Unit på Bristol Universitet i England sammen med flere partnere at lave en video, der omhandler biblioteksansattes bevidsthed omkring emnet. Videoen vil dække en lang række handicaps.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Indsatsen for at øge tilgængeligheden til IST-udstyr og web-indhold for handicappede bør fremskyndes ved implementeringen af eEuropa afgørelserne vedrørende tiltrædelse af Web Tilgængeligheds Initiativets (Web Accessibility Initiative – WAI) retningslinier, ensretning af lovgivning med eTilgængeligheds principper, netværkssamarbejdet om ”Design for alle”-kompetencer og beslægtede studieordninger og udgivelsen af Design-for-alle standarder.

Tilvejebringelse af tjenester for handicappede mennesker skal behandles i sammenhæng med udvidet deltagelse, lige muligheder, livslang læring og inddragelse af lokalsamfundet. Hensigtsmæssige tjenester bliver også afgørende for bibliotekernes fremtidige konkurrencedygtighed, eftersom antallet af potentielle biblioteksbrugere, der har problemer med mobilitet, syn og hørelse, forventes at vokse grundet de aldrende europæiske befolkninger. Der skal i planlægningen tages højde for denne voksende efterspørgsel på tilgængelige faciliteter og tjenester.

Fysisk adgang

Selvom folkebibliotekerne skal gøre deres yderste for at garantere gode adgangsforhold til og i deres bygninger, vil det ikke være muligt at løse alle problemer til alle tider, og der kan være modstridende behov. En vigtig faktor i forbindelse med fysisk adgang vil derfor være personaleressourcer, så der er tid til at yde hjælp når som helst, behovet er der.

Elektronisk adgang

Forskning udført af Biblioteks- og Informationsstatistisk Afdeling på Loughborough Universitetet i England har vist, at gennemsnitlig 23% af synshandicappede mennesker i Storbritannien bruger computere til fremskaffelse af information. Procentdelen af computerbrugere i de yngre aldersgrupper er væsentlig større (98% af unge under 25 og 53% af de 25-64-årige). Overalt i Europa skal der forventes – og tages højde for – en hastig stigning i den gennemsnitlige procentdel af brugere.

Den voldsomme forøgelse af antallet af handicappede mennesker med ’computer færdigheder’ (specielt synshandicappede) bør resultere i vidtgående investeringer i digitalisering. Scannede materialer kan ved hjælp af specialudstyr konverteres til det format, der bedst dækker handicappede brugeres behov (magnaprint, Braille, lyd o.s.v.). Dermed kan digitalisering også delvis fritage bibliotekerne for det presserende behov for ændrede politikker omkring samlinger og ekstra investeringer i fremskaffelse af materialer i alternative formater.

Stigningen i elektronisk-baseret information bringer yderligere udfordringer. Handicappede mennesker, der benytter tekstbaserede browsere, personer med langsomme modemforbindelser og mennesker, der ikke har audiovisuelle applikationer er i fare for at blive en social underklasse, der er udelukket fra adgang til information og læring. Dette er et paradoks, især når det drejer sig om personer med særlige behov, da ’teknologi kan fremme deres sociale integration’ (Erkki Liikanen, Medlem af Europakommissionen, The Future of the eEurope Action Plan, februar 2002). Da digital inklusion bliver ’en social nødvendighed og en pligt for velfærdsstaten’ for at undgå udviklingen af en underklasse af ’informationsfattige mennesker’, bliver tilvejebringelsen af hensigtsmæssig adgang til elektronisk-baseret information til alle medlemmer af samfundet et af folkebibliotekernes væsentligste ansvar og en stor udfordring i det næste årti.

Personaleoplæring

Hvis folkebibliotekerne skal forblive konkurrencedygtige, er det af yderste nødvendighed at skabe en kultur omkring handicap-bevidsthed. Dette ansvar påhviler såvel de uddannelsesinstitutioner, der varetager grunduddannelsen af bibliotekarer, som folkebibliotekerne selv. Med den øgede vigtighed af computer teknologi for øje, bør regelmæssig personaleoplæring stilles til rådighed i forhold til alt (understøttende) udstyr. Hvis personalet selv er usikre på brugen af udstyret, er de måske tilbageholdende i forhold til at hjælpe brugere, og de vil næppe fremme brug af udstyret.

Andre temaer

Selv på biblioteker, der p.g.a. manglende finansiering er afskåret fra at foretage store strukturelle eller tekniske forandringer, er forbedring mulig. En evaluering af nuværende fysisk tilgængelighed og forslag til let gennemførlige forbedringer kan fås hos foreninger for handicappede, døgninstitutioner og specialskoler. Aktiviteterne på Varna Regionale Bibliotek og folkebiblioteket i Colombia er glimrende eksempler på omkostningsfrie specialtjenester i form af elektronisk adgang. Et første skridt mod dannelsen af en kultur omkring omkostningsfri handicap-bevidsthed, ville være at følge Dansk Blindebiblioteks eksempel omkring personaleoplæring.

Det er vigtigt at huske på, at de biblioteker, der er fysisk tilgængelige og tager hensyn til handicappedes behov, også er mere tilgængelige og lettere at bruge for alle andre.

LINKS

Kriterier for medtagelse i nedenstående liste er omfanget af forbedringer på fysiske og elektroniske adgangsforhold, omfanget af personaleoplæring og evnen til at overføre information og resultater fra projektet til andre biblioteker. Links er medtaget, hvor disse var til rådighed.

Bulgarien

Pazardzik Centralbibliotek

I forbindelse med et projekt, der specifikt var rettet mod handicappede mennesker, blev ’Center for Biblioteks og Informationstjenester for Handicappede’ oprettet i 1995. Centret tilvejebringer fysisk adgang, tilgængelige kataloger, tilpassede arbejdspladser, lydbøger og gratis Internetforbindelser. De ni bibliotekarer, der er involveret i specialtjenester, deltog i ekstra oplæring. Siden 1995 er antallet af handicappede brugere seksdoblet.

Varna Regionale Bibliotek

Arbejder tæt sammen med det Nationale Center for Social Rehabilitering og Varna Centret for Handicappede om organisering af udbringning af bøger, litteraturaftener og fora med poeter og forfattere for mennesker med forskellige handicaps.

http://www.libvar.bg/

Colombia

Lend us your eyes (Lån Os Dine Øjne)

Folkebiblioteket har iværksat et projekt, der består af 170 frivillige, der fungerer som højtlæsere for synshandicappede personer.

Danmark

Ringsted Bibliotek

Ringsted Bibliotek stiller specielle områder med computere og Internetadgang til rådighed for unge, ældre og synshandicappede mennesker. I området for ældre findes en tilpasset arbejdsplads. Biblioteket har endvidere en beholdning af alternative materialer. Hele personalet er blevet oplært i at betjene handicappede som en del af projektet ’Internet for Alle’, der fandt sted i 2001.

http://www.ringstedbib.dk/

Frankrig

Bordeaux Folkebibliotek

Det fuldt tilgængelige ’Espace Didérot’ består af 4 læsekabiner med automatisk bladvender, forstørrelsesprogram til skærme, skannere, specialsoftware, talesyntese og individuelt regulerbar belysning. Materialer i alternative formater stilles også til rådighed. Personalet modtager regelmæssig oplæring, og en af de ansatte kan bruge tegnsprog. Bordeaux biblioteket har påtaget sig en konsulentfunktion i forhold til andre folkebiblioteker i landet.

Grækenland

Macedonia Universitetsbibliotek, Thessaloniki

Elektronisk adgang er blevet sikret gennem omskrivning af alt undervisningsmateriale til digitalt format og ved at stille både en tilpasset arbejdsplads (skærmlæser, talesyntese, Braille display og printer, skærmforstørrer, skanner) og en tilgængelig webside til rådighed. Alle ansatte deltog i to bevidstgørende seminarer og modtog undervisning i det tilpassede udstyr.

http://www.lib.uom.gr/english/index.html

Holland

Anders Lezen Punten (’Anderledes metoder til læsning’)

Betjeningen på folkebibliotekerne i Eindhoven, Hellendoorn, Maastricht og Nijmegen består af tilpassede læsematerialer (lydbøger, lydaviser og –blade, hjælpemidler til læsning, PC med talesyntese og forstørrelsesprogram til skærme). De benyttes i stigende grad af det der regnes for ’det brede publikum’, især ordblinde mennesker, ældre og personer, der lider af kroniske lidelser.

Stadsbibliotheek Haarlem

Børn med læsevanskeligheder vil snart få glæde af ’Makkelijk Lezen Plein’ (Læse Let Område), et nyt projekt, der p.t. er under udarbejdelse.

Zeeuwse Bibliotheek

Har oprettet afdelingen BEZIG (Bibliotheek voor Bejaarden, Zieken en Gehandicapten – Bibliotek for Ældre, Syge og Handicappede), der fokuserer på tjenester for handicappede og stiller en lang række materialer i alternative formater til rådighed.

http://www.zebi.nl/

Portugal

Nationalbiblioteket

Tilbyder bibliotekskataloger og et blad i Braille gratis på papir eller diskette.

Storbritannien

Essex Centralbibliotek

Bibliotekstjenesten i Essex tilbyder en tjeneste til postforsendelse af bånd og gratis adgang til lydbøger, videoer og CD’er for læsehandicappede mennesker. Den involverer også synshandicappede i Booktalk-aktiviteter. Korte lektioner i handicapbevidsthed for personalet afholdes regelmæssigt. Adgangsteknologi indføres for øjeblikket på mange biblioteker ledsaget af omfattende personaleoplæring.

http://www.nlbuk.org/bpm/chapter17.html#17.6

Manchester Biblioteker

Biblioteket stiller talesyntese-udstyr og ’VI-enheder’ (VI = Visually Impaired = Synshandicappede) til rådighed. Et halvdagskursus for personalet om synshandicaps arrangeres med mellemrum for alle ansatte, der beskæftiger sig med betjening af handicappede.

http://www.nlbuk.org/bpm/chapter17.html#17.6

Sverige

Open Media/Open Learning Projekt

Projektet, der er sat sammen af Syncentralen i Göteborg, Beskæftigelsesinstituttet, Göteborg Stadsbibliotek, 18 biblioteker og producenter af specialudstyr, sigter mod at skabe jobmuligheder for arbejdshandicappede ved at åbne biblioteker for læsehandicappede og øge deres procentdel af brugerne. Tilpasset udstyr blev installeret i de biblioteker, der deltog i projektet, og handicappede personer blev rekrutteret til at fungere som Open Media-assistenter. Efter oplæringen ansatte hvert bibliotek en assistent og oprettede en ’læseskranke’ for synshandicappede mennesker.

http://www.stadsbiblioteket.goteborg.se/avdelning6/openmedia2.html

Härnösand Amtsbibliotek

Inspireret af National Library for the Handicapped Child i London, har Härnösand Amtsbibliotek skabt Æblet, et bibliotek for handicappede børn. Det tilbyder bøger for blinde, tilpassede arbejdspladser og professionel støtte til døve, døvblinde o.s.v.

http://www.sambiblioteket.bib.mh.se/

Ungarn

Verseghy Ferenc Centralbibliotek, Szolnok

Siden 1998 har biblioteket anskaffet 1000 lydbøger, en Braille katalog, et Braille kort over biblioteket, Internetadgang og en talesyntesecomputer. Oplæring arrangeres for de bibliotekarer, der er involveret i specialtjenester, og biblioteket har en bibliotekar, der kan bruge tegnsprog. Adgangsforholdene er blevet indrettet til kørestole. Målet er at etablere et Videnscenter Bibliotek i Szolnok.

Tilbage til Indhold

TILLÆG

Nationale og internationale love, anbefalinger og retningsliner om adgangsforhold og tjenester for handicappede mennesker:

Belgien

Information vedrørende adgang via Vzw Toegankelijkheidheidsbureau, Koorstraat 1, Hasselt
Steunpunt Toegankelijkheid Vlaanderen er under udvikling

Bulgarien

Regulativ N1, 10. januar 1995
Lov om Beskyttelse, Rehabilitering og Social Integration af Mennesker med Handicaps, 1995, opdateret 2001

Estland

Lov om Socialforsorg i Republikken Estland, Appendiks til Juridiske Love 94,1158,1999

Grækenland

Lov 2831/2000, http://www.tee.gr/info.htm
’Udvikling af Bibliotekstjenester for Synshandicappede Mennesker: Guide til Hellenske Biblioteker’
Specielle retningslinier for ’Planlægning af Tilgængelig Transport og Selvstændig Levevis for Individer med Handicaps’, Hellenske Ministerium for Miljø, Materiel Planlægning og Offentlige Arbejder 1986-2000, http://www.minenv.gr/1/162/16203/g1620300.html

Holland

NBLC ’Statuut voor de Openbaare Bibliotheek’
Håndbogen ’Geboden Toegang’, Vijk, M. et al (1995) http://www.bk.tudelft.nl/d-arch/dfa/publi.htm

Irland

Ministeriet for Miljø og Lokalt Selvstyre: Branching Out (Forgrening): en ny folkebibliotekstjeneste, december 1998 http://www.environ.ie/press/publib.html

Polen

Direktiv fra Ministeriet for Teknisk Forvaltning og Konstruktion af 15. december 1994: tekniske krav vedrørende bygninger og deres placering
Lov om Handicappede Menneskers Rettigheder, Resolution for Sejm Republikken Polen af 1. august 1997
Resolution nr. 212/99 fra Kommissionen for Offentlige Midler til Rehabilitering af de Handicappede af 26. maj 1999

Portugal

Lov 123/97 (22. maj), 95/99 (25. august), 96/99 (26. august), 97/99 (26. august)

Rumænien

Haste forordning nr. 102, 29. juni 1999
Haste forordning nr. 40, 25. april 2000
Haste forordning nr. 47, 29. marts 2001
Bekendtgørelse 649, 25. april 2001

Storbritannien

Re:source – Rådet for Museer, Arkiver og Biblioteker: The Disability Directory (Handicap Vejledningen) (giver museer og gallerier vejledning i, hvordan deres tjenester kan forbedres i forhold til handicappede mennesker)
http://www.resource.gov.uk/information/publications/00pubs.asp
re:source – Rådet for Museer, Arkiver og Biblioteker: Learning and Access Strategy (Lærings- og Adgangsstrategi) (en vejledning til museer, arkiver og biblioteker til støtte for livslang læring, social omlægning og samfundsudvikling)
http://www.resource.gov.uk/information/publications/00pubs.asp
Ministeriet for Miljø, Medier og Sport (Afdelingen for Biblioteker, Information og Arkiver): Comprehensive, Efficient and Modern Public Libraries – Standards and Assessment (Vidtspændende, Effektive og Moderne Folkebiblioteker – Standarder og Vurdering), 12. februar 2001
http://www.culture.gov.uk/heritage/libraries_papers.html
Disability Discrimination Act (Lov om handicapdiskrimination) 1995 http://www.nlbuk.org/bpm/chapter3.html
re:source – Rådet for Museer, Arkiver og Biblioteker: Library Services for Visually Impaired People: A manual of best practise (Bibliotekstjenester for synshandicappede mennesker: en vejledning til ‘best practise’) http://www.natlib.co.uk/bpm/
’Out of Sight but not out of Mind’ (’Ude af syne, men ikke ude af sind’). Synshandicappedes opfattelse af biblioteks- og informationstjenester, LISU Lejlighedsskrift nr. 29, november 2001

Tyskland

Barierrefreies Bauen, DIN 18024-2, november 1996

Ungarn

1998 Lov (nr. 26)
Kulturministeriet: Bibliotekslov af 1997

Wales

Wales Nationalforsamling: Comprehensive, Efficient and Modern Public Libraries for Wales: Standards and Monitoring (Vidtspændende, Effektive og Moderne Folkebiblioteker for Wales. Standarder og kontrol), september 2001

Henvisninger:

Direktiv 2001/29/EC af Europaparlamentet og af Europarådet af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af copyright og beslægtede rettigheder i informationssamfundet http://www.eurorights.org/eudmca/CopyrightDirective.html

Canada

· Canadian Guidelines on Library and Information Services for People with Disabilities (Canadiske retningsliner for Biblioteks- og Informationstjenester for Mennesker med Handicaps), februar 1997 http://www.cla.ca/about/disabils.htm

IFLA

· Guidelines for Development – The Public Library Service (Guidelines for udvikling – Folkebibliotekstjenesten), IFLA Publikationer Vol. 97, 2001, ISBN 3-598-21827-3

USA

· Americans with disabilities (amerikanere med handicaps) Loven P.L. 101-336, 1990, afsnit II og III

· Afsnit 508 af Rehabiliteringsloven af 1998

· Smithsonian Accessibility Programme (Smithsonian Tilgængelighedsprogram), Office of the Provost: Smithsonian Guidelines for Accessible Exhibition Design (Smithsonian Guidelines for konstruktion af Tilgængelige Udstillinger)

Tilbage til Indhold

FOLKEBIBLIOTEKSTJENESTER FOR BØRN OG SKOLER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker IST-baserede tjenester og aktiviteter, der stilles til rådighed af folkebiblioteker, og som hjælper børn til at udvikle en positiv holdning til læring i overensstemmelse med målet for et eEuropa, og som bidrager til, at de udvikler sig til mennesker, der er i stand til at spille en rolle i samfundet gennem opbygning af borgerskab og fællesskabsfølelse.

POLITISKE TEMAER

Børn har brug for tjenester, der bidrager til deres udvikling på en række forskellige områder, såvel intellektuelt og følelsesmæssigt, sprogligt, socialt som uddannelsesmæssige og motoriske færdigheder. Folkebiblioteker kan fremme denne udvikling gennem aktiviteter. De kan bibringe børn muligheder for udvikling af sociale færdigheder, erhvervelse af æstetisk sans og udvikling af interesse for litteratur og kunst.

Nye grundlæggende færdigheder blev defineret Europarådets møde i Lissabon i 2000 som IT-færdigheder, fremmedsprog, teknologisk kultur, iværksætterevner og sociale færdigheder. Der er behov for at udvikle mange flere IST-baserede tjenester rettet mod børn, inklusiv tjenester leveret af folkebiblioteker, for at fremme en positiv holdning til læring.

Dette kræver effektivt samarbejde mellem lokale folkebiblioteker og andre organisationer på lokalt plan. Selvom folkebiblioteker, arkiver og museer i stigende grad opfattes som en del af et netværk til støtte for læring, kan et større engagement i debatten om skolernes undervisningsplan give biblioteker, museer og arkiver en chance for at etablere en stærkere samarbejdsstrategi til støtte for skolemæssig uddannelse.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Tjenester kan stilles til rådighed på biblioteket eller online gennem websider eller andre digitale netværk. Tjenesterne kan udvikles af biblioteket selv eller i partnerskaber mellem folkebiblioteker og andre kultur- og uddannelsesorganisationer for at yde effektiv støtte til formel og uformel læring på alle niveauer, inklusiv fjernundervisning, ved at dele samlinger og ressourcer. Brugergrupperne for folkebibliotekernes tjenester for børn omfatter børn, forældre, pædagoger og familier.

Folkebibliotekerne kan tilvejebringe:

· et mødested for lokale fællesskaber, der har en naturlig forbindelse til skoler, familier og andre samfundsgrupper,

· et lærende miljø i netværk, der stimulerer og udvikler færdigheder til livslang læsning, læring og IST-færdigheder, der kan udvides til skoler, enkeltpersoner hjemme og praktisk taget hvor som helst gennem Internet-baserede tjenester,

· udvidede faciliteter til lektielæsning,

· modeller for fælles aktiviteter for voksne og børn, der involverer bøger, computere og IST, musik, teater, film og andre kulturelle aktiviteter,

· et vigtigt bidrag til udviklingen af alle former for færdigheder inklusiv: funktionelle færdigheder, digitale færdigheder, visuelle evner og medie færdigheder,

· støtte til social inklusion og styrket social identitet.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Tjenester, der stilles til rådighed

Brugergrupper

Børn med specielle behov

POLITISKE TEMAER

I Konventionen om Barnets Rettigheder står det, at ”Barnet skal forberedes til at leve et individuelt liv i samfundet….”, og ”Barnet skal have retten til udtryksfrihed; denne rettighed skal omfatte frihed til at søge, modtage og videregive informationer og tanker, uden hensyn til grænser, enten mundtligt, skriftligt eller i trykt form, i form af kunst eller gennem et hvilket som helst andet medie efter barnets valg”.

Det er nødvendigt for folkebibliotekerne, som socialt integrerende institutioner, at give børn adgang uden hensyn til deres alder, sociale status, køn, race, bopæl eller specielle behov.

Børn har brug for tjenester, der bidrager til deres udvikling på en række forskellige måder: intellektuelt og følelsesmæssigt, sprogligt, socialt samt uddannelsesmæssige og motoriske færdigheder. Folkebiblioteker kan fremme denne udvikling gennem aktiviteter. De kan hjælpe børnene til at vokse ved at bibringe dem muligheder for udvikling af sociale færdigheder, fremme borgerskab, erhverve æstetisk sans og udvikle interesse for litteratur og kunst.

Folkebiblioteker har en vigtig rolle i udviklingen af læsefærdigheder blandt børn i en tid, hvor mange stimuli konkurrerer. Der er tilsyneladende bred enighed om, at tidlig påvirkning af bøger hjælper børn til at udvikle en interesse for læsning. Mange hævder, at de første to års læring er afgørende for et barns udvikling. 75% af hjernens udvikling sker fra fødslen til toårsalderen. Det betyder, at flere instanser bør samarbejde om denne opgave.

Nye grundlæggende færdigheder, der bør inkluderes i alle uddannelses- og kulturorganisationers programmer, blev defineret på Europarådets møde i Lissabon i 2000 som IT-færdigheder, fremmedsprog, teknologisk kultur, iværksætterevner og sociale færdigheder. Der er behov for at udvikle mange flere IST-baserede tjenester rettet mod børn for at fremme en positiv holdning til læring gennem udvikling af børns evne til at håndtere og fortolke informationer.

Folkebibliotekernes stilling som institutioner, der i forvejen har en god forbindelse til lokale myndigheder og selvstændige uddannelses- og kulturenheder, frembyder en mulighed for i væsentlig grad at udvide bibliotekernes rolle til støtte af uddannelsessystemet og undervisningsplaner. Lande, regioner og lokalsamfund, hvor skolebiblioteker mangler ressourcer til at støtte studier og lektielæsning, kan gøre bedre brug af folkebibliotekerne til at give orientering, færdigheder og adgang til information og lærende ressourcer, der ellers er uden for rækkevidde. Dette gælder især landsbysamfund og isolerede samfund, hvor udbredelse af Internettet er ringe.

Med deres store berøringsflade til - og som vigtige mødesteder for - lokalbefolkningerne er folkebibliotekerne godt placeret i forhold til at identificere og overskue lokalsamfundenes eksisterende og potentielle informations- og uddannelsesbehov. De er – og har altid været – leverandører af viden. I de senere år er folkebibliotekerne begyndt at investere i infrastruktur og personalemæssig specialisering, hvilket kan udnyttes til udvikling og forbedring af nye tjenester, der kan støtte uddannelse på alle niveauer.

Dette kræver effektivt samarbejde mellem lokale folkebiblioteker og andre organisationer på lokalt plan. Større engagement fra professionelle instansers side i debatten om skolernes undervisningsplan kan give biblioteker, museer og arkiver en chance for at etablere en stærkere samarbejdsstrategi til støtte for skolemæssig uddannelse.

Selvom folkebiblioteker, arkiver og museer alle er hukommelsesinstitutioner og burde være en del af et netværk til støtte for læring, er de indimellem stadig isolerede i deres holdninger. Der er behov for at presse på for at samle disse tre kulturinstitutioner for at opfylde behovene i det nye paradigme: det lærende samfund.

RETNINGSLINER FOR GOD PRAKSIS

De lande, der i dag har implementeret de bedste IST-baserede tjenester for børn, udgør ikke et bestemt geografisk mønster. Det, de har tilfælles, er en stærk følelse af det uopsættelige i – og en national politik, der stiler mod – kampen mod analfabetisme, behovet for at fremme læsning og en opfindsom brug af eksisterende IST infrastruktur. Folkebiblioteker i disse lande fungerer ofte som partnere eller koordinatorer i større nationale projekter.

Tjenester og aktiviteter for børn kan stilles til rådighed

· på biblioteket,

· online gennem websider,

· gennem andre digitale netværk.

Tjenesterne kan udvikles af biblioteket selv eller i partnerskaber mellem biblioteket og andre kultur- og uddannelsesorganisationer. Samarbejde mellem lokale hukommelsesinstitutioner (biblioteker, museer og arkiver) kan yde effektiv støtte til formel læring på alle niveauer, inklusiv fjernundervisning, ved at dele samlinger og ressourcer gennem udnyttelse af IST.

Biblioteker, arkiver og andre kulturelle organisationer, der leverer tjenester på det lokale plan og samarbejder med uddannelsesinstitutioner, har også behov for at opstille et samarbejdsprogram, der indeholder udarbejdelse af en minimumsliste over samarbejdende tjenester og ressourcer. Tværfaglige IST-projekter, der udvikles på denne måde, har ofte en større sandsynlighed for at blive finansieret, da de viser klare bestræbelser for værdiberigelse og for den mest effektive udnyttelse af offentlige ressourcer.

Tjenester

Folkebibliotekerne kan bidrage med:

· et mødested for lokale fællesskaber med en naturlig forbindelse til skoler, familier og andre samfundsgrupper, hvilket muliggør udvikling af partnerskaber til opnåelse af en samlet tilgang til tjenester for børn og deres forældre eller pædagoger,

· et lærende miljø i netværk, der stimulerer og udvikler færdigheder til livslang læsning og læring og IST-færdigheder. Dette lærende miljø kan udvides til skoler, enkeltpersoner hjemme og praktisk taget hvor som helst gennem Internet-baserede tjenester for børn, forældre og pædagoger,

· udvidede faciliteter til lektielæsning,

· modeller for fælles fornøjelser for voksne og børn, der involverer bøger, computere og IST, musik, teater, biograf og andre kulturelle aktiviteter – og derved øger muligheden for en mere konstruktiv udnyttelse af fritiden. Biblioteksmiljøet skal designes til at give børnene sikkerhed og glæde,

· et vigtigt bidrag til udviklingen af alle former for færdigheder inklusiv:

- funktionelle færdigheder – gennem bøger og læsningen af elektroniske formater så som historier fra Internettet,

- digitale færdigheder – ved at introducere IST-baserede tjenester for børn, f.eks. Internetorienteringer for at styrke børnenes evner til at browse og søge på nettet og også deres evner til at evaluere indhold og relevans af websider,

- visuelle evner – gennem plakater, annoncer og computerbilleder,

- medie færdigheder – aviser, TV og radio, inklusiv adgang til disse via Internettet.

· samling af lærende ressourcer i partnerskaber med uddannelsesorganisationer – biblioteker tilbyder samarbejdende netværk og WWW lister over nødvendige ressourcer såvel som lokale uddannelses/undervisningspakker til støtte for nationale og/eller lokale undervisningsplaner.

· understøttelse af social inklusion ved at fokusere på multikulturel og flersproget indhold og aktiviteter såvel som tjenester for handicappede børn.

· øget kulturel bevidsthed gennem skabelse af en følelse af borgerskab og kulturel identitet ved at styrke børns kulturelle rødder.

Kundegrupper for tjenester for børn

· Børn er kunder i folkebiblioteket: biblioteket er ansvarlig over for hele den lokale ’børnebefolkning’, ikke kun dets nuværende brugere. Udviklingen af tjenester skal være velgennemtænkt og skal fastlægges ud fra overvejelser om børns behov.

· Forældre og pædagoger, der har ansvar for børns opdragelse og uddannelse, er en stor målgruppe for disse tjenester. Interaktion med dem er af yderste vigtighed for at udviklingen af tjenester virkelig bliver tilpasset børns behov. De kan støttes gennem information og konsulenthjælp i netværksmiljøer. Mindre børn har behov for hjælp fra forældre, pædagoger eller lærere for at besøge biblioteket eller for at få adgang til en computer i hjemmet: hvis tjenesterne er attraktive for begge parter, er der større sandsynlighed for, at de får succes og bliver brugt.

· Familier er også en vigtig kundegruppe, der kan støttes gennem initiativer omkring læseevner og andre færdigheder – biblioteker kan levere tjenester, der inddrager børn, forældre og bedsteforældre. Det er nødvendigt, at de indser vigtigheden af familieengagement i børns færdigheder. For at opnå familiens tillid til bibliotekstjenester for børn, skal bibliotekspersonalet arbejde tæt sammen med børnespecialister og sikre at tjenesterne er passende for forskellige faser af børns udvikling og familiers behov.

Børn med specielle behov

Folkebiblioteker kan spille en vigtig rolle ved at levere tjenester for børn, der oplever fysiske handicaps, indlæringsvanskeligheder, adfærds- eller sociale problemer, specifikke sprog- eller kulturelle behov, eller er uddannelsesmæssigt eller økonomisk dårligt stillede ved at give adgang til IST-baserede tjenester i et Internet-baseret miljø, der kan bruges på biblioteket eller online.

I landzoner eller isolerede samfund, og hvor der er få eller slet ingen faciliteter til at hjælpe både børn og familier, kan folkebiblioteket spille en vigtig rolle ved at støtte børnenes udvikling og familiernes holdning ved at give adgang til ressourcer for læring og fritid gennem IST.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Det er nødvendigt, at folkebibliotekspersonale udvikler deres IST- og uddannelsesmæssige kundskaber gennem undervisning og erfaring for at kunne opfylde behovene hos børn og for at kunne fungere som partnere for børnehaver og folkeskoler.

Biblioteker får behov for at ansætte personale med anden relevant faglig uddannelse og baggrund, som f.eks. folkeskolelærere, pædagoger etc. Det bliver nødvendigt i større omfang at søge råd fra forældre og pædagoger i forbindelse med udvikling og levering af folkebibliotekstjenester.

Indholdsleverandørerne investerer forholdsvis lidt i markedet for 0-6-årige sammenlignet med andre aldersgrupper. Folkebiblioteker kan råde bod på denne situation ved at fremme IST-færdigheder. Der er behov for, at folkebibliotekerne sammen med skoler udvikler værktøjer og tjenester for børn. Der er behov for, at tjenester for børn i almindelighed og tjenester baseret på IST i særdeleshed tages op til fornyet overvejelse, inklusiv tjenester for handicappede og dårligt stillede børn.

Der er behov for, at beslutningstagere, faglige instanser, folkebiblioteker, museer, arkiver, skoler og andre kultur- og uddannelsesinstitutioner går sammen om at skabe den næste fase af politisk udvikling for tjenester for børn med henblik på forberedelsen af et Videns- og Læringssamfund. Der er behov for at udvikle nationale politikker til fremme for lærende miljøer og en generel holdning til læring, der bygger på de faciliteter, folkebibliotekerne er i besiddelse af. Det er nødvendigt at udvikle en fælles dagsorden med kort-, mellem- og langsigtede strategier til fremme for læring og bekæmpelse af alle former for analfabetisme.

LINKS

De inkluderede links er til nyskabende IST-baserede tjenester for børn under 13 år.

Bulgarien

Dora Gabe Kommunes Bibliotek

Et biblioteksprojekt, der stiler mod at introducere og orientere børn om mulighederne på WWW og samtidig beskytter dem mod Internettets negative indflydelse.

http://www.libdgabe.dobrich.net

Holland

Assen Folkebibliotek

En webside, der udfordrer studerende til at arbejde selvstændigt og stimulerer dem til at nærme sig nye emner: et eksempel på et succesrigt partnerskab med uddannelsesorganisationer til støtte for online læseplaner.

http://www.bibliotheekassen.nl/jongeren/frkennisnetckv.htm

Den Haag Folkebibliotek

Projekter specielt for børn, der øger børnenes interesse for læsning, netværkssamarbejde i projektet ”Fantasia” etc.

http://www.mijnstempel.nl

http://www.fantasia.nl

http://www.leesplein.nl

Foundation Reading (Fundamental Læsning)

Metoden ”Boekenpret” introduceres i mange kommuner til børn i førskolealderen og i de mindste klasser for at forbedre grundlæggende sprog- og indlæringsfærdigheder, specielt effektivt for indfødte og immigrantfamilier, der ikke har vaner og traditioner omkring læsning.

http://www.lezen.nl

NBLC

Webside til støtte for elever, studerende, forældre og lærere i forbindelse med alle slags skoleanliggender. Et succesrigt samarbejde mellem bibliotekernes faglige instanser, folkebiblioteker og det politiske styre, der blev startet som et statsstøttet pilotprojekt med deltagelse af tyve folkebiblioteker.

http://www.kennisnet.nl/

Rotterdam Folkebibliotek

En webside, der stimulerer og hjælper studerende, der ikke er tiltrukket af læsning: et eksempel på et partnerskab med uddannelsesorganisationer til støtte for studerende med specielle behov for at hjælpe dem opnå succes i deres obligatoriske skolegang.

http://b-wise.bibliotheek.rotterdam.nl

Irland

Clare Centralbibliotek

En bibliotekswebside, der opfordrer børn til at læse og lære gennem links organiseret efter emner omfattende bøger, støtte til læseplaner og fritid.

http://www.clarelibrary.ie/eolas/kids_section/kids_section.htm

Norge

Troll I Ord

Et samarbejdsprojekt, der er et eksempel på et samarbejde mellem folkebiblioteker og lokalsamfundet, der stiler mod at fremme læsning, specielt blandt børn og unge.

http://www.trolliord.org/

Austevoll Folkebibliotek

Lokalhistorisk webside produceret af Austevoll Kommune, hvor børn og voksne kan lære mere om deres lokalsamfund.

http://www.hordaland.org/austevoll/

Haram Folkebibliotek

Webside, der hjælper studerende med at finde ressourcer på nettet og skrive rapporter. Websiden er et resultat af behovet for at kombinere folke- og skolebiblioteker for at optimere ressourcer.

http://www.haram.folkebibl.no/prosjekt

Portugal

Babies Project – Parents and Sons building the Future (Småbørnsprojekt – Forældre og Børn Bygger Fremtiden)

Stiler mod at stimulere læsning, støtte udviklingen af børns kreativitet og fantasi, fremme et godt forhold mellem forældre og børn, øge bibliotekets rolle som et sted, hvor information og erfaringer om emner relateret til barndommen deles, hjælpe med at opbygge et godt forhold mellem forældre og fagfolk, der arbejder med børn og at fremme lige muligheder for alle.

http://www.cm-oeiras.pt

Vila Franca de Xira Folkebibliotek

En webside, der er produceret med begrænsede ressourcer, til fremme for læring og læsning for mindre børn, samtidig med at børnenes IST-færdigheder opøves. Websiden giver også nogen vejledning til forældre og pædagoger.

http://www.bib-municipal-vila-franca-xira.rcts.pt/

Slovenien

Pionirska Knijznica

Webside, der drives af hovedbørnebiblioteket i Slovenien, til fremme for et initiativ om børns læsning. På websiden kan børn chatte om bøger, de har læst og udveksle meninger til fremme for læsning. Et eksempel på et samarbejdsinitiativ mellem biblioteker og skoler.

http://www.bralnaznacka.com/

Pionirska Knijznica

En Internet-baseret Bog Quiz (også tilgængelig i andre formater), der opmuntrer børn til at lære om slovenske regioner (geografi, historie, etnologi etc.), mens de læser litteratur af klassiske slovenske forfattere. Et godt eksempel på udnyttelse af IST til fremme for kulturel bevidstgørelse og samtidig udvikling af IST-færdigheder, computer færdigheder, læsning og social inklusion (til for eksempel slovenske minoriteter og børn af slovenske emigranter).

http://www.lj-oz.sik.si/kviz

Storbritannien

Birmingham Library and Information services (Birmingham Biblioteks- og Informationstjenester)

En attraktiv webside, der er konstrueret til at stimulere læselyst, læsning og skrivning. Siden drives af flere forskellige bibliotekstjenester, hvor børn kan læse historier, sende e-mails til forfattere, skrive anmeldelser og deres egne historier, lege ordlege og deltage i læse-orienterede konkurrencer.

http://storiesfromtheweb.org

Booktrust

En webside, hvor biblioteker opfordres til at deltage i et nationalt initiativ omkring læsning, der opmuntrer forældre til at gøre deres børn bekendte med bøger fra en meget tidlig alder.

http://www.booktrust.org.uk/bookstart/bookstart.htm

Croydon Folkebiblioteker

Bibliotekswebside, der tilbyder børn boganmeldelser, der er skrevet af bibliotekarer baseret på bibliotekets senest anskaffede bøger. Hensigten med websiden er at stimulere kærlighed til læsning ved at hjælpe børn, forældre og pædagoger med at vælge den ”bedste bog”.

http://www.croydon.gov.uk/LEDept/libraries/cr-libchreviews.htm

National Literacy Trust

Webside fra National Literacy Trust-programmet, der tilbyder information om evnen til at håndtere informationer inklusiv regeringspolitikker, praktiske forslag og initiativer, forskning, statistikker og ressourcer, opdelt i sektioner såsom småbørn, folkeskole, forældre, biblioteker etc.

http://www.literacytrust.org.uk/

New Opportunities Fund Digitaliserings Program

Programmet viser en unik model til udvikling af innovative lærende ressourcer på Internettet, til samling af partnerskaber, der repræsenterer lokalsamfundet og frivillige sektorer, lokale myndigheder, biblioteker og arkiver, museer, videreuddannelse og højere læreanstalter og den private sektor. Materialet er især målrettet til brugere af folkebiblioteker gennem Folkets Netværk (the People’s Network – PN) og til skoler gennem the National Grid for Learning (NGfL – det Nationale Samlingspunkt for Læring). Programmet er en del af et større NOF (New Opportunities Fund) IST-initiativ til uddannelse af ”folkebibliotekspersonale, skolebibliotekarer og lærere” og til understøttelse af infrastrukturomkostninger.

http://www.nof-digitise.org/

Treasure Ireland (Skatteøen)

En interaktiv webside med spil, der er designet til at fremme læsning, samtidig med at børn undervises i forskellige IT-færdigheder, produceret af the United Kingdom Office on Library Networking (UKOLN).

http://www.ukoln.ac.uk/services/treasure/

Westminster biblioteker

Webside med links til tjenester, der stimulerer læsning:

http://www.westminster.gov.uk/libraries/children/books.cfm

Webside med links til tjenester til støtte for lektielæsning:

http://www.westminster.gov.uk/libraries/children/homeworksites.cfm

Sverige

Kalmar Folkebibliotek

Kalmar Folkebibliotek var det første bibliotek i Sverige, der tilbød IT-baseret undervisning for bibliotekarer i IT sammen med Högskolan i Kalmar.

http://www.hik.se/

Tjekkiet

Distriktsbiblioteket Karlovy Vary (DL) www.knihovna.kvary.cz er en institution i Tjekkiet, der støtter udnyttelsen af informationsteknologier (IT). PC'ere og Internet er ikke almindeligt i hjemmene i det tjekkiske samfund. Niveauet for IT-udstyr i skolerne varierer fra sted til sted, hvorfor distriktsbiblioteket besluttede at stille godt udstyr til rådighed især for de ”handicappede” grupper i det tjekkiske samfund: 1) børn fra lavindkomst familier, 2) ældre mennesker (fortrinsvis pensionister), der ikke ellers har mulighed for at lære at bruge de nye teknologier, specielt Internettet, 3) arbejdsløse mennesker, der kan få nye muligheder gennem viden om IT, 4) bibliotekarer fra små biblioteker, der er i gang med computerisering. Kontaktperson: Jitka Banzetova: jbanzetova@email.cz

Tyskland

InfoPlanet

Et virtuelt børnebibliotek, der bygger på arbejdet i CHILIAS projektet. Projektet blev finansieret af Europakommissionens Telematics for Libraries Program.

http://www.stuttgart.de/chilias/

Retur til Indhold

FOLKEBIBLIOTEKSTJENESTER TIL STØTTE FOR VOKSENUNDERVISNING

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker IST-baserede tjenester og aktiviteter udført af folkebiblioteker til støtte for voksenundervisning inklusiv videreuddannelse og højere uddannelse, digitale færdigheder og fjernundervisning.

POLITISKE TEMAER

For at kunne spille en rolle i e-Europa, må folkebibliotekerne tilbyde nye og innovative tjenester og aktiviteter, der sætter befolkningen i stand til at opnå Livslang Læring. Bibliotekerne kan derigennem hjælpe med til på europæisk plan at øge antallet af kvalificerede og faguddannede mennesker, der har mulighed for at realisere sig selv, i alle aldre, samfundsklasser og køn – inklusiv de, der er tilmeldt anerkendte kurser og de, der blot ønsker - af en hvilken som helst grund - at forbedre deres færdigheder på et givet tidspunkt i deres liv.

Anvendelsen af nye IST-værktøjer til Livslang Læring åbner nye muligheder, men øger også risikoen for social udstødelse og et digitalt skel i samfundet. Folkebibliotekerne kan spille en hovedrolle i sikringen af, at Europa ikke bliver opdelt i de digitalt kyndige og de digitalt ukyndige ved at tilbyde adgang til teknologi og især til Internettet, specielt til de mennesker, der ikke har en PC i hjemmet eller på arbejde.

e-Europa handlingsplanen omfatter et specifikt indsatsområde til forøgelse af antallet af offentlige Internetadgange (Public Internet Access Points – PIAP), der kan tilskynde folk til at tage det første skridt mod Internettet, hvilket kan være et springbræt til individuel anskaffelse af IST. Folkebibliotekerne udgør allerede de mest udbredte og mest besøgte steder for offentlige Internetadgange.

Folkebibliotekerne har allerede foretaget betydelige investeringer i undervisning og udstyr til tjenester som støtte for Livslang Læring. Organisationer som IFLA og EBLIDA hjælper med at forme den faglige og politiske diskussion om den indbyrdes forbindelse mellem folkebiblioteker og Livslang Læring.

RETNINGSLINGER FOR GOD PRAKSIS

Folkebibliotekerne er vigtige centre for ressourcer til læring. De skal være det lokale sted til læring og forkæmpere for den selvstændige studerende. Udviklingen af folkebibliotekernes tjenester kræver etablering og vedligeholdelse af stærke partnerskaber med andre organisationer.

Der er også et behov for at samle og give adgang til en større mangfoldighed af kvalitativt, relevant og attraktivt læringsindhold af lokal relevans til brug inden for nye IST-baserede lærende miljøer. En vigtig kilde til dette indhold er materialer, der opbevares af biblioteker, museer og arkiver på lokalt plan.

Der skal tages højde for eksisterende forskelle i nationale systemer og konkurrencemiljøer i fastsættelsen af omfanget og typer af tjenester, der bør stilles til rådighed af folkebiblioteker. Disse kan omfatte:

· offentlig adgang til Internettet,

· IST-baserede studiefaciliteter og lærende miljøer stilles til rådighed,

· åben og/eller struktureret adgang til kurser, der fører til anerkendte kvalifikationer, som f.eks. det Europæiske PC-Kørekort (European Computer Driving Licence – ECDL),

· e-Læringsmiljøer, f.eks. en kombination af Internet, telefon, videokonference, fjernsyn, samlinger af materialer forsynet med vejledning og Internet-baserede tjenester,

· informationsskranker i netværk.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Nogle folkebiblioteksansatte er endnu ikke dygtige nok til at yde tjenester til Livslang Læring: der er behov for omfattende undervisning, både hvad angår teknologi og indhold. Da nye teknologier udvikles i et stadig hurtigere tempo, er det sandsynligt, at der til stadighed vil være behov for vejledning i brugen af disse teknologier på begynderniveau, og at bibliotekarer fortsat vil spille en hovedrolle i IST-undervisning.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Bibliotekernes program til støtte for videreuddannelse og højere uddannelse

Digitale færdigheder

Personaleoplæring

Akkreditering

POLITISKE TEMAER

Livslang Læring retter opmærksomhed mod de behov mennesker i alle aldre, samfundsklasser og køn tilmeldt anerkendte kurser har til støtte af deres formelle læring, og mod de mennesker, der ikke er tilmeldt et kursus men ønsker - af en hvilken som helst grund - at forbedre deres færdigheder eller skaffe sig kvalifikationer på et givet tidspunkt i deres liv.

For at kunne spille en rolle i udviklingen af Europa til at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, må folkebibliotekerne være forberedte på at tilbyde nye og innovative tjenester/aktiviteter, der sætter befolkningen i stand til at opnå Livslang Læring og derigennem hjælpe med til på europæisk plan at øge antallet af kvalificerede og faguddannede mennesker, der har mulighed for at realisere sig selv.

Folkebiblioteker er ikke altid accepteret som en del af processen omkring undervisning og læring. Det er ofte nødvendigt at overbevise beslutningstagere om folkebibliotekernes nøglefunktion i denne sammenhæng.

Organisationer som IFLA og EBLIDA hjælper med til at forme den faglige og politiske diskussion om den indbyrdes forbindelse mellem folkebiblioteker og Livslang Læring.

IFLA beskriver fordelene ved livslang læring således:

Gennem det 20. århundrede er uddannelse (og viden) blevet anerkendt som en individuel ret; for det enkelte menneske er uddannelse og læring vejen til personlig udvikling og et rigere liv. Et generelt højere niveau af uddannelse er desuden forudsætningen for økonomisk vækst og beskæftigelse.” IFLA

Anvendelsen af nye IST-værktøjer til Livslang Læring åbner nye muligheder, men øger også risikoen for social udstødelse og et digitalt skel i samfundet, specielt i tilfælde af manglende kompetencer og motivation, eller hvor mennesker ikke er vant til læring. Nye lærende miljøer, der omfatter e-Læring og sammenkoblingen af elektroniske og traditionelle undervisningsmetoder, er nødvendige i realiseringen af denne fleksible og individualiserede læring. Personlige tilgange, såsom rådgivning, er ofte nødvendige.

Folkebiblioteker i nogle lande har allerede foretaget betydelige investeringer i undervisning af personale til udvikling af IST-færdigheder, og i udstyr, der sætter bibliotekerne i stand til at udvikle tjenester som støtter Livslang Læring. Det er nødvendigt, at biblioteker griber denne chance for at tage del i processen omkring omdefinering af uddannelse for at få fuldt udbytte af disse investeringer.

e-Europa fremmer digitale færdigheder som en grundlæggende evne hos alle europæere, da enhver borger skal være udstyret med færdigheder til at leve og arbejde i informationssamfundet. Folkebibliotekerne har en hovedrolle at spille i forhold til sikring af, at Europa ikke bliver opdelt i de digitalt kompetente og de digitalt inkompetente. Reducerede undervisningsomkostninger, global tilgængelighed og forbedrede teknologiske evner gør elektronisk levering af undervisning til studerende gennem folkebiblioteker til et bæredygtigt supplement og alternativ til undervisning i klasseværelset. Folkebiblioteker tilbyder adgang til teknologi og især til Internettet, specielt til de mennesker, der ikke har en PC i hjemmet eller på arbejde. De yder ofte støtte og instruktion gennem bibliotekspersonale, der i stigende grad bliver eksperter i brugen af IST.

e-Europa Handlingsplanen omfatter et specifikt indsatsområde, der skal forøge antallet af offentlige Internetadgange (Public Internet Access Points – PIAP) – folkebiblioteker er et godt eksempel på sådanne - som er nødvendige for at nå et stort antal potentielle brugere og tilskynde disse til at tage det første skridt mod Internettet; et skridt, der kan være et springbræt til individuel anskaffelse af IST. Offentlige Internetadgange anses for særlig nyttige for mennesker, der har behov for ekstra opmærksomhed f.eks. i form af en-til-en undervisning på biblioteket.

På nuværende tidspunkt er antallet af offentlige Internetadgange i de fleste medlemslande under 1 pr. 10.000 indbyggere, men dette tal øges i alle medlemslande gennem mange forskellige tiltag. Folkebiblioteker udgør de mest udbredte og mest besøgte steder for offentlige Internetadgange. Og potentialet for offentlige Internetadgange er meget større.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebibliotekerne er vigtige centre for ressourcer til læring. De skal være det lokale sted til læring og være forkæmpere for den selvstændige studerende. De kan have en afgørende rolle for samfundet som helhed til tilvejebringelse af faciliteter til uformel læring og selvstudier.

Udviklingen af disse nye tjenester kræver etablering og vedligeholdelse af stærke partnerskaber med lokale, regionale og nationale uddannelses- eller kulturmyndigheder og -organisationer. Samarbejde bør ikke kun omfatte disse beslutningstagere men også uddannelsesudbydere såsom fagskoler og universiteter, erhvervssektoren, lokale foreninger, erhvervsvejledere, forskningscentre etc. (se e-Læring: Planlægning af fremtidens uddannelse).

Der er også et behov for at samle og give adgang til en større mangfoldighed af kvalitativt, relevant og attraktivt læringsindhold til brug i nye IST-baserede lærende miljøer. En vigtig kilde til dette indhold er materialer, der opbevares af biblioteker, museer og arkiver f.eks. til støtte for undervisningsplanen for lokalstudier, kunst og miljø.

Når overordnede teorier skal omsættes til en strategisk struktur omfattende folkebiblioteker, skal der tages nøje hensyn til eksisterende forskelle i nationale systemer og konkurrencemiljøer i fastsættelsen af omfanget og typer af tjenester, der bør stilles til rådighed af folkebiblioteker, for eksempel:

· Storbritannien har udviklet en strategi, der definerer bibliotekernes rolle i Livslang Læring med finansierende programmer for indhold, undervisning og infrastruktur, der muliggør levering af tjenesterne.

· I Portugal spiller folkebiblioteker allerede en hovedrolle i formel og uformel læring.

· Tyskland har et veludviklet system af institutioner til voksenundervisning.

Blandt de specifikke udviklingsområder, der skal overvejes af folkebiblioteker til støtte for Livslang Læring, er nye tjenester, der kan stilles til rådighed på biblioteket, online gennem websider eller gennem andre digitale netværk. De kan udvikles af bibliotekerne selv eller i partnerskaber mellem bibliotekerne og andre kultur- og uddannelsesorganisationer.

Et minimumsprogram for sådanne tjenester, der skal overvejes af folkebibliotekerne, omfatter:

· offentlig adgang til Internettet,

· tilpasning af åbningstider med de studerendes behov,

· IST-baserede studiefaciliteter og lærende miljøer stilles til rådighed,

· ressourcer (teknologier, samlinger orienteret mod undervisningsplaner),

· etablering af undervisningscentre: påtage sig en vigtig rolle som undervisningsinstitutioner, der anerkendes af officielle organisationer, og som tilbyder åben og/eller struktureret adgang til kurser, der fører til anerkendte kvalifikationer,

· skabelse af e-læringsmiljøer ved at stille en kombination af Internet, telefon, videokonference, fjernsyn, samlinger af materiale forsynet med vejledning og Internet-baserede tjenester til rådighed i et web-baseret miljø,

· Virtuelle Informationsskranker: informationsskranker i netværk kan oprettes til at tage sig af referencespørgsmål sendt pr. mail eller på formularer, der er defineret på forhånd, eventuelt specialiseret i forskellige emneområder.

Det er nødvendigt, at folkebibliotekerne sikrer, at deres tjenester og ressourcer udvikles til at skabe gode forhold for aktiviteter omkring Livslang Læring. Dette omfatter:

· støttende og kreative miljøer, der bidrager til læring og uddannelse,

· egnede arbejdspladser til læring,

· sagligt og hjælpsomt personale,

· adgang til aktiv deltagelse i enhver slags ”e-aktiviteter”,

· undervisning i og støtte til brug af IST,

· evaluering og organisering af information,

· uhindret adgang til informationsmedier og ressourcer til læring, både fysiske og virtuelle.

Det er nødvendigt, at bibliotekarer bliver mere proaktive i tilpasning og udbredelse af deres tjenester i forhold til eksisterende strategier for livslang læring, og at de udfører omfattende markedsundersøgelser for at forstå kundernes behov bedre. Der er brug for at udvikle indikatorer til at bevise folkebibliotekernes effektivitet i denne rolle.

Akkreditering

Tilgængeligheden til læringsbeviser gennem folkebiblioteker og andre læringscentre gør det muligt at sammenligne formelle og uformelle læringsmetoder og øger gennemsigtigheden af præstationer og fleksibiliteten i forskellige veje til læring. Beviser er tydeligvis incitamenter til læring og et bevis på færdigheder, der er værdifulde i forhold til beskæftigelse. Dette er især tilfældet, hvis beviset er almindeligt anerkendt som f.eks. det Europæiske PC-Kørekort (European Computer Driving Licence – ECDL).

Personaleoplæring og udviklingen af bibliotekarens rolle

Bibliotekarer skal nu kombinere nye teknologier med administrativt og ledelsesmæssigt arbejde gennem håndtering af en mangfoldighed af ressourcer: papir og elektronik, placere brugeren i centrum af deres tjenester samt yde bistand efter behov. Nogle folkebiblioteksansatte er endnu ikke dygtige nok til at yde tjenester til Livslang Læring: der er behov for omfattende undervisning, både hvad angår teknologi og indhold.

Driften af digitale ressourcer og tjenester kræver nye kompetencer hos folkebibliotekarer. Disse omfatter:

· viden om det globale kommunikationssystem; evnen til at bruge IST,

· evnen til at forstå brugernes behov og omsætte dem til strategier for udviklingen af ressourcer.

Rekrutterings- og uddannelsespolitikker, der sætter folkebibliotekerne i stand til at tilbyde hensigtsmæssige færdigheder (IST, pædagogik) er yderst vigtige. Uddannelse skal være:

· tilgængelig for alle ansatte, der har behov for det,

· tilstrækkelig fleksibel til at møde kommende uddannelsesbehov,

· udviklet og leveret i overensstemmelse med definerede kvalitetsstandarder,

· skræddersyet og udvalgt til personalets specialiserede behov.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Der kan komme en tid, hvor et stort flertal af europæiske borgere er digitalt ”dannede”, og hvor der ikke længere er behov for initiativer og kurser omkring digitale færdigheder. Ikke desto mindre bliver verden i stigende grad afhængig af information, fleksibel læring og fælles menneskelig viden. Under disse omstændigheder vil folkebibliotekarer være nødt til at tilpasse sig denne rolle, så de bliver ’eksperter i information’ og udvikler en rolle i organisering, filtrering og håndtering af information.

Men da nye teknologier udvikles i et stadig hurtigere tempo, er det meget sandsynligt, at folk til stadighed vil have behov for vejledning i brugen af disse teknologier på begynderniveau, og at bibliotekarer fortsat vil spille en hovedrolle i leveringen af information og læring med fokus på mennesker, der er socialt eller kulturelt dårligt stillede.

LINKS

Europa

Distance education in rural areas (DERAL) (Fjernundervisning i landzoner)

Dette projekt, der er koordineret af Kalmar Läns Bibliotek og finansieret under Europakommissionens Program Telematics for Libraries, stiler mod at opmuntre folkebiblioteker til at spille en stadig vigtigere rolle i overførsel af information, viden og uddannelse til brugere, der har vanskeligt ved at følge normale kursusprogrammer.

http://deral.infc.ulst.ac.uk/

ISTAR Netværk

Finansieret af Europa Kommissionens Direktorat for Sociale Anliggender (DGV) under Regionale Informationssamfunds Initiativer-programmet (RISI2) i 1997. Pilotprojektet, baseret på folkebiblioteker, blev iværksat til fremme for bevidstgørelse og tilvejebringelse af undervisning samt adgang til information, kommunikationsteknologi og Internettet for offentligheden i områder af Europa, der har ringe adgang til markeder og netværk (i Grækenland, Nordirland og Thüringen i Tyskland). Projektet blev afsluttet i 2000.

http://www.istar.org/

Open Society Institute Training Centres (Åbne Lærings- og Undervisningscentre)

Etableret til videreuddannelse af bibliotekarer. Programmet understøttes i 18 lande i Central- og Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Digital kundskab udgør en del af kurserne, der tilbydes af centrene.

http://www.osi.hu/

Belgien

Antwerpen Universitet

Websider udviklet som et resultat af projektet Web-based Interactive Learning: Models and Applications project (Web-baseret Interaktiv Læring: Modeller og Anvendelse). Målet er at udvikle kurser på WWW i et hensigtsmæssigt format. Et eksempel på Web-baseret Interaktiv Læring skræddersyet til Informationsvidenskabelige studerende.

http://ibw.wilma.uia.ac.be/ODI/ - et kursus med en generel introduktion til Dokumentarisk Informationsvidenskab

http://ibw-wilma.uia.ac.be/HRM/ - et kursus om Personaleadministration i biblioteker samt information

Bulgarien

Det Bulgarske Uddannelsescenter for Videreuddannelse af Bibliotekarer.

http://www.nl.otel.net/uliso/Cntr-for%20cont.ed.htm

Danmark

Danmarks Biblioteksskole

Udvikler uddannelsesforløb, fjernundervisningsprogrammer og Ph.d. studier rettet mod bibliotekarer.

http://www.db.dk/home_uk.htm

VUCiBIB – Voksen uddannelsesCentre i folkebiblioteker

Har til formål at øge det uddannelsesmæssige niveau i Vesthimmerland i Nordjylland.

http://www.hf-vuc.dk/vuc-bib/english/english.htm

Finland

FinELib – det Nationale Elektroniske Bibliotek (Finlands Nationale Bibliotek og Helsinki Universitetsbibliotek)

Webside, der tilbyder medlemsorganisationer, heriblandt folkebiblioteker, centraliserede ressourcer til støtte for undervisning, læring og forskning. Et eksempel på et udbytterigt partnerskab mellem et nationalt bibliotek og et uddannelsesbibliotek, der har til formål at centralisere erhvervelse og forhandling af brugerrettigheder til anvendelse af ressourcer til støtte for undervisning, læring og forskning.

http://www.lib.helsinki.fi/finelib/

Frankrig

PAGSI

I januar 1998 indførte Frankrig en fælles procedure for indtrædelse i Informationssamfundet kaldet Programme d’Action Gouvernemental pour le Societe de l’Information (PAGSI). Bibliotekerne var involveret i digitalisering af kulturarv og tilvejebringelse af adgang til nye informationsteknologier.

http://www.internet.gouv.fr

Holland

NBLC

Kennisnet er et projekt under Uddannelsesministeriet, hvor formålet er at skabe et digitalt Internet for uddannelsesinstitutioner og biblioteker, 20 lokale biblioteker deltager.

http://ob.kennisnet.nl

NBLC – Netherlands Association of Public Libraries har startet pilotprojekter om web-læring i forbindelse med kurser i digitale færdigheder for bibliotekarer og borgere.

http://www.nblc.nl/

Venlo Folkebibliotek

Webside, der stiller et digitalt arbejdsredskab til rådighed til støtte for studerende til udvikling af en ny opgave, der kræves af litteraturkurser. Et eksempel på folkebibliotekernes rolle som konsulenter og udviklere af digitale værktøjer.

http://www.leesdossier.nl/

Irland

Equalskills

Stiler mod at give så mange mennesker som muligt en chance for at opleve computere og Internettet gennem et netværk af lokale adgangssteder, støttegrupper og undervisningsorganisationer.

http://www.equalskills.com/

Irland har oprettet en pilot vejledningstjeneste for voksne, der fokuserer på by- og landdistrikter. Dette initiativ skal undersøge rammerne for udvikling af en national webside med muligheder inden for læring, der kan opdateres og benyttes lokalt. Initiativet vil stille telefoniske hotlines og IST-informationspunkter til rådighed på biblioteker.

Italien

CREMISI

Havde til formål at skabe et netværk af multimedierum i tolv nationale biblioteker med fokus på undervisningsprogrammer for bibliotekarer, arbejdere og borgere. Projektet blev afsluttet i 2000. En forlængelse af CREMISI, ABSIDE-projektet, er netop blevet godkendt inden for rammen af EQUAL-programmet. Projektets formål er at afprøve, hvordan nye modeller baseret på undervisningstjenester udbudt af biblioteker, der integrerer undervisning og tilhørende foranstaltninger, kan støtte aktiviteter rettet mod problemer med diskrimination og udstødning. Projektet er rettet mod såvel bibliotekarer som slutbrugere.

http://www.cremisi.org/

Byrådet i Rom

Understøtter IST-undervisningsprogrammer rettet mod bibliotekarer.

http://217.59.60.53/asp/MAHome.asp?Opr=Cus

Litauen

Hovedbiblioteket i Klaipeda

Har udviklet et systematisk program for digitale kundskaber.

http://www.biblioteka.lt/

Plunge folkebibliotek

Forskellige projekter i samarbejde med lokale myndigheder, voksenundervisningsorganisationer, skoler, NGO’er etc. til formel og uformel undervisning.

http://www.kf.vu.lt/~btmc/zitos/index.html

Utena folkebibliotek

Tilbyder computere, Internetforbindelser, databaser og elektroniske ressourcer til brugere gennem biblioteket og dets 11 lokalbiblioteker samt kurser i digitale færdigheder for både skolebørn og voksne. Et af de første biblioteker i Litauen, der er blevet et informationscenter i lokalsamfundet.

http://www.uvb.lt

Zarasai folkebibliotek

Sprogkurser som en gratis tjeneste i lokalsamfundet.

http://www.is.lt/zarasbiblio

Norge

Hordaland Centralbibliotek

Projektet NELL (Netværk for Livslang Læring) bekræfter, at folkebiblioteker er en central arena for Livslang Læring. Brugerne var både enkeltpersoner og virksomheder. Målene var at sikre, at voksne kunne følge videreuddannelseskurser på en lang række områder og forskellige niveauer så tæt på deres bopæl som muligt og at skabe regionale netværk.

http://www.hordaland.folkebibl.no/NELL

Hordaland Centralbibliotek, Høgskolen i Bergen

Projekt under Nordisk Ministerråd. Udvikling af pædagogiske workshops til selvstudier og desuden undervisning af deltagerne (hovedsageligt bibliotekarer) i vejledning af voksne i deres faktiske studiesituation eller studieplanlægning. Deltagerne opnår merit.

http://www.hordaland.folkebibl.no/verkstad/index.htm

Sandnes Folkebibliotek

Et nystartet projekt – et informationscenter på biblioteket med en speciel tjeneste, der hjælper brugerne med at definere deres kvalifikationer.

http://www.sandnes.kommune.no/bibliotek/index.html

Trondheim Folkebibliotek

Tilbyder kurser i brugen af nye teknologier.

http://www.tfb.no

Polen

Folkebiblioteket i Provinsen Olsztyn

Computerundervisning Organiseret Udenfor Byen – et lokalt projekt i Warmia i Mazzury området støttet af OSI, Budapest. Biblioteksbrugere, personale, lærere og repræsentanter for det lokale selvstyre deltog i undervisningstimerne.

http://www.osi.hu/

Rumænien

The British Council

Webside med IST-kurser rettet mod bibliotekarer.

http://www.britcoun.org/romania/infoexch/romcurs.htm

Slovenien

Oton Zupancic Folkebibliotek

I forbindelse med Livslang Læring tilbyder biblioteket et center til udveksling af læsning, udveksling af læring, centre for selvstændig læring, informationstjeneste om beskæftigelse og et debatcenter.

http://www.lj-oz.sik.si

Storbritannien

The Library Association (Biblioteksforeningen)

Biblioteker og Livslang Læring – en strategi for 2002-2004. Fokuserer på de studerendes behov, bibliotekspersonalets færdigheder og emner som partnerskaber og adgange.

http://www.la-hq.org.uk/directory/prof_issues/lls.html

Netskills

Netskills tilbyder kurser om information i netværk til (blandt andet) bibliotekspersonale på ethvert niveau fra grundlæggende introduktion til Internettet til mere avancerede kurser såsom HTML-programmering.

http://www.netskills.ac.uk/

Norfolk Livslang Læringsgruppe

Udviklet af en gruppe offentlig ansatte på biblioteker, i museer, inden for voksenundervisning og nye tjenester, der skal identificere prioriterede områder for udvikling af Livslang Læring.

http://www.lic.gov.uk/publications/policyreports/empower/index.html

Skotland

Alle skoler og biblioteker vil være opkoblet i 2002, og alle lærere og elever vil have en e-mailadresse. Der er også planlagt Internetadgang for alle sektorer inden for Livslang Læring.

South Ayrshire Cyber Project

Engageret i ligestillet adgang til IT for befolkningen.

http://www.south-ayrshire.gov.uk/libraries/cybercentre/cybercen.htm

Sunderland

Har etableret seks Elektroniske ”Forsamlingshuse” og Læringscentre, der tilbyder forskellige gratis IT-tjenester omfattende Internetadgang, tekstbehandling og adgang til faciliteter til livslang læring på Internettet.

http://www.sunderland.gov.uk/public/editable/themes/lifelong-learning/electronic-village-halls.asp

Ufi – University of Industry

Et netværk af ca. 700 IST-læringscentre i England, der har til formål at forbedre adgangen til IST og IST-baseret læring for voksne i socialt belastede lokalsamfund. I løbet af 2002 vil samtlige biblioteker blive koblet til et landsdækkende netværk for livslang læring.

http://www.learndirect.co.uk/

Sverige

Helsingborg Bibliotek

Informationsudbydere – information og uddannelse til mindre virksomheder gennem biblioteket.

http://biblioteket.helsingborg.se/index.asp

Tjekkiet

Videreuddannelse af Bibliotekarer

Programmet stiler mod at tilbyde hjælp til IST-arbejde og –informationstjenester til brugere overalt i Tjekkiet gennem oplæring af bibliotekarer, deriblandt også bibliotekarer i mindre biblioteker, der vil opnå nye færdigheder og kompetencer til ECDL-standard.

http://www.nkp.cz/o_knihovnach/konsorcia/VISK/VISKindex.htm

Bibliotekernes Offentlige Informationstjenester

Del af en bredere programpakke, hvis formål er at give computerfærdigheder til alle bibliotekarer i Tjekkiet.

http://www.nkp.cz/o_knihovnach/konsorcia/VISK/VISK2.htm

Tyskland

Bibweb

Det tyske nationale initiativ ”Bibweb – Internetundervisning for Folkebiblioteker” skabte et fjernundervisningsværktøj på Internettet, hvor bibliotekspersonale kan erhverve og udvikle Internetkompetencer.

http://www.bibweb.de

Lernende Regionen (Lærende Regioner)

I dette statsstøttede projekt etableres et netværk af institutioner for Livslang Læring. Folkebiblioteker deltager i projektet som adgangssteder til Livslang Læring.

http://www.bmbf.de/210_3268.html

Medienkompetenzzentren in Bibliotheken (Centre for Mediekompetencer i Biblioteker)

Statsprojekt (2000) til installation af Internetadgange i omkring 1200 hovedsageligt mindre folkebiblioteker.

www.bdbibl.de/dbv/medienzentren/medienkomprechts.html

Stuttgart Folkebibliotek

Folkebiblioteket i Stuttgart arbejder sammen med det Tyske Institut for Voksenundervisning (DIE) om etablering af et koncept omkring samarbejde mellem et folkebibliotek og andre offentlige institutioner.

http://www.die-frankfurt.de/efil/index.htm

Stuttgart Folkebiblioteks webside giver et godt overblik over dette emne:

http://www.stuttgart.de/stadtbuecherei/druck/opencontent/index.htm

Ungarn

Katona Jozsef Centralbiblioteket i Kecskemet, Ungarn (http://www.kjmk.hu/) støtter ikke blot de officielle og formelle uddannelser, men tilbyder også værdifulde tjenester for mennesker, der er interesseret i videreuddannelse eller har til hensigt at studere selvstændigt. Kontaktperson: Nehz Gyrgyi gyorgyi@kjmk.hu.

Tilbage til Indhold

STØTTE TIL ERHVERVSLIVET OG ØKONOMIEN

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline omhandler den støtte biblioteker kan tilbyde erhvervslivet på forskellige måder, både digitalt og traditionelt.

POLITISKE TEMAER

Det er Europakommissionens politik at støtte små og middelstore virksomheder (SMV’ere). Moderne informationskilder af kommerciel værdi, f.eks. standarder og markedsundersøgelser, er uoverkommeligt dyre: der er en rolle for folkebibliotekerne i tilvejebringelse af adgang til denne form for information.

I nogle lande ydes denne støtte af handelskamre og af særlige regeringsfinansierede instanser, hvis funktion det er at yde støtte til erhvervslivet gennem rådgivning snarere end information. Biblioteker skal være opmærksomme på, hvilke instanser, der har sådanne tjenester, for at kunne supplere deres indsats og for at være i stand til at foretage korrekte henvisninger.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

· Blandt de tjenester, der tilbydes af en erhvervstjeneste, kan være søgning på faglitteratur, kreditoplysninger, licitationssøgning, virksomhedsrapporter, adresselister og undervisning i brugen af databaser o.s.v. for personalet i lokale virksomheder.

· Ressourcer kan opbevares digitalt eller i papirform alt efter efterspørgsel, pladshensyn, omkostninger etc.

· Den krævende karakter af arbejdet i en erhvervstjeneste stiller krav til uddannet og erfarent personale. Nogle ansatte vil også have behov for faglig viden om f.eks. virksomhedsregler, erhvervsret og kilder til erhvervsinformation på Internettet.

· Forretningsfolk efterspørger en mangfoldighed af informationer, og et enkelt bibliotek vil ikke kunne stille alt til rådighed. Der er derfor behov for, at erhvervsbiblioteket gør brug af specialiseret interurbanlån og henvisningstjenester til fremskaffelse af faglig information.

· Mange lande har oprettet netværk af organisationer, der yder rådgivning, undervisning og assistance til små og middelstore virksomheder. Disse organisationer er ofte villige til at samarbejde med biblioteker i erkendelse af, at biblioteker har ekspertise i fremfinding af information, hvilket erhvervsfolk ofte mangler. Sådanne organisationer kan være villige til at stille midler til rådighed for tilvejebringelse af specialiserede tjenester til det lokale erhvervsliv. Det er almindeligt for erhvervsbiblioteker at være medlemmer af konsortier.

· Erhvervstjenester kan meget vel være blandt de tjenester, som biblioteket har tilladelse til at kræve betaling for. Nogle tjenester er også dyre at stille til rådighed, og brugerbetaling kan anvendes til begrænsning af efterspørgslen og til godtgørelse af omkostninger.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Brug af e-mail, inklusiv brug af interaktive kommunikationsmidler, som et middel til kommunikation med klienter, vil stige.

Som et resultat af europæiske initiativer om adgang til information fra den offentlige sektor, har folkebiblioteker en mulighed for at integrere og give adgang til billigere information via deres websider.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Erhvervsbibliotekets ressourcer

Tjenester

Personaleoplæring

Interurbanlån

Samarbejde og partnerskaber

Reklame

Brugerbetaling

POLITISKE TEMAER

Det er EU’s politik at støtte små og mellemstore virksomheder (se CORDIS). For virksomheder under en vis størrelse er det uøkonomisk selv at tilvejebringe al den information, de har brug for i forhold til at kunne fungere i den moderne økonomi. Moderne virksomheder har til stadighed behov for information. Det er økonomisk forsvarligt for virksomhederne at tilvejebringe noget af denne information selv, men mange informationer kan ikke skaffes inden for virksomhedernes økonomiske rammer og må derfor skaffes gennem kilder uden for virksomhederne som f.eks. folkebibliotekerne.

Moderne informationskilder af kommerciel værdi, f.eks. standarder og markedsinformationer, kan være uoverkommeligt dyre: folkebibliotekerne har en rolle i forhold til at tilvejebringe adgang til denne form for information. Især i landdistrikter kan folkebibliotekernes tjenester være den eneste kilde til faglig, juridisk og anden kontant information, som erhvervslivet har behov for, og tjenesterne kan være et vigtigt bidrag til den lokale økonomi.

I nogle lande, f.eks. Tyskland, udfylder handelskamre (handelskammer) rollen som tilvejebringere af erhvervsinformation, og i disse tilfælde er der muligvis ikke meget, folkebibliotekerne kan gøre for erhvervslivet. Andre steder er der måske ingen organisation, der har pligt til at fremskaffe denne form for information bortset fra folkebiblioteket. Selv store virksomheder med egne forskningsbiblioteker kan meget vel gøre brug af folkebibliotekets erhvervstjeneste i forbindelse med bestemte former for materialer.

De, der leverer en erhvervstjeneste, må beslutte hvilket omfang af informationer tjenesten skal kunne tilvejebringe: erhvervsinformation er information for erhvervslivet og om erhvervslivet. Erhvervsbiblioteker vil opleve at betjene brugere, der har begge disse behov.

· Information for erhvervslivet vil ofte omfatte juridiske spørgsmål og mange forskellige tekniske data. Erhvervstjenester kombineres ofte med tekniske biblioteker.

· Forretningsfolk har behov for information omkring import/eksport, toldtariffer, tekniske standarder, produktansvar.

· De, der søger informationer om erhvervslivet, er ofte jobsøgende, men studerende på erhvervsrelaterede uddannelser har ofte de samme behov for erhvervsinformation som forretningsfolk. De fagskoler, der udbyder disse uddannelser, er ikke altid i stand til at tilbyde alle de ressourcer, deres studerende har behov for.

· I nogle tilfælde vil visse tjenester være dækket tilstrækkeligt af handelskamrenes biblioteker, erhvervsstøttende tjenester, patentkontorer, nationale virksomhedsregistre og ministerier. Folkebiblioteker skal ikke søge at duplikere disse tjenester, især ikke hvis tjenesterne er meget specialiserede. Biblioteker bør ikke konkurrere med hinanden eller duplikere eksisterende ressourcer på det offentliges bekostning. Ofte er det bedste erhvervstjenesten kan gøre for sine brugere at henvise dem til den mest hensigtsmæssige kilde. Erhvervsbiblioteket bør aktivt søge partnerskaber med andre erhvervsinformationstjenester, handelskamre, statslige instanser o.s.v. for at sikre bredest mulig adgang til og viden om disse tjenester.

Omfanget af tilgængelige informationer om virksomheder er enormt, men mange af disse informationer stilles kun til rådighed mod betaling af høje priser. Folkebibliotekerne kan være presset til at få godtgjort nogle af deres omkostninger gennem brugerbetaling. Politiske beslutninger skal tages på dette område afhængigt af bibliotekets budget, brugernes vilje til at betale for tjenester, de involverede administrationsomkostninger og den lovmæssige ramme, bibliotekerne hører under.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Ressourcer

Følgende typer af samlinger stilles typisk til rådighed af folkebibliotekernes erhvervsinformationstjenester:

· Oversigter over virksomheder, både nationale og internationale. Oversigterne kan bestå blot af kontaktoplysninger eller gå mere i dybden og give lister over produkter tilgængelige for salg og producenterne af disse (f.eks. Kompass), markedsanalyser og anden information af værdi i forbindelse med marketing, f.eks. officielle statistikker såsom befolkningsstatistikker.

· Samlinger af statistikker, både nationale og internationale, udgivet af officielle og andre instanser.

· Tekniske informationer omfattende standarder som DIN, BSI eller ASTM, juridisk information såsom lokale love og bestemmelser samt EU-direktiver.

· Informationer om patenter, produktion og handel.

· Informationer vedrørende virksomheders kreditværdighed enten lokalt eller nationalt.

· Avisartikler om handels- og erhvervsrelaterede emner.

· Lister over organisationer såsom ministerier, handelskamre, faglige organisationer, handelsforeninger, lokale styrelsesmæssige organisationer etc., der kan være af værdi for erhvervslivet.

· Information til iværksættere, f.eks. handelsnavne, virksomhedsnavne, tilskud, registrering af virksomheden o.s.v., og til de, der er interesseret i de tekniske aspekter i ledelsen af eksisterende virksomheder.

· Information om import og eksport inklusiv toldtariffer.

Oplysningerne kan stilles til rådighed enten på faste medier eller i elektronisk form: valget vil være påvirket af faktorer som:

· Omkostninger.

· Tilgængelighed.

· Det forventede omfang af benyttelse.

· Pladshensyn ved faste medier.

· Faktorer forbundet med det elektroniske format, f.eks. behovet for personaleoplæring; sandsynligheden for, at brugerne kan benytte det uden hjælp.

· Eventuelle begrænsninger i brugen pålagt af udgiveren.

· Hyppighed for opdateringer.

· Adgang til computere, og om disse anvendes til andre formål.

(Se eksempler på elektroniske kilder benyttet af British Library’s Videnskabs-, Teknologi- og Erhvervsafdeling).

Førstegangsbesøgende er ofte ikke i stand til at finde det, de søger, og vil være nødt til at bede om hjælp. Typen og omfanget af den assistance brugerne kan forvente fra bibliotekspersonale samt måden den stilles til rådighed (f.eks. pr. e-mail) kræver grundig overvejelse.

Tjenester

Andre tjenester kan tilbydes, inklusiv:

· Litteratursøgninger herunder søgninger på relevante tekniske standarder, patenter eller bestemmelser.

· Kreditoplysninger på virksomheder eller, mindre sandsynligt, på enkeltpersoner. Disse oplysninger er ofte tilgængelige online til en pris, der kan dækkes af de personer, der anmoder om søgning i databasen. Et eksempel på en sådan tjeneste er ICC.

· Søgninger på EU-licitationer. EU bekendtgør kontrakter i den offentlige sektor til en værdi over et bestemt beløb i EU tidende S udgaven, der nu er tilgængelig online.

· Dybdegående rapporter om udvalgte firmaers nyere historie omfattende nyere årsregnskaber, ansatte, direktører, kreditvurderinger. Disse oplysninger er tilgængelige online, og omkostningerne kan dækkes af brugeren.

· Adresselister over virksomheder til marketingformål. Disse kan ganske enkelt være lister over virksomhedsnavne og -adresser udskrevet på papir eller sendt pr. e-mail som f.eks. en Excel-fil, eller de kan have form af etiketter, der kan sættes direkte på kuverter.

· Oplæring af forretningsfolk i brugen af elektroniske kilder til information, der kan være gratis til rådighed, f.eks. på Internettet.

Personaleoplæring

Arbejdet i en erhvervstjeneste er komplekst og kræver betydelig ekspertise af det personale, der driver tjenesten og det personale, der betjener brugerne. Denne ekspertise kræver en kombination af erfaring og talent. I visse lande er oplæring i nogle aspekter af dette arbejde (se Aslib og TFPL) kommercielt tilgængeligt. Erhvervsbiblioteket må påregne at bruge nogen tid på intern oplæring, især omkring brugen af IT.

· Mange tekniske og erhvervsmæssige data er nu udelukkende tilgængelige i elektroniske formater. Erhvervsbibliotekets personale skal, mere end personalet i andre afdelinger, være bekendte med brugen af specialiserede elektroniske ressourcer.

· Elektroniske kilder til information er under konstant forandring, eftersom produkter opgraderes eller nedlægges af forretningsmæssige eller tekniske årsager, og nye produkter kommer på markedet.

· Nye produkter er ikke nødvendigvis deciderede erstatninger af gamle produkter, hvilket kan føre til ændringer i karakteren af den tjeneste, der stilles til rådighed, og til perioder med omskoling af dele af eller hele det personale, der er tilknyttet tjenesten.

· Det er nødvendigt for personalet at have viden om kilder til erhvervsinformation, der er tilgængelige uden omkostninger på Internettet.

Andre områder, som personalet skal have viden om, omfatter:

· Ophavsret og lovgivning om ejendomsret. Personalets viden skal som et minimum være tilstrækkelig til at kunne orientere tjenestens brugere om eksistensen af disse regler, og om at brugerne ikke har total frihed til kopiering af informationer, de finder nyttige.

· Rollerne og ressourcerne hos andre tjenester på området, såsom statslige instanser, patentkontorer, virksomhedsregistre, lokale og nationale erhvervsvejledningsordninger o.s.v., så brugerne kan henvises korrekt til andre steder, der kan assistere dem.

· Selskabsret, specielt lovgivning omkring oprettelse af virksomhed samt virksomhedsrapporter. Det er også ønskeligt, at personalet er bekendt med metoder til søgning af juridisk information, specielt nationale og EU bestemmelser og lovgivning.

· Begrænsninger, ud over ophavsret, der gælder brugen af enhver datakilde, der benyttes på biblioteket.

· Regler og bestemmelser for bibliotekstjenesten i forbindelse med brugerbetaling for forskellige tjenester og prisen for disse tjenester.

Interurbanlån

Det er som regel ikke muligt for et enkelt folkebibliotek at tilbyde samtlige de ressourcer, som brugerne efterspørger. Skal erhvervsbiblioteket tilbyde en alsidig tjeneste må det derfor gøre brug af interurbanlån og henvisningstjenester.

Det er usandsynligt, at almindelige interurbanlån, der tjener hele biblioteket, kan opfylde erhvervskundernes behov, da de ofte har brug for yderst specialiserede materialer med kort varsel. Adgang til specialiserede kilder, hvorfra materiale kan skaffes hurtigt, er nødvendig. I særdeleshed kræver forespørgsler på følgende materialer normalt benyttelse af specialiserede interurbanlån:

· Standarder

· Patenter

· Artikler i faglige tidsskrifter.

Det er nødvendigt, at personalet forstår at bruge eksterne tjenester og kilder, herunder de informationer biblioteket stiller til rådighed, betalingssystemer, betingelser for dokumentopbevaring etc. Det er også nødvendigt at tage beslutning om, i hvilket omfang omkostninger skal dækkes af brugere.

Samarbejde og partnerskaber

Mange lande har oprettet netværk af organisationer til at yde rådgivning, undervisning og assistance til små og mellemstore virksomheder. Disse organisationer er ofte villige til at samarbejde med biblioteker i erkendelse af, at biblioteker har ekspertise i fremfinding af information, hvilket erhvervsfolk ofte mangler. Sådanne organisationer kan være villige til at stille midler til rådighed for tilvejebringelse af specialiserede tjenester til det lokale erhvervsliv. Bibliotekerne selv danner ofte netværk af deres ressourcer på dette område (se links).

Reklame

Erhvervslivet og befolkningen generelt tænker måske ikke umiddelbart på biblioteket som en kilde til information, der har værdi for erhvervslivet, og det kan være nødvendigt at reklamere for de til rådighed stillede tjenester og ressourcer og at fortsætte denne indsats gennem længere tid. Erhvervsbiblioteket har muligvis behov for at være særligt proaktivt i denne forbindelse, omfattende:

· direct mail fra biblioteket til sandsynlige brugere af tjenesten,

· udarbejdelse af brochurer,

· oplysninger på biblioteket hjemmeside,

· udgivelse af beholdningslister,

· besøg på lokale virksomheder for at sikre sig, at disse er opmærksomme på tjenesten,

· et nyhedsbrev,

· tale med grupper af lokale forretningsfolk, f.eks. det lokale handelskammer.

Erhvervsbiblioteket kan hjælpe lokalsamfundet ved at offentliggøre fordelene af befolkningsunderlaget som en passende beliggenhed for erhverv. For eksempler på denne type materiale på websider se Essex NYPL Stoke.

Brugerbetaling

Visse typer erhvervsinformationstjenester er tidkrævende og dyre at stille til rådighed, og det skal måske overvejes at indføre éngangsgebyrer eller årlige abonnementsbetalinger. Et eksempel: folkebibliotekernes erhvervstjenester kan modtage ordre fra virksomheder om overvågning af databaser til licitationssøgning af en af virksomheden specificeret type. Behovet for at få dækket databasernes søgegebyrer sammenholdt med tidsforbruget hos faguddannet personale kan pege mod en betalingstjeneste.

At forlange en årlig abonnementsbetaling af virksomheder og individuelle brugere for værdiberigede tjenester kræver en beslutning om, hvad der er tjenestens kerneydelser. Abonnementet må for eksempel ikke omfatte adgang til online tjenester, for hvilke biblioteket selv betaler høje gebyrer.

Licenser

· Grundet omkostningerne ved udarbejdelse af erhvervsinformation er der ofte regler, der styrer brugen af erhvervsinformation i folkebiblioteker. Disse regler går ud over den normale beskyttelse, som ophavsretslovgivningen yder.

· Biblioteket har måske måttet indvilge i visse begrænsninger i brugen af en database som en betingelse for at få adgang til denne. Biblioteket er nødt til at beslutte, hvilke betingelser for benyttelse af databaser, der er acceptable for dets brugere og forenelige med bibliotekets arbejdsgange.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

· Biblioteker vil i stigende grad modtage og besvare forespørgsler pr. e-mail.

· Folkebiblioteker får måske mulighed for at integrere og give adgang til flere billige informationer på deres websider som en konsekvens af europæiske initiativer omkring adgang til informationer fra den offentlige sektor, der omfatter et nyligt fremsat direktiv. http://www.cordis.lu/en/home.html

· Brugen af avancerede autentificeringssystemer, som f.eks. betalingskort for medlemmer, kan tillade adgang til flere omkostningstunge databaser via bibliotekets webside.

· Samarbejde mellem erhvervsbiblioteker bliver lettere i fremtiden grundet interaktivt software. Brugernes spørgsmål kan henvises til andre og mere specialiserede biblioteker, mens brugerne fortsat er online.

LINKS

Danmark

BiziGate

En Internet emneportal, der består af kvalitetsvurderede links om emner såsom erhvervsøkonomi, strategi og ledelse, organisationer og personaleledelse, statistikker, forretningssprog, erhvervsret, virksomheder og finansvæsen; et fælles projekt mellem fire danske forskningsbiblioteker: Handelsskolens Bibliotek i København, Handelsskolens Bibliotek i Århus, Danmarks Statistiks Bibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek.

http://www.bizigate.dk

Holland

ADIC – Current Information and Documentation Centre (Aktuel Informations- og Dokumentationscenter)

En informationstjeneste for erhverv (og regering) oprettet på initiativ af folkebiblioteket i Apeldoorn, som tjenesten stadig er en del af.

http://www.adic.nl

Polen

The Pomerania Network of Trade and Legal Information Centres (Pomerania Netværket af Handels- og Juridiske Informationscentre)

Omfatter juridisk information. Højtuddannet personale (bibliotekarer, økonomer og jurister) tilbyder brugerne traditionelle og elektroniske materialer inden for økonomi (bankvæsen, erhverv, finans, fondsbørs, leasing, penge, EU etc.) og inden for civil-, erhvervs- og strafferet.

http://www.ksiaznica.szczecin.pl/

Storbritannien

Erhvervsinformationstjenester i britiske folkebiblioteker

Britiske folkebiblioteker har i mange år tilbudt gratis informationstjenester rettet mod erhvervslivet. Eksempler på god praksis omfatter tjenester stillet til rådighed af Essex, Westminster og City Business Library. Essex bibliotekernes erhvervstjeneste (IBIS) afholder kurser for erhvervsfolk med fokus på erhvervsressourcer, der er tilgængelige på Internettet.

Essex: www.essexcc.gov.uk/libraries/ibis/index.html

Westminster: http://www.westminster.gov.uk/libraries/special/business.cfm

The British Library

Patenttjeneste.

http://www.bl.uk/services/information/patents.html

BROADNET

Et Internetbaseret netværk af tjenester for regionen West Midlands i Storbritannien, der sigter mod at støtte det regionale erhvervsliv. Det leverede en række tjenester lige fra online undervisningsmoduler fra Wolverhampton Universitet til information på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.

http://www.broadnet.co.uk/

Business Information Service

Har en af de mest omfattende samlinger af erhvervsinformation i Storbritannien.

http://www.bl.uk/services/information/business.html

Hatrics

En gruppe af biblioteker og virksomheder, der tilbyder erhvervsinformation i det sydlige England.

http://www.hatrics.org.uk/

The Small Business Service (SBS) (Tjenesten for Mindre Virksomheder)

En institution under Handels- og Industriministeriet, der forsvarer små virksomheders interesser gennem udvikling og vedligeholdelse af en erhvervsstøttende tjeneste, gennem støtte til iværksættere specielt i underrepræsenterede og dårligt stillede grupper og gennem minimering af byrden af regler og bestemmelser.

http://www.sbs.gov.uk/

Businesslink

En rådgivningstjeneste for erhvervslivet drevet af SBS.

http://www.businesslink.org/

UK online for Business

Oprettet for at stille en omfattende ressource til rådighed for britiske virksomheder om hvordan informations- og kommunikationsteknologier kan forbedre konkurrenceevnen.

http://www.ukonlineforbusiness.gov.uk/gateway/home/index.jsp

Tyskland

Köln Folkebibliotek

Et enestående eksempel på et folkebibliotek, der leverer erhvervsinformation, er Køln Folkebibliotek, der igennem ca. 10 år har stillet en vidtspændende informationstjeneste for små og mellemstore virksomheder samt privatpersoner til rådighed. Der er brugerbetaling på visse tjenester.

http://www.stbib-koeln.de/angebote/info.htm

USA

Queensborough folkebibliotek, New York

Tilbyder et ’Beskæftigelses Informationscenter’, der vedligeholder en samling af specialiserede karriere- og uddannelsesressourcer, der omfatter bøger, tidsskrifter, aviser, brochurer, formularer og kataloger. Centrene producerer Jobsøgning Ressourceserien, online vejledninger til udvalgte ressourcer inden for populære karrierer.

http://www.queenslibrary.org/programs/jic/

Tilbage til Indhold

ADGANG TIL FORSKELLIGARTET KULTURELT MATERIALE

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker den adgang til kulturelt materiale, som folkebibliotekerne stiller til rådighed gennem elektroniske kilder, specielt Internettet. Den omfatter oprettelsen af indhold til websider med samfundsinformation og ledelse af partnerskaber til produktion af indhold.

POLITISKE TEMAER

Det er EU’s politik at skaffe adgang til Europas kulturelle rigdomme, og gennem en række programmer at fremme dette mål. Institutioner opfordres til at samarbejde på tværs af nationale grænser. Folkebiblioteker kan give offentligheden adgang til disse ressourcer, men de spiller også en rolle i forbindelse med udviklingen af indhold.

Digitalisering af samlinger i museer, arkiver og andre organisationer, der varetager den kulturelle arv, er i en hastig udvikling. Digitalisering udføres nu i stigende grad på lokalt plan. Flere og flere avancerede metoder til genfinding af billeder bliver tilgængelige.

I større byer og regioner er der ofte en centraliseret instans af de lokale myndigheder, der støtter kulturelle institutioner med en stærk strategisk interesse i dette arbejde.

Folkebiblioteker har en position, der beviser, at de har de nødvendige færdigheder til at være førende på dette område på vegne af de lokale myndigheder, at de gennem samarbejde i partnerskaber med andre institutioner og lokale organisationer giver adgang til kulturarven.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Aktiviteterne i biblioteker, arkiver og museer skal koordineres på det nationale, regionale og lokale plan. Et eksempel på god praksis er Resource i Storbritannien.

· Biblioteket skal forblive et hovedcenter for kultur i lokalsamfundet; en rolle det traditionelt har spillet.

· Materialer af forskellige slags kan produceres og koordineres af folkebiblioteker: inklusiv samfundsinformation og udviklingen af digitale versioner af særlige samlinger.

· Adgang til lokal kultur- og samfundsinformation er et område, der ikke er dækket særlig godt af andre portaler og almindelige søgemaskiner, mens folkebiblioteker har en god position i forhold til positivt at bidrage på dette område.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Fremtidsperspektivet i adgang til kulturelle ressourcer er nært forbundet med udviklingen i ressourcebeskrivelse, levering af adgang til Internettet, fremskridt inden for digitalisering af kulturelle tilbud og udviklingen af multimedier.

Digitaliseringen af kulturelle samlinger vil fortsætte indtil en overvejende del af Europas kulturarv er tilgængelig i digital form på den ene eller anden måde. Lokale materialer vil udgøre en stigende del af dette billede. Der er behov for at museer, arkiver, folkebiblioteker, samfundsorganisationer og frivillige organisationer arbejder sammen for at sikre, at dette materiale er tilgængeligt.

Bibliotekernes udvikling af indhold, såsom samfundsinformation, vil blive mere avanceret og omfatte projekter i samarbejde på tværs af institutionelle grænser til udvikling af stadig stærkere og hurtigere databaser, der vil blive fælles aktiver af stor værdi.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Digitale materialer

Internettet

Folkebiblioteker og partnerskaber

Samfundsinformation og udvikling af materialer

Processen omkring digitalisering af bibliotekets egen beholdning er beskrevet under digitalisering.

POLITISKE TEMAER

Se også musik & flersproglige problemer.

Europæiske kulturpolitiske centre skaber respekt omkring kulturel identitet og mangfoldighed og støtter programmer, der er designet til at stimulere bevaring, udvikling og fremme af kultur. Dette er tydeligt i den Europæiske Unions initiativer (se: Traktat om den Europæiske Union underskrevet i Maastricht – Artikel 151 og Europarådet).

For at realisere ovenstående mål er der iværksat en række europæiske handlingsplaner, inklusiv:

· KULTUR 2000 – et program vedtaget af Europaparlamentet d. 14. februar 2000, der skal løbe i årene 2000 til 2004 til fremme for den fælles europæiske kulturzone ved at fremme samarbejde, kulturel dialog, læring om de europæiske nationers kultur og historie, støtte af kulturel mangfoldighed, udvikling af nye former for udtryk, øget adgang til og deltagelse i kultur for den størst mulige andel af europæiske borgere.

· eContent programmet, påbegyndt i 2001, der er rettet mod direkte støtte til produktion, distribution og forbrug af europæiske digitale ressourcer (inklusiv ressourcer i biblioteker, museer og arkiver) såvel som mod at fremme sproglig mangfoldighed i globale netværk.

Flere og flere kulturelle ressourcer og informationer bliver nu tilgængelige elektronisk og online. Det er nødvendigt, at folkebiblioteker tilbyder et betydeligt større omfang af kulturelle tjenester og medvirker i processen omkring dyrkelse af kulturerne i Europas lokalsamfund i al deres mangfoldighed.

Det er nødvendigt, at folkebiblioteker arbejder sammen med andre institutioner, der varetager den kulturelle arv, såsom arkiver og museer omkring udvikling af nye ressourcer, der dækker lokalhistorie, kulturelle arrangementer, lokalkulturelle materialer og samfundsinformation. De mest avancerede lande på dette område er landene i Nordeuropa, specielt Skandinavien. I USA, Irland og Storbritannien er interessen for slægtshistorie og slægtsforskning skabt af en årelang tradition for indvandring og udvandring.

Aktiviteterne i biblioteker, arkiver og museer skal koordineres på det nationale, regionale og lokale plan. Et eksempel på god praksis er Resource i Storbritannien.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteker i hele Europa har længe været involveret i en lang række aktiviteter, der er igangsat for at støtte adgangen til kultur med basis i fremme af læsning, bøger og samling af den litterære arv i regionen. Traditionelle aktiviteter såsom forfatteraftener, konkurrencer, spil, udstillinger og højtlæsning fortrinsvis for børn har været iværksat for at opmuntre børn til at opleve litteratur og bøger og til at benytte biblioteket (se også børn).

Digitale materialer

Digitalisering af samlinger i museer, arkiver og andre organisationer, der varetager den kulturelle arv, er i hastig udvikling. Flere og flere avancerede metoder til genfinding af billeder bliver tilgængelige.

Websider for nationale museer omfatter både de fysiske museer The Hermitage, St. Petersborg, The Metropolitan, New York, Tate Modern, Louvre, Paris, Design Museum, London, the Public Record Office og de virtuelle museer som f.eks. Scottish Cultural resource Network (SCRAN).

Digitalisering udføres nu i stigende omfang i lokalt baserede kulturarvsinstitutioner.

Internettet og kulturelle ressourcer

Det er nødvendigt, at bibliotekarer tilegner sig ekspertise i vurdering af den almindelige kvalitet af Internetsider uden nødvendigvis at have ekspertviden til vurdering af websider om specialiserede emner.

De søgemaskiner, der p.t. er tilgængelige til søgning af kulturelle ressourcer på Internettet, har alle deres styrker og svagheder: (se Phil Bradley & Searchenginewatch; se også søgemaskiner i Guideline til Ressourcebeskrivelse).

Der er utallige portaler af høj kvalitet på Internettet. Det er nødvendigt, at folkebiblioteker overvejer, på hvilke områder de tilfører værdi gennem udarbejdelse af portaler eller vejledninger til Internettet med tanke på de involverede ressourcer og nødvendigheden af at holde dem opdaterede.

Adgang til lokal kultur- og samfundsinformation er et område, der ikke er dækket særlig godt af andre portaler og almindelige søgemaskiner, mens folkebibliotekerne yder et vigtigt bidrag på dette område.

Folkebiblioteker og deres kulturelle partnere

Adgang til kulturelle ressourcer kræver samarbejde mellem folkebiblioteker og andre institutioner, inklusiv kulturarvsinstitutioner, biblioteker, kulturelle foreninger, kulturcentre, fonde, sociale foreninger, kunstnerforeninger, historiske selskaber, religiøse organisationer, andre NGO’er, skoler samt lokale og centrale myndigheder.

Samarbejde er også vigtigt på internationalt niveau, f.eks. i forbindelse med tjenester til flersproglige samfund (se flersproglig) mellem institutioner i områder tæt på nationale grænser og tjenester til etniske grupper, hvis områder ofte overskrider nationale grænser.

Samfundsinformation se også ressourcebeskrivelse

Borgerne har brug for opdateret information om de mange organisationer, der udgør det civile samfund i de stadigt mere komplekse og opdelte bysamfund og ofte dårligt betjente oplandssamfund i det moderne Europa. Denne type af information er tydeligt velegnet til digitalisering, og det er nu meget almindeligt, at folkebiblioteker stiller information om lokale organisationer af denne art til rådighed gennem bibliotekets webside.

Folkebiblioteker bør fokusere på lokale organisationer: nationale organisationer dækkes godt af kommercielt eller centralt fremstillede oversigter. Typerne af information, der stilles til rådighed, kan omfatte:

· Lokale begivenheder

· Lokale frivillige organisationer inklusiv organisationer for diverse sociale minoriteter såsom ældre, børn, folk med særlige sygdomme, velgørende organisationer, beboerorganisationer, sportsklubber, hobbygrupper o.s.v.

· Selvhjælpsgrupper

· Seksuelle minoriteter

· Politiske organisationer og pressionsgrupper

· Administrative instanser

· Politiske repræsentanter

· Skoler og fagskoler, private undervisere

· Turistinformation

· Lokale aviser

· Information fra de lokale myndigheder, f.eks. hvem arbejder med hvad på hvilke kontorer

· Transportinformation, f.eks. bus- og togplaner

· Lister over virksomheder, selvom der ikke er grund til at kopiere de gule sider.

Databaser med samfundsinformation bør være søgbare på emne, sted og navne på organisationer, og de bør tilbyde links til andre sider med samfundsinformation fra den samme region.

Adgang til samfundsinformation er i stigende grad organiseret af konsortier eller grupper af organisationer, der samler deres ressourcer (se også samarbejde) for at sikre en bredere og mere uhindret tilgængelig dækning af alle aspekter af livet i et lokalsamfund.

De involverede organisationer kan omfatte:

· socialforsorg

· sundhedstjenester

· fagskoler og universiteter

· borgerrådgivninger

· organisationer for etniske minoriteter

· organisationer i den private sektor, f.eks. IT og lokale medievirksomheder

· organisationer, der yder økonomisk støtte.

Folkebiblioteker bør også overveje omfanget af samarbejde med sådanne organisationer i forbindelse med disse tjenester, f.eks. gennem koordinering af samlinger af data fra frivillige organisationer og samfundsorganisationer.

I større byer og regioner er der ofte en centraliseret instans af de lokale myndigheder, der støtter kulturelle institutioner med en stærk strategisk interesse i dette arbejde. Folkebibliotekerne viser, at de har de nødvendige færdigheder til at være førende på dette område på vegne af de lokale myndigheder, at de gennem samarbejde i partnerskaber med andre institutioner og lokale organisationer kan vedligeholde præcise og opdaterede informationer leveret i et format, der er kompatibelt med aftalte standarder.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

LINKS

Europa

CULTIVATE

Initiativ under IST, der stiler mod oprettelse af et netværk for midtpunktet for den Europæiske Kulturarv, og som forener arkiver, biblioteker, museer, gallerier og andre kulturinstitutioner, der er interesserede i tværsektorielt samarbejde.

http://www.cultivate-europe.org

ACTIVATE

Projekt, der afprøver ny teknologi, som åbner for nye metoder i forbindelse med adgang til kulturelt materiale.

http://www.librarycouncil.ie/activate.html

Australien

Queensland Statsbibliotek– Multikulturel Bro: Biblioteksinformation på dit sprog

Historie, slægtsforskning, kulturel identitet.

http://www.slq.qld.gov.au/bridge/HomeFlash/HomeFlash.htm

Bulgarien

Det Gamle Varna Projekt

Elektronisk oversigt, der indeholder hundredvis af fotografier fra Varna Historiske Museums samlinger, de Offentlige Arkiver, Varna Folkebibliotek og private samlinger.

http://www.libvar.bg

Danmark

Arkivet og Biblioteket for det Folkelige Arbejde - Nornesalen

Nornesalen udfører forskning og udøver arkiv- og biblioteksarbejde relateret til det folkelige arbejde, de frie skoler og Grundtvigianske traditioner og historie.

http://www.nornesalen.dk/

KulturNet

http://www.kulturnet.dk

FINFO 2000

Information for flygtninge og indvandrere.

http://www.finfo.dk

Silkeborg Bibliotek http://www.silkeborg.bib.dk/

KultuNaut

http://www.kultunaut.dk

Finland

Muisti (Hukommelse)

Et fælles projekt produceret af kulturarvsorganisationer og koordineret af Nationalbiblioteket. Målet med projektet er at digitalisere materialer, bøger, manuskripter, kort og billeder fra den nationale kulturarv.

http://www.linnea.helsinki.fi/memory/etusivue.html

Frankrig

Opgørelse over initiativer omkring digital kunst på Internettet

Produceret af AEC og det lokale Kulturministerium.

http://www.aecom.org/netart/portail.html

Valenciennes bibliotek

Stiller digitaliserede mikrofilm af gamle manuskripter til rådighed.

http://www.ville-valenciennes.fr/bib/fondsvirtuels/microfilms/accueil.asp

Charette projektet

Samarbejde mellem byen Poitiers og Princeton Universitetet. Digitalt multimedie arkiv indeholdende en middelalderlig manuskripttradition.

http://www.princeton.edu/~lancelot/

Holland

Cultuurpunt Breda

Breda Kommune ønsker at inddrage flere mennesker i kunst og kulturelle projekter i byen, baseret på kommunens handlingsplan ’Cultural Reach’. I et fællesprojekt støttet af Kulturministeriet har biblioteket opstillet en informationsskranke for alle kulturelle aktiviteter.

http://www.cultuur.breda.nl/

Lombok Mondiaal

Et multikulturelt center for studier i Utrecht.

http://www.utrecht.nl/bibliotheek/lombokmondiaal/index.cfm

Irland

Arts&Libraries (Kunst&Biblioteker)

En række pilotprojekter, der undersøger nye måder til fremme af læsning og deltagelse i litteratur/kunst gennem folkebiblioteker.

http://www.librarycouncil.ie/projects.html

Dundalk Bibliotek

Dundalk Bibliotek i grevskabet Louth på grænsen til Nordirland driver Books Across the Border (Bøger Over Grænsen) - et projekt på tværs af grænser og lokalsamfund til fremme for fred og gennem læsning af irsk litteratur af god kvalitet.

http://www.louthcoco.ie/louth/html/initivs.htm

Centralbiblioteket i Waterford

Har udarbejdet en række ressourcer om lokalstudier og slægtshistorie, der omfatter en registrant over dødsfald.

http://www.familia.org.uk/services/eire/waterford.html

Norge

Lokalhistorie på Nettet

Projekt iværksat af det norske Direktorat for Folkebiblioteker til udvikling af samarbejde i sektoren for museer, biblioteker, arkiver og netværksorganisationer til udviklingen af folkebiblioteker.

http://samson.bibtils.no/Tilskudd/prosjekter/skjerm/about.htm

Kulturnett Norge

http://www.kulturnett.no/

Polen

Borderless Beskidy (Grænseløs Beskidy)

Beskidzka Bibliotek i Bielsko Biala deltager i et program for samarbejde på tværs af grænser med bibliotekerne i Frydek-Mistek i Tjekkiet og Zylina i Slovakiet.

http://www.um.bielsko.pl/mbp/

Bibliotek under Atlantas i Walbrzych

Stræber efter en vid udstrækning af kulturel aktivitet, bl.a. Galleriet under Atlantas, en del af hvilket er Kunst Sektion – Bog Galleri.

http://www.atlanty.walbrzych.pl

Pomorska Bibliotek

Udstillings- og redaktionsaktivitet omfattende Den Litterære Salon og læsesalen i afdelingen for Buddhistiske og Fjernøstlige Kulturstudier baseret på projektet Den Buddhistiske Bog Projekt Polen.

http://www.bbpp.eu.org

http://www.ksiaznica.szczecin.pl/

Saska Bibliotek

Har værdifulde historiske ressourcer i relation til Silesia, der omfatter præsentation af figurer af kendte mennesker inden for kultur og kunst på bibliotekets webside.

http://www.bs.katowice.pl/

Olsztyn Provins Folkebibliotek

Projekter.

http://www.wbp.olsztyn.pl - :

· BIL – Lokalinformation Database
Med deltagelse af de lokale myndigheder og folkebiblioteker i provinserne Warmia og Mazury er målet at skabe en Internet database, der omfatter kulturel information relateret til regionen.
http://www.wojewodztwo-wm.pl

· Familieweekender med Kultur
Et projekt iværksat i 2000 takket være finansiel støtte fra Kulturministeriet, i samarbejde med det lokale museum, andre biblioteker i Olsztyn og kulturelle institutioner.

· PLACCAI – Folkebiblioteker som Centre for Kultur og Information
http://www.placcai.pl

Portugal

Historier fra Livet

Projekt af Camilo Castelo Branco Folkebibliotek og Vila Nova de Famalicão Kommune, der har som mål at bidrage til større viden om lokalhistorien og kulturarven.

http://212.55.147.59/historias_de_vida/INTRO.html

Storbritannien

Cambridgeshire Biblioteker

Cambridgeshire Historie på Nettet er en samling af billeder og tekst, der afspejler Cambridgeshire som det var i begyndelsen af det 20. århundrede.

http://www.camcnty.gov.uk/library/history/home1.htm

Kultur Online

Regeringsinstans med henblik på at udvide adgang til kulturelle ressourcer online.

http://www.cultureonline.gov.uk/

EdWeb

Edinburghs webside om samfundsinformation.

http://www.ebs.hw.ac.uk/faq.html

Familia

Slægtshistoriske ressourcer opbevaret på folkebiblioteker i Storbritannien og Irland. Oprindeligt oprettet under EARL’s auspicier.

http://www.familia.org.uk/main.html

Manchester

Sider om samfundsinformation.

http://www.mcin.net/

NEMLAC

Den regionale strategiske udviklingsinstans for Museer, Biblioteker og Arkiver i det nordøstlige England.

http://www.nemlac.co.uk

NOF Digitaliserings Programmet

Ambitiøst program, der vil skaffe £ 50 millioner til oprettelse af lærende ressourcer på Internettet til levering gennem Folkets Netværk (the People’s Network), der omfatter folkebiblioteker. Et stort punkt, der omfatter digitalisering af ressourcer om lokal kulturarv, kaldes ’En Følelse af Sted’ (’A Sense of Place’).

http://www.nof-digitise.org/

Phil Bradley

Sammenligner styrken af forskellige Internet søgemaskiner.

http://www.philb.com/compare.htm

SCRAN

Et digitaliseringsprojekt for kulturelle ressourcer i Skotland, der stiller en tjeneste til rådighed for uddannelsesinstitutioner.

http://www.scran.ac.uk/homepage/

SeamlessUK

Projekt finansieret under NOF-Digitaliseringsprojektet for at sikre nem adgang til national og lokal borgerinformation.

http://www.seamless-uk.info/

Sverige

Kulturnät Sverige

http://www.kultur.nu/

Kungsbacka bibliotek

Et godt eksempel på et bibliotek, der fungerer som lokalt kulturcenter.

http://www.kungsbacka.se/texter/kultur/bibliotek/starttext.htm

Tyskland

Stuttgart Folkebibliotek

Et enestående eksempel på produktion af og adgang til alsidigt kulturelt materiale: har skabt både en fysisk og en virtuel ”Litterær Salon”, der inspirerer besøgende – på stedet eller via Internettet – med kreativ adgang til litteratur.

http://www.stuttgart.de/stadtbuecherei/kinderbuecherei/

USA

Slægtshistorisk Bibliotek i Salt Lake City

Det største slægtsforskningsbibliotek i verden.

http://www.familysearch.org

Tilbage til Indhold

ADGANG TIL MUSIK OG ELEKTRONISKE MATERIALER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker adgang til musik i alle formater samt standarder for ressourcer, personale og personaleudvikling.

POLITISKE TEMAER

Det personlige forbrug af musik og ’film’ gennem de mange fysiske medier (CD-ROM, DVD, video o.s.v.) og i stigende grad via Internettet er nu en stor bestanddel af de fleste europæeres daglige liv, fritid og uddannelse. Folkebibliotekerne bidrager med et vigtigt element i denne tilvejebringelse. Men der er enorme forskelle i niveauet af musikbeholdninger og -tjenester. Kun et europæisk land (Danmark) specificerer musik i folkebibliotekslovgivningen.

Indspilningen af musik og film har for længst bevæget sig fra analog til digital. Med Internettet er der opstået en ny metode til distribution. Musikfiler downloades uden besvær i MP3 format. En stor beholdning af ’streaming’ videoressourcer fra Europa og hele verden er allerede tilgængelige via nettet.

Den øgede tilgængelighed til musikmaterialer på Internettet bevirker, at det er yderst vigtigt, at folkebiblioteker udvikler retningslinier, der tillader deres brugere adgang til disse uden at overtræde intellektuelle ophavsrettigheder i forbindelse med ny europæisk og global copyrightlovgivning.

Undervisning for musikbibliotekarer er stadig begrænset med kun nogle enkelte gode eksempler på innovation og udvikling.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteker skal:

· drage fordel af Internettet og sikre, at der produceres nationale vejledninger til tjenester og online oversigter over beholdninger af audiovisuelle ressourcer,

· sikre, at de indtager en stilling, hvor de kan tilbyde de bedst mulige tjenester til etniske minoriteter og handicappede,

· have speciel fokus på problemerne omkring genfinding af informationer inden for deres område. De standarder, der findes på områderne bibliografisk beskrivelse og materialeidentifikation bør overholdes for at kunne imødegå behovet for udveksling af data.

· overveje at tilføje nye informationer til online katalogen såsom lydfiler og gøre mere materiale tilgængeligt online, måske påtage sig en rolle som producenter af materiale.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

· Teknisk set vil biblioteker snart være i stand til at tilbyde deres brugere en hvilken som helst indspilning, de måtte have behov for. Men økonomien er en hæmsko, ligesom også spørgsmålene omkring copyright og afgifter er problematiske.

· En del digital musik og digitale videoer vil blive fremstillet som tekst, lyd eller billeder udelukkende af biblioteker, museer og arkiver, måske specielt materialer, der skabes i en lokal eller regional sammenhæng.

· Metoder til forbedring af nem genfinding af musikressourcer og gennemførligheden af en enkelt europæisk portal til musikressourcer på Internettet bør udforskes.

· Et mere fuldstændigt program for teknisk forskning bør udvikles og implementeres.

· Det vil være nødvendigt at udvikle en række kernekurser for musikbibliotekarer i den elektroniske tidsalder.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Lovgivning og guidelines vedrørende musikbiblioteker

Forholdet til den kommercielle verden

Indkøbssamarbejde

Musik og Internettet

Særlige tjenester

Personale og oplæring

Søgning og genfinding

POLITISKE TEMAER

EU’s Harmonica projekt har gjort meget for at dokumentere de vigtige spørgsmål vedrørende musik på biblioteker overalt i Europa.

Det personlige forbrug af musik og ’film’ gennem de mange fysiske medier og i stigende grad via Internettet er nu en stor bestanddel af de fleste europæeres daglige liv, fritid og uddannelse. Folkebibliotekerne bidrager med et vigtigt element i denne tilvejebringelse. Omkring 5% af europæiske folkebibliotekers beholdninger (mere end 60 millioner enheder) består af ’audiovisuelle materialer’, hovedsagelig indspilninger af musik og film på CD, DVD, videokassetter o.s.v.

Lovgivning og guidelines. Kun et enkelt europæisk land (Danmark) specificerer musik i folkebibliotekslovgivningen. Der er enorme forskelle i niveauet af musikbeholdninger og -tjenester: for eksempel er der kun få musikbiblioteker i Grækenland, hvorimod en musikafdeling er normen i folkebiblioteker i de fleste skandinaviske byer – eller endda separate musikbiblioteker.

Retningslinier for tilvejebringelse af musik eksisterer i nogle lande på regionalt eller lokalt plan, men en sådan levering beror på et skøn fra de lokale myndigheders side. I Frankrig er gratis tilvejebringelse af og adgang til national og regional kultur i biblioteker fastlagt ved lov, men konkret tiltag til opfyldelse af dette mål er endnu ikke udført i praksis i mange byer og regioner.

Mange musikafdelinger i folkebiblioteker har noder i form af bøger i tilknytning til indspilninger, kunstnere, koncerter, musikretning etc. Knap så ofte fører de også sang- og instrumentalnoder. Andre steder har der været en bevægelse i retning af et fonoteca eller mediathèque, hvor vægten er lagt på indspillede og multimedie materialer, og hvor der måske kun er få eller slet ingen tilgængelige noder.

National og regional planlægning af levering af musik på folkebiblioteker har kun langsomt rodfæstet sig i nogle få lande. Hvor dette er tilfældet, som i Storbritannien, er fordelene allerede håndgribelige. Visse lande har avancerede ordninger til ressourcedeling, mens andre ikke har, og interurbanlån af lydmaterialer er stadig på begynderstadet trods CD’eres og andre moderne lyd- og videomediers mere robuste karakter. Samarbejde og samarbejdsaftaler er ligeledes meget svingende specielt på tværsektorielt og tværfagligt niveau.

Finansiering af musikbibliotekstjenester er generelt faldet betydeligt i løbet af de sidste 10 år til fordel for andre områder inden for offentlige udgifter, andre bibliotekstjenester eller investeringer i teknologi. En opfattelse af, at tjenester omfattende klassisk musik kun er for ”en elite”, har i nogle lande bidraget til denne proces.

Den øgede udvikling af audiovisuelle samlinger har givet fornyet håb om, at disse kan blive selvfinansierende, især gennem brugerbetaling for udlån af indspilninger. I Central- og Østeuropa, hvor økonomierne er i en overgangsfase, har finansiering ganske enkelt ikke været tilgængelig på samme niveau som tidligere. I andre lande, som f.eks. Finland, leveres alle tjenester, inklusiv musik og elektroniske materialer, uden betaling.

Undervisning for musikbibliotekarer er stadig begrænset med kun nogle enkelte gode eksempler på innovation og udvikling. Eksistensen af en international faglig forening (International Forening for Musikbiblioteker, Arkiver og Dokumentationscentre) er næsten enstemmigt anerkendt som værende en vigtig faktor, der tjener som et samlingspunkt for samarbejde og for faglig udvikling på såvel internationalt som nationalt plan.

Standarder for musik og elektroniske beholdninger, Internettjenester, personale og katalogisering er klart formulerede i nogle lande, mens andre ingen eksisterende standarder har. Kompleksiteten af musik med dens mange forskellige formater og sprog, utallige arrangementer over det samme værk eller dele af et værk og dens internationale rækkevidde betyder, at overholdelse af standarder er særligt vigtig, hvis dataudveksling skal finde sted. Den nærmeste fremtid ligger i større samarbejde omkring eksisterende standarder og mere omfattende deling af arbejdet med dataproduktion.

Social inklusion: tjenester for etniske minoritetssamfund og for handicappede brugere er mangeartede i de lande, hvor sådanne eksisterer og med overraskende huller i tilgængelige tjenester i lande med relativt store minoritetsbefolkninger. Der tages tilsyneladende kun højde for adgang for og assistance til handicappede i de lande, hvor der er lovgivning omkring diskrimination. Se også social inklusion.

Digitale teknologier. Indspilningen af musik og film har for længst bevæget sig fra analog til digital, og teknologien kan nu anvendes på udstyr til brug i hjemmet. Med digital teknologi og Internettet er der opstået en ny metode til distribution. Musikfiler kan uden besvær downloades i MP3 format. Som følge af retssagen om NAPSTER vil store producenter måske selv begynde at distribuere i dette eller lignende formater, selvom sikkerheden på Internettet og modeller for e-handel fortsat er store spørgsmål. Så snart disse problemer er løst og tilstrækkelig båndbredde er almindeligt tilgængelig, er det sandsynligt, at direkte køb via Internettet fra distributører og/eller producenter bliver udbredt.

Copyright. Der er kun få aftaler om fortolkning af copyright mellem biblioteker og producenter. Den øgede tilgængelighed af musikmateriale på Internettet bevirker, at det er yderst vigtigt, at musikbiblioteker udvikler retningslinier, der tillader deres brugere adgang til disse uden at overtræde intellektuelle ophavsrettigheder i forbindelse med ny europæisk og global copyrightlovgivning. Se også copyright.

Forholdet til den kommercielle verden. Folkebibliotekernes rolle er forskellig fra udbudsmønstrene på markedet. De fleste folkebibliotekers beholdning af musik afspejler ikke salgsbalancen i den kommercielle verden. Folkebibliotekernes brugere er tilbøjelige til at være ældre end køberne i musikforretningerne, og balancen vipper derfor til fordel for ’klassisk’ musik og musik for særlige interessegrupper frem for ’popmusik’ sammenlignet med mønsteret for kommercielt salg.

Det har været fremført, at nogle mennesker bruger folkebibliotekernes samlinger til at undersøge markedet, inden de foretager indkøb. Dette argument mødes med nogen skepsis af pladeindustrien – hvis medlemmer for nogles vedkommende ser folkebiblioteket som en tilvejebringer af materialer til illegal kopiering. Folkebiblioteker indkøber normalt kun et udvalg af nye udgivelser og beholder udgivelserne i samlingen væsentligt længere end musikforretninger (det vil sige så længe udgivelserne stadig lånes).

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Politik og lovgivning

· I den danske Lov om Biblioteksvirksomhed hedder det, at alle folkebiblioteker skal ”fremme information, uddannelse og kulturel aktivitet gennem tilvejebringelse af … indspillet musik”. Loven har ikke blot pålagt bibliotekerne at stille musik og videoer til rådighed blandt andre tjenester, men har også lovgivet omkring finansieringen for at sikre, at det kan føres ud i livet. (se: uddannelse nedenfor).

· Folkebibliotekslov, 1992, revideret 1998, Tallinn, Estland. Den estiske Folkebibliotekslov beskriver et folkebibliotek som ”et kommunalt bibliotek, der anskaffer, opbevarer og gør trykt indhold, audiovisuelle materialer og andre dokumenter tilgængelige….”

· Grundregler for oprettelse af komplekse kunstafdelinger i folkebiblioteker, ifølge det Kulturelle Udvalgs Resolution, 1975. Bulgarske biblioteksregler, der omfatter musik.

· Faglige deklarationer for bibliotekarer i folkebiblioteker kan også hjælpe, som i Holland hvor det i deklarationen hedder ”Begrebet information omfatter her alle dokumenterede kulturelle udtryk, i ord, billeder og lyd”.

Adgang

Internettet

Et stigende antal individuelle musikbiblioteker udvikler deres egne websider eller nævnes på folkebibliotekers webforsider. Online portaler til samlinger og oversigter giver meget hurtigere adgang til specifik information for alle brugere og er uvurderlige for de brugere, der bor i fjerntliggende egne eller er bundet til hjemmet. Nationale online oversigter over beholdninger med links til biblioteker er af afgørende vigtighed. Online links til lokale musikbibliotekers tjenester og kataloger er også vigtige for at sikre, at lokale samlinger tilflyder den nationale scene, og at borgerne ved, hvad der er og ikke er tilgængeligt lokalt. Se links & ressourcebeskrivelse.

Store mængder af ’streaming’ videoressourcer fra Europa og hele verden er allerede tilgængelige via nettet inklusiv TV nyhedsudsendelser, teater, musik, ’TV-arkiver’ (f.eks. begivenheder og gamle serier), uddannelsesressourcer, TV fra lovgivende forsamlinger og retssale, finans- og erhvervstjenester, religiøse TV-udsendelser, kommercielle film i fuld længde og kortere ’klip’ (se Ariadne). For at kunne afspille ’streaming’ video er specielle software ’afspillere’ nødvendige: de kan som regel hentes gratis på Internettet. Folkebiblioteker kan tilbyde adgang for de mennesker, der ikke har tilstrækkelig opkobling hjemmefra.

Den øgede tilgængelighed til digitale og netværksteknologier giver omtrent samme adgang til interne samlinger som til verden udenfor. En lokal katalog er lige så tilgængelig som andre bibliotekers kataloger på Internettet; lokale digitale samlinger er lige så tilgængelige som fjerntliggende samlinger.

Folkebiblioteker bør overveje følgende muligheder:

· Tilføje ny information såsom lydfiler til den traditionelle katalog

· Gøre de faktiske materialer, nye som gamle, tilgængelige online

· Påtage sig en rolle som producenter af materiale

Bibliotekssystemer (se bibliotekssystemer ) er hovedsageligt skabt til bøger, og det har krævet en del opfindsomhed at tilpasse dem behovene i forbindelse med musik og elektroniske materialer. Folkebibliotekssystemer bør integrere elektroniske data, Internettet, metadata for alle (fysiske og elektroniske) dokumenter og ressourcer på samme adgangsniveau. Det er nødvendigt, at musikbibliotekarer påvirker systemleverandører til at implementere løsninger, der tager højde for deres behov.

Ordninger omkring indkøbssamarbejde kan øge omfanget af materiale, der stilles til rådighed for brugerne og bidrage til økonomisk brug af biblioteksmidler. Ved at oprette samlinger bestående af blandede medier, enten gennem kernesamlinger eller gennem konsortier af biblioteker, der opererer inden for samme felt, kunne bibliotekerne undgå overlapning i materialebestand. Der kan åbnes for interurbanlån såvel som for indkøb af fælles brugsrettigheder og licenser for elektronisk (eller andet) materiale for samtlige biblioteker i konsortiet.

· Regionale biblioteker kan være et samlingspunkt for levering af materialer og ekspertise, som det sker i det amtslige musikbibliotekssystem i Storbritannien og i de regionale biblioteker i Frankrig og Tyskland.

· Forskellige folkebiblioteker kan koncentrere sig om indspilninger af forskellige grupper af komponister for at sikre, at dækningen og tilgængeligheden er så bred som mulig, f.eks. GLASS – Greater London Audio Specialisation Scheme.

De bedste eksempler på god praksis er baserede på emnebaseret samarbejde.

Særlige tjenester

Hvor lydbærende medier ikke er tilgængelige for udlån, er lytteudstyr af yderste vigtighed. Biblioteker kan ofte også tilbyde områder for optræden og teater og dermed fungere som lokalcentre for kunst, specielt i fjerntliggende områder. Biblioteker kan måske give adgang til et keyboard eller tilbyde en computer med Sibelius eller andre musikbehandlingsprogrammer, der sætter brugerne i stand til at fremstille noder.

Vigtigheden af tilvejebringelse af PC'ere og Internetadgang er stigende. Dette er måske specielt vigtigt for biblioteker med ringe faciliteter, da Internettet giver adgang til information om andre samlinger såvel som til information per se.

Det lokale bibliotek kan være et center for lokalsamfundet med et forevisningslokale, der kan bruges til mange formål og arrangementer som debataftener, poesi og musik. Sådanne arrangementer kan organiseres af biblioteket eller af andre organisationer. Folkemusikbiblioteker kan organisere koncerter og andre musikalske arrangementer, og dette har vist sig at være en værdifuld måde at tiltrække brugere til musikbibliotekerne.

Musiksamlinger og –tjenester bør tilbydes og tilpasses etniske befolkningsgruppers interesser i hvert lokalsamfund.

Resource, Council for Museums, Archives and Libraries i Storbritannien, udsendte i december 2001 resultaterne af en undersøgelse af tilbud for handicappede brugere (se også handicappede), der viser de nuværende tilbud, adgangshindringer, nyere forskning, et program for grund- og aktionsforskning samt udviklingen af retningslinier for god praksis.

Informationsstandarder (se også ressourcebeskrivelse )

Antallet af musiktitler, for hvilke der ikke eksisterer brugbare katalogfortegnelser i elektronisk form, er stort. Det udbredte behov for automatisering af musikbibliotekskataloger, der stadig ofte kun foreligger i manuel form eller på kort, betyder ydermere, at der må skabes enighed om standarder, for at arbejdet kan gennemføres på et samarbejdende grundlag.

Der er udarbejdet en standard for en bibliografisk kernefortegnelse af International Forening for Musikbiblioteker, Arkiver og Dokumentationscentre (IAML) og også af International Forening for Lyd- og Audiovisuelle Arkiver (IASA). Ensemble konsortiet af musikbiblioteker i Storbritannien har dets bibliografiske kernefortegnelse over noder, der er baseret på IAML’s bibliografiske kernefortegnelse med visse forbedringer, liggende på konsortiets hjemmeside. Dette projekt har aftaler med et antal folkebiblioteker om fremtidigt samarbejde. Mere ensartede katalogiseringsstandarder ville forbedre adgangen til information i de online kataloger, der er tilgængelige via Internettet. Ny teknologi tilbyder en lang række af mindre ”traditionelle” muligheder. Publikationer og manuskripter kan digitaliseres.

Intet eksisterende klassificeringssystem kan anbefales som værende ideelt for musik. De økonomiske faktorer involveret i omklassificering af store samlinger skaber en praktisk barriere mod væsentlige ændringer. Musikbibliotekets behov bør dog fortsat tages op med udgivere af større programmer, og der bør fortsat søges skabt yderligere forbedringer.

Søgning og genfinding

Samlinger af offentliggjort materiale og arkiver er i stigende grad tilgængelige i digital form med tilhørende metadata (se også Ressourcebeskrivelse). Nogle biblioteker tilbyder allerede samlinger, der forener offentliggjort materiale (f.eks. indspilninger) og arkivdokumenter (f.eks. uredigerede indspilninger af musikalske arrangementer). Dette åbner mulighed for implementering af meget mere avancerede værktøjer for søgning af musikinformationer svarende til den metode, det veletablerede område for informationsgenfinding har sørget for i forbindelse med tekster, men med den forskel at musik ikke kan reduceres til tekst.

· Dublin Core, sponsoreret af OCLC i Dublin, har endnu ikke i praksis medtaget behovene i forbindelse med musikkatalogisering (der arbejdes dog med området), og dette er også tilfældet i forbindelse med XML (extensible markup language).

· I Storbritannien har Music Libraries Online projektet taget skridt i retning af at bevise gennemførligheden af at linke musikbiliotekskataloger ved hjælp af ANSI Z39.50 (nu ISO 203950) protokoller, selvom nogle af spørgsmålene vedrørende minimumstandarder endnu ikke er løst.

· Encore! projektet har i nogen grad demonstreret den fremgangsmåde, der tager data fra et antal kilder og forsøger at passe dem ind i et fælles format i en enkelt database.

· Det er også nødvendigt at være opmærksom på udviklingen af en digitalt tilgængeligt flersproget musik tesaurus til at lette brugernes søgning.

Copyright og aftaler med erhvervssektoren (se også copyright)

Lovgivning omkring copyright varierer betydeligt hen over Europa trods EU lovgivning, da disse fortolkes forskelligt. Nogle lande har forhandlet specielle aftaler for rettigheder, andre har ikke og foretrækker frivillige aftaler. Andre lande har mere uformelle aftaler med udgivere, som i Storbritannien hvor the Music Publishers Association udgiver vejledninger i en ’code of fair practice’ efter aftale med forskellige organisationer.

· Selvom den er oprettet til at beskytte rettighedshavernes rettigheder, hjælper den hollandske organisation MusiÓopy folkebiblioteker med at skaffe en lovgivningsmæssig ordning om alt lige fra fotokopiering og udlån til kompensationsbetaling til rettighedshavere.

· Tyske stater betaler en afgift til foreningen VG Wort, der repræsenterer rettighedshaverne, og som sikrer lånerettigheder for trykte og digitale værker inklusiv musiknoder men eksklusiv lydbærende medier til musik. Indtil videre skal kontrakter forhandles af de enkelte biblioteker.

Brugen af standardprocedurer for vandmærkning er essentiel for digitale biblioteker, og disse standarder bør indarbejdes, så snart de er definerede.

Personale og oplæring

Et musikbibliotek skal drives af en uddannet bibliotekar med stor musikalsk viden eller kvalifikationer på området eller af en musiker med bibliotekserfaring eller –kvalifikationer. Musikbibliotekarer har i visse lande forsøgt at takle dette problem ved at sikre oplæring af det personale, der arbejder med musik i bibliotekerne, men som ikke har erfaring inden for området.

Følgende fremgangsmåder er nyttige modeller:

· Specialkurser i færdigheder som musikbibliotekar til oplæring af specialister fra andre områder af biblioteket end musik, finansieret i kølvandet på den danske Folkebibliotekslov for at udvide ekspertise.

· Information på stand-alone CD-ROM til studie af færdigheder som musikbibliotekar og fjernundervisningsmoduler til oplæring i færdigheder som musikbibliotekar. Se også: Fjernundervisning, et kursus i færdigheder som musikbibliotekar i Storbritannien, af Ian Ledsham. Fontes Artis Misicae, vol. 47/1, 2000.
http://www.aber.ac.uk/olu/

· Årsrapporterne fra den britiske filial af IAML omfatter information om oplæring inden for musikbiblioteker tilvejebragt på frivillig basis af erfarne musikbibliotekarer.

· Retningslinier i alle aspekter af museumsarbejde har været gavnligt for undervisning af museumspersonale.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Digital distribution vil ikke være begrænset til popstjerners kommercielt sikre indspilninger. Teknisk set vil biblioteker snart være i stand til at tilbyde deres brugere en hvilken som helst indspilning, de måtte have behov for. Men økonomien er kompleks, ligesom også spørgsmålene omkring copyright og afgifter er problematiske.

Folkebiblioteker kunne fungere som informationskanaler, der leder brugerne til den musik, de søger, og så fremskaffer denne musik til udlån eller salg. Dette rejser spørgsmål om konkurrence med detailhandlen. Men der vil være musik og billeder, der udelukkende ejes og fremstilles digitalt som tekst eller lyd af biblioteker, museer og arkiver, måske specielt det, der skabes i en lokal eller regional sammenhæng.

Fremmende foranstaltninger inden for distribueret søgning, browsing og personalisering mellem musik- og filmbiblioteker, og en udvidelse, der åbner mulighed for musikspecifikke forespørgsler, vil øge lokal og elektronisk adgang via netværkstjenester, personalisering og søgning. Gennemførligheden af en enkelt europæisk portal til musikressourcer på Internettet bør udforskes.

Et mere omfattende teknisk forskningsprogram for musik bør udvikles og implementeres til dækning af hovedspørgsmål som:

· automatiske udtræk af musikalsk vigtige indslag fra online partiturer og indspilninger (melodi, sanselige egenskaber),

· musik resumering, der åbner mulighed for udvikling af ”intelligente” værktøjer til genfinding af musikinformation,

· præsentationsværktøjer, der er gearet for musik (side-om-side præsentationer af partiturer, analyser, video),

· samhørende præsentationer af partiturer og indspilninger etc.

Det vil være nødvendigt at udvikle en række kernekurser for musikbibliotekarer i den elektroniske tidsalder, specielt i at optræde som formidler af forbedret ”hybrid” (fysisk og elektronisk) søgning til hjælp for brugeren.

LINKS

Europa

WedelMusic

IST-projektet WedelMusic, der blev påbegyndt i januar 2000, takler problemer med ophavsret med vandmærkning, adgang og bearbejdnings/genfindingssikrede løsninger afprøvet af musikudgivere (Riccordi, Suvini, BMG).

MIRACLE

Det EU-finansierede projekt: Music Information Resources Assisted Computer Library Exchange har partnere i Holland, Spanien, Storbritannien, Schweiz, Italien og Danmark. Websiden giver links til alle disse landes blindebiblioteker.

http://www.svb.nl/project/Miracle/miracle.htm

Australien

Australiens nationalbibliotek

Med relativt færre ressourcer end i visse lande har fællesskabet af australske musikbiblioteker udtænkt et projekt, der ligner det britiske Cecilia men er mere vidtrækkende, med links til hele musikområdet og med brugernes behov som en altoverskyggende faktor.

Picture Australia

Denne webside indeholder mere end 500.000 billedfortegnelser fra samlinger i museer, gallerier, arkiver, universiteter, folkebiblioteker og historiske foreninger.

http://www.pictureaustralia.org/

Danmark

Silkeborg Bibliotek

Et lettilgængeligt multikulturelt bibliotek, der inkluderer links til kulturen og musikken fra en lang række lande, som er repræsenteret i deres samlinger.

http://www.silkeborg.bib.dk/

Roskilde

http://www.roskilde.dk/

Finland

Musikbiblioteksoversigt

Et mønstereksempel på en national musikbiblioteksoversigt med links til individuelle musikbiblioteker.

www.kaapeli.fi/~musakir/engdir

Helsinki http://www.lib.hel.fi/musko

Interurbanlån

For alle materialer inklusiv musiknoder, indspillet musik og andre elektroniske materialer. Denne webside giver adgang til kataloger i biblioteker i folkebiblioteksnetværket med en søgefacilitet, der dækker samtlige kataloger.

http://www.publiclibraries.fi/

Frankrig

AIBM

En webside, der er udarbejdet af musikbibliotekarer med gode links til biblioteker, bibliografier, musikalsk ikonografi etc.

www.aibm-france.org

Retningslinier

Fransk lovgivning giver faste retningslinier for, hvad der organiseres centralt af regeringen, og hvad der forventes af lokale myndigheder.

http://www.enssib.fr/autres-sites/csb/csb-charter.html

Mediatheque

Et forbillede af en multimedie webside og portal til ressourcer, der inkluderer indspilninger, videoer, musikalske analyser og lydklip.

http://mediatheque.ircam.fr/index-e.html

Paris the Cité de la Musique

http://www.cite-musique.fr/

Holland

Centrale Discotheek, Rotterdam

Den hollandske centraltjeneste for interurbanlån af lydindspilninger på biblioteket i Rotterdam. Udlånstjenesten benyttes i stor udstrækning af andre biblioteker i Holland. Der er en elektronisk formular.

http://www.muziekweb.nl/

Musica

Vidtrækkende guide til musik i Holland oprindeligt udarbejdet af musikinformationscentret: et forbillede inden for emneportaler for musik, der omfatter gode links til musikbiblioteker af enhver slags.

http://www.musica.nl/html/default.php

Litauen

Klassiskmusik

Denne guide til musiktjenester i Litauen viser en anderledes model med en del kommercielt indhold, men er fyldt med gedigen information og medtager links til biblioteker.

http://www.classicalmusic.lt/

Portugal

Lissabon Fonoteca

Som den eneste institution af sin art i Portugal tilbyder fonoteca i Lissabon en portal til mange andre musiktjenester i Portugal.

http://www.cm-lisboa.pt/fonoteca/

Storbritannien

Backstage

En akademisk funderet webside, der allerede omfatter visse folkebiblioteks- og teatersamlinger, og som tilbyder beskrivelser til alle inkluderede samlinger på samlingsniveau og beskrivelser på artikelniveau for til dato ca. halvdelen af samlingerne.

http://www.backstage.ac.uk/

Birmingham

Målerklæringen for Musikbibliotek omfatter tjenester for etniske befolkningsgrupper, og individuelle biblioteker dokumenterer deres beholdninger og benytter kyndige personer fra lokalsamfundet som medhjælpere til udvælgelse.

http://www.birmingham.gov.uk/epislive/libpages/nsf/Docids/9098BB9264465CD08025663D00424584?OpenDocument

Cecilia

Nyt britisk projekt, der skal fremstille en elektronisk oversigt over britiske musikbiblioteksressourcer og andre musikressourcer med passende links til individuelle biblioteker og organisationer.

http://www.cecilia-uk.org/

Biblioteks- og Informationsplan for Musik i Storbritannien og Irland, IAML (UK)

Siden planen og dens udsagn om forbedringer gennem samarbejde blev offentliggjort i 1993, er et antal projekter til sikring af forbedringer blevet anerkendt og har modtaget støtte.

Datatjeneste for den Udøvende Kunst

Tilbyder en portal for digitale samlinger af film, TV ressourcer, musik, teater og dans med udgangspunkt i højere uddannelsesinstitutioner. Den kunne udvides til at omfatte mere folkebiblioteks- og lokalarkivmateriale.

http://www.pads.ahds.ac.uk/

Royal National Institute for the Blind

Har en webside, der skitserer tjenester for mennesker med synshandicaps og omfatter information, rådgivning, undervisningsspørgsmål, tjenester der tilvejebringer Braille musik og musikrelaterede materialer og information.

Westminster

http://www.westminster.gov.uk/libraries/special/music/index.cfm

Datatjeneste for den Bildende Kunst

Stiler mod at beskytte, bevare og fremme adgang til forskellige samlingers digitale ressourcer i Storbritannien. Selvom den tager udgangspunkt i det akademiske samfund, er der tværsektoriel deltagelse i tjenesten.

http://vads.ahds.ac.uk/

Sverige

Svensk Musikbibliotek

http://www.muslib.se/

Tjekkiet

Okresní knihovna, Olomouc

Ét af et stort antal folkebiblioteker, der stiller information om deres musiksamlinger til rådighed online.

http://www.ok-olomouc.cz/index.html

Tyskland

Bremen Folkebibliotek

Tilbyder en usædvanlig elektronisk guide til bibliotekets kunstsamling inklusiv billedmateriale.

http://www.graphotek.bremen.de/

Tilbage til Indhold

AFSNIT 2 – GUIDELINES FOR LEDELSE

PRÆSTATIONSMÅL OG EVALUERINGSVÆRKTØJER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker følgende emner: folkebiblioteksstatistik, folkebibliotekers præstationsmål, nye statistiske mål og andre værktøjer til evaluering af elektroniske tjenester, benchmarking (statiske mål og procesmål), værdimål og virkning, standardiserede spørgeskemaer og standarder.

POLITISKE TEMAER

Hovedspørgsmålene på dagsordenen for bibliotekernes måling af præstation og ydeevne på internationalt plan er:

Hvad er hensigten med folkebiblioteker?

· Hvem formulerer målene for folkebiblioteker? Er det et nationalt, regionalt eller lokalt anliggende? Bør folkebiblioteker tilbyde en bred service, der har hele samfundet som mål, eller er det nødvendigt, at de præciserer deres markedsføring for at demonstrere deres værdi for og virkning på særlige brugergrupper?

· Modernisering aktualiserer spørgsmål vedrørende Internettet og elektronisk information. Folkebibliotekernes formål knyttes dermed sammen med spørgsmål som digital forvaltning, social inklusion, fri adgang til information, beskæftigelse, uddannelse og økonomisk velfærd.

Hvad er et godt folkebibliotek og hvor meget må det koste?

· Hvis et godt folkebibliotek nu om dage er anderledes end det tidligere koncept for et godt folkebibliotek, er der behov for nye mål. Udviklingen af Internet-baserede tjenester aktualiserer behovet for nye mål.

· Hvis der er øget konkurrence om offentlige midler, har folkebibliotekerne brug for argumenter til at vinde deres andel eller til at forsvare, hvad der allerede bruges. Af og til er diskussionen udelukkende politisk. Den skal dokumenteres, og det er her præstationsindikatorer kommer ind i billedet.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Eksterne iagttagere er ofte overraskede over det store arbejde, der er blevet gjort i forbindelse med udviklingen af præstationsindikatorer for biblioteker. Der findes endda officielle internationale standarder på området, og LibEcon vedligeholder en stor samling biblioteksrelaterede statistikker.

Selvom folkebiblioteker i Europa for størstedelens vedkommende fører gode statistikker, er der følgende problemer:

· ’Timing’ – statistikker udkommer ofte ’sent’.

· Fuldkommenhed – statistikker videreføres ikke altid, hvilket umuliggør sammenligning over tid.

· International standardisering – statistikker overholder ikke altid definitionen i internationale standarder.

· Præsentation og adgang – statistikker kan være dårligt præsenteret og svære at finde.

· Formålstjenlige – statistikker dækker ikke altid de emner, som interessenter har brug for.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Måling af effekt – et vigtigt og ekstremt komplekst arbejdsområde. At identificere det bidrag, folkebibliotekerne yder, er ikke let, men foreløbige undersøgelser viser, at de har en betydelig virkning på politiske kerneområder som f.eks. social inklusion. Der arbejdes derfor i flere europæiske lande for at finde pålidelige metoder til vurdering af effekten af bibliotekernes indsats.

Vurdering af nye IT-baserede tjenester. Traditionelle præstationsindikatorer, som f.eks. antal bøger udlånt pr. indbygger, skal nødvendigvis suppleres med måleredskaber relateret til IT-baserede tjenester. Det er et særskilt punkt, at mange af disse tjenester leveres udenfor biblioteksbygningen – f.eks. til PC'ere i hjemmene.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Folkebiblioteksstatistik

Folkebibliotekers præstationsmål

Nye statistiske mål

Benchmarking (statiske mål og procesmål)

Værdimål og virkning

Standardiserede spørgeskemaer og standarder

POLITISKE TEMAER

Politik på højt plan

EU engagement

EU har ikke noget retsgrundlag for at engagere sig i folkebiblioteker som sådan og berører dem kun i det omfang, de kan være relevante for politiske initiativer inden for områder, hvor EU har et retsligt mandat. Eksempler på sådanne områder er:

· E-Europa

· Beskæftigelse

· Kultur

· Forskning

· Internationalt samarbejde

· Handel (f.eks. intellektuelle ophavsrettigheder)

· Social udvikling

· Strukturel udvikling

Introduktion

Præstationsmål har potentiel interesse for mange interessenter:

· Det er måske regeringens politik at indsamle præstationsdata, som det er tilfældet i Storbritannien.

· Beslutningstagere og finansielle bidragydere ønsker at vide, om folkebibliotekerne er effektive i opnåelsen af deres mål.

· Biblioteksledere ønsker at udnytte ressourcer optimalt.

· Offentligheden, både som kunder og som støtter.

· Fortalere for folkebiblioteker.

· Forskere, der arbejder for en – eller ingen – af disse grupper.

Spørgsmålet kan behandles på tre niveauer: lokalt, nationalt/regionalt og internationalt.

Folkebibliotekernes mission og formål

Hovedspørgsmålene på dagsordenen for bibliotekernes måling af præstation og ydeevne på internationalt plan er:

· Hvad er hensigten med folkebiblioteker?

· Hvem bestemmer dagsordenen for folkebiblioteker? Er det et nationalt, regionalt eller lokalt anliggende? Bør folkebiblioteker være en bred service, der har hele samfundet som mål, eller er det nødvendigt, at de præciserer deres markedsføring for at demonstrere deres værdi for og virkning på særlige brugergrupper?

· Hvad er et godt folkebibliotek og hvor meget må det koste?

· Hvis et godt folkebibliotek nu om dage er anderledes end det tidligere koncept for et godt folkebibliotek er der behov for nye mål.

· Hvis der er øget konkurrence om offentlige midler, har folkebibliotekerne brug for argumenter til at vinde deres andel. Indimellem er diskussionen udelukkende politisk. Indimellem er den rationelt begrundet og baseret på dokumentation, og det er her præstationsindikatorer passer ind. De kan bidrage med input til en rationel debat.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Folkebiblioteksstatistikker

Statistikker er værdifulde i forhold til at forbedre standarder eller for at opnå finansiel støtte. Selvom folkebiblioteker i Europa for størstedelens vedkommende fører gode statistikker, er der følgende problemer:

· ’Timing’ (statistikker udkommer ofte ’sent’).

· Fuldkommenhed (statistikker videreføres ikke altid, hvilket umuliggør sammenligning over tid).

· International standardisering (statistikker overholder ikke altid definitionen i internationale standarder).

· Præsentation og adgang (statistikker kan være dårligt præsenteret og svære at finde).

· Formålstjenlige (statistikker dækker ikke altid de emner, som interessenter har brug for – elektroniske tjenester er et aktuelt eksempel).

Folkebibliotekers præstationsmål

Præstationsmål hjælper ledere med at koncentrere ’rå’ statistiske data til meningsfulde indikatorer for faktisk ydeevne – begrebet ’indikator’ er måske at foretrække, da det netop indikerer, at vurdering er nødvendig for at tolke resultaterne. For at være nyttige må indikatorer dog være stærke og meningsfulde. De skal være relateret præcis til tjenestens mål. Hvis indikatorer benyttes til at sammenligne et bibliotek med et andet, er det vigtigt at sikre sammenlignelighed. Endelig skal den anvendte indsats til samling af datasæt til beregning af præstationsmål stå i forhold til de sandsynlige fordele i form af forbedret beslutningstagning.

Nye statistiske mål og andre værktøjer til evaluering af elektroniske tjenester

Der har i Europa og andre steder været arbejdet på at udvikle indikatorer for IT-baserede tjenester. Nogle af disse mål er relativt primitive men kan ikke desto mindre være nyttige; eksempler er antallet af publikum PC'ere opstillet i biblioteksfilialer eller hits på websider til offentligheden.

Mere avancerede tilgange har været udforsket i en række projekter, for det meste med fokus på forskningsbiblioteker. I Europakommissionens Telematics Program blev EQUINOX projektet oprettet for at dække alle sektorer. I USA er det væsentligste arbejde udført af McClure and Bertot.

Benchmarking (statiske mål og procesmål)

Benchmarking betyder i alt væsentligt sammenligning med henblik på forbedring. Forskellige typer benchmarking omfatter:

· Statiske mål (statistisk sammenligning, der bruger enten eksisterende offentliggjorte statistikker eller tal indsamlet specielt til formålet)

· Procesmål (hvor biblioteker undersøger, hvordan andre opnår deres resultater)

Sammenligningen kan foretages i forhold til andre biblioteker eller andre former for organisationer inden for funktioner som for eksempel indkøb og personaleledelse.

Der er eksempler på benchmarking på nationalt plan i Storbritannien og Tyskland (se Links). Begge modeller kan uden besvær tilpasses til brug i andre lande.

Værdimål og virkning

At måle værdi og effekt er utroligt kompliceret. Spørgsmålet anskues bedst som en del af et kontinuum af mulige mål:

Inddata

Proces

Produkt

Resultat

Effekt

· Inddata omfatter alle de ressourcer, organisationen bruger i fremstillingen uanset hvilken tjeneste eller hvilket produkt, den ønsker at formidle (”formidle” bruges her i en bred betydning). De omfatter økonomi, bygninger, råmaterialer, maskiner, personale og, i stigende grad anerkendt som vigtig inddata, information. Måling består som regel af optællinger, skønt vægten i stigende grad flyttes til måling af kvalitet. Det kan dog ikke uden videre antages, at et bibliotek med bedre ressourcer end andre nødvendigvis er et bedre bibliotek.

· Proces er hvad der gøres ved inddata for at skabe noget nyt. Når vi måler på proces, er det sædvanligvis for at se, hvor godt metoder virker. Et bibliotek kan således måle proces for tilgang af nye bøger, for at se om fremgangsmåden for at gøre materialerne hurtigt tilgængelige virker som den skal.

· Produkt er det, organisationen producerer. Det er f.eks. ’bogudlån’, ’ besvarede referencespørgsmål’ og ’antal siddepladser til læserne’. Meget ofte er målingen optælling af antallet af produkter, der er produceret. Men kvalitet i leveringen vil fremover blive ligeså vigtigt som kvantitet.

· Resultat er resultatet af indførelsen af produkter på kort til middellangt sigt. Antallet af lånte bøger, der faktisk er blevet læst, kan være et eksempel på et resultat af bogudlån.

· Effekt er effekten af resultaterne på omgivelserne – i ordets bredeste betydning, der omfatter mennesker og samfund i almindelighed – og er normalt langsigtet. Et eksempel her kunne være forbedrede læsefærdigheder som et resultat af læsning af biblioteksbøger.

Den største vanskelighed i måling af effekt er, at der er ganske mange faktorer, som bidrager. Det er derfor vanskeligt at isolere en enkelt faktor(som bibliotekets betydning). Den bedste vej frem er som regel at spørge brugerne om deres meninger og/eller at observere deres adfærd.

Standardiserede spørgeskemaer til slutbrugere

Spørgeskemaer er et værktøj til markedsanalyse, som har stor potentiel værdi for folkebibliotekerne. De kan være relativt omkostningstunge, og at skaffe sig færdigheder inden for formulering af spørgsmål, udvælgelse af spørgegrupper, statistisk validitet og bearbejdning kan være en udfordring for mindre biblioteker. Brug af standardiserede spørgeskemaer reducerer omkostningerne og tilføjer værdi.

PLUS (Public Library User Survey) er en række standardiserede spørgeskemaer, der bruges nationalt i Storbritannien. Det har den fordel, at biblioteker sparer personaleressourcer ved at bruge det samme værktøj; de lægger resultaterne i en fælles database, hvilket åbner mulighed for sammenligninger mellem biblioteker og tidsrækker (benchmarking). Resultaterne bliver brugt som præstationsindikatorer for britiske Folkebiblioteks Standarder. Der er p.t. fire spørgeskemaer, der dækker grundlæggende biblioteksbrug, børns biblioteksbrug, holdninger hos ikke-brugere og brug af elektroniske tjenester.

Standarder

Der er to relevante internationale standarder:

· ISO 2789:1991 Information og dokumentation – Internationale biblioteksstatistikker. Denne standard dækker optælling af biblioteker, bibliotekarer, bøger, kassetter, CD’ere o.s.v. for at lave statistikker, der er relaterede til biblioteksvirksomhed.

· ISO 11620:1998 Information og dokumentation – Præstationsindikatorer for biblioteker. Denne standard specificerer 29 indikatorer på følgende områder: a) brugertilfredshed, b) offentlige tjenester, og c) tekniske tjenester.

Begge er p.t. (2002) under revidering. De er begge nyttige, men de er ikke tilstrækkeligt kendte og er ikke stærke på elektroniske målinger eller værdi og effekt.

Måling af brugen af elektroniske ressourcer

Brugen af elektroniske informationsressourcer på licens vil fortsat øges og i nogle tilfælde blive den eneste eller den fremherskende adgang til indhold. Det elektroniske miljø, som f.eks. Internettet, giver en mulighed for at forbedre målinger af brugen af disse ressourcer.

Der er masser af tilgængelige værktøjer til analyse af Internet logs. Et typisk eksempel er Analog. Denne webside tilbyder også online selvstudier. Det anbefales, at de, der overvejer at bruge statistikker fra Internetservere og lignende, sætter sig ind i nogle af spørgsmålene omkring tolkning af sådanne data f.eks. ”The Value of Web Statistics” (Værdien af Internet Statistikker): ”Why Web statistics are (worse than) meaningless” (Hvorfor Internet statistikker er (mere end) meningsløse).

Nye statistiske målinger og andre værktøjer til evaluering af elektroniske tjenester

Developing National Data Collection Models for Public Library Network Statistics and Performance Measures (Udvikling af Nationale Dataindsamlingsmodeller til Netstatistik og Præstationsmål til Folkebiblioteker)

Undersøgelsen (2000-01) behandlede metoder til design og implementering af et nationalt dataindsamlings-, dataanalyse- og afrapporteringssystem for folkebibliotekers netstatistik og præstationsmål, der både er nøjagtig og fremstiller data på en relevant måde. Undersøgelsen bygger på forudgående arbejde (se næste punkt), der har frembragt e grundlæggende netstatistik og præstationsmål for folkebiblioteker (se nedenfor). Projektet ledes af J.C. Bertot og C.R. McClure.

Developing National Library Network Statistics & Performance Measures (Udvikling af National Netstatistik og Præstationsmål til Biblioteker)

Denne undersøgelse har udviklet et grundlæggende sæt nationale statistik- og præstationsmål, som bibliotekarer, forskere og beslutningstagere kan anvende til beskrivelse af folkebiblioteker, biblioteksbaseret brug af Internettet og Internet-baserede tjenester og ressourcer.

Målinger af elektroniske ressourcer (E-metrics)

E-metrics projektet udforsker muligheden for indsamling af data om brugen af elektroniske ressourcer.

Urban Libraries Council (USA) Impacts of the Internet on Public Library Use (Internettets Virkninger på Brugen af Folkebiblioteker). Denne undersøgelse består af en national ”stikprøve” telefonrundspørge af 3.097 voksne foretaget i foråret 2000. Rundspørgen foregik på enten engelsk eller spansk.

Det er muligt for biblioteker at sammenligne sig med andre biblioteker ved hjælp af Public Library Peer Comparison Tool eller forskningsbibliotekernes version.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Der er en række problemer på dette område, der er behov for at tage fat på:

· Det er nødvendigt, at standarder forstås og indføres på nationalt plan for at få størst mulig virkning.

· Nogle biblioteker føler, at omkostningerne ved dataindsamling og dataanalyse er større, end de har råd til.

· Emnerne anses for ”svære” og er ikke almindeligt forståede.

· God praksis er længe om at slå igennem (lande imellem og f.eks. fra forskningsbiblioteks- til folkebibliotekssektoren).

· Måling af aktivitet i netværksmiljøer er særlig vanskelig, ikke desto mindre bliver det et absolut hovedområde i fremtidig brug af både statistik og præstationsmålinger.

· Organisatoriske strukturer til behandling af disse emner kan være svage på nationalt plan. På internationalt plan er de meget svage.

Generelt er der meget lidt opmærksomhed på ’best practise’ på dette område. Europæisk forskning er uensartet og har en tendens til at være af kort varighed (f.eks. blev Europakommissionens EQUINOX initiativ til udvikling af elektroniske præstationsmåleredskaber til biblioteker kun finansieret i to år – i modsætning til i USA, der har finansieret længerevarende forskning). For at gøre en virkelig forskel vil det være nødvendigt ikke blot at synliggøre ’best practise’ på en bedre måde, men også at udvikle værktøjer og metoder, der kan indføres internationalt på frivillig basis.

LINKS

Introduktion

Denne sektion stiler mod at give en fremstilling af ’best practise’ og inkluderer materiale, der er:

· Sprogligt tilgængeligt og tilgængeligt via Internettet

· Anerkendt og brugbart (omfatter ikke mindre pilotprojekter)

Inkluderet er:

· Projekter, som vi mener har potentiale til at kunne danne model

· Materiale på andre sprog end engelsk, hvis tjenesten/aktiviteten har betydeligt potentiale.

Vi har fremhævet europæisk materiale, men har inkluderet vigtigt materiale uanset oprindelse. F.eks. er Joe Ryans side om biblioteksstatistik amerikansk, men den er fortrinlig på området for biblioteksstatistik og måleredskaber. Den indeholder links, en omfattende bibliografi og kilder inden for universitets-, museums- og skolebiblioteksstatistikker samt en række links til europæiske kilder til biblioteksstatistik.

Europa

LIBECON

Websiden for europæisk biblioteksstatistik til alle bibliotekssektorer inklusiv folkebiblioteker.

www.libecon.org

EQUINOX

EQUINOX var et projekt, der blev finansieret under Europakommissionens Telematics for Libraries Program. Dette projekt pointerer behovet for, at alle biblioteker udvikler og bruger metoder til måling af præstation i det nye elektroniske netværksmiljø sammen med traditionelle præstationsmålinger, og at disse metoder anvendes inden for en ramme af kvalitetsstyring. Projektet har udarbejdet et sæt præstationsindikatorer for elektroniske bibliotekstjenester.

http://equinox.dcu.ie/

CAMILE Concerted Action on Management Information for Libraries in Europe

CAMILE var en concerted action, der blev støttet af Telematics for Libraries sektionen af Europakommissionens Telematics Applications Program. CAMILE var designet til formidling og fremme af resultater fra fire projekter DECIDE, DECIMAL, EQLIPSE og MINSTREL, alle støttet af Europakommissionen. Hvert af disse forskningsprojekter var rettet mod udvikling af modeller og værktøjer til støtte for beslutningstagning i biblioteker i Europa og mod at tilvejebringe et enestående indblik i de emner og udfordringer, som bibliotekarer i Europa skal leve op til i det aktuelle miljø.

http://www.staff.dmu.ac.uk/

ISTAR

Standardiserede spørgeskemaer til evaluering af tjenester inden for undervisning og viden, der stilles til rådighed af folkebiblioteker.

http://www.istar.org/

Danmark

Biblioteksstyrelsen

Denne webside giver adgang til (opdateret, gratis, uden registrering og uden cookies) en sammenfatning af den nationale folkebiblioteksstatistik. Siden præsenteres på engelsk. Et forbillede for alle.

http://www.bs.dk/index.ihtml

Norge

Norsk Statens Bibliotekstilsyn

Folkebiblioteksstatistikkerne er mere detaljerede end i det danske eksempel. Ingen sammenfatning på engelsk.

http://samson.bibtils.no/

Storbritannien

Chartered Institute of Public Finance and Accountancy (CIPFA) (Statsautoriseret Institut for Offentlig Finansvæsen og Revision)

På denne webside gøres britiske folkebiblioteksstatistikker tilgængelige (også til download), men kun for abonnenter. Spørgeskemaer og reportager er frit tilgængelige.

http://www.ipf.co.uk/sis/leisure/publiclibraryactuals/default.asp

Department for Culture, Media and Sport standards for public libraries in England (Kultur-, Medie- og Sportsministeriets Standarder for Folkebiblioteker i England)

De fleste standarder for input vil blive målt ud fra statistikker der årligt leveres til CIPFA. Der er også standarder for brugertilfredshed med produktet. Disse vil blive målt gennem regelmæssige brugerundersøgelser og tests.

http://www.culture.gov.uk/PDF/libraries_pls_assess.pdf

IPF Public Library Benchmarking Club (IPF Folkebiblioteksbenchmarking Klub)

Benchmarking (statiske mål og procesmål).

http://www.ipf.co.uk/benchmarking

The Library & Information Statistics Unit

LISU udgiver samlinger af statistisk information om biblioteker og for bibliotekarer. 2001 versionen af den årlige statistiske opsamling, Biblioteks- og Informationsstatistiske Oversigter (Library and Information Statistics Tables – L.I.S.T.), er tilgængelig online. Den dækker folke-, universitets-, special-, national- og skolebiblioteker. Udgaverne fra 2000, 1999, 1998 og 1997 er også tilgængelige.

http://www.lboro.ac.uk/departments/dils/lisu/lisuhp.html

MIEL: Management Information for the Electronic Library (Ledelsesinformation for det elektroniske bibliotek)

Redegørelse for aktuelle tendenser inden for biblioteksudvikling, relevant litteratur og forslag til præstationsindikatorer for det elektroniske netværksbibliotek. Et kapitel giver en nyttig sammenfatning af tidligere tekster og manualer. Hovedsagelig baseret på data fra forskningsbiblioteker.

http://www.ukoln.ac.uk/dlis/models/studies/

Præstationsmålinger

Disse måleskemaer er resultatet af en sammenlignende oversigt over en række hoveddokumenter om præstationsindikatorer for biblioteker. Oversigten var bestilt af DECIDE-projektet og udført af John Sumsion.

http://www.staff.dmu.ac.uk/~camile/matrices/intro.htm#top

Folkets Netværk (The People’s Network)

Dette projekt vil, hvor det er muligt, opkoble samtlige 4300 britiske folkebiblioteker til Internettet inden udgangen af 2002. Projektet (170 millioner £) ledes som et partnerskab mellem New Opportunities Fund (NOF) og Resource: The Council for Museums, Archives and Libraries (Rådet for Museer, Arkiver og Biblioteker). Websiden vil blive brugt til at offentliggøre resultater gennem brug af cases.

People’s Network: training success stories (Folkets Netværk: succeshistorier fra undervisning)

Nu da næsten alle myndigheder har påbegyndt deres NOF ICT-undervisning, omfatter denne side feedback, fremskridt og interessante anekdoter i forbindelse med programmet.

http://www.peoplesnetwork.gov.uk/

Standardiserede spørgeskemaer

PLUS (Public Library User Survey)

http://www.jpf.co.uk/plus/

VITAL: The Value and Impact of IT Access in Libraries (Værdien og virkningen af IT-adgang i biblioteker)

Project, som har behandlet spørgsmålet ’Værdien og virkningen ved at give slutbrugeren adgang til IT-baserede tjenester i folkebiblioteker’. Projektets fokus var ikke kun at samle data om, hvad svarene kunne være lige nu, men også at udvikle overførbare metoder, som bibliotekerne kan benytte til at evaluere værdien og effekten af deres egne tjenester. Projektets endelige rapport og arbejdsbog er tilgængelige fra websiden.

http://www.mmu.ac.uk/h-ss/cerlim/projects/vital.htm

Tyskland

Tysk Biblioteksstatistik

Der er en landsdækkende ordning til måling af præstation inden for alle typer biblioteker i Tyskland. Denne statistiske ordning er relativt gammel og har været kritiseret som værende ineffektiv og gammeldags. Men ingen andre landsdækkende alternativer er blevet godkendt.

http://www.bibliotheksstatistik.de/

Bertelsmann Fonden

I 1999 indførte Fonden frivillig benchmarking for folkebiblioteker. Den bliver snart udvidet til at omfatte forskningsbiblioteker.

http://www.bix-bibliotheksindex.de/

Bertelsmann Stiftung Bix

Benchmarking (statiske mål og procesmål).

http://www.stiftung.bertelsmann.de/

USA

Der er en række eksemplariske amerikanske websider, der dækker folkebiblioteker og andre sektorer.

http://nces.ed.gov/surveys/libraries/

ARL Statistisk webside

er en interaktiv side, hvor man kan vælge variabler, sammenligne biblioteker, lave nøgletal og indikatorer samt præsentere data grafisk. Rådata kan downloades i ASCII format.

http://fisher.lib.virginia.edu/newarl/

Den er beskrevet i artiklen Interactive Peer Group Comparisons through the Web (Interaktive Sammenligninger med Ligestillede Grupper via Internettet).

http://www.arl.org/newsltr/197/peergroup.html

International Coalition of Library Consortia (ICOLC) (International Sammenslutning af Bibliotekskonsortier)

Guidelines for Statistical Measures of Usage of Web-Based Indexed, Abstracted, and Full Text Resources (Retningslinier for Statistiske Målinger af Brug af Internet-baserede Indekserede Ekstrakter og Fuldtekst Ressourcer), november 1998.

http://www.library.yale.edu/consortia/webstats.html

Biblioteksstatistisk Program

http://www.nclis.gov/libraries/lsp/statist.html

NCLIS Webside for Statistik- og Brugerundersøgelser

http://www.nclis.gov/statsurv/statsurv.html

Nøglepublikationer

Moore, N. Measuring the Performance of Public Libraries: a Draft Manual. Paris, General Information Programme and UNISIST, UNESCO, januar 1989.

Et anbefalelsesværdigt og omfattende værk med et ligefremt og klart sprog.

Ward, Suzanne; Sumsion, John; Fuegi, David; Bloor, Ian. Library Performance Indicators and Library Management Tools. Luxembourg, European Commission DG-XIII-E3, 1995.

Den endelige rapport fra projektet PROLIB, der også er kendt under navnet ”The Toolbox Study” (”Værktøjskasseundersøgelsen”). En banebrydende undersøgelse som (1) sammenligner niveauet for bibliotekers præstationsmålinger i hele Europa, (2) anbefaler og prioriterer udviklingsområder og (3) har fremstillet en værktøjskasse for præstationsmålinger og indikatorer, der kan bruges af alle typer biblioteker i Europa.

Bertot, J.C., McClure, C.R., og Ryan, J., Statistics and Performance Measures for Public Library Networked Services. Chicago, Il: American Library Association, 2001

Præsenterer emnerne vedrørende præstationsmålinger af nye elektroniske tjenester.

Van House, Nancy A; Lynch, Mary Jo; McClure, Charles R; Zweizig, Douglas L; Rodger, Eleanor Jo. Output Measures for Public Libraries: A Manual of Standardized Procedures. 2. oplag. Chicago, American Library Association, 1987

En klassisk og formativ tekst, der har tjent til at introducere biblioteksledere over hele verden til stikprøvemålinger af biblioteksprodukter.

Van House, Nancy A; Weil, Beth T.; McClure, Charles R. Measuring Academic Library Performance: A Practical Approach. Chicago, American Library Association, 1990.

Efterfølger til manualen for folkebiblioteker et år tidligere, dette er også en klassisk og formativ tekst, der har tjent til at introducere biblioteksledere over hele verden til stikprøvemålinger af biblioteksprodukter.

Tilbage til Indhold

FINANSIERING OG ØKONOMISKE MULIGHEDER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker kilder til finansiering af biblioteker ud over den grundlæggende finansiering ydet af de lokale myndigheder eller den centrale regering. Opmærksomheden rettes mod fundraising, generering af indtægter og ansøgninger om tilskud til særlige projekter.

POLITISKE TEMAER

De fleste af folkebibliotekernes midler er afhængige af årlige tilskud fra de lokale myndigheder og den centrale regering. I de fleste lande er denne hovedindtægtskilde vokset relativt langsomt i de senere år på et tidspunkt, hvor tjenestens rolle har været, og fortsat er, i forandring på grund af nye medier, Internettet og et krav om et større udbud af informationstjenester.

Mange folkebiblioteker finder det svært at leve op til disse øgede omkostninger ud fra den lovfæstede finansiering uden uacceptable nedskæringer i deres kerne- eller traditionelle funktion. Biblioteker må derfor beslutte, om de vil søge ekstra finansiering, hvilke kilder søgningen skal rettes mod, og hvor mange ressourcer, der skal afsættes til denne søgning.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

På baggrund af de uensartede styringssystemer, der er gældende i europæiske lande, findes der forskellige måder at supplere den grundlæggende finansiering af biblioteker. Biblioteker kan i mange tilfælde skaffe indtægter ved at tage betaling for tjenester og ved at ansøge om midler fra de organisationer, der tilskynder konkurrerende ansøgninger til finansiering af projekter.

Biblioteker har indført forskellige strategier i forsøget på at sikre denne form for finansiering, deriblandt dannelse af partnerskaber og fuldtidsansættelse af embedsmænd, hvis funktion det er at undersøge mulighederne for finansiering og hjælpe ved udarbejdelse af ansøgninger.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Hvilken virkning, det har på folkebibliotekerne på langt sigt, at tendensen går i retning af en større afhængighed af eksterne midler, er uklar. De sandsynlige vindere er organisationer med gode resultater, erfarent personale og etablerede driftspartnerskaber. Skævheder skal måske afhjælpes gennem særlige programmer, der gør det muligt for svagere ansøgere at ”indhente” feltet. Men initiativet hos en bys lokale myndigheder og bibliotek til at efterligne et andet biblioteks succes kan i sig selv være en stærk kraft, der kan åbne for finansiering fra de lokale myndigheder.

Risikoen for at regeringer og myndigheder forsøger at trække grundlæggende finansiering tilbage fra biblioteker, der har sikret sig store beløb gennem eksterne tilskud, skal overvåges. Det er muligvis nødvendigt at evaluere disse resultater over længere tid.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Finansiering fra den offentlige sektor

Generering af indtægter

Ekstern finansiering

Partnerskaber

Specialister i fundraising

Konkurrerende ansøgninger i fremtiden

POLITISKE TEMAER

Denne guideline dækker kilder til finansiering af folkebiblioteker inklusiv statsstøtte (offentlig sektor), indtægter genereret af biblioteker (gebyrer, abonnementer) og eksterne kilder (tilskud, donationer, projektstøtte). Disse kilder til finansiering vurderes i forhold til:

· lovgivnings- og forskriftsmæssige krav til bibliotekstjenester,

· evaluering af finansieringsmodellers indvirkning på udbuddet af tjenester,

· folkebibliotekernes udviklende rolle i den digitale tidsalder.

Folkebiblioteker er stadig i høj grad afhængige af finansiering fra den offentlig sektor (lokale myndigheder eller central regering), men mønstret ændres gradvist. Finansiering fra den offentlige sektor, der stammer fra beskatning, er for det meste statisk, mens der er mange muligheder for at ansøge om tilskud eller for at tage betaling for tjenester, der ligger ud over bibliotekernes kerneydelser.

På samme tid opfordres folkebiblioteker til at vurdere deres eksistensberettigelse og de tjenester bibliotekerne tilbyder, se præstationsmål.

Den institutionelle finansiering eller baggrundsfinansieringen af folkebiblioteker i Europa steg kun 16% mellem 1991 og 1998. (Se LibEcon). I den samme periode:

· steg indtægten fra gebyrer og betalte ydelser med 134%

· steg indtægten fra særlige fonde med 133%.

Dette viser i hvilken grad kilderne til finansiering ændres i folkebiblioteker overalt i Europa.

Biblioteker har brug for et homogent niveau i kernefinansieringen for at kunne planlægge ubetingede nødvendigheder som indkøb af bøger og andre ressourcer samt vedligeholdelse af bygninger og personaleniveau. Denne finansiering kanaliseres som oftest fra den centrale regering gennem de lokale myndigheder som en del af en mere generel tildeling af midler til udførelse af de lokale myndigheders aktiviteter. Disse midler er normalt ikke underlagt foreskrevne standarder med hensyn til beløbet eller hvor stor en andel, der skal bruges, selvom opfyldelsen af lovfæstede forpligtelser i visse lande overvåges eller revideres (se Undersøgelseskommission).

Mens niveauet for lovfæstet finansiering tidligere har været tilstrækkeligt til at finansiere den traditionelle tjeneste, er kravene og forventningerne fra borgerne i forandring. I de senere år har omkostningerne i forbindelse med introduktion af ny information og nye tjenester, der ikke er baserede på bøger - så som Internetadgang - fået omkostningsniveauet til at stige på et tidspunkt, hvor kernefinansieringen har været statisk. Ekstraomkostningerne til udvikling af en webside og digitalt indhold betyder en stadig udvidelse af den række af tjenester, der forventes af et folkebibliotek med deraf følgende omkostninger.

Folkebiblioteker er nødt til at udvikle og implementere nye programmer og tjenester for at leve op til udviklingen af behovene i det samfund, de understøtter. Dette gælder programmet for den sociale politik; se social inklusion, uddannelse, deltagelse, erhverv, handicaps, børn; f.eks. livslang læring, social inklusion etc., og udviklingen af tjenester til den digitale tidsalder; se ressourcebeskrivelse, digitalisering, multimedier, skræddersyede tjenester. Folkebiblioteker er under stadig større pres for at tilbyde nyskabende digitale tjenester og for at sikre, at bibliotekspersonale har viden og færdigheder til at kunne arbejde i denne sammenhæng.

Folkebiblioteker skal operere inden for rammerne af den lovgivning, der etablerer biblioteker og definerer bibliotekstjenester. I visse lande påbydes folkebiblioteker gennem lovgivningen at stille visse kerneydelser gratis til rådighed for slutbrugeren. Der eksisterer ikke en universelt accepteret foreskrevet definition af kerneydelser. I mange lande blev lovgivningen udarbejdet længe inden den digitale tidsalder indtrådte.

Bibliotekerne har behov for at overveje, om de skal søge at supplere deres kernefinansiering på en eller flere af følgende måder:

· Legatfinansiering.

· Udlicitering.

· Lobbyvirksomhed i forhold til nationale og lokale embedsmænd.

· Påvirkning af den offentlige mening.

· Dannelse af ”Folkebibliotekets Venner”-grupper.

· Fælles levering af tjenester.

· Generering af indtægter eller gebyrer for tjenester.

LibEcons Millennium-undersøgelse illustrerer tendenser i biblioteksindtægter.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Generering af indtægt

Biblioteker stiller tjenester til rådighed for offentligheden og somme tider endda for kommercielle organisationer, for hvilke det er muligt at tage betaling. De tjenester, der stiller faglig information, virksomhedsinformation, udlån af særlige typer materialer f.eks. audiovisuelle ressourcer til rådighed, er ofte pålagt gebyrer.

Lovgivningen tillader ikke medlemsgebyrer i f.eks. Storbritannien og Grækenland, mens det er tilladt i f.eks. Tyskland, Litauen, Holland, Slovakiet og Slovenien. De lande, der tillader medlemsgebyrer, tillader også brugerbetaling på udlån af bøger, selvom der normalt er fritagelse for betaling eller reducerede gebyrer for mennesker på lave indkomster.

Denne indtægtskilde dækker sjældent omkostningen af den tjeneste, der tages betaling for, når alle omkostningerne medregnes. De fleste brugere ville sikkert ikke ønske at betale den fulde omkostning af visse tjenester f.eks. udlån af bøger gennem en interurbanlånstjeneste eller søgning i en online database.

London Library, et rent kommercielt, selvfinansierende udlånsbibliotek i London, har et medlemsgebyr på £150 (EUR 240) pr. år. Til sammenligning er det årlige kontingent til Bremen folkebibliotek EUR 20 og til Køln EUR 21, begge biblioteker tilbyder reducerede gebyrer eller fritagelse for betaling til forskellige grupper af brugere som børn og studerende. Bremen har et udlånsgebyr på EUR 3, og Køln har et gebyr på EUR 1,50 for lån af AV-materialer.

Folkebiblioteker blev oprettet med det formål at give gratis adgang til bøger og læsestof specielt for de mennesker, der ikke havde penge til selv at anskaffe disse. Dette tilstræbes stadig af mange folkebibliotekarer og de demokratisk valgte forsamlinger, der finansierer biblioteker.

Generering af indtægter omfatter typisk betaling for nogle af følgende typer tjenester:

· Betaling for medlemskab eller årlige kontingenter.

· Gebyrer for udlån af bøger.

· Gebyrer for udlån af audiovisuelle materialer inklusiv video, DVD, e-bogslæsere.

· Gebyrer for studieguider til børn, plakater, kort, krus, brevpapir, disketter, postkort, læsebriller etc.

· Salg af kasseret materiale.

· Gebyrer for fotokopiering og computerudskrifter.

· Bøder for sent afleverede, bortkomne eller ødelagte bøger.

· Betaling for adgang til interne digitaliseringsprojekter.

· Betjening ved særlige arrangementer, der organiseres af biblioteket.

· Salg af publikationer, især lokalhistorie, kort, samfundsinformation.

· Udlejning af lokaler og bygninger.

· Kopier og fotografier fra samlinger af lokalstudier.

· Betaling for erhvervs- (og andre?) tjenester.

· Internetadgang.

· Betaling fra andre biblioteker for interurbanlån.

· Betaling for mad eller drikkevarer, der sælges på biblioteket.

Udlicitering af visse tjenester (f.eks. Internetundervisning og salgsaktiviteter) til private virksomheder kan også udgøre en indtægtskilde.

Kun få biblioteker har mulighed for at benytte samtlige disse metoder til generering af indtægter. Begrænsningerne kan være af juridisk karakter eller de kan være relateret til den række af tjenester, biblioteket reelt tilbyder. Trods deres vigtighed skal de beløb, der skaffes på denne måde, også sættes i forhold til omkostningerne ved at stille tjenesterne til rådighed. Biblioteker er forhindret i at opkræve de fulde omkostninger hos deres læsere dels p.g.a. deres etos som offentlig tjeneste og dels grundet tilstedeværelsen af lovfæstet finansiering. Lovgivningen forhindrer muligvis bibliotekerne i at tage betaling for visse tjenester.

Den danske bibliotekslov tillader bibliotekerne at tage betaling for tjenester, men de er forpligtet af lovgivningen til at opkræve den kommercielle markedspris og kan dermed ikke misbruge deres position til at underbyde kommercielle virksomheder. De må ikke opkræve abonnementer eller tage betaling for udlån af bøger. Center for Betalbare Biblioteksydelser blev oprettet til at hjælpe danske folkebiblioteker til at fungere i det nye økonomiske klima. Websiden omfatter en kopi af det relevante afsnit af den danske Bibliotekslov (på engelsk).

Ekstern finansiering

I løbet af det sidste årti er der opstået en ”ansøgningskultur” i biblioteker, museer og arkiver i mange lande. Regeringer, EU og andre instanser eller stiftelser har valgt at kanalisere midler gennem licitation eller afgivelse af tilbud indeholdende specifikke handlingsforslag i henhold til vejledende materiale udgivet af den finansierende instans. Finansiering af sådanne projekter gives normalt på baggrund af konkurrerende ansøgninger.

Dette giver den klare fordel, at der på denne måde ofte kan skaffes tilstrækkelig finansiering til indførsel af politikker til gradvis forandring og mål til udvikling af tjenester, hvilket kernefinansieringen muligvis ikke giver råd til.

Regeringer har også opfattet denne konkurrence om penge som en metode, der fører til en mere innovativ, entreprenant, markedsorienteret kultur i lokale myndigheder. Organisationer i den offentlige sektor har to problemer: at identificere ansøgningsmuligheder og at forberede effektive ansøgninger.

En landsdækkende undersøgelse foretaget af Northumbria Universitet i Storbritannien i 2001 viste at:

· 73% af alle biblioteker, museer og arkiver havde indsendt ansøgninger om et eller to store projekter mellem 1997 og 2000.

· I den samme periode havde kun 3% af biblioteker ikke indsendt ansøgninger om projekter til en værdi af mere end EUR 150.000.

· Mange blev drevet til at søge denne form for finansiering af mangler i deres kernefinansiering.

· Mindre organisationer med færre personaleressourcer og mindre ekspertise kan føle sig udelukket fra dette finansieringssystem, og der er en risiko for, at de vil sakke bagud.

· Succes i ansøgningskulturen kan være afhængig af kvaliteten af lederskab i organisationen.

· Styrken af forholdet mellem tjenesten og den projektejende organisation (lokale myndighed) er af stor vigtighed, når der planlægges nye projekter.

· Organisationer, der deltager i processen, melder om stærkere bånd med de organisationer, der fungerer som partnere, både inden for deres egne myndigheder og udenfor, selvom partnerskaberne samtidig ses som en kilde til problemer.

· De ansøgende organisationer udtrykte bekymring over urealistiske tidsplaner for indsendelse af ansøgninger, bedømmelsesudvalgenes kvalitet og kompetencer, dårligt definerede kriterier, skiftende mål og målsætninger, indviklede ansøgningsskemaer og manglende tilbagemeldinger.

· Ansøgningskulturen i almindelighed kan have en tendens til at svække forholdet mellem en organisation og de myndigheder, der yder organisationens kernefinansiering.

Identificere ansøgningsmuligheder

Denne guideline forsøger ikke at opremse alle mulige kilder til finansiering i alle lande i Europa. Størstedelen af finansieringen er national eller endda regional, ikke international. Nationale biblioteksforeninger eller de ansvarlige ministerier burde være i stand til at rådgive biblioteker, der søger kilder til finansiering. Større lokale myndigheder har ofte en afdeling eller et ministerium, der har specialiseret sig i at søge efter kilder til finansiering og forberedelse af ansøgninger. Der findes en oversigt over links i slutningen af denne guideline. Storbritanniens Biblioteksforening har for eksempel en introduktion til EU finansieringsprogrammer og websider.

Forberedelse af effektive ansøgninger

Den faglige uddannelse af bibliotekarer skal sikre, at de opnår de nødvendige færdigheder til at forberede succesfulde finansieringsansøgninger eller til at forhandle finansieringsaftaler med den private sektor. Et forslag vil konkurrere med mange andre ansøgninger, og mange puljer modtager ansøgninger for mere end 10 gange det beløb, der er til rådighed.

For at opnå succes skal en ansøgning:

· Skille sig ud fra andre ansøgninger.

· Beskrive projektets mål klart og tydeligt.

· Beskrive, hvordan projektet lever op til puljens kriterier.

· Give en funktionsdygtig projektplan og vise, hvordan projektet vil blive ledet.

Følgende retningslinier kan være nyttige for biblioteker, der indsender konkurrerende ansøgninger om midler fra tilskudsgivende instanser:

· Vindende forslag viser altid, at forfatteren har læst puljens oplæg til ansøgere grundigt og omhyggeligt.

· En succesfuld ansøgning beskriver en god idé til behandling af et eller flere af hovedemnerne i puljens oplæg. Disse emner vil altid være detaljeret beskrevet, så oplægget til ansøgere skal læses grundigt og omhyggeligt.

· Projektansøgninger vil blive vurderet ud fra særlige kriterier, der beskrives i oplægget. Eksempler på vurderingskriterier kan være:

· Bevis for forståelse af problematikken.

· Hensigtsmæssigt valg af metodik og evalueringsteknikker.

· Forslagsstillernes erfaring.

· Arbejdsplanens/tidsplanens gennemførlighed og detaljeringsgrad.

· Valuta for pengene.

· Først og fremmet skal forslaget være baseret på en god idé. For at opnå succes, skal det være rettet ind efter kravene i oplægget, være originalt, tilbyde reelle fordele for institutionen og det bredere samfund eller den specifikke målgruppe og demonstrere en klar forståelse for området og andet arbejde, der allerede er udført på området.

· Bedømmelsesudvalget skal være overbeviste om, at biblioteket kan klare projektet. Forslaget bør indeholde et udkast til projektplan med opnåelige mål og afkast. Projektgruppens medlemmer, deres erfaring og indbyrdes supplerende roller bør beskrives med henblik på at vise, at projektet vil blive forsvarligt ledet.

· Projektledelse er særlig vigtig i projekter med mange partnere. Bevis for tidligere gode resultater med de samme partnere eller i lignende konsortier vil være værdifuldt.

· Oplægget kan referere til specifikke standarder, og ansøgningen skal beskrive, hvordan disse tænkes overholdt.

· Nogle oplæg er tydeligt henvendt til store projekter (mere end EUR 150.000 pr. år) over længere perioder (normalt op til 3 år). Andre vil tilbyde mere beskeden finansiering – mellem EUR 10.000 og EUR 15.000 – over et halvt eller et helt år. Den arbejdsindsats, der lægges i forberedelsen af en ansøgning, bør sættes i forhold til den finansiering, der kan opnås.

Partnerskaber se også ledelse

Opbyggelse og vedligeholdelse af mange partnerskaber bliver generelt mere og mere vigtigt for organisationers arbejde med fundraising i ansøgningskulturen.

· Samarbejde i partnerskaber med en lang række aktører er en enorm fordel. Disse partnere kan være frivillige, private, fra andre lokale myndigheder eller fra andre afdelinger af den samme myndighed.

· Biblioteker, museer og arkiver kan meget vel samarbejde om søgning af midler og vil være i stand til at præsentere en strategisk og systematisk tilgang til et projekt, der sandsynligvis kunne imponere en tilskudsgivende instans.

· Partnerskaber, der er formet til en specifik ansøgning, bør vedligeholdes og genbruges i senere ansøgninger.

· Det kan være en fordel at oprette forbindelser til brugergrupper for at sikre, at projekter tager udgangspunkt i lokalsamfundets behov.

· Partnerskaber kan øge vanskelighederne omkring indsendelse af ansøgninger med en stram tidsfrist, eller hvis der skal sikres tilsvarende finansiering fra partnerne selv.

Specialiserede fundraisers

Nogle myndigheder har udpeget fuldtidsspecialister, der har til opgave at identificere finansieringsmuligheder og hjælpe bibliotekarer med udarbejdelse af ansøgninger. Sådanne embedsmænd har ansvaret for ansøgningens forløb, og de har tilsynet med alle aspekter af ansøgningsprocessen.

· Deres succes i jobbet anses som afhængig af, hvor mange penge de skaffer, og de opnår balance på det tidspunkt, hvor de har skaffet et beløb, der svarer til deres egen løn. De skaffer typisk meget mere end det.

· Sådanne fundraisers arbejder bedst i en sammenhængende fundraising indsats, der ikke kun dækker biblioteksvæsenet men den samlede myndighed.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Biblioteker har behov for at sikre, at den fremtidige definition af kerneydelser, der er knyttet til lovfæstet finansiering, er hensigtsmæssig i forhold til den nuværende og fremtidige kontekst for et digitalt bibliotek, svarende til behovene i samfundet og hos de borgere, som biblioteket betjener.

Der eksisterer ikke en universelt anvendelig definition af kerneydelser; de beskrivelser af folkebiblioteksfunktionen, der er udformet, er ikke specifikke og kunne referere til både digitale og traditionelle ressourcer. I fremtiden vil digitale tjenester være kerneydelser. Dette er allerede tilfældet i visse lande.

På nuværende tidspunkt er folkebiblioteker overalt finansieret af det offentlige, og det er sandsynligt, at denne situation vil fortsætte. Rige lande har råd til at tilbyde folkebiblioteker, der stort set er gratis, og udbygge de tjenester, biblioteket leverer. Det er meget mere vanskeligt at finansiere en udviklende og innovativ tjeneste i lande, hvor statsindtægterne er mindre.

Hvis folkebiblioteker ikke var bundet af lovmæssige begrænsninger og dermed havde en højere grad af frihed til at skaffe midler end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, er der ingen sikkerhed for, hvor mange penge de ville være i stand til at skaffe. Prisen på medlemskontingenter, der dækker bibliotekernes omkostninger fuldt og helt, ville være så høje, at mange mennesker ikke havde råd til det. Der ville skulle indkræves meget højere gebyrer for mange tjenester, som brugerne i dag betaler symbolske beløb for, f.eks. reservationer. Mange mindre biblioteker ville uden tvivl lukke med alvorlige følger for mange samfund og en vækst i social udstødelse. Folkebiblioteker ville miste sympati og evnen til at forholde sig til samfundet som helhed, hvilket både brugere og regeringer påskønner i dag.

Det er ikke let at forudsige, om offentlige skattefinansierede statstilskud til folkebiblioteker vil stige i fremtiden. Meget vil afhænge af, i hvilket omfang folkebibliotekerne kan bevise den virkning, de har på sociale, økonomiske og kulturelle problemer og behov. Det virker yderst sandsynligt, at der vil være behov for, at folkebibliotekerne søger yderligere kilder til finansiering i den nærmeste fremtid.

Konkurrerende ansøgninger i fremtiden

Ansøgningskulturen som beskrevet ovenfor kan ikke i sig selv være en vej til at finansiere bibliotekstjenesten som helhed. Dens hovedværdi ligger i at motivere til forandring gennem særlige projekter. I visse lande er den blevet meget udbredt og repræsenterer så stor en del af blandingen af forskellige finansieringsformer, at det kan have uventede konsekvenser for folkebibliotekstjenesten. Den belønner de biblioteker, der er gode til at ansøge om midler, men tildeler ikke umiddelbart midler på baggrund af behov.

Især mindre biblioteker kan muligvis ikke afse ressourcer til identifikation af muligheder, udarbejdelse af ansøgninger, udførelse af særlige projekter og, i særdeleshed, ressourcerne til at vedligeholde et afsluttet projekt efter projektets første fase med ekstern finansiering.

Afsluttede specialprojekter skal være bæredygtige: det vil sige, de kræver finansiel vedligeholdelse, når fasen med ekstern finansiering er ovre. I en kontekst af statisk baggrundsfinansiering kræver dette nøje overvejelser omkring ændrede prioriteter og behovet for at flytte midler fra eksisterende tjenester til vedligeholdelse af nye tjenester. I den senere tid har den voksende andel af eksternt finansierede projekter sikkert betydet en overførsel af midler fra bøger til IT-baserede tjenester.

Organisationer med gode resultater, erfarent personale og etablerede driftspartnerskaber vil sandsynligvis blive ved med at vinde. Skævheder skal måske afhjælpes gennem særlige programmer, der gør det muligt for svagere ansøgere at ”indhente” feltet. Men initiativet hos en bys lokale myndigheder og bibliotek til at efterligne et andet biblioteks succes kan i sig selv være en stærk kraft, der kan åbne for finansiering fra de lokale myndigheder.

Risikoen for, at regeringer og myndigheder forsøger at trække grundlæggende finansiering tilbage fra biblioteker, der har sikret sig store beløb gennem eksterne tilskud, skal overvåges. Det er muligvis nødvendigt at evaluere disse resultater over længere tid.

LINKS

Europa

EBLIDA

Vedligeholder en webside med en oversigt over finansieringsmuligheder for biblioteker i Europa inklusiv de muligheder Europakommissionen åbner for.

http://www.eblida.org/funding/funding.html

Europa

Denne webside er en vejledning til finansieringsmuligheder i Europakommissionen.

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgc/info_subv/index_en.htm

Gates Fonden

Udbetaler tilskud til biblioteker, der betjener økonomisk dårligt stillede områder.

http://www.gatesfoundation.org/

EUCLID

Denne webside indeholder nyheder om finansieringsmuligheder for kulturelle organisationer i Europa. EIC’ere (Europæiske Informations Centre) bør være i stand til at hjælpe med råd og vejledning om finansieringsmuligheder og informationskilder.

http://www.euclid.co.uk/

LIBECON

http://www.libecon.org/default.asp

LibEcon2000 Millennium Undersøgelse – Biblioteksøkonomi i Europa

http://www.libecon.org/millenniumstudy/default.asp

Danmark

Center for Betalbare Biblioteksydelser, Århus

CBY er et tilbud til biblioteker i Danmark om gratis konsulentydelser til fremme af udviklingen af nye betalbare serviceydelser i de enkelte biblioteker.

http://www.cby.dk/index.htm

Finland

En redegørelse om folkebiblioteksfinansiering i Finland

http://www.minedu.fi/minedu/culture/libraries_gateways.html

Storbritannien

The Bidding Culture and Local Government (Ansøgningskulturen og Lokale Myndigheder)

Rapport fra Northumbria Universitet.

http://online.northumbria.ac.uk/faculties/art/information_studies/imri/rarea/im/pubsec/bidcul/Bidding_Culture_Final_Report.pdf

The Heritage Lottery Fund (Lotterifond for Kulturarv) yder tilskud til kulturarvsorganisationer og –projekter, der kan omfatte biblioteker, museer og arkiver.

http://www.hlf.org.uk/

London Library

Et selvfinansierende bibliotek i det centrale London. Websiden indeholder detaljer omkring bibliotekets tjenester og abonnementsgebyrer.

http://webpac.londonlibrary.co.uk

NOF digitaliseringsprogram

Bruger overskuddet fra det nationale lotteri til at finansiere digitaliseringsprojekter i Storbritannien.

http://www.nof-digitise.org/

Resource

En side på Resource’s webside, der er helliget tilskudsgivende organisationer.

http://www.resource.gov.uk/information/funding/00grants.asp

Wolfson folkebibliotekernes ’Challenge Fund’

Et delvis statsstøttet program, der finansierede folkebiblioteksprojekter.

http://www.resource.gov.uk/action/dcmswolf/00dcmswo.asp

Tyskland

Køln folkebiblioteks webside, der viser en liste over abonnementsgebyrer og udlånsgebyrer.

http://www.stbib-koeln.de/nutzung/mitglied.htm

Bremen folkebiblioteks webside, der viser deres liste over gebyrer

http://www.stadtbibliothek-bremen.de/service/home.php3?service=preise

Tilbage til Indhold

SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER

SAMMENFATNING

RAMMER

Administration af samarbejdsaftaler, konsortier og partnerskaber med andre organisationer (statslige, lokale myndigheders og erhvervsorganisationer).

POLITISKE TEMAER

I visse lande er en partnerskabskultur blevet en vigtig del af regeringens politik. Nødvendigheden af at betragte offentlige behov i en mere ’holistisk’ kontekst, ansporet af mange regeringer og EU, betyder, at folkebiblioteker i stigende grad har brug for at samarbejde med andre organisationer og institutioner f.eks. de lokale myndigheder, lokale og regionale regeringskontorer samt kulturelle partnere som museer og arkiver.

Fremkomsten af netværkstjenester og digitaliseringen af indhold i cyberspace er stærke faktorer i forhold til opløsningen af organisatoriske barrierer. De understreger behovet for, at folkebiblioteker indtager en åben og innovativ holdning til samarbejde og partnerskab.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Forskellige former for samarbejde og partnerskab er effektive til levering af forskellige typer af resultater:

· Strategiske partnerskaber på nationalt, regionalt eller lokalt plan. På regionalt plan kan partnerskaber skabes for at oprette et udviklingskontor for museums-, biblioteks- og arkivorganisationer.

· Partnerskaber mellem folkebiblioteker og andre biblioteker.

· Partnerskaber med ”civilsamfundet”.

· Partnerskaber med industrien.

Partnerskabstyper

Der er flere typer af og formål med partnerskaber:

· regionale eller lokationsbestemte, hvor organisationer i et bestemt område enes om at samarbejde,

· emnebaserede, hvor grupper af organisationer, der er specialiserede inden for et bestemt emne, uanset lokation, enes om at arbejde sammen,

· aktivitetsbaserede, f.eks. omkring levering af tjenester, bevaring, undervisning, IT-udvikling og indkøb.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

En virkning af teknologiudviklingen er, at biblioteker og andre institutioner bliver stadig mindre isolerede og mere indbyrdes afhængige. Udviklingen af partnerskaber er tæt knyttet til mulighederne for finansiering. Der kan opstå nye organisatoriske modeller som f.eks. regionale Kulturelle Servicecentre, der kan give bud på innovative anvendelsesmuligheder, løsninger og tjenester for lokale kulturelle institutioner.

Der er behov for, at de juridiske og lovmæssige rammer for partnerskaber og samarbejde, inden for hvilke biblioteker og andre kulturelle organisationer drives, udvikles. De skal tage højde for, at lokale myndigheders tjenester som folkebiblioteker ikke længere er så selvtilstrækkelige, som de har været, og at de nu er deltagere i et verdensomspændende netværk, der omfatter det offentlige, ”markedet” og civilsamfundet.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Strategiske partnerskaber

Partnerskabstyper

Indledning af partnerskaber

Organisering af partnerskaber

Vedligeholdelse af partnerskaber

POLITISKE TEMAER

I nogle lande, f.eks. USA og Storbritannien, er en partnerskabskultur blevet en vigtig del af regeringspolitikken. Nødvendigheden af at betragte offentlige behov i en mere ’holistisk’ kontekst, ansporet af mange regeringer og EU, betyder, at folkebiblioteker i stigende grad har brug for at samarbejde med andre organisationer og institutioner f.eks. de lokale myndigheder, lokale og regionale regeringskontorer samt kulturelle partnere som museer og arkiver.

Der er en stigende efterspørgsel på tjenester, som enkelte institutioner ikke har mulighed for at levere i et givet geografisk område. Der er derfor behov for partnerskaber, der kan bidrage til at nedbringe eller dele omkostningerne i forbindelse med de tjenester, der er tilgængelig for offentligheden. Sådanne partnerskaber kan sørge for vedligeholdelse og udvikling af tjenester, hvor finansieringen ellers er utilstrækkelig.

Fremkomsten af netværkstjenester og digitaliseringen af indhold i cyberspace er stærke kræfter i opløsningen af organisatoriske barrierer. De understreger behovet for, at folkebiblioteker indtager en åben og innovativ holdning til samarbejde og partnerskab. Ved at indgå i partnerskaber kan folkebiblioteker finde finansiering af fornyelse og udvikling og få adgang til kompetencer, der ikke traditionelt findes blandt folkebibliotekspersonale.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Et partnerskab er et middel til at nå et mål. Partnerskaber bliver normalt dannet, fordi deltagerne ser dem som en effektiv fremgangsmåde for at fremme deres mål. Partnerskaber har succes, når alle deltagere både har et udbytte af og bidrager til samarbejdet. Et virkningsfuldt partnerskab for folkebiblioteker resulterer i klare og målbare fordele for bibliotekets brugere.

Potentielle partnere for folkebiblioteker

Forskellige former for samarbejde og partnerskab er effektive i levering af forskellige resultater:

Strategiske partnerskaber kan oprettes på nationalt, regionalt eller lokalt plan. På nationalt plan kan strategiske partnerskaber etableres for at udføre landsdækkende programmer til specifikke formål, f.eks. er Folkets Netværk (The People’s Network) i Storbritannien et projekt, der opkobler alle folkebiblioteker til Internettet som en del af regeringens forpligtelse til at give alle borgere i Storbritannien muligheden for at benytte Internettet.

På regionalt plan kan partnerskaber skabes for:

· at oprette udviklingskontor for museums-, biblioteks- og arkivorganisationer for at lette sektorens udvikling på tværs af en region gennem lederskab, støtte, rådgivning, fremskaffelse af finansiering, udvikling af nye ansøgninger og forsøgsprojekter samt levering af tjenester. Den type af regionalt samarbejde kan indledningsvis være begrænset til folkebiblioteker.

· at opfylde målsætninger som skabelse af et regionalt bredbåndsnetværk for folkebiblioteker, udvikling og levering af elektronisk indhold, efteruddannelse af bibliotekspersonalet, fremme litteratur og læseudvikling samt tilvejebringe muligheder for livslang læring i lokalsamfund og regioner.

· at repræsentere de tre fagområders interesser i en regional og strategisk kontekst. Den kan omfatte regering og regeringsinstanser, regionale politiske og administrative organer, nationale og regionale faglige instanser, uddannelsesorganer, lokale myndigheder og civilsamfundet.

For at få succes skal regionale strategiske instanser arbejde i partnerskaber med deres medlemsorganisationer og andre interessenter for at kunne identificere prioriteringer og behov for individuelle tjenester og lokalt selvstyre.

Partnerskaber mellem folkebiblioteker og andre biblioteker

Grupper (eller ’klynger’) af biblioteker, typisk folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, kan aftale at arbejde sammen om f.eks. fællesindkøb af ressourcer (især elektroniske ressourcer), digitalisering af vigtige ressourcer og fælles webside, portal eller fælles søgefaciliteter f.eks. ved at sammenkæde deres kataloger.

Partnerskaber med civilsamfundet

Folkebiblioteker kan drage fordel af partnerskaber med den frivillige sektor og NGO’ere gennem deres engagement i og forståelse for specifikke målgrupper, f.eks. ældre mennesker, handicappede, samfundsgrupper eller etniske minoriteter.

Partnerskaber med industrien

Udbydere af telekommunikation skal sælge tjenester, der benytter den infrastruktur, de har investeret i og som medvirker til at skabe de indtægter, de har behov for til sikring af en bæredygtig kommerciel fremtid. Båndbredde købes ofte af lokale og regionale myndigheder eller af konsortier, der leverer forskellige tjenester. Muligheden for fælles investering i tjenester fra folkebiblioteker og telekommunikationsorganisationer, hvor risiko og indtægt kunne deles, kræver nærmere undersøgelse.

Partnerskabstyper

Der er flere typer af og formål med partnerskaber:

· regionale eller lokationsbestemte, hvor organisationer i et bestemt område enes om at samarbejde,

· emnebaserede, hvor grupper af organisationer, der er specialiserede inden for et bestemt emne, uanset lokation, enes om at arbejde sammen,

· aktivitetsbaserede partnerskaber omfatter:

- Levering af tjenester. Fælles ansøgninger for og udvikling af projekter til Informationssamfundet; tjenester, der understøtter programmer for livslang læring etc.

- Undervisning, f.eks. IT- og ledelsesundervisning. Området kan omfatte identifikation og implementering af muligheder for fælles indsats omkring personaleundervisning og –udvikling, debat om fælles problemer og løsninger og fremme af bedste praksis, organisering af fælles undervisningsarrangementer og rådgivningsaktiviteter, identifikation af muligheder for deling af undervisningsressourcer og fællesindkøb af undervisningsmaterialer, og oprettelse af erfa-grupper for personale.

- Partnerskaber omkring IT-udvikling kan støtte forbedringer af de tjenester, som biblioteket tilbyder, f.eks. gennem deling af elektroniske ressourcer og tilvejebringelse af elektronisk adgang til kataloger og databaser – en fælles arbejdsindsats frem mod udviklingen af det virtuelle bibliotek.

- Indkøb i partnerskaber og konsortier er blevet en udbredt og betydningsfuld fremgangsmåde især for forskningsbiblioteker. De anses for at være et vigtigt middel til at opnå bedre udbytte af biblioteksbudgettet ved at opnå rabatter gennem forhandling af storindkøbsaftaler og fælles licensaftaler især på elektroniske publikationer. Udgivere og leverandører drager også fordel af konsortier gennem besparelser på marketing, en garanteret markedsandel og eksponering af deres produkter. De er ofte hjælpsomme i udviklingen af fælles politikker omkring udvikling af samlinger og i forhold til at undgå uøkonomisk opdeling af indkøbspolitik. Konsortier kan forhandle med leverandører ud fra en stærk position. De kan have international rækkevidde (se EIFL).

- Bevaring af unikke materialer. Denne aktivitet kan med fordel ske i samarbejde for at samle ekspertise og for at undgå, at forskellige indsatser overlapper hinanden. Et bevaringsprogram kræver interesseret og velinformeret personale, præcise data, tilstrækkelig finansiering, hensigtsmæssige standarder, bevaringspolitikker og –procedurer samt mekanismer til deling af information og adgang. Se også digitalisering.

- Projektpartnerskaber er ofte nødvendige, når der ansøges om ekstern finansiering i et konkurrencepræget scenario, f.eks. EU forskningsprogrammer, der ofte stiller betingelse om et mindsteantal af partnere fra et mindsteantal af medlems- eller ansøgerlande.

- Finansieringspartnerskaber se finansiering

Indledning af partnerskaber

Uformelle kontakter og sondering af muligheder mellem beslutningstagere fra de potentielle partnere er ofte et første skridt efterfulgt af fleksible diskussioner, hvor det søges at tilgodese samtlige de involverede partneres målsætninger. Karakteren af det aftalte samarbejde bør defineres på skrift, således at målene og hver enkelt partners ansvar fastholdes. Blandt de emner, der skal overvejes er finansiering, faciliteter, tid, personale, publikum, marketing og brug af medier.

’Mission statement’

Når først et partnerskab er formaliseret, er der behov for et formuleret formål - et ’mission statement’, f.eks.:

- ”til fremme af og støtte for sektorens unikke rolle i forhold til forstærkelse af regionens kulturelle, sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske liv’

- ”for at modernisere, forandre og bringe nyt liv til folkebiblioteker og for fuldt ud at udnytte deres potentiale for læring, social inklusion, kreativitet og økonomisk og social fornyelse”.

Synlige hovedaktiviteter

Blandt de aktiviteter, der giver et partnerskab liv, gør det synligt og øger dets indflydelse, er:

· en strategisk plan, der opstiller en række strategiske mål.

· offentliggjorte handlingsplaner for specifikke perioder.

· arbejdsgrupper, der udfører disse handlingsplaner.

· hovedrapporter og –dokumenter, der viser resultaterne af handlingsplanerne.

Organisering og strukturering af samarbejdende partnerskaber

Et partnerskab bør være en ansvarlig organisation. Partnerskaber kan have en formel juridisk status som ”juridisk person”, f.eks. et registreret firma eller en registreret selvejende fond. Et partnerskab har brug for en samlende identitet, der omfatter et ’varemærke’, ’brand’, logo etc. Et partnerskab kan beslutte at deltage i andre partnerskaber som en samlet enhed.

Partnerskaber bør drives med klare regler for styring, f.eks. bestyrelsesmøder og beslutningsprocesser, se California Statewide Electronic Library Consortium for eksempel. Bestyrelser bør nedsættes for at repræsentere de involverede interessenter. Medlemmerne kan f.eks. rekrutteres fra lokale myndigheder, politiske instanser eller forsamlinger, den akademiske sektor, selvstændige organisationer og faglige kontorer fra folkebiblioteker, museer og arkiver. Bestyrelsen kan også omfatte observatører fra nationale og regionale instanser som repræsenterer en overordnet interesse.

Finansiering af partnerskaber kan søges fra mange forskellige programmer:

· tilskud fra nationale eller regionale finansieringsprogrammer

· medlemsabonnementer

· støttefinansiering fra lokale myndigheder

· indtægter i forbindelse med aktiviteter og tjenester, sponsering

· projektfinansiering fra statslige fonde for initiativer, Europæiske Sociale Fonde og RTD-programmet, f.eks. IST.

For at opnå yderligere finansiering skal partnerskabet ofte stille garanti for tilsvarende egenfinansiering.

Vedligeholdelse af succesfulde partnerskaber

Det kræver arbejde at vedligeholde et succesfuldt partnerskab:

· bibliotekets øverste ledelse og lokale myndigheder skal forpligtes i forhold til alle aftaler i partnerskabet,

· en navngiven person med passende status inden for hver organisation bør være ansvarlig: højprofilerede partnerskabsprojekter kan involvere organisationernes øverste ledelse,

· der skal være god gensidig forståelse for øvrige organisationer i partnerskabet, for deres institutionelle kulturer, beføjelser og målsætninger,

· der skal være realistiske forventninger,

· en strategi for afslutning af samarbejdet skal være formuleret. Det kan være en aftale om at forlade partnerskabet under særlige omstændigheder eller ved arbejdets afslutning, der omfatter fordeling af aktiver og passiver.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Effekten af udviklingen af digital teknologi er, at biblioteker og andre institutioner bliver stadig mindre isolerede og mere indbyrdes afhængige. Der kan opstå nye modeller som f.eks. regionale kulturelle servicecentre, der kan give bud på innovative anvendelsesmuligheder, løsninger og tjenester for lokale kulturelle institutioner.

Udviklingen af partnerskaber er tæt knyttet til mulighederne for finansiering. Kravene til finansiering gør partnerskaber attraktive eller absolut nødvendige til visse formål. Forandringer i den tilgængelige finansiering eller i de betingelser, der er knyttet til tildeling af tilskud, påvirker konsortiers og partnerskabers levedygtighed.

Der er behov for, at de juridiske og lovmæssige rammer for partnerskaber og samarbejde, inden for hvilke biblioteker og andre kulturelle organisationer drives, udvikles. De skal tage højde for, at de lokale myndigheders tjenester som folkebiblioteker ikke længere er så selvtilstrækkelige, som de var for blot et par årtier siden, og at de nu er deltagere i et verdensomspændende netværk, der omfatter det offentlige, ’markedet’ og civilsamfundet.

Tilbage til Indhold

LINKS

Internationale

Bertelsmann Stiftelsen

Der er to interessante afhandlinger på denne webside:

http://www.bertelsmann-stiftung.de/documents/holt6en.pdf

EIFL – Electronic Information For Libraries (Elektronisk information for biblioteker)

Stiler mod at fremme prismæssig overkommelig adgang til elektroniske videnskabelige ressourcer på biblioteker i lande, der gennemgår en overgangsperiode. Blev startet i 1999 som et fælles initiativ af the Open Society Institute og EBSCO Publishing. Siden har, i dens oprindelige form, tilbudt adgang til elektroniske tidsskrifter i de næsten 40 lande, hvor Soros Fondens netværk er aktivt.

http://www.eifl.net/

Danmark

Bibliotek.dk giver direkte adgang til danske biblioteker

Siden slutningen af 2000 har bibliotek.dk givet borgerne adgang til den danske fælles katalog. Den danske fælles katalog omfatter samlinger fra alle danske folkebiblioteker og de fleste af de offentligt tilgængelige forskningsbiblioteker. Desuden indeholder bibliotek.dk en række netværkede tjenester, produceret og udviklet af konsortier af folkebiblioteker.

http://www.bibliotek.dk

DEFF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek)

Licenskonsortium, der dækker folke- og forskningsbiblioteker over hele landet. DEFF er udviklet til samarbejde om portaler og tjenester – et e-bibliotek.

http://www.deff.dk/?lang=eng

Finland

FinELib

Det Nationale Elektroniske Bibliotek indkøber finske og internationale ressourcer til støtte for undervisning, læring og forskning. FinELib forhandler aftaler om brugerrettigheder på elektroniske ressourcer centralt for FinELib’s medlemsorganisationer. Helsinki Universitets Bibliotek, Finlands Nationalbibliotek, er ansvarlige for driften og udviklingen af FinELib. Nationalbiblioteket samarbejder med universiteter, tekniske skoler, forskningsinstitutter og folkebiblioteker og er involveret i væsentlige nationale projekter.

http://www.lib.helsinki.fi/finelib/english/index.html

Helsinki Stadsbibliotek

’Spørg om hvad du vil – en idé til et radioprogram’. Biblioteket udvikler, sammen med en lille medievirksomhed, en idé til fremme for bibliotekarernes faglige evner. Grundmodellen er at svare på spørgsmål stillet over telefonen og at forklare, under søgning af informationerne, hvorfor visse informationskiler bruges i dette tilfælde, og hvorfor andre informationskilder bruges i andre tilfælde. Hvis det bliver en succes, vil programmet senere blive overført til TV.

http://www.uwasa.fi/~sukkula/einformation.php3

Viikki, Helsinki

Samarbejde mellem folkebibliotek og forskningsbibliotek, hvor et forskningsbibliotek og et folkebibliotek har til huse i samme bygning.

http://helix.helsinki.fi/infokeskus/english/index.html

Holland

Biblioplaza: Praktisk og digitalt samarbejde i Overijssel

Folkebiblioteker har slået sig sammen i forskellige former for samarbejde f.eks. dannelsen af hovedkontorer og fælles team af informationsspecialister. En række kulturelle institutioner præsenterer sig selv på Biblioplaza, hvilket gør det muligt at søge oplysninger i forskellige lokale kataloger på én gang.

http://www.biblioplaza.nl/

Info-chat i Flevoland

Bibliofoon var fællestjeneste for provinsens bibliotekscentre. Det særlige nationale telefonnummer blev senere erstattet af en digital tjeneste: http://www.probiblio.nl/probiblio/bibliof.htm. Andre biblioteker (som Oss) har oprettet deres egne digitale bibliotekarer. Folkebiblioteker i provinsen Flevoland skiftes til at chatte med brugerne hver eftermiddag.

http://www.digitalebibliotheekflevoland.nl/chatten.html

Library Pass in North-Holland (Bibliotekspas i North-Holland)

I provinsen North-Holland har biblioteker siden 1992 samarbejdet om et fælles bibliotekspas, et medlemskort, der er gyldigt i alle folkebiblioteker i provinsen.

www.nblc.nl

Storsamarbejde i RotterdamNet

Samarbejdet mellem biblioteker og adskillige museers informationscentre på RotterdamNet tilbyder 4 millioner bøger, 5.000 tidsskrifter og 1.000 elektroniske datafiler om Rotterdam.

http://www.rotterdamnet.nl/

Tailor-made co-operation: Project Bureau Maatwerk The Hague (Skræddersyet samarbejde: Projekt Bureau Maatwerk The Hague)

Et særligt projektkontor i folkebiblioteket The Hague (Maatwerk = skræddersyet) skaber kontakter til multikulturelle grupper, specialister, kunstnere, lærere, filosoffer, forfattere, poeter og musikere. Dette samarbejde resulterer i foredrag og præsentationer i alle biblioteksfilialer.

http://www.dobdenhaag.nl

Italien

ICCU

Udvikling af projektet SBN Interurbanlån, der involverer 51 biblioteker på landsplan, adgang via Internettet til elektroniske bibliografiske kataloger på SBN Indeks, ca. 9 millioner lokationer og 4,5 millioner bibliografiske beskrivelser.

http://sbnonline.sbn.it/

Spanien

’Spørg en Bibliotekar’-tjeneste

Iværksættelse af tjenesten ”Pregunte, Las bibliotecas responden” (”Spørg og bibliotekerne svarer”), der stiler mod at etablere en offentlig informationstjeneste gennem Internettet via elektronisk post og en webside, der administreres i fællesskab af bibliotekerne i de forskellige selvstyrende lokalsamfund og koordineres af Ministeriet for Uddannelse, Kultur og Sport.

http://pregunte.carm.es/pregunte/pub06.html

Se også http://www.ifla.org/VII/s8/annual/country.htm#spain

Storbritannien

Ask a librarian (Spørg en bibliotekar) - en fælles forespørgselstjeneste via e-mail

http://www.ask-a-librarian.org.uk/before.html

Co-East

Et konsortium af 10 folkebiblioteker, der driver biblioteker i det østlige England. Konsortiet stiler mod at frembringe ICT-løsninger, der gør det muligt for borgerne at få nem adgang til ressourcer fra biblioteker overalt i regionen, enten via computere på biblioteket eller via Internettet.

http://www.co-east.net/

The Libraries Partnership – West Midlands (TLP-WM) (Bibliotekspartnerskabet)

TLP-WM leder udviklingsprojekter og fungerer som et kommunikationscenter på tværs af biblioteker, museer og arkiver i regionen West Midlands med forbindelser til WM Arts og andre væsentlige kulturelle instanser. Det stiler mod at forbedre adgangen til læring, kultur, erhvervsstøtte og informationskilder for alle.

http://www.tlp-wm.org.uk/

Libraries Together: Liverpool Learning Partnership (Biblioteker Sammen: Liverpool Partnerskab for Læring)

En webside for et konsortium bestående af fem biblioteker i Liverpool.

http://www.liv.ac.uk/Library/llgroup/llg.html

London’s Museums, Archives & Libraries (LMAL) (Londons Museer, Arkiver & Biblioteker)

Partnerskab bestående af London Archives Regional Council, London Libraries Development Agency og London Museums Agency. LMAL partnerskabet er rettet mod at fremme effektive samarbejder mellem hovedstadens museer, arkiver og biblioteker.

http://www.lmal.org.uk/

Ledelsespraksis og modeller til samarbejde og partnerskaber om levering af tjenester

Arbejde på dette område er blevet støttet af Resource, der har udført spørgeskemaundersøgelser og udgivet rapporter om ledelsen af museer og biblioteker i Storbritannien. De har ofte påpeget svagheder i strukturen og personalemæssige forhold i disse organisationer. Se rapporten Capacity to Change (Evnen til at Forandre) på Resource websiden.

http://www.resource.gov.uk/information/policy/captochnge.asp

NEMLAC

NEMLAC er den regionale strategiske instans og udviklingskontor for museums-, biblioteks- og arkivorganisationer i Englands nordøstlige region.

http://www.nemlac.co.uk/

Folkets Netværk (People’s Network)

Netværket er finansieret af det nationale lotteri af New Opportunities Fund og ledes af Resource. Mere end 4.000 bibliotekscentre vil være kørende med udgangen af 2002.

http://www.peoplesnetwork.gov.uk/

Sverige

SeniorSurf

Den første SeniorSurf dag blev arrangeret i Sverige i 1999 i et samarbejde mellem ca. 300 folkebiblioteker, SeniorNet (en NGO) og adskillige kommercielle sponsorer. Der var omkring 30.000 deltagere, og det succesrige arrangement blev gentaget i 2000 og 2001. Nu til dags organiseres lignende kampagnedage i alle de nordiske lande.

(http://www.seniornet.se/browse.jsp?id=01_03&cikkid=401)

Tyskland

Augsburg

Der organiseres hvert år en litterær kampagne i Augsburg med fokus på én forfatter hvert år. Partnerne er Kulturvæsnet i Augsburg, Augsburgs biblioteker, boghandlere, skoler og selv restauranter.

http://www.augsburg.de/Seiten/augsburg_d/frames/kbuero.shtml (på tysk)

BINE (Library+Internet = Navigation+Indexing) (BINE (Bibliotek + Internet = Navigation + Indeksering))

Dette projekt stilede også mod at involvere andre tyske folkebiblioteker i oprettelsen af et virtuelt Internet-bibliotek som FNG i Danmark og Internet Folkebiblioteket i USA. Omdøbt til ILEKS (Internettjeneste af emnebibliotekarer). Udover Bremen udgøres ILEKS-konsortiet af kun 6 andre folkebiblioteker.

http://www.stadtbibliothek-bremen.de/bine/start.html

Deutsche Internetbibliothek

Dette nye projekt, der kaldes ”Tysk Internetbibliotek”, bliver søsat 1. januar 2002.

http://www.bertelsmann-stiftung.de/project.cfm?lan=de&nid=581&aid=5383

Digital Library NRW (Digitalt Bibliotek NRW)

Et pilotprojekt i samarbejde mellem folkebibliotekerne i Køln, Dortmund og Düsseldorf. Disse biblioteker har adgang til de databaser HBZ tilbyder til forskningsbibliotekerne i North Rhine-Westfalen og kan bruge disse i deres referencearbejde.

www.hbz-nrw.de/digioeb

Dresden

Liste over projekter udført af biblioteker i Dresden, og som involverer partnerskaber.

http://www.bertelsmann-stiftung.de/devision.cfm?lan=en&nId=420 (se især Undervisning)

Phantastische Bibliothek, PB, Wetzlar

PB er et forskningsbibliotek, der specialiserer sig i eventyr, science fiction, fantastiske fortællinger og utopier. Biblioteket drives af Wetzlar by på et meget lille budget. Dets samling baseres hovedsageligt på gaver fra forlag inden for disse områder.

http://www.wetzlar.de/phbiblwz/index.html (på tysk)

USA

Politiske partnerskaber er sjældne i Europa men eksisterer i USA, hvor biblioteker i visse tilfælde er langt mere uafhængige af lokale myndigheder, se ‘@your library’ (på dit bibliotek) kampagnen, der oprindeligt blev drevet af the American Library Association (den Amerikanske Biblioteksforening) og søsat på verdensplan under IFLA’s Boston konference 2001. Kampagnen er en international indsats, der hjælper bibliotekarer til at blive mere synlige i samfundet.

(http://www.ifla.org/@yourlibrary/index.htm)

Institute of Museum and Library Services (Institut for Museums- og Bibliotekstjenester)

Organet i USA, der yder finansiering til biblioteksaktiviteter og opfordrer til partnerskaber.

http://www.imls.gov/

Public Libraries as Partners in Community Information Provision (Folkebiblioteker som Partnere i Levering af Samfundsinformation): her findes en liste over partnerskaber i USA, der involverer biblioteker.

Tilbage til Indhold

OFFENTLIGHEDENS INTERESSE FOR ADGANG TIL OPHAVSRETSBESKYTTET MATERIALE

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline er beregnet for de beslutningstagere i folkebiblioteker, der har behov for at skaffe sig viden om relevante emner og ’best practise’ vedrørende overholdelse af ophavsrettigheder, og for professionelle biblioteksforeninger, der skal vejlede deres medlemmer og har brug for dokumentation, når de skal påvirke regeringer og etablere kontakt til rettighedsindehavere for at få gennemført hensigtsmæssige ændringer.

POLITISKE TEMAER

· Ophavsret, eller forfatterret (droit d’auteur) er en intellektuel ejendomsrettighed, der gives til skabere af åndelige værker (forfattere, kunstnere etc.) i en fastsat periode, i hvilken de er beskyttet mod uautoriseret udnyttelse af deres værker. Nationale ophavsretslove er baseret på principperne i internationale traktater og konventioner. Der henvises til de forskellige traktater etc. Siden 1988 har Europakommissionen med henblik på Det Indre Marked fulgt et program for harmonisering af ophavsretslovgivning i hele EU med det resultat, at selvom ophavsretslove ikke er identiske i medlemslandene, så er de dog omtrent ens.

· Det er essentielt, at der overfor bibliotekarer gøres en undtagelse med hensyn til kopiering for at kunne bevare originalmateriale og for at kunne stille den bevarede kopi til rådighed for konsultation og anden brug på samme måde som det originale format. Dette er også i høj grad i offentlighedens interesse.

· Ikke-kommercielt offentligt udlån er ikke en aktivitet, der traditionelt har været kontrolleret af ophavsretslovgivning.

· Rettighedsindehavere er bekymrede for, at deres værker – i det digitale miljø – ikke er fuldt ud beskyttede af lovgivningen. De bestræber sig på at stramme beskyttelsen af deres værker gennem brug af teknologiske løsninger.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Succesen for et biblioteksnetværk afhænger af om indholdet er tilgængeligt for offentligheden. Der vil være mange ikke-digitale værker i bibliotekets samling, der vil være ideelle at medtage i netværket.

Ophavsretten for beskyttede værker skal være afklaret forud for digitalisering og informationsudveksling i netværk. Bibliotekarer skal derfor være forberedt på at forhandle om brugstilladelse med enhver, der ejer rettigheder. Dette kan være forlæggeren, foreninger, der repræsenterer ophavsretshaverne, et licenskontor eller måske endda forfatteren eller forfatterens bo, hvis forfatteren er død.

Før folkebiblioteker begynder at overveje et netværk med offentlig adgang, bør de være opmærksomme på nugældende og kommende ophavsretslovgivning, søge juridisk rådgivning og udarbejde en copyright politik, der skitserer tjenestens mål og målsætninger. De værker, hvor ophavsretten ikke ejes af biblioteket, skal frigives til at blive lagt ud på netværket. Vær opmærksom på at et af hovedproblemerne vil være at overvinde rettighedsindehaveres, ofte forlæggeres, modstand mod at tillade, at de trykte værker digitaliseres.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Biblioteksorganisationer bør løbende holde sig orienteret om international og national ophavsretslovgivning med det formål at kunne drive lobbyvirksomhed om passende adgang til information for alle borgere og for at yde rådgivning om ’best practise’.

Europæiske bibliotekarer skal også være opmærksomme på andre emner og temaer, der er løst forbundet med copyright og ophavsret, og være forberedte på enhver vejledning eller direktiv iværksat af EU.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Vær opmærksom på hvad copyright betyder

Hvad er rettighederne?

Forskelle i juridiske traditioner

EU harmonisering

Ophavsrettigheder og adgang

Ophavsret og bevaring

Ophavsret og tekniske beskyttelsessystemer

Vejledning til planlægning af et biblioteksnetværk

POLITISKE TEMAER

· Denne guideline er beregnet for de beslutningstagere i folkebiblioteker, der har behov for at skaffe sig viden om relevante emner og ’best practise’ vedrørende overholdelse af ophavsrettigheder.

· Denne guideline er også beregnet for professionelle biblioteksforeninger, der skal vejlede deres medlemmer og har behov for dokumentation, når de skal påvirke regeringer og etablere kontakt til rettighedsindehavere for at få gennemført hensigtsmæssige ændringer. Denne guideline kan også bruges som en påmindelse til regeringer om, at copyright ikke må glemmes, når der skal planlægges nationale folkebiblioteksnetværker.

· Dette er kun retningslinier og udgør ikke – og er ikke beregnet som – en erstatning for behørig juridisk rådgivning. Juridisk rådgivning bør søges, når og hvor det er nødvendigt.

· Copyright er et komplekst emne, og det er altafgørende, at folkebibliotekarer skaffer sig så meget viden om deres eget lands ophavsretslovgivning som muligt.

· Der er adskillige problemer, man skal være opmærksom på, når der benyttes ophavsretsbeskyttede værker i bibliotekets samling.

· Disse problemer er skitseret i denne guideline sammen med nogle spørgsmål, der skal overvejes ved planlægning af et digitalt biblioteksnetværk. Der er ingen tvivl om, at formulering af en politik omkring ophavsrettigheder vil præsentere ethvert folkebiblioteksnetværk for mange udfordringer.

Vær opmærksom på hvad copyright betyder

Ophavsret, eller forfatterret (droit d’auteur) er en intellektuel ejendomsrettighed, der gives til skabere af åndelige værker (forfattere, kunstnere etc.) i en fastsat periode, i hvilken de er beskyttet mod uautoriseret udnyttelse af deres værker. Nationale ophavsretslove er baseret på principperne i internationale traktater og konventioner. Den traktat, der danner basis for den nuværende internationale ophavsretslovgivning er Bern Konventionen (Berne Convention for the Protection of Literary and Artistic Works – Bern Konventionen til Beskyttelse af Litterære og Kunstneriske Værker). Bern er blevet revideret adskillige gange siden dens start, og der har været adskillige andre traktater, der dækkede andre værker. Yderligere to traktater, der bringer ophavsretsbeskyttelse ind i den digitale tidsalder, blev vedtaget i 1996, nemlig WIPO Copyright Traktat (WCT) og WIPO Performances and phonograms Treaty – WPPT. Udover at styrke rettighederne for udøvende kunstnere og pladeproducenter blev der tilføjet nye rettigheder. I Copyright Traktaten (WCT) blev der tilføjet en ny Kommunikationsrettighed i forhold til offentligheden, også kaldet Internetrettigheden. (Se Links).

Hvad er rettighederne?

Forfattere gives en række enerettigheder til at udnytte værker (salg, overdragelse, licens), som de ønsker: rettigheder for gengivelse, offentliggørelse, bearbejdning, udlejning og offentligt udlån, offentlig optræden, radio/TV udsendelser og rettigheder omkring tilgængelighed på offentlige netværk. Knyttet til disse er moralske rettigheder, navnlig rettigheden til at blive anerkendt som forfatteren til værket (ejerskabsrettigheder) og retten til, at et værk ikke behandles på en nedværdigende måde (integritetsrettigheder). Samlingerne i europæiske folkebiblioteker er alle, hvad enten de er på tryk, i analog eller digital form (inklusiv databaser, intranet og websider), beskyttet af ophavsretslovgivning.

Forskelle i juridiske traditioner

Lande på det europæiske fastland følger kontinentalret (civil law), der primært er baseret på lovgivning, hvorimod Storbritannien og den Irske Republik sammen med andre engelsktalende lande (USA, Australien, Sydafrika o.s.v.) følger angloamerikansk/Commonwealth ret (common law), der primært er baseret på præcedens. Under kontinentalret har forfattere en umistelig ret til deres intellektuelle ejendom. Det er en del af deres borgerrettigheder. Under common law er ophavsret ikke en ubetinget rettighed: den gives kun gennem lovgivningen. Dette er en vigtig forskel og er årsagen til, at harmonisering af ophavsretslovgivningen på tværs af EU medlemslande kan være vanskeligt. Storbritannien og Irlands ‘fair dealing’ og USA's ‘fair use’ er eksempler på forskelle. Lande med kontinentalret har ikke sådanne begreber.

EU harmonisering

Siden 1988 har Europakommissionen med henblik på Det Indre Marked fulgt et program for harmonisering af ophavsretslovgivning i hele EU med det resultat, at selvom ophavsretslove ikke er identiske i medlemslandene, så er de dog omtrent ens. Forskellene ligger normalt i undtagelser og begrænsninger (se nedenfor). Hver nation har egne traditioner omkring tilladelse til kopiering og brug. Efter Europaparlamentet og Europarådet d. 22. maj 2001 implementerede EU Direktiv 2001/29/EC om harmonisering af visse aspekter af copyright og beslægtede rettigheder i informationssamfundet med udgangen af 2002, vil landende dog være begrænset til de foreskrevne grænser for undtagelser.

Ophavsrettigheder og deres indvirkning på adgang/undtagelser og begrænsninger

Ophavsrettigheder er ikke ubetingede rettigheder, og de fleste lande i verden anerkender behovet for at begrænse de enerettigheder, der gives til forfattere under specifikke omstændigheder. Disse begrænsninger og undtagelser sikrer, at adgang til informationer til fremme for offentlige interesser inden for forskning, uddannelse og andre vigtige politiske mål ikke gøres til genstand for unødvendige ophavsretlige begrænsninger. Bibliotekarer overalt i verden mener, at visse undtagelser er afgørende til sikring af lige og uhindret adgang til information og kulturarv. Se IFLA Position Paper on Copyright in the Digital Environment (Hensigtserklæring om copyright i det digitale miljø).

Uden sådanne undtagelser vil ophavsrettigheder udgøre et monopol. Kun en afbalanceret ophavsretslovgivning vil fremme udviklingen af samfundet som helhed ved at yde stærk og effektiv beskyttelse af forfattere og rettighedsindehavere og samtidig skaffe rimelig adgang for brugere til fremme af kreativitet, innovation, forskning, uddannelse og læring.

Ophavsret og bevaring

Kopiering med henblik på arkivering eller bevaring af et værk i en bibliotekssamling ses som biblioteks- og informationsfagenes ansvar. Det er essentielt, at der overfor bibliotekarer gøres en undtagelse m.h.t. kopiering for at kunne bevare originalmateriale og for at kunne stille den bevarede kopi til rådighed for konsultation og anden brug på samme måde som det originale format. Dette er også i høj grad i offentlighedens interesse. I EU Copyright Direktivet får EU medlemslandene muligheden for at tillade arkivering og bevaring af specifikke værker og gøre dem tilgængelige i henhold til strikse betingelser. Hvis en sådan undtagelse ikke er omfattet af den nationale lovgivning, skal der søges om tilladelse. (Se artikel 5.3n af Copyright Direktivet, op. cit.). Se også digitalisering. Dette kan hindre nationale målsætninger til bevaring af kulturarv, da sådanne godkendelser kan være administrativt krævende og omkostningstunge.

Ophavsrettigheders indvirkning på offentligt udlån

Ikke-kommercielt offentligt udlån er ikke en aktivitet, der traditionelt har været kontrolleret af ophavsretslovgivning. Offentligt udlån har altid været essentielt for adgang til kulturelt og uddannelsesmæssigt materiale og bør være tilgængeligt for alle. Information i alle formater er – og vil blive – en del af udlånsbeholdningen. Men som følge af EU Direktivet om Udlejning og Udlån styres Europas biblioteker af regler for udlån. (Se Europarådets Direktiv 92/100/EEC om Udlejnings- og Udlånsrettigheder og om Særlige Rettigheder i relation til Copyright på området for Intellektuel Ejendom). Direktivet fastsætter, at materiale, der udlånes af folkebiblioteker, skal være godkendt eller på licens. Dette betyder, at for nogle materialer kan forfatteren kræve en form for vederlag.

Ophavsret og tekniske beskyttelsessystemer

Rettighedsindehavere er bekymrede for, at deres værker – i det digitale miljø – ikke er fuldt ud beskyttede af lovgivningen. De bestræber sig på at stramme beskyttelsen af deres værker gennem brug af teknologiske løsninger. Teknisk beskyttelse beregnet på at kontrollere eller forhindre kopiering og/eller flytning af værker kunne være et digitalt system til styring af rettigheder (DRM – digital rights management) eller et elektronisk system til kontrolstyring (ECMS – electronic control management system).

Disse tekniske beskyttelsessystemer har fået beskyttelse mod uautoriseret anvendelse ifølge EU Copyright Direktivet (artikel 6). Det skaber dog bekymring hos de, der ønsker at kopiere et værk i henhold til en lovlig undtagelse. Hvis for eksempel der gives dispensation til en synshandicappet person for at muliggøre konvertering af værket, så den synshandicappede kan læse det, vil dette ikke være muligt, hvis værket er beskyttet af et ECMS, der forhindre enhver form for kopiering og konvertering uden godkendelse. Dispensationen bliver dermed værdiløs. Dette problem takles i direktivet ved at tillade, at regeringer griber ind, hvis der opstår et sådant problem. Der er behov for, at bibliotekarer og andre brugergrupper holder nøje øje med dets virkninger.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Vejledning til planlægning af et biblioteksnetværk

Succesen for et biblioteksnetværk afhænger af, om indholdet er tilgængeligt for offentligheden. Der vil være mange ikke-digitale værker i bibliotekets samling, der vil være ideelle at medtage i netværket.

· Det er vigtigt at notere sig, at selvom biblioteket ejer det fysiske værk, ejer det ikke nødvendigvis rettighederne. Det er højst usandsynligt, at lovgivningen tillader en undtagelse for biblioteker til at digitalisere et trykt værk for at gøre det tilgængeligt for brugere på et netværk med offentlig adgang.

· Ophavsretten for beskyttede værker skal være afklaret forud for digitalisering og informationsudveksling i netværk. Bibliotekarer skal derfor være forberedt på at forhandle om brugstilladelse med enhver der ejer rettigheder. Dette kan være forlæggeren, foreninger, der repræsenterer ophavsretshaverne, et licenskontor eller måske endda forfatteren eller forfatterens bo, hvis forfatteren er død.

· Bibliotekarer vil også være nødt til at indgå i forhandlinger i forbindelse med køb af adgang til eksisterende værker i digital form. Viden om kontrakt- og ophavsretslovgivning er derfor ønskeligt, hvis begge parter skal kunne forhandle på lige fod.

· Bibliotekerne kan støde på mange faldgruber i forbindelse med kontrakter og licensaftaler, som kan placere biblioteket i risiko for dyre retssager, så det er essentielt, at bibliotekets forhandlere sætter sig ind i foreslåede betingelser såvel som omkostninger. Se Giavarra, Licensing Digital Resources: How to avoid the legal pitfalls (Licensaftaler for Digitale Ressourcer: Hvordan undgås de juridiske faldgruber), 2. udgave 2001.

Før folkebiblioteker begynder at overveje et netværk med offentlig adgang bør de:

· Være opmærksomme på nugældende og kommende ophavsretslovgivning og søge juridisk rådgivning. (Generel information om copyright og beslægtede rettigheder kan findes på WIPO websiden - www.wipo.int – og enkeltheder om national ophavsretslovgivning, der dækker de fleste lande, kan findes på UNESCO websiden. Se også EU Copyright Direktivet).

· Udarbejde en copyright politik, der skitserer tjenestens mål og målsætninger. Hvilke anvendelsesformer, der tillades, bør fremgå af disse mål. F.eks. etablering af, hvem der har adgang og til hvilke formål, beslutning omkring netværkssikkerhed og hvordan kopiering og brug skal kontrolleres. Skal der være et teknisk beskyttelsessystem eller skal adgang være kontrolleret af identifikation, registrering og passwordkontrol? Skal det være muligt at få adgang til beskyttede værker via fjernopkobling?

· Beslutte hvilket indhold der skal medtages og fastslå, hvem der ejer rettighederne til beskyttede værker. De værker, hvor ophavsretten ikke ejes af biblioteket, skal frigives til inklusion på netværket. Nogle værker kan allerede være udgivet i elektronisk form, og en licens fra forlæggeren vil dermed være nødvendig for at give adgang via link.

· Etablere godkendelsesprocedurer og forhandle licenser efter behov. Hvis muligt inddrage juridiske vejledere.

· Overveje forhandling af adgang til eksisterende elektroniske værker gennem et konsortium. Bibliotekarer kan være i en stærkere position til forbedring af aftaler med forlæggere, hvis de samler information og viden og danner konsortier. Licensaftaler i konsortier anses af mange bibliotekarer som værende svaret på forlæggernes og andre rettighedsindehaveres magt. Det kan i visse lande være muligt at overtale regeringer til at finansiere sådanne konsortiumaftaler. Mange nationale grupper af konsortier har slået sig sammen for at dele information om licenser og fremstille en række principper omkring licensaftaler. Se ICOLC statement og IFLA Licensing Principles under Links – internationale.

· Forlæggere er ved at vænne sig til at handle med konsortier, men de er varsomme i forbindelse med forespørgsler på ”modellicenser”. Ikke desto mindre eksisterer sådanne modellicenser. Se LIB-LICENSE under Links – Internationale – og NESLI under Links– Storbritannien.

· Vær opmærksom på, at et af hovedproblemerne vil være at overvinde rettighedsindehaveres, oftest forlæggeres, modstand mod, at de trykte værker digitaliseres. De skal overbevises om, at deres værker ikke vil blive misbrugt eller brugt forkert, og at de ikke vil lide økonomiske tab. En forfatter eller en forlægger vil være utilbøjelig til at give carte blanche tilladelse til, at et værk bliver elektronisk tilgængeligt uden en garanti for, at værket ikke vil blive misbrugt eller sendt rundt i netværket, hvor (de frygter at) det kunne blive tilgængeligt i lande med utilstrækkelig ophavsretsbeskyttelse. Sådanne bekymringer skal derfor tages i betragtning, inden der overvejes anvendelse i netværk. Hvis brugerne f.eks. gives adgang til websiden via fjernopkobling, skal det overvejes nøje, hvordan denne adgang kontrolleres. Et godt eksempel er SCRAN. Se under Links – Storbritannien. Se også TECUP projektet under Links – Europa.

· Vær opmærksom på kontraktlige begrænsninger og bibliotekets erstatningsansvar. Kontrakter kan forbyde visse anvendelsesmåder. Ofte fastslår en kontrakt, at der kun må ske ikke-kommerciel kopiering foretaget af bibliotekets brugere. Hvis biblioteket indvilger i, at dette er rimeligt, skal det nøje overvejes, hvordan disse betingelser kan overholdes, og hvilke risici biblioteket løber ved manglende overholdelse. De, der arbejder i den kommercielle sektor, har måske ind imellem behov for adgang til bibliotekets netværk enten på biblioteket eller via fjernopkobling. Er der en nem måde at skelne mellem kommercielle og ikke-kommercielle anvendelsesformer?

· Ophavsretten på et biblioteks webside bør ideelt ejes direkte af biblioteket. Hvis siden udvikles af en anden person eller organisation, er det ekstremt vigtigt, at alle relevante godkendelser (overdragelse af eller licenser på ophavsretsbeskyttede værker) er skaffet fra udvikleren, inden siden går i luften. Biblioteket er dermed frit stillet til at udnytte deres ophavsret. Enhver digitaliseret bibliotekssamling vil også være en database, der er beskyttet af ophavsrets- og databaserettigheder og ejet af biblioteket. Dette er uden hensyn til rettighederne af indholdet, der er beskyttet for sig selv og eventuelt ejes af biblioteket. Se Europarådets Direktiv nr. 96/9/EC om Juridisk Beskyttelse af Databaser.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Biblioteksorganisationer bør løbende holde sig orienteret om international og national ophavsretslovgivning med henblik på at kunne drive lobbyvirksomhed om passende adgang til information for alle borgere og for at yde rådgivning om ’best practise’.

Europæiske bibliotekarer skal også være opmærksomme på andre emner og temaer, der er løst forbundet med copyright og ophavsret, og være forberedte på enhver vejledning (grønbøger) eller direktiv iværksat af EU. Der er stor sandsynlighed for effektivisering af arbejdet i foreninger, der repræsenterer ophavsretshaverne samt digitale systemer til styring af rettigheder (DRMS – digital rights management systems) og udnyttelse af informationer fra den offentlige sektor.

· Når copyright-begrænsninger bliver en hindring for deres tjenester, skal folkebiblioteker være forberedte på at indsamle beviser og rapportere resultaterne til deres nationale biblioteksforeninger og –institutioner. EU direktiver evalueres og kan (i teorien) ændres, hvis der er gode grunde til at gøre det.

· Initiativer, hvor bibliotekarer og rettighedsindehavere mødes om at finde løsninger på tilbagevendende stridspunkter, såsom ECUP og TECUP projekterne, bør fremmes. Se Links - Europa.

· Beslutningstagere i folkebiblioteker bør støtte og have kontakt med EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Association). EBLIDA blev oprettet i 1992 som en ikke-statslig, almennyttig paraplyorganisation, der repræsenterer biblioteker på europæisk plan med kampagner, som sikrer, at ophavsretslovgivning ikke får skadelig effekt på målene for et Europæisk Informationssamfund. EBLIDA har en veletableret Copyright Ekspertgruppe, der består af repræsentanter fra de fleste EU medlemslande.

LINKS

Internationale

ICOLC

Statement of Current Perspective and Preferred Practices for the Selection and Purchase of Electronic Information of the International Coalition of Library Consortia (ICOLC) (Redegørelse for Aktuelt Fremtidsperspektiv og Foretrukket Praksis for Udvælgelsen og Indkøbet af Elektroniske Informationer udgivet af den Internationale Sammenslutning af Biblioteks Konsortier (ICOLC)), 1998.

http://www.library.yale.edu/consortia/statement/html

IFLA

IFLA’s principper om licens er også nyttige.

http://www.ifla.org/V/ebpb/copy.htm

LIBLICENSE

Projektet, der er finansieret af det amerikanske Council on Library and Information Resources (CLIR - Råd for Biblioteks- og Informationsressourcer), blev startet i 1996 for at informere og uddanne medlemmer af forsyningskæden i, hvordan de effektivt forhandler kontrakter for elektroniske informationsressourcer. Websiden indeholder en modellicens, licens betingelser og –beskrivelser, licens initiativer for nationale websider og en mailing-liste.

LIBLICENSE

Coalition for Networked Information (CNI - Sammenslutning for Information i Netværk)

En amerikansk organisation, der støtter informationsteknologi i netværk til fremme for videnskabelig kommunikation og berigelse af intellektuel produktivitet. Omfatter et udkast til forhandling af kontrakter og licenser for information i netværk fra projektet Rights for Electronic Acces to and Delivery of Information (Rettigheder for Elektronisk Adgang til og Levering af Information).

http://www.cni.org/

World Intellectual Property Organisation (WIPO)

Generel information om alle aspekter af intellektuel ophavsret samt tekster fra og underskrivere af Bern og andre intellektuelle copyright-konventioner.

www.wipo.int

UNESCO

Information om copyright aktiviteter omfattende copyright konventioner og links til UNESCO-medlemmers ophavsretslovgivning.

http://www.unesco.org/culture/copyright

Europa

EU Copyright Direktiv

Direktiv 2001/29/EC fra Europaparlamentet og fra Europarådet af 22. maj 2001 om harmoniseringen af visse aspekter af copyright og relaterede rettigheder i informationssamfundet.

Se også enkeltheder og aktiviteter inden for lobbyvirksomhed på EBLIDA websiden.

European Copyright User Platform (ECUP – Europæisk Copyright Brugerplatform)

Copyright Brændpunkt – også TECUP (forsøgsvis implementering af ECUP strukturen). Tanken bag TECUP projektet var at analysere praktiske mekanismer for distribuering, arkivering og brug af elektroniske produkter fra forskellige typer af ejere af indhold og omfattende forskellige typer biblioteker.

http://www.eblida.org/ecup/

http://gdz.sub.uni-goettingen.de/tecup

TECUP Memorandum of Understanding 2001 (TECUP projektrapport D6.4) http://gdz.sub.uni-goettingen.de/tecup/mou.pdf.

Frankfurt Group Consensus Forum for akademisk og forskningsinformation er en opfølgning af TECUP projektet.

http://www.sub.uni-goettingen.de/frankfurtgroup/

Professor Thomas Dreier:

Towards Consensus on the Electronic Use of Publications in Libraries – strategy issues and recommendations (Mod Konsensus på den Elektroniske Anvendelse af Publikationer i Biblioteker – strategiske spørgsmål og anbefalinger). 2001 (TECUP projektrapport D6.6).

http://gdz.sub.uni-goettingen.de/tecup/towacons.pdf

Europarådet/EBLIDA

Retningslinier for bibliotekslovgivning og –politik i Europa.

http://culture.coe.fr/books/eng/ecubook%20r.3.htm

Emanuella Giavarra, Licensing Digital Resources: How to avoid the legal pitfalls (Licensaftaler for Digitale Ressourcer: Hvordan undgås de juridiske faldgruber), 2. udgave 2001.

http://www.eblida.org/ecup/publica/

Frankrig

Eksempel på aftale indgået med udgivere til fremme for udlån og brug af digitaliserede dokumenter på biblioteker.

http://www.addnb.org/fr/docs/convent2.htm

Eksempler på konkrete løsninger på udlån af licensbeskyttet materiale og samling af information omkring rettigheder og udlån:

http://www.addnb.org/fr/docs/pretlogi.htm

http://www.abf.asso.fr/dossiers/droitdepret/

http://www.addnb.org/fr/docs/borzeix.htm

Holland

FOBID

NBLC har også beskæftiget sig med tilgængelighed af avisudklip på CD-ROM samt produktion af CD-ROM om forfattere, kulturel uddannelse etc. Sammen med akademiske biblioteker under Fobid-paraplyen, en juridisk komite, analyseres og udarbejdes biblioteksvenlige kontrakter.

http://www.surfbureau.nl/fobid/home.html

Kranetenbank

Et resultat er tilgængeligheden til en database med kilder fra seks daglige aviser i folkebibliotekerne. Bibliotekscentre i provinserne kan også forhandle om tilgængelighed til IT-produkter på vegne af de lokale biblioteker, der er knyttet til deres netværk.

www.krantenbank.nl

NBLC

Eksempel på en komite til forhandling og indkøb af licenser og nyt medieindhold til nedsatte priser.

www.nblc.nl

Storbritannien

NESLI (National Electronic Site Licensing Initiative)

Et program til levering af en national elektronisk tidsskrifttjeneste til de højere uddannelser og forskningssamfundet i Storbritannien. NESLI opfordre til udbredt accept af en standard Model Site Licence fra forlæggerne.

http://www.nesli.ac.uk/

PA/JISC retningslinier

Resultatet af en aftale mellem Storbritanniens sektor for højere uddannelser og forlæggere om, hvad der er acceptabelt at kopiere elektronisk uden at skulle indhente godkendelse – fair dealing uses. NESLI.

http://www.ukoln.ac.uk/services/elib/papers/pa/clearance/study.doc

SCRAN (Scottish Cultural Resources Access Network)

Projekt, der skal skabe ”en multimedie ressourcedatabase i netværk til undervisning i og demonstration af menneskets historie og kulturelle frembringelser i Skotland”. Brugere skal være registrerede og acceptere strenge betingelser for brug.

http://www.scran.ac.uk

Sverige

Svenske arkiver

En afhandling, der skitserer EU Copyright Direktivets indvirkning på svenske arkiver, er tilgængelig på

www.dik.se

Tilbage til Indhold

HÅNDTERING AF JURIDISKE EMNER PÅ DET TEKNISKE OMRÅDE

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker en række vigtige juridiske emner: databeskyttelse og beskyttelse af private oplysninger, kryptering, elektronisk handel, autentificering og digital signatur, brug af filtreringssoftware og intellektuelle Ophavsrettigheder (IPR) i det omfang de berører metadata.

POLITISKE TEMAER

· Der er et udtalt behov for uddannelse og publicity på disse områder. Dette gælder i særlig grad nogle områder som f.eks. filtreringssoftware, hvor folkebiblioteker uvægerligt vil blive fanget i konflikter mellem de, der ønsker at censurere, og de, der ønsker, at informationer skal strømme frit, og i forbindelse med krypteringspolitik, hvor spændingerne mellem regeringer, der ønsker magten til at dekryptere kodede materialer, og de, der ønsker beskyttelse af private oplysninger er stærke. Disse områder er politiske, og biblioteker bliver nødt til at udvikle politikker, så de kan føre et stærkt forsvar for deres positioner.

· Der er en markedsniche for folkebibliotekerne: at blive ’betroet tredjepart’ på vegne af dem, der bruger krypterede kommunikationer.

· Udviklingen i elektronisk handel og digital signatur vil sandsynligvis snart påvirke folkebiblioteker, og der er behov for, at de kommer på højde med de tekniske og kommercielle implikationer af denne udvikling.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Der er kun fundet få initiativer, kodekser for praksis eller eksempler på ‘best practise’ i folkebibliotekssektoren i Europa. USA, Canada og Australien giver nogle forbilleder og nyttige retningslinier, men på grund af forskellene i juridiske traditioner og kultur skulle de rettes til, hvis de skulle være brugbare i en europæisk sammenhæng.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

· Der er behov for at uddanne bibliotekspersonale især inden for områderne databeskyttelse, krypteringsteknologi og -politik, autentificering og digitale signaturer, e-handels direktiver og implikationerne af disse, alternativer til filtreringssoftware og ophavsret i metadata.

· Der er behov for at påvirke regeringer til at sikre, at lovændringer tager højde for bibliotekernes behov.

· Der er behov for, at biblioteksledere bliver mere opmærksomme på de mange spørgsmål vedrørende ansvar, der kommer af brugeres og ansattes anvendelse af nye teknologier.

· Der er behov for at overveje muligheder på markedet, der kommer af disse udviklinger, især som betroet tredjepart.

· Der er behov for at udvikle standardkontrakter for fælles udviklingsarbejde, der omfatter skabelse af metadata.

· Folkebiblioteker bør udveksle eksempler på ‘best practise’ inden for alle disse områder med filtreringssoftware som første prioritet.

· Biblioteksskolers kurser bør dække alle de spørgsmål, der er omfattet af denne guideline.

· EBLIDA eller andre ansvarlige organisationer bør organisere konferencer og seminarer, offentliggøre eksempler på ‘best practise’ fra Europa og resten af verden samt stille en henvisnings- og opdateringstjeneste om nye udviklinger til rådighed.

· Folkebiblioteker, der udfører initiativer eller har udviklet kodekser for praksis bør i stor udstrækning dele dem med andre.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Europakommissionens politik

Databeskyttelse og beskyttelse af private oplysninger

Kryptering og autentificering

Filtreringssoftware

Ophavsret i metadata

POLITISKE TEMAER

Læseren bør notere sig, at der praktisk taget ikke er udgivet eksempler på ‘best practise’ eller politikker på disse områder trods den kendsgerning, at det er yderst vigtige spørgsmål. Dette berøres nærmere i slutningen af rapporten.

EU har vedtaget et stort antal direktiver, der er oprettet for at tilskynde udviklingen af informationssamfundet. EU har ydermere udgivet debatoplæg og arrangeret en række relevante konferencer og høringer.

Vigtigheden af EU initiativer kan ikke undervurderes. På mange måder er EU førende i verden med hensyn til udvikling af politisk styrede rammer for informationssamfundet, og mange af disse initiativer har betydning for folkebiblioteker.

Direktiv om E-Handel

E-Handel Direktivet 00/31/EC fastslår, at medlemslande skal sikre, at deres juridiske systemer tillader indgåelse af kontrakter ad elektronisk vej. Direktivet begrænser også Internetudbyderens ansvar under visse omstændigheder, hvor udbyderen optræder udelukkende som bærer og ikke har kontrol over indholdet af de meddelelser, der sendes.

Direktivet er anvendeligt i forbindelse med alle typer e-handel og er derfor relevant i alle de tilfælde, hvor folkebiblioteker udfører kommercielle aktiviteter elektronisk med tredjepart. Dette omfatter f.eks. tilvejebringelsen af tjenester til levering af elektroniske dokumenter samt kvitteringer for bestillinger af dokumenter og andre materialer via e-mail. Reglerne for Internetudbydere vil have betydning for de folkebiblioteker, der ’hoster’ deres egne websider. Viden om direktivet er ikke udbredt, selvom direktivet vil påvirke mange folkebiblioteker. Direktivet skulle implementeres i medlemslandene inden januar 2002. Mange medlemslande har allerede indført direktivet.

Politisk hovedtema – Regeringer er fast besluttede på at gennemføre yderligere lovgivning og initiativer til fremme af e-handel.

Direktiv om Elektroniske Signaturer

Direktivet for E-signaturer (Direktiv 1999/93/EC) trådte i kraft i januar 2000. Alle medlemslande skulle have implementeret direktivet senest 19. juli 2001. Formålet med dette direktiv er at fremme brugen af e-signaturer og at bidrage til deres juridiske anerkendelse. Direktivet udstikker visse minimumsstandarder for autentificering før e-signaturer skal optages i lovgivningen. Disse kræver, at signaturen er:

· entydigt knyttet til underskriveren,

· i stand til at identificere underskriveren,

· udført på en måde, så underskriveren kan fastholde egen kontrol, og

· knyttet til de data, den er relateret til, på en sådan måde, at det er muligt at spore enhver efterfølgende ændring af disse data.

I praksis kan dette kun opnås gennem brug af Public Key Cryptography. Der er for øjeblikket kun få folkebiblioteker, der benytter sådanne metoder. Det er derfor usandsynligt, at direktivet for elektroniske signaturer vil have nogen stor indvirkning på folkebiblioteker lige med det samme.

I direktivet har elektroniske signaturer samme juridiske gyldighed i alle medlemslandene som traditionelle håndskrevne underskrifter. Sikkerhed er fortsat den største frygt hos alle typer virksomheder, men eksperter har hævdet, at det er langt vanskeligere at forfalske en elektronisk signatur end en håndskreven underskrift. Se også skræddersyede tjenester.

Politisk hovedtema – Regeringer er fast besluttede på, at elektroniske signaturer skal have samme status som håndskrevne underskrifter.

Databeskyttelse

Det menes, hvad enten det er berettiget eller ej, at regeringer og mange organisationer i den private sektor på rutinemæssigt plan indsamler oplysninger om individer til formål, der strækker sig fra bona fide til lyssky. Mange af disse oplysninger samles let og ubesværet gennem elektroniske metoder. Lovgivning omkring databeskyttelse omhandler håndtering af alle informationer om individer. Denne informationshåndtering kan være i computeriseret eller anden form, f.eks. manuelle arkiveringssystemer, båndoptagelser, CCTV-optagelser og lignende.

Loven til databeskyttelse gælder information om individer, hvad enten det er totalt uskadelige oplysninger som f.eks. forfatterposter i bibliotekskataloger, moderat følsomme oplysninger som f.eks. adresser og telefonnumre, eller særligt følsomme oplysninger som f.eks. folks kriminelle, medicinske eller seksuelle baggrund. EU Databeskyttelses Direktivet gør følsomme personoplysninger til genstand for særligt strenge regler.

Databeskyttelseslovgivning kræver, at organisationer, der er i besiddelse af poster indeholdende personoplysninger om levende, identificerbare personer, registreres af myndighederne. Lovgivningen tillader også typisk individer, der indgår i sådanne databaser, retten til at vide, hvilke poster, der findes om dem, og hvad disse poster indeholder. Der vil være undtagelser, der tillader regeringens eller andre beslægtede instansers behandling af data i forbindelse med kriminalprævention, national sikkerhed, skatteopkrævning etc., uden at de skal informere den undersøgte person.

I modsætning til EU, der har vedtaget et direktiv (EU Direktiv 95/46/EC), der gennemtvinger databeskyttelse, er det bemærkelsesværdigt, at USA har begrænset beskyttelse på forbundsplan. EU direktivet kræver at:

· Brugere af data skal være registrerede, hvis de behandler personoplysninger.

· Individer har ret til at vide, hvilke data, der opbevares om dem, og til at se, hvilke oplysninger, der opbevares om deres person.

· Individer kan anlægge erstatningssag for skader forvoldt på grund af urigtige data.

· Databrugere skal rette sig efter visse generelle principper og kodekser for praksis.

· Der er undtagelser ved sager om national sikkerhed, kriminalprævention, etc.

· Der skal være etableret systemer, der forhindrer uautoriseret adgang, sletning eller ændring af poster.

· Databrugere skal anmode om tilladelse fra individet før håndtering af persondata.

· Individer kan under visse omstændigheder forlange, at data om dem slettes.

· Såvel manuelle systemer som computeriserede systemer er dækket.

· Individer har ret til at vide, hvem deres data er blevet videregivet til.

· Ingen beslutninger omkring individet må træffes udelukkende på baggrund af oplysninger, der er hentet fra arkiver med persondata.

EU direktivet burde have været indført i alle medlemslande senest 24. oktober 1998, men nogle lande har forsømt at gøre dette.

Direktivet forbyder overførsel af persondata til lande uden for EØO (Europæiske Økonomiske Område), der ikke har ”et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse”. Som et resultat af dette har EU direktivet lagt pres på ikke-EØO lande, for at disse skal indføre standarder til beskyttelse af private oplysninger på højde med de europæiske standarder. Dette gælder i særdeleshed USA, der så godt som ingen lovgivning har omkring databeskyttelse. Der opstår derfor to spørgsmål: hvad er ”overførsel”, og hvad betegner ”et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse”?

”Overførsel” betyder enten eksport af data eller at give tilladelse til, at folk i udlandet får adgang til dataene. Ved at lægge persondata ud på Internettet tillades folk uden for EØO adgang til disse data. Ledere, der rejser fra Storbritannien til lande uden for EØO eller virksomheders Intranet, der tillader adgang for brugere uden for EØO, er ligeså problematiske som mere indlysende former for overførsel.

Der er tre hovedfaktorer, der med sandsynlighed kan indikere, at der eksisterer et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse. De er som følger:

· Eksistensen af lovgivning om databeskyttelse.

· Rettigheder for individer til at få indsigt i poster om deres egen person, til at kræve berigtigelse og til at anlægge erstatningssag for skader forvoldt på grund af urigtige data.

· Eksistensen af en tilsynsførende instans.

Det er stadig uklart, hvor bredt eller smalt ’tilstrækkelig’ vil blive defineret ud over disse grundlæggende principper. Det er sandsynligt, at evaluering vil afhænge af de overførte datas særlige omstændigheder.

USA har for indeværende ikke lovgivning om databeskyttelse på forbundsplan. For at komme uden om dette problem, er tanken om ”sikre havne” i ikke-EØO lande (og især i USA) blevet udviklet. Disse består af firmaer, der forpligter sig til en række principper for beskyttelse af private oplysninger. Alle data, der overføres, opbevares i den sikre havn og må ikke overføres til andre i det pågældende land. Sikre havne overholder frivilligt et sæt principper for databeskyttelse, der er godkendt af EU, og indgår derefter kontrakter med datatilsynsførende i EU. Persondata kan ikke overgå til andre uden for disse sikre havne, uden at der implementeres og godkendes særlige beskyttelsesforanstaltninger.

På grund af disse problemer, bør folkebiblioteker være utroligt forsigtige med materiale, der lægges ud på Internettet.

Politisk hovedtema – uoverensstemmelsen mellem USA og EU betyder, at de biblioteker, der er repræsenteret på Internettet, skal være meget forsigtige med de personlige oplysninger, de lægger ud på Internettet.

Kryptering og autentificering

Da daglige transaktioner nu udføres elektronisk, er det nødvendigt, at folk har tillid til, at deres private overførsler ikke bliver opsnappet eller ændret på deres vej gennem globale netværk. Hvis folk ikke kan regne med fortrolighed og ægthed i elektroniske informationer, falder de muligvis tilbage til mere traditionelle metoder for kommunikation og udførsel af forretningstransaktioner. Informationssamfundets fulde potentiale opnås dermed ikke.

På denne baggrund har nye og kommende krypteringsteknikker udbredt interesse. Kryptering benyttes til at skjule eller verificere indholdet af elektroniske dokumenter og til at beskytte filer mod uautoriseret adgang, ændring og tyveri. Kryptering involverer kodning af en tekst, så denne tekst ikke kan læses, hvis den opsnappes. Det bruges, når mennesker har behov for, at informationer forbliver fortrolige. Kryptering kan dog også udnyttes til ulovlige formål. Dette perspektiv har drevet retshåndhævende instanser til at forlange restriktioner for ubrydelig kryptering. Forkæmpere for beskyttelse af private oplysninger og erhvervsmæssige interessegrupper modstår alle forsøg på at begrænse kryptering med det argument, at dette vil bringe individers privatsfære i fare og sætte udviklingen af informationssamfundet på spil. Se også skræddersyede tjenester.

Traditionelt har USA modsat sig eksporten af krypteringsprogrammer, og har presset på for at instanser på Forbundsniveau kan få adgang til nødvendige koder til dekryptering af overførsler. USA’s holdning til mellemmænds brug af kryptografi er blevet forstærket siden terrorangrebene i Washington og New York 11. september 2001.

Autentificering er den elektroniske bekræftelse på, at en person er den han/hun udgiver sig for at være. Autenticitet er bekræftelsen på, at den modtagne besked ikke er blevet forfalsket på nogen måde på dens vej fra afsender til modtager. Borgere af i dag har brug for at vide, at de kan involvere sig i elektroniske dispositioner med den samme grad af tillid, der er forbundet med papirbaserede dispositioner.

Public Key Cryptography, eller PKC, anvender to koder: en offentlig kode, der er udbredt tilgængelig og en anden fortrolig kode, der kun kendes af den person, applikation eller tjeneste, der ejer koderne. Den offentlige kode kan overføres ukrypteret via usikre linier, mens fortrolige koder skal holdes hemmelige. På denne måde forenkles distributionen af koder meget.

De væsentligste regeringssager, der opstår, er spørgsmål omkring regeringers ret til at kræve koder fra disses ejere til dekryptering af meddelelser, etableringen af betroede tredjeparter til håndtering af koder på vegne af tredjeparter, og deres juridiske rolle. Generel baggrund om krypteringsspørgsmål.

Autentificering involverer ikke nødvendigvis kryptografi. Det meget succesfulde ATHENS-system, der er udviklet i Storbritannien, er baseret på ID og password. Systemet står for at blive opgraderet til et nyt system i den nærmeste fremtid og kunne principielt anvendes af ethvert bibliotek.

Politisk hovedtema - det spændte forhold mellem regeringer og borgerretsforkæmpere over retten til at dekryptere meddelelser – hvad vil folkebibliotekernes standpunkt være?

Filtreringssoftware

Et vigtigt emne for folkebiblioteker er bekymring for, at brugere enten modtager eller sender materialer, der anses for upassende fra Internetopkoblede PC'ere. Bekymringen er hovedsagelig rettet mod pornografiske materialer, men andre materialer – som f.eks. racistiske materialer, voldelige billeder, opfordring til stofmisbrug, pro-terroristisk propaganda o.s.v. – har også givet anledning til nogen bekymring. EU har vedtaget en række hensigtserklæringer vedrørende beskyttelse af mindreårige og andre sårbare borgere mod de værste websider på Internettet. Der er mange måder at takle problemet på, men en, der har tiltrukket meget opmærksomhed, er brugen af filtreringssoftware. Sådanne programmer (og der er en række af disse på markedet) afviser forsøg på at vise eller hente websider, der indeholder anstødelige ord eller, i nogle tilfælde, billedtyper (baseret på antallet af hud-farvetoner).

En række biblioteker har installeret sådanne programmer i et forsøg på at takle det pres, der er på dem, for at forhindre brugere i at skaffe sig adgang til anstødelige materialer. Desværre har undersøgelser (nogle af dem finansieret af EU) vist, at alle nuværende programmer er for primitive, idet de afviser totalt uanstødelige websider på grund af tilfældig brug af visse ord i teksten, mens de ikke afviser mange anstødelige websider, der tilfældigvis ikke bruger de pågældende ord. Der har været et antal sager på verdensplan, såvel formelle retssager som uformelle beslutninger, vedrørende folkebibliotekernes ansvar i forhold til den Internetadgang, de stiller til rådighed. Bekymrede grupper eller enkeltpersoner har sagsøgt folkebiblioteket eller har gennemtrumfet handling, hvor folkebibliotekets tilbud om Internetadgang har resulteret i, at borgere har fået adgang til anstødeligt materiale. I nogle tilfælde er der gjort forsøg på at begrænse adgangen helt eller at indføre programmer, der filtrerer indholdet. Især The American Library Association (ALA) har energisk forsvaret amerikanske folkebiblioteker mod et sådant pres og har overvejende haft succes med denne indsats. Se også multimedier.

Folkebibliotekernes juridiske situation afhænger af de juridiske traditioner i det pågældende land og bibliotekarernes tilbøjelighed til at være stærke i afvisningen af forsøg på ekstern censur. EU udvikler politikker omkring sikker brug af Internettet, og det er vigtigt, at folkebiblioteker involverer sig i udviklingen og indførslen af sådanne politikker. Dette emne er særligt problematisk, og folkebiblioteker bør prøve at samarbejde med hinanden omkring udviklingen af politikker og arbejdsmetoder.

Politisk hovedtema – det spændte forhold mellem de, der ønsker at censurere, og de, der ønsker fri bevægelse i informationer. Folkebibliotekerne er i skydelinien.

IPR i metadata

Generelle temaer omkring IPR behandles i en anden guideline. Metadata er principielt beskyttet i EU under database- og/eller ophavsret. I databasedirektivet består en database af en systematisk samling af data eller andre materialer, der hver især er individuelt tilgængelige elektronisk eller på anden måde. Der er dermed ingen tvivl om, at enhver samling af metadata udgør en database. Den beskyttelse der ydes databasen afhænger af, om der er intellektuelt eller kreativt indhold i databasen.

Der er stærke argumenter for, at hvis en registerfører udnytter sin kunnen og ekspertise til at påføre et dokument metadata, bør disse metadata tags være beskyttet af copyright. Selv hvis retten skulle beslutte, at de ikke kan opnå en sådan beskyttelse på grund af de menneskelige eller finansielle investeringer i en sådan tagging, vil de uden tvivl være omfattet af databaserettigheder. Folkebiblioteker bør derfor respektere metadata på samme måde, som de respekterer andre ophavsretsbeskyttede værker, og bibliotekerne har ligeledes, hvis de har skabt deres egne metadata, ret til at anlægge sag, hvis tredjeparter kopierer betydelige dele af materialet uden tilladelse. Se metadata.

Ophavsret i metadata bliver især et vigtigt emne, når der er en form for fælles projekt omkring påføring af metadata til en samling af ressourcer. Hvis ikke spørgsmålet om ophavsret løses fra starten, er der risiko for alvorlige juridiske problemer, hvis f.eks. partnerne ønsker at afbryde samarbejdet i fremtiden, eller hvis der opstår mulighed for kommerciel udnyttelse af samlingen.

Politisk hovedtema – dette er et overset emne, men der er risiko for, at det kan skabe alvorlige problemer i fremtiden, hvis ikke spørgsmålet omkring rettigheder løses forud for fælles udviklingsprojekter.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

De væsentligste folkebiblioteksaktiviteter, der dækkes i denne guideline, er:

Databeskyttelse og beskyttelse af private oplysninger

Der rejses især spørgsmål i forbindelse med vedligeholdelse og brug af udlånsregistre på brugerniveau og sporing af lånernes brug af elektroniske ressourcer. Disse er ofte følsomme oplysninger, og der har været tilfælde, hvor politiet har søgt at skaffe oplysninger om særlige individers læsevaner fra de lokale folkebiblioteker. Andre problematiske områder omfatter videresalg af oplysninger om brugere til kommercielle organisationer. Mindre omstridte områder omfatter vedligeholdelsen af forfatterregistre i bibliotekskataloger og offentliggørelse af oplysninger om bibliotekspersonale på websider. Et moralkodeks eller kotymeregler for folkebibliotekspersonale bør udvikles for at vejlede personalet, hvis der opstår særlige problemer. Der er også behov for rådgivning om juridisk ansvar vedrørende beskyttelse af private oplysninger og databeskyttelse.

Kryptering

Folkebiblioteker er ikke på nuværende tidspunkt i nævneværdig grad involverede i overførsel eller modtagelse af meddelelser, der er krypterede. Men der er behov for, at folkebiblioteker kommer på højde med udviklingen på dette område, da der er en stigende sandsynlighed for, at bibliotekets finansielle forretninger, f.eks. ordrebøger, før eller siden vil blive udført via e-handel. Det er vigtigt at erkende, at lovgivningen kun giver en mindre ramme for reglementer omkring kryptering, og at det i sidste ende er op til biblioteket at anvende den bedst indarbejdede og mest sikre teknik, der findes.

Kryptering gælder for Business to Customer (B2C - Virksomhed til Kunde), Customer to Customer (C2C - Kunde til Kunde) og Business to Business (B2B - Virksomhed til Virksomhed) transaktioner, og der kan i fremtiden gælde andre regler for disse forskellige former for kommunikation. B2C er den vigtigste for folkebiblioteker, da spørgsmål først og fremmest rejses, når de kommunikerer elektronisk med deres brugere. Det er vigtigt at anerkende, at kryptering har væsentlige politiske overtoner, og at folkebiblioteker kan komme til at befinde sig i fortroppen, når det gælder argumenter til fordel for brug af kryptering. Europæiske folkebiblioteker har ikke på nuværende tidspunkt samme tradition for at drive politisk lobbyvirksomhed som the American Library Association har. Det kan være nødvendigt at ændre på dette i fremtiden. Se også skræddersyede tjenester.

Håndtering af ulovlige handlinger

Mange Internetbrugere er uvidende om ophavsrets- og anden relevant lovgivning eller handler i modstrid med dem. Det afhænger meget af den enkelte sag, men i almindelighed kan de ansvarshavende drages til ansvar, hvis de vidste eller havde begrundet mistanke om, at der foregik ulovlige aktiviteter.

Arbejdsgivere er generelt ansvarlige for ulovlige handlinger, der udføres af deres ansatte, selv hvis den ulovlige handling var uautoriseret. Biblioteker skal derfor også være opmærksomme på, hvad deres ansatte laver på Internettet. Dette gælder dog kun, hvis handlingen var af en type, som den ansatte kunne forventes at udføre i deres normale arbejdsrutiner. Hvis for eksempel den ansatte er berettiget til at udsende, og ofte udsender, e-mails på vegne af arbejdsgiveren, er det sandsynligt, at ansvaret for udsendelse af ulovlige e-mails vil blive placeret hos både den ansatte og biblioteket. På samme måde er det sandsynligt, at både den ansatte og arbejdsgiveren drages til ansvar, hvis den ansatte forventes at anvende software og bruger piratkopier på arbejdsgiverens PC. Da arbejdsgiveren (som regel) er både lettere at identificere og har flere penge til rådighed, er det sandsynligvis arbejdsgiveren, der bliver skydeskive for den forurettede part.

Biblioteker skal derfor sikre, at de har indført hensigtsmæssige arbejdsgange omkring uddannelse og undervisning. De skal også have en udtrykkelig virksomhedspolitik vedrørende ulovligt indhold sammen med sanktioner for brud på disse regler. En sådan politik bør f.eks. anføre, at brugere eller ansatte ikke må udsende eller hente ulovligt materiale. Personale og brugere bør gøres opmærksomme på, at de skal sikre, at al kommunikation kun bør sendes til de rette modtagere. De bør adviseres om de fremgangsmåder, de skal følge, hvis de modtager en ulovlig eller anstødelig meddelelse.

Alt dette indebærer også, at biblioteksledere skal handle hurtigt, hvis de modtager en formel klage over ulovligheder fra en tredjepart. De bør fastslå fakta hurtigt og søge juridisk rådgivning før en besvarelse udformes. Hvis det ser ud som om der på nogen måde er hold i beskyldningen, bør biblioteket omgående tage skridt til at bringe ulovlighederne til ophør, f.eks. ved at slette de anstødelige materialer og/eller udelukke visse ansatte eller brugere fra adgang til udstyr. Hvis sådanne skridt ikke tages, vil det øge bibliotekarens ansvar betydeligt. Alle beviser bør kopieres og opbevares på et sikkert sted.

EU e-handels direktiv angiver, at hvis en tjeneste til opbevaring af information fra tredjepart stilles til rådighed, skal medlemslandene sikre, at tjenesteudbyderen IKKE er ansvarlig for indholdet af den information, der opbevares på anmodning fra tredjeparten, under forudsætning af at:

· tjenesteudbyderen ikke har viden om den ulovlige aktivitet,

· tjenesteudbyderen ikke har alle oplysninger og enkeltheder til præcist at kunne identificere det ulovlige materiale, hvis tjenesteudbyderen modtager en klage over indholdet,

· tjenesteudbyderen, efter at have modtaget de nødvendige oplysninger, handler hurtigt i forhold til at fjerne de anstødelige informationer eller hindre adgangen til dem.

Autentificering og digitale signaturer

Det er tydeligt, at bibliotekarer nødvendigvis skal lære om kryptografi og dets implikationer. Kun få folkebiblioteker har på nuværende tidspunkt erfaring med brugen af kryptografi, men det er sandsynligt, at anvendelsen af det vil blive omfattende i løbet af de næste få år. Folkebibliotekarer skal identificere de væsentligste tekniske, ledelsesmæssige og juridiske spørgsmål forbundet med kryptografi. Folkebiblioteker nyder i høj grad befolkningens tillid og goodwill. Markedet åbner en klar mulighed for, at folkebiblioteker bliver betroede tredjeparter, der handler på vegne af organisationer ved at bevare koder intakte, såfremt nationale regeringer insisterer på, at PKI-koder skal deponeres hos en betroet tredjepart, før de kan anvendes. Dette er et sjældent tilfælde, hvor folkebiblioteker med fordel kan udnytte en markedsniche, der er opstået på grund af ændringer i regulativerne for IT-applikationer. Se også skræddersyede tjenester.

Autentificering er vigtig for folkebiblioteker, fordi mange udgivere af elektroniske materialer ikke vil give bibliotekerne licens på disse materialer uden sikkerhed for, at kun autentificerede brugere får adgang til dem. Udgivere af elektroniske materialer ser ud til at være tilfredse med den grad af autentificering, som ATHENS tilbyder, men de vil muligvis kræve højere standarder i fremtiden. Problemet er særlig stort for brugere, der ønsker adgang til folkebibliotekets materialer via fjernopkobling og derfor skal være fuldt ud autentificerede. En af grundene til at udgivere af elektroniske materialer p.t. er tilbageholdende med at tillade adgang for brugere via fjernopkobling er bekymring omkring autentificering, så høje standarder på dette område vil fremme udviklingen af omfattende digitale ressourcer på folkebiblioteker.

Filtreringssoftware

Selvom de fleste tilfælde af uenighed mellem folkebiblioteker og borgere over brug – eller manglende brug – af filtreringssoftware har fundet sted i USA, har der også været enkelte tilfælde i Europa. Det er vigtigt, at folkebiblioteker ikke kastes ud i en kortsigtet løsning for at tækkes et højrøstet mindretal. Der findes ikke for øjeblikket et filtreringsprogram, der kommer i nærheden af at yde den form for beskyttelse, som bekymrede borgere ønsker, uden at det også fjerner adgang til uskyldige materialer. Folkebiblioteker har under alle omstændigheder en pligt til at give fri adgang til de materialer, borgerne efterspørger, og de har traditionelt modstået krav om censur. Ud over anvendelse af filtreringssoftware er der en række tilgængelige strategier:

Retningslinier for acceptabel anvendelse: brugere kan udelukkes fra at bruge bibliotekets udstyr, hvis de ikke overholder reglerne. Se også skræddersyede tjenester.

Krav om at alle forældre underskriver en erklæring om, at de er klar over, at deres børn ved brug af bibliotekets udstyr kan få adgang til upassende materialer, og at de er indforstået med denne risiko. Hvis forældre nægter at underskrive denne erklæring, får deres børn ikke adgang til maskinerne. Brug af vurderingssystemer som det velkendte PICS system til evaluering af, hvad der gives adgang til. Advarsel til brugerne om, at deres brug af Internettet bliver overvåget, og at få dem til at acceptere dette (som krævet i lovgivningen om databeskyttelse).

Ophavsret i metadata – se også ressourcebeskrivelse

Hovedtemaet her er undervisning af bibliotekspersonale i lovgivningen om ophavsret og databaserettigheder, så de fuldt ud forstår deres rettigheder og ansvar ifølge disse love. Der er et særdeles vanskeligt problem forbundet med frembringelse af metadata i partnerskaber mellem flere biblioteker. Bestræbelser af denne type bliver stadigt mere almindelige og startes ofte uden en klar forståelse af implikationerne. Ejerskabet af en samling, der er udviklet i et fællesskab, ligger hos de forskellige institutioner, der indgår som partnere. Dette betyder, at intet bibliotek kan udnytte materialerne uden alle de andre partneres accept. I sådanne tilfælde er det bedst at udforme en partnerskabsaftale, inden samarbejdet startes. Dette er også et spørgsmål om uddannelse men i dette tilfælde af lederne af sådanne projekter.

Et andet vigtigt område er beskyttelse af rettighederne til metadata, som biblioteket har skabt. Afhængig af metadatasamlingens vigtighed og værdi kan dette kræve en aktiv politik omkring overvågning af Internettet. En række kommercielle tjenester tilbyder denne service til organisationer mod betaling. I de fleste tilfælde er det sandsynligt, at metadataene ikke er tilstrækkeligt værdifulde eller vigtige til at en sådan fremgangsmåde kan retfærdiggøres, men bibliotekerne skal så erkende, at de – ved at placere metadataene på et offentligt tilgængeligt medie – løber risikoen for, at tredjeparter udnytter bibliotekets metadata til egne formål.

Der har kun været arbejdet ganske lidt med udvikling af standardkontrakter til håndtering af ophavsret i metadata, selvom indledende undersøgelser til vurdering af problemet er undervejs. Bibliotekerne tilbydes derfor på nuværende tidspunkt ingen klare retningslinier på dette område. Se metadata.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Det står klart at disse problemer skal takles på flere forskellige måder. Disse kan sammenfattes som følger:

· Der er behov for at uddanne bibliotekspersonale især inden for områderne databeskyttelse, krypteringsteknologi og -politik, PKI til autentificering og digitale signaturer, e-handels direktiver og deres implikationer, alternativer til filtreringssoftware og ophavsret i metadata. Uddannelsen skal foregå både på et teknisk niveau, så personalet er orienteret om, hvad der er inden for mulighedernes rammer, på et social niveau, så personalet får viden om, hvad der er populært – og hvad der sandsynligvis bliver populært, og på et juridisk niveau omhandlende hvad der kan – og ikke kan – gøres, og hvad bibliotekspersonalets rettigheder og ansvar omfatter.

· Der er behov for at påvirke regeringer til at sikre, at lovændringer tager højde for bibliotekernes behov.

· Der er behov for, at biblioteksledere bliver mere opmærksomme på de mange ansvarsspørgsmål, der kommer af brugeres og ansattes anvendelse af nye teknologier.

· Der er behov for, at folkebibliotekarer fastholder opmærksomhed på alle initiativer, der er relevante i forhold til at beskytte mindreårige og andre sårbare borgere mod skadeligt indhold på Internettet. Disse initiativer kan bestå af nye programmer, ny lovgivning, nye kodekser for praksis og nye klassificeringssystemer.

· Der er behov for at overveje muligheder på markedet, der kommer af disse udviklinger, især som betroet tredjepart. Folkebiblioteker bør drage fordel af den store goodwill og den høje agtelse såvel regeringer som offentligheden har for dem.

· The American Library Association har udviklet nyttige retningslinier for filtreringssoftware og politikker, der kunne tilpasses til brug i europæiske folkebiblioteker.

· Der er behov for at udvikle standardkontrakter for fælles udviklingsarbejde, der omfatter skabelse af metadata.

· Der er behov for at indarbejde retningslinier for ‘best practise’ på mange af disse områder. Paul Sturges udvikler et sæt af sådanne retningslinier for folkebiblioteker på vegne af Europarådet. Disse retningslinier vil udgøre et udmærket udgangspunkt.

· Folkebiblioteker bør udveksle eksempler på ‘best practise’ inden for alle disse områder med filtreringssoftware som første prioritet.

· Biblioteksskolers kurser bør dække alle de spørgsmål, der er omfattet af denne guideline.

· EBLIDA eller andre ansvarlige organisationer bør fortsat organisere konferencer og seminarer inden for disse områder og offentliggøre eksempler på ‘best practise’ fra Europa og resten af verden. På denne måde vil folkebibliotekerne i EU følge den bedste praksis fra andre steder. Der er dog håb om, at mange af de mest innovative idéer vil komme fra EU, og at det vil være resten af verden, der kopierer EU frem for omvendt.

· EBLIDA eller andre ansvarlige organisationer bør fortsat stille en henvisnings- og opdateringstjeneste om nye udviklinger til rådighed.

Det er vigtigt at notere sig, at den tekniske og kommercielle udvikling sker utroligt hurtigt, og at disse tiltag derfor bør evalueres jævnligt.

Den bedste vej frem er, hvis EBLIDA eller individuelle biblioteksforeninger udvikler de nødvendige kodekser for praksis og/eller påvirker regeringer, hvor det er hensigtsmæssigt. På visse områder er der behov for forskning, og der bør rettes henvendelse til finansieringsinstitutioner, men på langt de fleste områder er det et spørgsmål om at udvikle og lære af bedste praksis. Undersøgelserne forud for denne afhandling viste, at folkebiblioteker praktisk taget ikke har udgivet noget omkring god praksis på disse områder. Det måske vigtigste budskab er derfor at opfordre folkebiblioteker, der deltager i initiativer eller har udviklet kodekser for praksis, til i udbredt grad at dele deres erfaringer med andre.

LINKS

Internationale

Electronic Privacy Information Center (EPIC) (Det Elektroniske Informationscenter for beskyttelse af private oplysninger)

Cryptography and Liberty 2000 (Kryptografi og Frihed 2000): En international undersøgelse af politikker om kryptografi 2000. En vurdering af nationale og internationale politikker om kryptografi fra et borgerretsperspektiv.

http://www2.epic.org/reports/crypto2000/

International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) (International Sammenslutning af Biblioteksforeninger og –Institutioner)

Redegørelse om biblioteker og intellektuel frihed. Redegørelse fra den internationale paraplyorganisation for biblioteksfaget, der fremsætter principper for intellektuel frihed. Trækker på FN’s Deklaration om Menneskerettigheder.

http://www.ifla.org/V/press/pr990326.htm

International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) (International Sammenslutning af Biblioteksforeninger og –Institutioner)

IFLA standpunkt om copyright i det digitale miljø. August 2000. En mere detaljeret redegørelse, der giver enkeltheder omkring IFLA’s standpunkt om copyright i det digitale miljø. Omfatter et sæt principper for vejledning.

http://www.ifla.org/V/press/copydig.htm

OECD

Retningslinier for beskyttelse af kunder i forbindelse med elektronisk handel. Et internationalt eksempel på vejledning, der er fremstillet i samarbejde mellem erhvervs- og kundegrupper. Benyttes som baggrund for visse nationale vejledninger (se ovenfor). Dokumentet er tilgængeligt som pdf-filer på mange forskellige sprog.

http://www.oecd.org

OECD’s Politik om beskyttelse af private oplysninger

I høj grad baseret på et erhvervsmæssigt perspektiv.

http://www.oecd.org/oecd/pages/document/displaywithoutnav/0,3376,EN-document-589-17-no-21-17091-0,00.htm

Cryptography policy: The Guidelines and the Issues (Politik om Kryptografi: Retningslinierne og temaerne)

En af de tidlige (1997) internationale politikker om kryptografi rettet mod globale organisationer. Anbefalede guidelines fra OECD, der kunne danne en nyttig basis for politikker.

http://www.epic.org/crypto/OECD/

UNCITRAL

UN Commission on International Trade Law (UNICTRAL) (FN Kommission om Internationale Handelslove)

Model til lovgivning om elektronisk handel med vejledning til lovbestemmelse. 1996. FN vejledning til lovgivning vedrørende e-handel. Interessant eksempel på en global politik for dette emne. Modellen er i sandhed et mønster på klarhed.

http://www.uncitral.org/english/texts/electcom/ml-ec.htm

Model Law on Electronic Signatures (Model til lovgivning om Digitale Signaturer). 2001

Som ovenfor, men denne gang vedrørende digitale signaturer.

http://www.kisa.or.kr/policy/sub3/data/pdf/PD_00_01_UNCITRAL.pdf

Europa

Europarådet

Retningslinier for offentlig adgang og ytringsfrihed i de netbårne informationer: Retningslinier for en europæisk kulturpolitik. Et af de vigtigste dokumenter under denne gruppe. Eksempler på international vejledning rettet mod institutioner som biblioteker, museer og arkiver.

http://www.coe.int/T/E/Cultural_Co-operation/Culture/Resources/Refernce_texts/Guidelines/freedom_expression.asp/;

Europarådet / EBLIDA

Retningslinier for bibliotekslovgivning og –politik i Europa. November 1998. Bidrag fra mange lande inklusiv Storbritannien, Frankrig, Ungarn, Holland og Norge. Fokus på ytringsfrihed, adgang og copyright.

http://www.coe.int/T/E/Cultural_Co-operation/Culture/Resources/Reference_texts/Guidelines/ecubook_R3.asp

INDECS (Interoperability of Data in E-Commerce Systems)

Sammenfattende slutrapport. August 2000. Et godt eksempel på projekt om metadata, finansieret af Europakommissionen. Rettet mod at åbne mulighed for udvikling af metadata på måder, der tillader automatiseret e-handel i intellektuel ejendom i netværksmiljøet.

http://www.indecs.org/project.htm#finalDocs

Total Library Management Concept (TOLIMAC) (Komplet Koncept for Biblioteksledelse)

Redigeret slutrapport. Et godt eksempel på aktuel forskning inden for sikre bibliotekssystemer. TOLIMAC var et EU-finansieret forskningsprojekt, der var rettet mod udvikling af et biblioteksledelsessystem, der muliggør sikker udveksling af elektronisk information gennem Internettet mellem biblioteksbrugere og informationsudbydere.

http://tolimac.ulb.ac.be/

Irland

Library Association of Ireland

Lovforslag om copyright og beslægtede rettigheder 1999. Ophavsretspolitisk redegørelse (nyeste version findes på websiden) omhandlende juridiske initiativer i Irland og EU.

http://www.libraryassociation.ie/policy/copyright.htm

Storbritannien

Library Association

Vejledning fra en faglig organisation, der skitserer temaerne omkring e-handel i forhold til biblioteker. Nyttig generel baggrund om emnet, men der gives ingen egentlig vejledning.

http://www.la-hq.org.uk/directory/prof_issues/ity2525.html

Library Association

Vejledende noter om brug af filtreringssoftware i biblioteker. Kort vejledning, der retter opmærksomhed mod bibliotekers pligter og ansvar i forhold til brug af filtreringssoftware. Dækker den juridiske situation i Storbritannien, diskretion, beskyttelse af private oplysninger, brugerundervisning, børn, bibliotekerne som arbejdsplads og ansvarsimplikationer i forbindelse med brug af filtreringssoftware.

http://www.la-hq.org.uk/directory/prof_issues/filter2.html

Library Association

Brug af filtreringssoftware i biblioteker. En kort politisk skitse af the Library Associations standpunkt omkring brugen af filtreringssoftware.

http://www.la-hq.org.uk/directory/prof_issues/filter.html

Library Association

Intellektuel frihed og censur, 1998. En almen redegørelse om bibliotekarers selvstændighed i beslutninger omkring indsamling af og adgang til informationer i bibliotekstjenesten. Nyttig som en oversigt over Storbritanniens erklæringer om dette emne.

http://www.la-hq.org.uk/directory/prof_issues/ifac.html

Library Association Copyright Alliance (LACA)
LACAs standpunkt vedrørende copyright i det digitale miljø. Den britiske hovedinstans for lobbyarbejde til fordel for biblioteks-, informations- og arkivfagene og deres brugere for retfærdig praksis omkring copyright. Trækker i stor udstrækning på IFLA erklæringen om copyright i det digitale miljø.

http://www.cilip.org.uk/committees/laca/laca.html

National Consumer Council (Nationalt Forbrugerråd)

Beskytter personlige oplysninger – retningslinier for indsamling og brug af folks personlige oplysninger. Juni 2001. Vejledning fremstillet af en britisk forbrugergruppe rettet mod alle, der ”indsamler, bearbejder og anvender” personoplysninger – fra erhverv til ministerier til markedsføringsorganisationer. Læseværdig og nyttig.

http://www.ncc.org.uk/pubs/personal_privacy.htm

National Library of Wales

Politik om Databeskyttelse. En detaljeret og velovervejet politik om databeskyttelse for dette lille nationale bibliotek. Politikken er rettet mod overholdelse af den britiske Databeskyttelses Lov 1998. Dette ville være en god model for mange typer af biblioteker.

http://www.llgc.org.uk/gwyb/dpa/dp_policy.pdf

Office of the e-Envoy

Digital forvaltning: Autentificeringsramme. December 2000. Som en del af den britiske Regeringsstrategi om Informationsalderen opstiller dette dokument en ramme for autentificering af elektroniske transaktioner med udbydere af tjenester i den offentlige sektor.

http://www.e-envoy.gov.uk/publications/frameworks/authentication/authentication.htm

Tribe, A.

UKOLN præsentation: Folkebibliotekers websider og Databeskyttelses Loven 1998. En præsentation vedrørende spørgsmål omkring ‘best practise’, som folkebibliotekernes webredaktører skal tage med i betragtning for at sikre overholdelse af lovgivningen på dette område.

http://www.ukoln.ac.uk/public/events/managing/tribe/plwmw2000/

University of Leicester, University Library (Leicester Universitetsbibliotek)

Redegørelse om databeskyttelse. 20. februar 2001. Et eksempel på et akademisk biblioteks tilgang til databeskyttelse under hensyn til den britiske Databeskyttelses Lov 1998. Temmelig kort, men et godt udgangspunkt for en model.

http://www.le.ac.uk/li/libservices/dataprot.html

Tilbage til Indhold

AFSNIT 3 – TEKNISKE GUIDELINES

DIGITALISERING

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker områder relateret til udviklingen inden for digitalisering: Regeringspolitiske initiativer, planlægning, ophavsret, filformater, hardware og software, ressourcebeskrivelse, billedbeskyttelse, workflow, omkostninger, personale, leveringssystemer, evaluering, OCR-scanningsmetoder.

POLITISKE TEMAER

Digitaliseringen af ’traditionelle’ materialer – trykte materialer, billeder etc. – er en proces til støtte af indsatsen på tværs af Europa til fastholdelse og skabelse af digital kulturarv og er dermed et yderst vigtigt bidrag til eEuropa. Biblioteker arbejder i stigende grad sammen med andre ’hukommelsesinstitutioner’ som museer og gallerier i udviklingen af digitaliserede materialer og for at gøre disse materialer bredt tilgængelige for deres kundekredse. Alle befolkningsgrupper kan drage fordel af dette. Udviklingen af digitaliseringsprogrammer giver folkebibliotekerne mulighed for at inddrage borgere, der måske ikke tidligere har benyttet bibliotekernes tjenester, og giver i særdeleshed bibliotekerne mulighed for at opfordre borgere til at blive aktive og rutinerede deltagere i udnyttelsen af de muligheder den digitale verden, vi i dag lever i, tilbyder. Det kan siges, at ejerskab af indhold og evnerne til at skabe nyt indhold er nøglen til fremgang i denne nye verden.

På grund af digitaliseringens kompleksitet, volumen (d.v.s. en tjeneste, der bruges af mange mennesker) og bæredygtighed (langsigtet levedygtighed og dermed udbytte af investering) bliver det mere og mere tydeligt, at det i fremtiden vil være nødvendigt at udvikle og lede offentlige informationstjenester i netværk – som minimum på nationalt plan. Planlægningen af sådanne tjenester er veludviklet i visse lande (f.eks. Danmark og Storbritannien). Det er dog vigtigt at sikre, at folkebiblioteker spiller en stor rolle i denne udvikling; deres digitaliserede samlinger vil blive yderst vigtige bidrag til den nationale digitale rigdom.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Processen omkring digitalisering er ved første øjekast enkel, da en billig PC og scanner sammen med standard software kan bruges til at skabe en digital kopi af enhver kulturfrembringelse, der kan læses af mennesker. Men når spørgsmål som kvalitet af det færdige billede, formatet billedet gemmes i, dets beskrivelse, dets tilsigtede brug og dets bevarelse tages med i overvejelserne, bliver processen meget mere kompleks. Den basale fremgangsmådes enkelthed kan forlede beslutningstagere og uerfarne fagfolk til en falsk tro på, at et digitaliseringsprogram vil være ligetil og billigt. Det er ingen af delene. Frem for alt skal et digitaliseringsprogram være ordentligt planlagt og dygtigt ledet fra start til slut.

Leveringen af digitale materialer til slutbrugerne kan være relativt ligetil, da udviklingen af Internettet og World Wide Web har bibragt den nødvendige infrastruktur, software og standarder. Igen har den relativt lette adgang til Internettet dog maskeret nogle af de bagvedliggende vanskeligheder. Hvis f.eks. billeder ikke bare skal foræres væk, er der behov for kompleks software og komplekse arbejdsgange til inddrivelse af betaling og til sikring mod overtrædelse af ophavsretslovgivningen. Organiseringen af samlingen bliver, når der skabes et stort antal billeder, ydermere et springende punkt – på samme måde som et bibliotek må sikre at bøgerne på dets hylder står i en eller anden form for orden, skal også de digitaliserede billeder ordnes i kategorier og beskrives systematisk i standard terminologi, for at gøre det muligt for brugerne at finde de enkelte billeder.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Fremtidige indsatsområder vedrørende digitalisering i folkebiblioteker vil i stor grad være afhængigt af, hvilke beslutninger, der træffes i forhold til de politiske temaer. Samarbejde bør i særdeleshed resultere i en mere vidtgående indførsel af standarder, der vil gøre samsøgninger mellem samlinger muligt. Den ideelle situation vil være, at slutbrugeren kan søge efter ethvert digitaliseret billede og se, downloade og bruge dette billede uden at være vidende om, hvor samlingen er fysisk placeret, og uden at være nødt til at foretage ændringer på hans/hendes PC. Dette forudsætter ikke blot indførsel af tekniske standarder men også enighed omkring rettighedsspørgsmål.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Regeringspolitiske initiativer

POLITISKE TEMAER

Digitaliseringen af ’traditionelle’ materialer – trykte materialer, billeder etc. – er en støttende proces i forhold til indsatsen på tværs af Europa til fastholdelse og skabelse af digital kulturarv. I denne guideline er vægten lagt på digitalisering af billeder (inklusiv billeder af tekst), men størstedelen af indholdet er også gældende for andre digitaliserede objekter (f.eks. lydfiler).

Regeringspolitiske Initiativer

Der er i Europa enighed om, at digitalisering giver strategiske muligheder, og at denne udvikling bør tilstræbes videreført. Europakommissionen har erklæret, at den vil handle som koordinator for denne vigtige aktivitet. Den har f.eks. udtalt at: ’Digitalisering er et essentielt første skridt på vejen til udvikling af digitalt indhold, der kan understøtte et fuldt ud digitalt Europa. Det er en umådelig vigtig aktivitet til bevaring af Europas samlede kulturelle arv, der giver borgerne forbedret adgang til denne kulturarv, til øget uddannelse og turisme og til udviklingen af e-Indholdsindustrier.’ Digitaliserings afgørende rolle blev anerkendt i eEuropa 2002 handlingsplanen, der blev underskrevet af EU medlemslandene på Europarådets møde i Feira i juni 2000. Denne handlingsplan placerer digitalisering centralt i forhold til fuldførelse af eEuropa konceptet. Der en særlig række af initiativer omkring digitalt indhold.

Et møde i Lund, Sverige i april 2001 var en hovedbegivenhed. Her blev det aftalt, at koordination af nationale initiativer var både ønskeligt og nødvendigt. Det blev erklæret at ’digitalisering er en hovedmekaniske til udnyttelse af Europas unikke kulturarv og til støtte af kulturel forskellighed, uddannelse og udvikling af indholdsindustrier. Selvom medlemslandene investerede i at sikre adgang til deres kulturelle arv er der stadig mange forhindringer før der kan opnås kort- og langsigtet succes for disse initiativer. Disse forhindringer omfatter forskelligheden i tiltag til digitalisering, de risici, der er forbundet med brugen af uhensigtsmæssige teknologier og utilstrækkelige standarder, de udfordringer som langsigtet bevaring og adgang til digitale objekter frembyder, manglende overensstemmelse i tilgangen til ophavsretsbelagte medier (IPR) samt den manglende synergi mellem kulturelle og nye teknologiske programmer.

På mødet i Lund blev det konkluderet, at disse forhindringer kunne løses, og målene i eEuropa handlingsplanen kunne fremmes, hvis medlemslandene ville:

· oprette et permanent forum for koordination

· støtte udviklingen af en europæisk holdning til politikker og programmer

· udvikle mekanismer til fremme for god praksis og ensartethed i praksis og kompetenceudvikling

· samarbejde om at gøre Europas digitaliserede kulturelle og videnskabelige arv synlig og tilgængelig.

De principper, der opnåedes enighed om i Lund, og andre baggrundsdokumenter er tilgængelige på CORDIS, Europakommissionens officielle webside. Nationale websider med supplerende ressourcer er også tilgængelige, f.eks. på Folkets Netværk (The People’s Network).

Vigtige punkter, der bør fremhæves:

· Der er en fælles interesse for digitalisering blandt alle typer af hukommelsesinstitutioner (biblioteker, museer, arkiver, gallerier, rigsarkiver etc.).

· Digitalisering bør udgøre en vigtig facet i planlægningen af nationale og internationale informationsinfrastrukturer.

· Folkebiblioteker skal være forsigtige med ikke at overtræde ophavsrettigheder ved at digitalisere materialer, som de ikke ejer rettighederne til, men de vil samtidig have behov for at beskytte deres investeringer. Se copyright.

· Pligtafleveringen af digitaliserede materialer skal nødvendigvis tages op.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Leveringen af digitale materialer kan være relativt ligetil, da udviklingen af Internettet og World Wide Web har bibragt den nødvendige infrastruktur, software og standarder. Igen har den relativt lette adgang til Internettet dog maskeret nogle af de bagvedliggende vanskeligheder. Hvis f.eks. billeder ikke bare skal foræres væk, er der behov for kompleks software og komplekse arbejdsgange til inddrivelse af betaling og til sikring mod overtrædelse af ophavsretslovgivningen.

Det er vigtigt at indse, at digitalisering ofte opfattes udelukkende som skabelse af digitale billeder af originaler. Mere komplekse processer, der søger at fastholde meningen af teksten (eller billedet eller andet) – som f.eks. OCR-scanning (Optical Character Recognition)– kan også anvendes, og de gennemgås kort nedenfor.

Planlægning

Det er først og fremmest nødvendigt at gøre det klart, hvorfor digitalisering anses for hensigtsmæssig, de nøjagtige udvælgelseskriterier, og hvilken målgruppe materialet henvender sig til. Det er værd at notere sig, at selvom ingen af disse spørgsmål er af teknisk karakter, er de alle essentielle for at opnå succes med projektet. De fører til en beslutning om, hvad der bør digitaliseres. Se også forskelligartet kulturelt indhold.

Et eksempel på udvælgelseskriterier i forbindelse med digitalisering er University of California Selection criteria for digitisation. Lee (se nedenfor) opsumerer de nødvendige spørgsmål og foreslår brugen af en ’beslutningsmatrix’. Colets ’Planning an Imaging Project’ vil også være nyttig.

Projektets rammer bør overvejes nøje – det er let at undervurdere den nødvendige indsats til digitalisering af traditionelle materialer, og det er næsten uundgåeligt, at kun dele af de fleste samlinger kan håndteres. Omkostninger, personale og andre spørgsmål (se nedenfor) vil påvirke disse beslutninger.

Ophavsrettigheder se også copyright

Der er to sider af dette område:

· Har biblioteket rettighederne til at lave digitale kopier? Hvis det er nødvendigt først at sikre rettighederne til materialet, bliver det uvægerligt en langtrukken og formentlig omkostningstung proces.

· Hvilke rettigheder har biblioteket i sinde at pålægge de digitaliserede billeder? Vil alle billeder blive gjort frit tilgængelige, eller vil billedindekser (thumbnails) blive vist på Internettet, hvorefter kopier i en højere opløsning vil blive pålagt betaling?

Filformater

Produktet af en digitaliseringsproces er et billede eller en anden type informationsobjekt i digitalt format. Men der er mange forskellige formater i brug, og valg af format skal overvejes omhyggeligt. Husk på at det er normalt at have både en matrix og udleveringskopier, og det er ofte hensigtsmæssigt, at matrixen og kopierne er i forskellige formater. Almindelige formater til brug for digitaliseringsprojekter omfatter TIFF (til matrixer i høj kvalitet) og JPEG eller GIF (til udleveringskopier), men husk at der er forskellige versioner af alle formater. De følgende kriterier skal overvejes (baseret på C.W. Brown og B.J. Sheperd ’Graphics File Formats, Reference and Guide’. Greenwich, Connecticut, USA: Prentice Hall, 1995, som beskrevet i Franziska Frey ’File Formats for Digital Masters’ i det amerikanske Guides to Quality in Visual Resource Imaging serien).

Selvom der er mange tilgængelige formater, er det sandsynligt, at det faktiske udvalg er temmelig begrænset. Det anbefales at søge idéer fra andre projekter og at opsøge ekspertrådgivning.

Hardware og software til digitalisering

Valgene i forbindelse med hardware er i store træk:

· Scannere. Det bør observeres, at almindelige flat bed scannere sandsynligvis ikke er hensigtsmæssige i forbindelse med store opgaver og kan afstedkomme betydelig skade. Hvis det er muligt at dele originalerne i separate sider, vil en arkføder være en fordel, da den kan gøre processen hurtigere og forbedre præcisionen. Der findes specielle scannere til digitalisering af dias og microfiche/-film. Don Williams har skrevet en vejledning til udvælgelse af scanner i det amerikanske Guides to Quality in Visual Resource Imaging serien.

· Digitale kameraer. Hvis en bog ikke kan åbnes helt, eller hvis materialet er skrøbeligt, er et kamera meget mere hensigtsmæssigt end en scanner, idet fysisk kontakt mellem udstyret og det originale objekt undgås. Det vil være nødvendigt at bygge eller indkøbe et specielt bogstativ (book cradle) og skaffe passende belysning, der ikke udvikler varme.

For ikke-visuelle medier f.eks. lydoptagelser findes der udstyr, der kan lave digitale produkter fra analoge medier.

Den software, der bruges i digitaliseringsprocessen, skal udvælges med tilsvarende omhu. Der er tre processer at tage hensyn til: fastholdelse, bearbejdning og levering – sidstnævnte omtales separat nedenfor. Software til fastholdelse af billeder købes ofte sammen med det fysiske udstyr, hvilket kan være en god løsning. Det skal understøtte almindelige standarder (f.eks. TWAIN) og bør indeholde grundlæggende funktioner til behandling af data som f.eks. forhåndsvisning – dette muliggør justeringer inden selve scanningen. Det valgte filformat skal, naturligvis, understøttes af den valgte software. Software til billedbehandling kan variere fra det simple til det raffinerede afhængig af den påtænkte anvendelse. I den ene ende af spektret vil et projekt måske vælge ikke at bearbejde de fastholdte billeder overhovedet. Mens et andet projekt måske vælger at ’rense’ billederne for at fjerne ridser eller pletter, der findes på originalen, og for at justere farvebalance o.s.v. manuelt.

Valget af hensigtsmæssig hardware og software vil være bestemt af en række andre overvejelser inklusiv omkostninger ved indkøb og vedligeholdelse, brugervenlighed (behov for særlig undervisning), krav til mængden af behandlede materialer, tilpasningsevne og udvidelsesmuligheder, formåen (kvalitet og valg af færdigt produkt), overholdelse af standarder, driftssikkerhed m.m.

Ressourcebeskrivelse

Det er af fundamental vigtighed, at de digitaliserede materialer bliver ordentligt katalogiserede og tilhørende metadata gjort tilgængelige. Bibliotekarer skal være opmærksomme på traditioner for katalogisering inden for andre faglige retninger (f.eks. arkivarers brug af kodede arkivbeskrivelser - EAD) såvel som nye tiltag omkring metadata inden for det elektroniske miljø (især Dublin Core). Lee behandler disse spørgsmål omhyggeligt, og der findes vejledning i det britiske ’Technical Standards and Guidelines’ (NOF-Digitise). Se også ressourcebeskrivelse. Udover beskrivende metadata kan det være nødvendigt at udvikle eller indføre skemaer for sprog, geografisk placering, rettigheder, evalueringer, version og uddannelsesmæssigt niveau.

Billedbeskyttelse

Der er to hovedspørgsmål, der skal overvejes under denne overskrift:

· Beskyttelsen af billeder på langt sigt, eller digital bevaring. Der er en rigdom af tilgængelig vejledning om dette emne. Et udgangspunkt kan være Europakommissionens notat om Bevaring og Adgang.

· Beskyttelsen af rettigheder til billeder f.eks. for at forebygge uautoriseret brug. Der findes mange forskellige teknikker såsom vandmærker og kryptering. En række kommercielle systemer er tilgængelige til dette formål, f.eks. Digimarc, og der findes også en forklaring af teknologien.

Se også copyright.

Workflow

Internt eller udlicitering?

Det mest grundlæggende spørgsmål vedrørende workflow er, om projektet skal drives internt, eller om det skal udliciteres. Lokale omstændigheder kan meget vel afgøre handlingsforløbet, men følgende overvejelser gør sig gældende.

Fordele ved intern drift:

· Fuld kontrol over materialer og bearbejdning

· Materialer udsættes ikke for risiko ved transport

· Hurtig vurdering af produktkvalitet

· Hurtige formative tilbagemeldinger omkring evaluering (se nedenfor)

· Kan være billigere, men det er vanskeligt at udregne præcise omkostninger

· Eget personale udvikler ekspertise

· Ejerskab af hardware og software

· Ingen kontraktlige forpligtelser overfor en tredjepart, hvis der opstår vanskeligheder.

Fordele ved udlicitering:

· Detaljer i styringen af processen er leverandørens ansvar

· Ingen krav om hardware, software eller indretning internt (udover hvad der kræves for at udstille billederne)

· Trækker på leverandørens erfaring og ekspertise

· Ingen indføringstid for personaleoplæring

· Tydelige omkostninger fra starten

· Der vil blive anvendt tidssvarende hardware og software.

En omfattende vejledning er tilgængelig, hvis det besluttes at undersøge mulighederne for udlicitering: ’Document Management Guide and Directory’: en omfattende vejledning til dokumenthåndtering og omfattende oversigt over produkter og tjenester til billed- og dokumentbehandling, 11. udgave, 2000. ISBN 0-9537954-0-3, ISSN 1366-6584.

Generelt Workflow

Workflowet for enhver digitaliseringsproces skal planlægges omhyggeligt. Lee behandler dette emne indgående.

Omkostninger

Det er umuligt at give et generelt overslag vedrørende omkostninger, da de involverede faktorer er mange og mangeartede. Gould og Ebdon udregnede ud fra deres verdensomspændende undersøgelse i 1999 at de gennemsnitlige omkostninger for digitalisering pr. side var US$ 7,72 (spændende fra US$ 0,12 til US$ 15), US$ 70,66 pr. bog (spændende fra US$ 28 til US$ 154) og US$ 14 pr. tidsskrift (spændende fra US$ 14 til US$ 14). En afhandling om omkostningsberegning af S. Tanner og J. Lomax-Smith giver nyttig rådgivning.

Personale

Nogle biblioteker er så heldige at have kvalificeret personale, men for mange er færdigheder inden for digitalisering noget, der skal læres.

Leveringssystemer

Det mest almindelige leveringssystem, der anvendes i dag, er Internettet (World Wide Web). Biblioteker kan have egne websider liggende på en server, websiderne kan gøres tilgængelige via lokale institutioner eller biblioteket kan benytte en tjeneste fra tredjepart. Det er normalt bedst at opbevare billeder i en database. En specialpakke kan være den bedste løsning i forbindelse med større samlinger, eller hvis metadataene eller andre krav er meget komplekse. (Se for eksempel inVisage fra iBase, der nu markedsføres af leverandøren af bibliotekssystemer, Talis).

Evaluering

Vurderingen af billedkvalitet (og tilsvarende for ikke-visuelle medier) er også et højst komplekst område, der kræver ekspertbistand. Det anbefales at konsultere en ekspert som f.eks. Franziska Freys ’Measuring Quality of Digital Masters’ i det amerikanske Guides to Quality in Visual Resource Imaging serien.

OCR-scanning – Optical Character Recognition

OCR har været anvendt af mange biblioteker til digitalisering af katalogfortegnelser og grundlæggende indhold. Moderne software er i stand til at ”overføre” korrekt selv fra en dårlig original, selvom det normalt stadig er nødvendigt, at mennesker checker den færdige tekst. Det er klart, at hvis det er nødvendigt at bevare layout – f.eks. forholdet mellem forskellige tekststykker eller tekst i tabeller – tilføjes et ekstra niveau af kompleksitet til opgaven. Blandt typiske OCR-pakker, der kan benyttes af biblioteker, er Scansofts OmniPage Pro og ExperVisions TypeReader Pro.

Niveauet for digitalisering inden for folkebiblioteker varierer meget. Nogle har kørt, og kører fortsat, højst komplekse digitaliseringsprogrammer. Andre har ingen erfaring på dette område. Der er derfor store muligheder for at dele ekspertise og god praksis.

Folkebiblioteker har været involveret i debatter på europæisk niveau og har deltaget i politiske workshops og konferencer. De fleste finansierede aktiviteter er foregået gennem DGXIII og programmerne omkring kulturarv. Hvor fokus har været på andre områder (f.eks. uddannelse), er der færre eksempler på tværeuropæisk engagement fra bibliotekernes side.

Der har været utroligt mange aktiviteter inden for digitalisering på verdensplan. Amerikanske biblioteker er meget aktive (se Links).

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Fremtidige indsatsområder vedrørende digitalisering i folkebiblioteker vil i stor grad være afhængigt af, hvilke beslutninger, der træffes i forhold til de politiske temaer (se ovenfor). Samarbejde bør i særdeleshed resultere i en mere vidtgående indførsel af standarder, der vil gøre samsøgninger mellem samlinger muligt. Den ideelle situation vil være, at slutbrugeren kan søge efter ethvert digitaliseret billede og se, downloade og bruge dette billede uden at være vidende om, hvor samlingen er baseret, og uden at være nødt til at foretage ændringer på sin PC. Dette forudsætter ikke blot indførsel af tekniske standarder men også enighed omkring rettighedsspørgsmål.

Teknisk udvikling på dette område vil sandsynligvis samle sig omkring (a) stadig mere avancerede scannere og digitale kameraer, med faldende realpriser, og (b) international aftale om standarder (som beskrevet andetsteds i dette dokument) for at muliggøre samsøgninger.

Organisationsmæssige spørgsmål kan omfatte udviklingen af formelle arkiver (der kan centreres omkring folkebiblioteket – ’lokalsamfundets arkiv’) og, i forbindelse med det, samarbejde om bevaring af digitale objekter. (Digital Preservation Coalition er et eksempel på denne tilgang). Der er endnu ingen aftale om hensigtsmæssige ’permanente’ medier til langsigtet bevaring, men dette forventes løst inden for en overskuelig fremtid.

LINKS

Internationale

UNESCO Memory of the World (Verdens Hukommelse) programmet

http://www.unesco.org/webworld/mdm/index_2.html

UNESCO Memory of the World (Verdens Hukommelse) programmet

Storage of and Access to Data: The Solution for the Compound Document (Opbevaring af og Adgang til Data: Løsningen for det Sammensatte Dokument)

http://www.unesco.org/webworld/mdm/czech_digitization/doc/intro.htm

Bibliotheca Universalis

Dette initiativ, der er et pilotprojekt omkring globale informationssamfund under G-7, har lavet en oversigt over større nationale digitaliseringsprojekter.

http://www.kb.nl/gabriel/bibliotheca-universalis/digit.htm

IFLA

Har været aktiv gennem såvel dets Bevaring og Konservering (PAC) som dets Universel Tilgængelighed til Publikationer (UAP) programmer.

Nationale grundundersøgelser

Som følge af den aftale, der blev indgået i Lund (se ovenfor), forbereder EU medlemslandene hver især oversigter over nationale og regionale politikker og programmer om digitalisering af kulturelt og videnskabeligt indhold.

Eksempler fra medlemslandene

Danmark

Danske Billeder

En samling af gamle fotografier fra Danmark.

http://www.danskebilleder.dk

Frankrig

Lyon

Lyon folkebiblioteks digitaliseringsprojekter og en beskrivelse af, hvordan de blev udført.

http://www.addnb.org/fr/docs/numlyon.htm

Milepæle og opgaver for digitaliseringsprojekter i biblioteker, på fransk:

http://www.addnb.org/fr/docs/numproj.htm

http://www.culture.gouv.fr/culture/mrt/numerisation/fr/f_04.htm

http://www.culture.fr/culture/mrt/numerisation/fr/dll/index.htm

Storbritannien

Going Digital. issues in digitisation for public libraries (Kom i gang med Digitalisering: spørgsmål omkring digitalisering i folkebiblioteker)

http://www.ukoln.ac.uk/public/earl/issuepapers/digitisation.htm

Gould, Sara og Ebdon, Richard

’IFLA/UNESCO Survey on Digitisation and Preservation’ (’IFLA/UNESCO Undersøgelse om Digitalisering og Bevaring’).

http://www.unesco.org/webworld/mdm/survey_index_en.html

Lee, Stuart D.

’Digital Imaging: a practical handbook’ (’Digitale Billeder: en praktisk håndbog’) London: Library Association Publishing, 2000. ISBN 1-85604-353-3.

Leeds

Lokalhistorisk samling af fotografier.

http://www.leodis.org/

NOF-digitise Programmet

http://www.nof-digitise.org/

og dets Tekniske Standarder og Retningslinier

http://www.ukoln.ac.uk/nof/support/manual/

Powys

Digitalt Historisk Projekt

http://history.powys.org.uk/

Tyskland

Ulm

Ulm folkebiblioteks webside med adgang til digitaliserede dokumenter.

http://www.stadtbibliothek.ulm.de/

Tilbage til Indhold

UDVIKLINGER INDEN FOR BIBLIOTEKSSYSTEMER

SAMMENFATNING

RAMMER

Omfanget af funktioner, der nu er tilgængelige som moduler til bibliotekssystemer udover kernefunktionerne, og nye teknologiers indvirkning på kernefunktionerne.

POLITISKE TEMAER

Biblioteksledere skal overveje omkostningerne ved forbedrede typer af bibliotekssystemer i relation til de andre krav, der er til budgettet. Ny teknologi er dyr især i de tidlige faser, men det kan muligvis reducere personaleomkostningerne. Det er tænkeligt, at teknologier der anvendes i dag, meget snart bliver forældede.

Bibliotekssystemer er i mange områder af Europa ikke en ny udvikling. De moduler, der i dag anvendes mange steder, er:

· Katalog med offentlig adgang

· Udlånsfortegnelser inklusiv lånerregister

· Katalogiserings- og autoritetskontrol

· Indkøbsfortegnelser

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Innovation inden for bibliotekssystemer vedrører udviklingen af funktioner, der går ud over de essentielle ”kernemoduler” som f.eks.:

· voice response med mulighed for f.eks. fornyelser samt ”telebesked”,

· cirkulation af beholdninger,

· automatiseret opbevaring og genfinding,

· interurbanlån og dokumentlevering,

· styring af lokal information,

· Z39.50 søgning på OPAC’er,

· systemer til ledelsesinformation.

Bibliotekarer bør også være opmærksomme på teknologiske udviklinger inden for chip-teknologien (RFID), der radikalt kan ændre et bibliotekssystems kernefunktioner og andre af bibliotekets rutineopgaver inklusiv:

· indkøb,

· udlån og aflevering,

· tyverisikring,

· genfinding af manglende materialer.

Disse fornyelser gør det for første gang muligt for biblioteksbrugere at låne og returnere bøger uden assistance fra kontorpersonale. Dette kan måske påvirke mønstrene omkring beskæftigelse og rekruttering i folkebiblioteker, men indførslen af den nye teknologi er endnu i en tidlig fase, og omfanget af disse påvirkninger kan derfor endnu ikke vurderes.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Den nye teknologi er stadig under udvikling og vil sandsynligvis blive billigere og stærkere i nær fremtid. Den har potentiale til at påvirke mange aspekter af biblioteksarbejdet ud over de ovenfor nævnte. Den kan f.eks. kombineres med smartcard teknologi for at gøre betalingen af mindre udeståender hurtigere og afhjælpe bibliotekernes problemer med autentificering af brugerne.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Telefonservices (voice response og telebesked)

Administration af beholdning

Automatiserede opbevarings- og genfindingssystemer

Interurbanlån og dokumentlevering

Styring af lokal information i digital form

Systemer til ledelsesinformation

Den udforsker også tilføjelsen af chip-teknologien til traditionelle moduler

POLITISKE TEMAER

De spørgsmål, der er omfattet af denne guideline, er interne spørgsmål for bibliotekerne og har i store træk ikke været genstand for nationale regeringspolitikker eller for politikker formuleret af internationale organisationer som f.eks. EU – bortset fra i det omfang alle offentligt finansierede instanser har en altovervejende pligt til at sikre den bedste valuta for de penge, de får til at administrere tjenester, som borgerne har brug for.

Under disse forudsætninger står bibliotekerne med nogle svære valg:

· De nyeste bibliotekssystemer er effektive men dyre at installere og drive. De vil sandsynligvis reducere personaleomkostninger, efter at de er indført, men de kan være ’overvurderede’ – endnu har ikke tilstrækkeligt mange biblioteker installeret bibliotekssystemer til at potentialet kan vurderes.

· Et bibliotekssystem skal muligvis være større end en vis minimumsstørrelse, før biblioteket får fordelene af i hvert fald nogle af de moduler, der for øjeblikket tilbydes som faste bestanddele af et integreret bibliotekssystem.

· Bibliotekerne har muligvis kun begrænset bevægelsesfrihed. De kan vælge mellem de forskellige kommercielt fremstillede systemer men har kun ringe indflydelse på, hvad der produceres.

· Udviklinger inden for teknologien afhænger af kommercielle behov frem for bibliotekernes behov. Biblioteker modtager, som små spillere, ofte minimalt tilpassede systemer, der oprindeligt er udviklet til at dække behovene hos helt andre organisationer. De kan ikke forhindre, at teknologi går ud af brug, f.eks. stregkoder, selv hvis det passer ind i deres behov.

· Kommercielle firmaer måler en ny teknologis nytteværdi ud fra, hvor profitabel denne teknologi vil blive; hvilke kriterier skal biblioteker anvende?

Konceptet omkring et integreret bibliotekssystem er på ingen måde ny, og nogle biblioteker kører på deres andet eller tredje system, men en kort gennemgang kan alligevel være nyttig. I et integreret system er der en post pr. bog. Posten oprettes, når bogen bestilles og udvides, når bogen katalogiseres. Når bogen udlånes, tilknyttes lånerens data til bogens data.

De grundlæggende moduler er ofte:

· Katalog med offentlig adgang

· Udlånsfortegnelser inklusiv lånerregister

· Katalogiserings- og autoritetskontrol

· Indkøbsfortegnelser

Et sådant system har en række fordele:

· Det er ikke nødvendigt at oprette og opdatere mange katalogindgange for det samme materiale.

· Risikoen for fejl vil være mindre.

· Brugere af systemet, personale og borgere, har alle de informationer, de har brug for, samlet på ét sted.

Denne guideline vil udforske nogle af spørgsmålene, der er forbundet med de vidtrækkende udviklinger inden for bibliotekssystemer, der i nyere tid er blevet mulige, og som kan beskrives som værende i udviklingsfasen til trods for, at de er kommercielt tilgængelige. Disse omfatter:

· ekstra moduler, der kan føjes til et integreret bibliotekssystem.

· radikale forbedringer af teknologien omkring traditionelle moduler, f.eks. chip-teknologien (RFID).

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

De traditionelle funktioner i et integreret bibliotekssystem blev skitseret ovenfor, men mange biblioteker kræver og forventer nu også følgende ekstra moduler:

· Web-tilgængelig brugergrænseflade til bibliotekets katalog.

· Voice response til fornyelser m.v. samt telebeskeder.

· Styring af beholdninger.

· Automatiseret opbevaring og genfinding.

· Interurbanlån og dokumentlevering.

· Periodica kontrol.

· Styring af lokal information i elektronisk form.

· Z39.50 søgning på OPAC’er.

· Systemer til ledelsesinformation.

Web-tilgængelig brugergrænseflade til bibliotekets katalog

De fleste bibliotekssystemer vil have en web-tilgængelig OPAC (online public access catalogue), og hvor OPAC’en ikke allerede er tilgængelige, bør udviklingen af denne have høj prioritet. Mange biblioteker gør også deres kataloger tilgængelige for ikke-lokale brugere på Internettet, og de fleste leverandører af bibliotekssystemer har et modul, der gør dette muligt. Se også ressourcebeskrivelse.

Voice response/telebesked

Udviklinger inden for telefoni, brugen af indspillede beskeder og links mellem telefoner og computere betyder, at telefoner nu kan give og modtage beskeder fra borgerne uden menneskelig indgriben.

Indgående opringninger kan klares af et system, der håndterer fornyelser via voice response. Brugerne modtager en indtalt besked, der beder dem trykke på bestemte knapper på deres trykknaptelefon for bestemte valg. På denne måde ledes brugerne igennem processen omkring lånefornyelse, hvor de bliver bedt om at indtaste ID-numre på lånte materialer og deres egne ID-numre på de rigtige tidspunkter.

Udgående opkald til brugerne håndteres af telebeskeder. En telebesked vil regelmæssigt skanne udlånsmodulet for at finde de biblioteksbrugere, der skal kontaktes. Systemet vil ringe til brugerens telefonnummer og aflevere den fornødne besked. Det kan f.eks. anvendes til at informere folk om materialer, der har overskredet udlånsfristen, eller materialer, der afventer afhentning. Udgående telebeskeder vil blive afviklet på en dedikeret PC, der er tilknyttet biblioteksnetværket og så mange telefonlinier, som det måtte være nødvendigt. Er der en forsinkelse i forbindelse med leveringen af sådan en meddelelse via ”telebesked”, skal det være muligt at sende beskeden pr. post automatisk.

Det kan være nødvendigt, på grund af datalovgivningen, at bede brugerne tilmelde sig et telebeskedsystem. Der findes en kortfattet beskrivelse af et sådant system i anvendelse. Eksempler på systemer med moduler af denne type, der er i handlen i dag, er: Galaxy systemet fra DS Ltd., Dynix systemet fra Epixtech og Talismessage.

Administration af beholdning

Moderne bibliotekssystemer indsamler informationer om beholdningens præstation i form af udlånstal, hvilket gør det muligt at konstatere, om beholdningen af bøger når et forudbestemt niveau for udlån i sin levetid. Se også præstationsmål.

· Der kan samles information omkring bestemte biblioteksfilialer eller bestemte emner, og det giver mulighed for at få et detaljeret billede af borgernes brug af bestemte bøger på bestemte steder, hvilket fjerner meget af den subjektivitet, der tidligere var en uundgåelig del af indkøb og styring af beholdning.

· Materialer, der har været genstand for mange udlån eller ikke har været udlånt nok, kan hurtigt identificeres, og der kan tages de nødvendige forholdsregler.

For at sikre, at materialer udlånes så meget som muligt, kan det være nødvendigt med cirkulationsordninger mellem biblioteksfilialer.

· Det er bedre at udpege materialer som egnede til cirkulation i forbindelse med ordreafgivelse, selvom en sådan udpegning naturligvis kan ske på et hvilket som helst tidspunkt.

· Det kan være tilrådeligt at afsætte en del af materialekontoen til indkøb af materialer til cirkulation.

· Biblioteker kan grupperes to og to, eller der kan udarbejdes en cirkulationsturnus, således at der kun købes en kopi af en bestemt bog/biblioteksmateriale til hver gruppe, så materialet senere kan udveksles. Normalt regnes 6 måneder for passende, før en bog flyttes fra et bibliotek til det næste.

· Lister sendes til biblioteksfilialerne med angivelse af, hvilke materialer, der skal tages fra hylderne og sendes videre. Alt udlånt materiale omdirigeres ved aflevering.

Kommercielt fremstillede bibliotekssystemer omfatter nu om dage ofte et modul til styring af beholdning, der gør det muligt at identificere bøger som cirkulationsbeholdning og som kan lette en til tider vanskelig proces. For eksempel har Galaxy software til cirkulationskontrol og Dynix systemet har et modul til beholdningscirkulation.

Automatiserede opbevarings- og genfindingssystemer

Brugere beder om et materiale fra den elektroniske katalog, og en robot søger efter materialet i det automatiserede lager og bringer det til brugeren på biblioteket. Hele processen er automatisk og burde være meget hurtig. Disse systemer er beslægtede med de maskinanlæg, der benyttes af supermarkeder og varehuse til lagring og automatisk genfinding af produkter. Chip-teknologien kan meget vel gøre dette til en reel mulighed. Denne form for systemer har følgende fordele:

· I og med at personale og brugere ikke har adgang til lageret, kan temperatur, luftfugtighed og lufttryk tilpasses bøgers og dokumenters behov frem for behovene hos mennesker.

· Belysning, væg- og loftsbeklædning er unødvendig.

· Automatiserede opbevarings- og genfindingssystemer kan returnere bøgerne til de beholdere, de opbevares i, på en brøkdel af den tid det normalt tager bogopsættere.

· Systemet fører statistik over brugen af individuelle materialer, hvilket er nyttigt i forbindelse med styring af beholdningen. Materialer, der bruges meget lidt, kan kasseres, og materialer, der benyttes meget, kan flyttes tilbage til den del af biblioteket, der er åben adgang til.

Det er naturligvis kun biblioteker med et stort antal bøger på lager, der kan drage nytte af et sådant system, men nogle folkebiblioteker kan være store nok til at retfærdiggøre udgiften. For en redegørelse af fordelene ved et sådant system se www.ala.org/acrl/kirsch.pdf. Automatiserede opbevarings- og genfindingssystemers anvendelighed i forhold til arkivers lagre behøver ikke at blive fremhævet.

Interurbanlån og dokumentlevering

Interurbanlån, eller lån eller levering af bøger eller andre materialer, er en ordning, biblioteker anvender til at få adgang til materialer, de ikke selv har i samlingen. De fleste biblioteker deltager i sådanne ordninger, der kan organiseres på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan. ISO 10160 giver specifikationer i forbindelse med interurbanlån, låneanmodninger, fremsendelse af låneanmodninger, fremsendelse og meddelelse, forsendelse, svar, annullering o.s.v. ISO 10160 er blevet tilpasset til at støtte elektronisk datalevering. Kommercielt tilgængelige bibliotekssystemer omfatter ofte et modul, der er fremstillet til at håndtere interurbanlån, f.eks. Galaxy fra DS Ltd. og Talis.

Periodica Kontrol

Periodica registrering kan gøres hurtigere. Nuværende systemer håndterer områder som forventet leveringsdato, rykkerprocedure og valutaomregning. Ordreafgivelser genereres automatisk, og opgørelser over modtagne og udestående materialer er tilgængelige online.

Kommercielle forhandlere af bibliotekssystemer er tilbøjelige til at basere periodica kontrolsystemer på MARC21 Formatet. Biblioteker skal udvikle en forståelse for MARC-formatet sammen med en forståelse af, hvordan formatet tjener deres behov i forhold til at imødese næste ventede udgivelse, rykkere og bidrag til lokale og nationale kataloger.

Samfundsinformation – se også forskelligartet kulturelt indhold

Bibliotekssystemer bør understøtte samfundsinformationssystemer, der er designede for offentligheden, måske gennem en webside.

· De kan give adgang for såvel personale som borgere; nyttig for de biblioteker, der driver en telefonbaseret forespørgselstjeneste.

· De kan have søgefaciliteter inklusiv alfabetiske opslag, fritekst, emnesøgninger og søgninger på lokation.

· Breve og e-mails genereres automatisk til mennesker, der anmoder om opdateringer af informationerne i databasen.

· Information, der ikke længere er aktuel, bør udløbe automatisk.

Z39.50 søgning på OPAC’er

Z39.50 protokollen giver de informationssøgende mulighed for at forespørge i ethvert katalog eller enhver bibliografisk fil uden kendskab til eller forståelse for de forskellige søgegrænseflader, der leveres af forskellige softwareleverandører. Denne udvidelse er nødvendig for de biblioteker, der er medlemmer af samarbejdsgrupper. Se ressourcebeskrivelse.

Systemer til ledelsesinformation

Det er nu muligt for bibliotekssystemer at inkludere moduler til ledelsesinformation, der genererer rapporter baseret på de data, systemet registrerer. Ledelsesinformationen kan leveres ved siden af hovedserveren og hoveddatabasen ”spejles” i databasen over ledelsesinformation, hvilket gør det muligt at foretage komplekse søgninger i ”real time” uden at påvirke svartider. Normalt kan der defineres forskellige brugerautorisationer. Se også præstationsmål.

Konsekvenserne af ny teknologi for traditionelle bibliotekssystemsmoduler

Den nyeste teknologi på dette område er chip-teknologien RFID – Radio Frequency Identification. Dens tilpasning til brug i biblioteker er meget ny. Et RFID-system indeholder 3 vigtige komponenter:

· En tag, eller en label, placeret indeni hvert materiale. Den indeholder en indbygget antenne og en meget lille chip, hvorpå er lagret bibliografisk information og et entydigt nummer, der identificerer hvert enkelt materiale.

· En antenne, der genererer et radiofrekvensfelt.

· En læseenhed, der driver antennen. Informationen fra chippen dekodes af læseenheden og sendes til PC’en eller serveren.

· Nogle tags kan omprogrammeres, andre kan ikke.

· Nogle tags kan ikke anvendes som sikkerhedstags, andre kan.

· Tags har forskellig størrelse hukommelse. Jo mere hukommelse, desto dyrere tags. Indkøbere bør afgøre, hvor meget hukommelse, der er behov for.

Nuværende stregkodebaserede systemer skaber forsinkelse på grund af kravet om korrekt placering af stregkoden i forhold til en optisk stregkodelæser. Stregkoderne kan ikke i sig selv opbevare informationer om materialet men er afhængige af tilknytning til en database.

RFID tags har følgende fordele:

· Tags kan indeholde ca. 90 bit informationer om hvert materiale.

· Hukommelsen kan opdateres på nogle tags.

· Tags kan læses gennem bogomslag, i bevægelse, flere på én gang, og mens de befinder sig flere centimeter fra antennen.

· RFID-systemer bør være kompatible med de datastyrede kataloger, der er i brug nu, men dette er på ingen måde sikkert, og det bør undersøges.

Ydermere kan lånerkort være smartcards, der også ville registrere informationer om låneren. Informationerne kan opdateres automatisk, når låneren passerede antenner, bøger vil blive afleveret eller udlånt på lånerkortet, bøder og reserveringsafgifter udregnet, og informationen ville ligge på lånerkortet og ikke som nu i databasen.

De typer af funktioner, der kan udføres hurtigere og mere effektivt end tidligere af RFID, omfatter:

Indkøb. Det er sandsynligt, at udgivere vil sætte deres egne RFID tags i alle nyudgivelser inden for bøger, selvom der for tiden er nogen debat i bogbranchen omkring, hvor mange informationer, der skal lagres på disse tags.

· De informationer, der lagres på udgivernes tags bør være tilstrækkelige til brug på biblioteker, hvilket vil spare tid og penge til bearbejdning.

· Udgiverens RFID tag kunne være ’anonym’, måske i form af et logo.

· Tag’en ville fungere som en entydig identifikation for hvert enkelt materiale, så fakturaer kunne udskrives på baggrund af tag’en.

· Chippens evne til at håndtere mange materialer på en gang ville gøre bearbejdningen af bøger, inden de havner på bibliotekets hylder, væsentlig hurtigere.

Selvudnotering, selvaflevering og ”bogindkast”. I og med at chip-teknologien kan behandle mange materialer hurtigt på én gang uden at kræve, at materialerne er placeret på en bestemt måde, gør det utroligt velegnet til selvbetjening.

· Biblioteksbrugere kan aflevere materialer ved at smide dem gennem en brevsprække eller lægge dem på et transportbånd.

· Brugerne kan udnotere bøgerne til sig selv på en maskine, der kan være placeret hvor som helst på biblioteket – ikke nødvendigvis nær udgangen.

· Chippen vil naturligvis identificere reserverede materialer.

Tyverisikring. Teknologien ligner den teknologi, der benyttes i dag, hvor biblioteksbrugere skal passere gennem porte eller låger, der udsender en høj lyd, hvis materialer fjernes uretmæssigt.

· Chippen virker, hvis låneren har udnoteret bøgerne til sig selv, ved at deaktivere en tyverialarm, når bogen er korrekt udnoteret.

· Når alarmen lyder, ved bibliotekspersonalet ikke blot, at et materiale fjernes fra biblioteket uden tilladelse, men også hvilket materiale, det drejer sig om.

Fremfinding af bortkomne eller fejlplacerede materialer. Som en del af udstyret på et chip-teknologisk bibliotek er en håndscanner, der scanner tags, når den bevæges langs en række af bøger på reoler eller i stakke.

· Håndscanneren kan kodes med bortkomne eller ønskede materialers ID’er, og der kan søges efter bøger på en væsentlig mindre arbejdskrævende måde end tidligere og med en større chance for at finde materialerne, hvis de virkelig befinder sig på biblioteket. Håndscanneren afgiver en lyd, når den søgte ID passeres og scannes.

Der er en række virksomheder, der tilbyder produkter rettet mod biblioteksmarkedet for integrerede systemer: Texas Instruments, 3m, Checkpoint Systems og Gemplus.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Chip-teknologi - RFID

RFID-teknologi er stadig under hastig udvikling og kan forventes at blive stærkere, mere robust, mere alsidig og billigere i den nærmeste fremtid. Det er nu muligt at læse tags over store afstande, muligvis endda større afstande end hvad der vil være nyttigt for indendørs brug afhængig af styrken af senderen og tag’en. Der er ingen tvivl om denne teknologis evne til at forvandle biblioteker.

Hvis bogbranchen indarbejder RFID tags, der kan fungere som entydige identifikationer, i nyudgivelser inden for bøger, kan biblioteker være nødt til at nærme sig denne teknologi, især fordi den nuværende laserteknologi er forældet og måske ikke understøttes af producenter på ubestemt tid. Disse forandringer vil ændre beskæftigelsesmønstrene i biblioteksarbejdet, der kunne være færre ufaglærte stillinger på bibliotekerne og mange tidkrævende kontorrutiner kunne forandres. Den nye teknologi behøver tid til at rodfæste sig; de biblioteker, der på nuværende tidspunkt tester teknologien, er pionerer.

LINKS

Internationale

Denne webside giver links til de største leverandører af biblioteksautomater.

http://www.libraryhq.com/automation.html

Holland

Hoogezand-Sappemeer folkebibliotek

Folkebiblioteket testede chip-teknologien gennem 6 måneder indtil december 2001. Det afprøvede system var 3M.

http://www.mikro-vayla.fi/did/hoogezand.html

Singapore

National Library Board

Iværksættelse af chip-teknologi i dets folkebiblioteker.

http://carl.org/news/nlblive.html

Tilbage til Indhold

LEVERING AF DIGITALE MULTIMEDIETJENESTER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker bibliotekernes levering af tjenester, der involverer digitale multimedieressourcer.

POLITISKE TEMAER

EU og nationale regeringspolitikker giver i stigende grad en stærk kontekst, hvor biblioteker kan få et godt greb om digitalisering og multimedietjenester.

Der er behov for, at beslutningstagere og folkebiblioteksledere på tværs af Europa vurderer, i hvilket omfang de fungerer som leverandører af multimedietjenester, der helt eller delvis leveres elektronisk til hjemmet, og at de udvikler passende strategier i forhold til dette.

Udfordringen for bibliotekerne er nu at integrere nye formater i den traditionelle model for bibliotekstjeneste, hvor disse formater ikke involverer fysiske materialer og derfor f.eks. ikke passer ind i eksisterende indkøbs- og udlånsmodeller. Dette vil kræve videreuddannelse af personale, og nye modeller til styring af ressourcer skal udvikles.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Områder, hvor spørgsmål om god praksis smelter sammen, omfatter:

· Internetressourcer og anvendelse af disse,

· e-bøger og e-tidsskrifter samt den software, der anvendes i forbindelse med disse,

· streaming video,

· videokonference,

· GIS - geografiske informationssystemer.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

e-bøger og andre elektroniske ressourcer vil blive fuldt integrerede i bibliotekerne. De vil blive lettere for borgerne at bruge og nemmere for bibliotekerne at styre.

Folkebibliotekerne vil måske opdage, at deres brugere i stigende grad ikke længere besøger udlånssteder eller benytter sig af personalet. En stor procentdel af udlånstjenesterne vil måske blive automatiserede og finde sted udelukkende gennem katalogen. Ligesom det har været tilfældet med banker, vil biblioteker måske opleve, at denne automatisering vil bevirke et behov for rationalisering og omstrukturering.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Netfiltre og blokeringer

Geografiske informationssystemer

POLITISKE TEMAER

IST-programmet støtter eksplicit bevægelse mod prismæssigt overkommelige almennyttige tjenester af høj kvalitet, og e-Europa handlingsplanen fremmer adgang til sådanne tjenester.

Rapporten fra Europakommissionens Arbejdsgruppe om Uddannelsesmæssig Software og Multimedier indeholder en anbefaling af, at alle folkebiblioteker bør tilbyde gratis adgang til multimedieressourcer, således at borgere kan drage fordel af informationstjenester, kunst- og kulturaktiviteter, og uddannelses- og undervisningsfaciliteter.

Specifikke nationale strategiske tiltag som f.eks. Folkets Netværk (the People’s Network) i Storbritannien rummer og søger at implementere dette tiltag.

Folkebiblioteker har en stærk moderne tradition for at levere adgang til materialer i ikke-trykt form. LibEcon2000s Millennium undersøgelse viser, at i 1998 udgjorde beholdningen af audiovisuelle materialer i europæiske folkebiblioteker 1.233 millioner (5,2% af den totale beholdning).

Balancen mellem trykte materialer, multimediebeholdninger og adgang til Internetressourcer har undergået en fortsat drastisk forandring, hvilket har rejst nye spørgsmål omkring folkebibliotekernes fremtidige rolle i levering og styring af ’virtuelle’ frem for fysiske ressourcer. Bevægelsen mod digitalt indhold vil også få indflydelse på lokaleudnyttelse inden for bibliotekerne, da brugere vil kræve PC'ere og andet udstyr for at kunne gøre brug af digitalt indhold på selve biblioteket.

Folkebiblioteker, museer og arkiver besidder og skaber selv digitalt eller multimedieindhold, ofte i særlige lokalsamlinger, der kan omfatte aviser, fotografier, kort, manuskripter, lydoptagelser (f.eks. båndoptaget historisk information), lokale kunstsamlinger og film eller video. Se digitalisering for guidelines omkring digitalisering. Samlinger af ’virtuelle’ Internetressourcer (f.eks. lokale eller tematiske ressourcer) kan med små midler skabes og arrangeres, og de kan udgøre en måde til udbyggelse af bibliotekets traditionelle funktioner (se 2.1 for mere information om dette emne).

I lande med en omfattende, lang og righoldig arv af dokumenteret kulturhistorie kan det være tillokkende at koncentrere sig om sådanne samlinger, der ikke er beskyttet af copyright, da det kan mindske behovet for at skulle håndtere problemer omkring ophavsretsforhandlinger. Men hvis folkebiblioteker, museer og arkiver i det lange løb skal være konkurrencedygtige som leverandører af indhold og tjenester i store netværk, vil de være nødt til at involvere sig fuldt og helt med rettighedsindehavere omkring licenser på genbrug og omstrukturering af copyright-beskyttet indhold (se også copyright og juridiske emner).

Bibliotekaren har en vigtig rolle i forhold til udvælgelse og organisering af multimedieressourcer og rådgivning af brugere. En del af folkebibliotekarens rolle vil blive at skabe orden i Internettets anarki ved at designe og skabe kvalitative folkebibliotekstjenester, som brugerne kan få adgang til via fjernopkobling.

Udfordringen for biblioteker er at integrere nye formater i den traditionelle model for bibliotekstjeneste, hvor disse formater ikke involverer fysiske materialer og derfor f.eks. ikke passer ind i eksisterende indkøbs- og udlånsmodeller. Dette vil kræve videreuddannelse af personale, og nye modeller til styring af ressourcer skal udvikles.

Folkebibliotekerne vil måske opdage, at deres brugere i stadig mindre grad besøger udlånssteder eller benytter sig af personalet. En stor procentdel af udlånstjenester vil måske blive automatiserede og finde sted udelukkende gennem katalogen. Ligesom det har været tilfældet med banker, vil biblioteker måske opleve, at denne automatisering vil bevirke et behov for rationalisering og omstrukturering.

Brugerbetaling for multimedietjenester – se finansiering.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Sikkerhed for tilgængelighed til multimedieressourcer for alle brugere inklusiv handicappede mennesker er af yderste vigtighed. Se handicappede. Det er nødvendigt, at folkebiblioteker sikrer brugervenlighed i tjenesterne – f.eks. let navigation, søgefaciliteter, hjælpefunktioner og fungerende links.

Infrastruktur

Folkebibliotekernes levering af effektive multimedietjenester kræver båndbredde og partnerskaber med udbydere af telekommunikationstjenester for at sikre, at der er tilstrækkeligt båndbredde til levering af tjenesterne. Se leveringskanaler. Bibliotekerne skal også stille et passende antal PC'ere, printere og andet udstyr til rådighed for at give brugerne mulighed for at benytte multimedieressourcer på biblioteket.

Formater og standarder

Identificering og anvendelse af standarder er et meget vigtigt område. Der eksisterer eller udvikles standarder for digitalisering på en række områder, f.eks. tekniske standarder for datafangst og –opbevaring, beskrivelses-, katalogiserings- og registreringsstandarder, metadatastandarder for tværsektoriel ressourceanvendelse, og standarder for bevaring. Se ressourcebeskrivelse & digitalisering (inklusiv filformater for digitale billeder). Den IST-finansierede Diffuse tjeneste giver en komplet beskrivelse af relevante standarder.

Multimedietjenester, som folkebiblioteker kan søge at levere, omfatter:

Internetressourcer

Internettet leverer et multimediemiljø til fornøjelse og underholdning, adspredelse og kulturvidenskab, udfoldelse af fantasi og udforskning af idéer samt til brug af informationer, nyheder og uddannelsesmæssige ressourcer. Internettet kan tilbyde enhver folkebibliotekstjeneste andet og mere end blot henvisning og information. Efterhånden som folkebiblioteker begynder at tilbyde offentlig adgang til Internettet, vil de støde på en række driftsmæssige problemer:

Traditionelt har biblioteker undgået at stille pornografiske eller racistiske materialer til rådighed for brugerne. Biblioteker skal være opmærksomme på risikoen for, at børn kan støde på sådant materiale på Internettet.

Netfiltre eller blokeringer er processen omkring hindring af adgang til visse websider. Filtreringssoftware bruges i biblioteker for at hindre Internetbrugerne adgang til pornografiske eller på anden måde anstødelige websider og forhindre, at børn falder over disse sider ved en tilfældighed. Internet Services: the range available to library users. Filtrering. Der findes en god oversigt over alle metoder til ”netfiltrering” og bedømmelse af websider på Diffuse websiden. Der er mange kommercielt tilgængelige produkter på markedet. Mange websider har fortegnelser over disse, se http://www.electronic-school.com.%20netprotect/ - et projekt til fremstilling af filtreringssoftware på andre sprog end engelsk.

I juridisk forstand kan offentliggørelse af brugen af filtreringssoftware forme en underforstået kontrakt med biblioteksbrugerne om, at de – og især deres børn – ikke vil blive udsat for skadeligt eller anstødeligt Internetmateriale. Bibliotekarer er ikke i stand til at garantere dette, og brugere af PC'ere, hvor denne software er installeret, bør gøres opmærksomme på softwarens ufuldkommenhed. På den anden side vil nogle retsmyndigheder i Europa – såvel som i USA – ikke tillade censur af Internettet. Politikker om acceptabel brug af Internettet er en måde til løsning af disse problemer på bibliotekerne: både personale og borgere bør gøres bekendte med sådanne politikker, der bør være på linie med enhver national politik på området, f.eks. politikker fremsat af nationale biblioteksforeninger. Se EARL skrift om Internet Acceptable use policies.

Download

Download af materiale fra Internettet til computerens harddisk rejser sikkerhedsspørgsmål, f.eks. risikoen for virus. Mange biblioteker tillader kun download til disketter, som brugeren køber af biblioteket, og som er præformaterede og checket for virus. Andre kræver, at brugerne indleverer deres disketter til et viruscheck, inden de downloader materialer.

Udskrivning

Mange biblioteker tager betaling for udskrifter fra deres offentligt tilgængelige PC'ere. Den letteste løsning til kontrol af udskrifter og opkrævning af gebyr er at installere en form for printserver software og centralisere udskrivning til printere, der er under personalets kontrol.

Software

Ekstra software er muligvis nødvendigt i forbindelse med visse tjenester som f.eks. download og spil. Sådanne plug-ins kan omfatte Acrobat, Flash, Macromedia, VRML og Real Audio. Nogle af disse programmer skal opdateres tit, og nogle programmer – især de, der anvendes til download af lyd og video – kræver stor båndbredde og kan medføre lange downloadtider. Det er nødvendigt at stille hovedtelefoner til rådighed, hvis download af lydfiler tillades.

Booking-systemer

De fleste biblioteker vil være nødt til at indføre et reservationssystem. Nødvendige overvejelser omfatter: længden af tid pr. bruger, antal tider pr. dag/uge reserveret af den samme bruger, systemer til forudbestilling af tider, og hvilke brugere, der er berettiget til at foretage reservationer.

Hjælp

Niveauet for assistance til bibliotekets computerbrugere. Biblioteker kan beslutte at tilbyde TV-baserede videreuddannelsespakker, vejledende online-hjælpefunktioner, udelukkende korte introduktioner til begyndere, eller de kan køre omfattende undervisningsforløb enten gratis eller mod betaling. http://www.istar.org/

e-mail

e-mail er et vigtigt middel til informationssøgning og til at skabe kontakt, f.eks. i forbindelse med livslang læring. Det rejser administrative og økonomiske spørgsmål, hvis brugerne gives tilladelse til at oprette personlige e-mail konti på bibliotekets computere. Mange biblioteker tillader dog deres brugere adgang til Internet-baseret e-mail som f.eks. Hotmail.

Chat linier

Disse fungerer i real time, d.v.s. samtidig kommunikation mellem to eller flere personer. Meddelelser modtages og besvares af mennesker, der er online i chat-rummet på samme tid. Chat kan være en meget nyttig kilde til information, selvom det ofte forbindes med potentielt skadeligt materiale og ’computer afhængighed’, hvilket nødvendiggør kvalitetskontrol af eller et mellemled på de chat linier, der stilles til rådighed. Lignende overvejelser gør sig gældende for adgang til computerspil på Internettet.

e-bøger

e-bøger er et begreb, der bruges til at beskrive en tekst eller monografi, der er tilgængelig i elektronisk form – f.eks. en roman, der offentliggøres på en webside eller en novelle, der kan downloades som en tekstbehandlingsfil.

e-bøger udgives af en lang række organisationer inklusiv etablerede forlæggere og nye specialiserede e-bogsudgivere. Prisen på bøger, der er tilgængelige som e-bøger, varierer fra at bøgerne er gratis til priser, der svarer til prisen på den trykte bog. e-bøger kan købes hos større online boghandlere som Amazon og Barnes & Noble.

I stadig stigende grad anvendes udtrykket e-bøger specifikt om tekster, der kræver brug af en e-bogslæser, der er en dedikeret type udstyr. Der er p.t. tre almindelige typer i handlen:

· Håndholdte læsere. Nogle håndholdte computere, PDA’er (se leveringskanaler) og palm desktops kan benyttes til at læse e-bøger.

· Dedikerede læseenheder. Dedikerede e-bogslæsere er udviklet udelukkende til læsning af e-bøger, f.eks. http://www.ebook-gemstar.com/. e-bøger til dedikerede læsere købes online og downloades til læseren via en PC eller direkte gennem e-bogslæseren. De indkøbte bøger kan kun læses på den læseenhed, de er registrerede til. Priserne for disse læsere forventes at falde efterhånden, som de får større markedsandele.

· Desktop læsere. Software, der omdanner en almindelig PC eller laptop til en e-bogslæser, f.eks. Glassbook og Microsoft Reader.

Alle typer e-bogslæsere anvender forskellige tekniske standarder. Derfor udgives e-bøger nu i en række forskellige formater. Open e-Book Forum (http://www.openebook.org/) arbejder med problemet og forsøger at udvikle en universel e-bogsstandard.

En måde at give biblioteksbrugere adgang til e-bøger er at udlåne e-bogslæsere, hvorpå der er indlæst en række tekster, der er blevet katalogiseret i OPAC’en (se bibliotekssystemer & skræddersyede tjenester). E-bogslæseren har en låneperiode og skal returneres. Biblioteksbrugeren kan ikke selv downloade bøger til e-bogslæseren eller læse bibliotekets e-bøger på sin egen læser.

Efterhånden som e-bogslæsere bliver mere almindeligt tilgængelige, kan biblioteker udlåne e-bøger, som brugerne kan læse på deres egne e-bogslæsere. Brugere behøver måske ikke længere besøge det fysiske bibliotek for at låne eller aflevere bøger. Den kommende model for forlægger-biblioteks licenser (se også juridiske emner) er ’et køb, et udlån’: en e-bog kan genudlånes mange gange, men kun en ’kopi’ af den kan være udlånt til en biblioteksbruger ad gangen.

Folkebiblioteker er tilbøjelige til at foretage de fleste indkøb af bøger på basis af, hvad lånerne måske vil efterspørge. Med en samling af e-bøger kan bibliotekerne omstille sig til indkøb af bøger, der allerede er efterspurgte, samtidig med at låneren modtager materialet få minutter efter at have afgivet en forespørgsel. Andre potentielle fordele omfatter mulige besparelser, da forlæggernes besparelser på distributions- og materialeomkostninger betyder lavere priser for bibliotekerne. I modsætning til det trykte format skal e-bogen ikke købes i både paperback, hardback og magnaprint, og e-bogen skal aldrig erstattes p.g.a. slitage.

e-bøger er dog stadig i deres vorden. Mange af de biblioteker, der har afprøvet e-bøger, har fundet dem besværlige, og det er tænkeligt, at e-bøger er et eksempel på en teknologi med begrænset tiltrækning for offentligheden. Udlånet af e-bøger kan desuden skabe bekymring omkring brugerregistreringsspørgsmål (se juridiske emner).

e-tidsskrifter

Elektroniske tidsskrifter kan defineres meget bredt som ethvert blad, tidsskrift, e-zine, webzine, nyhedsbrev eller elektronisk seriepublikation, der er tilgængelig på Internettet. e-tidsskrifter er allerede på bibliotekernes dagsorden i form af gratis adgang til Internetaviser og –tidsskrifter såvel som i form af fuldtekst CD-ROM- og Internetpublikationer mod betaling. Der er p.t. to hovedformater:

· E-mail-baserede e-tidsskrifter, der typisk bruger almindelig tekst, og som oftest beskrives som nyhedsbreve. Brugere tilmelder sig en ’abonnementsordning’ via en e-mail besked, og nyhedsbrevet sendes direkte til brugernes e-mail indbakke.

· Internet-baserede. For øjeblikket gøres de fleste e-tidsskrifter tilgængelige via websider i enten HTML eller PDF. Disse omfatter også daglige elektroniske aviser. Et stadigt stigende antal af disse udkommer ikke i en tilsvarende trykt avis.

e-tidsskrifter leveres enten direkte fra selve forlæggeren eller via agenturer som OCLC eller EBSCO, der giver adgang til og styrer et stort udvalg af e-tidsskrifter på bibliotekets vegne, hvilket sparer biblioteket for at skulle forhandle mange individuelle licensaftaler og priser med en række forskellige tidsskriftudgivere.

Hvis et e-tidsskrift ligger på leverandørens server, kan copyrightaftalerne med forlæggere begrænse adgang og brug. Det er vigtigt at overveje betalingsmetoden: nogle leverandører kræver abonnement på både en trykt og en elektronisk udgave af det pågældende tidsskrift. Der findes modellicenser, som bibliotekerne kan bruge som et udgangspunkt for forhandlinger (se også copyright & juridiske emner).

Skridtet mod e-tidsskrifter kan skabe problemer omkring bevaring. Med trykte udgaver af tidsskrifter har biblioteket generelt ret til at opbevare tidligere numre. Dette er ikke sædvanligvis tilfældet i forbindelse med e-tidsskrifter, og biblioteker bør sikre, at deres licenser giver mulighed for at bevare ’gamle’ udgaver, hvis de ønsker at vedligeholde et arkiv.

Biblioteker kan også stå i den situation, at de presses til at rationalisere trykte beholdninger for at kunne retfærdiggøre eller have råd til at foretage skridtet mod elektroniske versioner. Dette kan være forbavsende kompliceret, især hvis de elektroniske beholdninger er ’bundtet’ som dele af forskellige pakkeaftaler.

Joint Information Services Committee (JISC) i Storbritannien driver adskillige kooperative indkøbsordninger for forskningsbiblioteker, og nogle folkebiblioteker er også begyndt at samarbejde på lokal, regional eller emnebasis, omkring licensaftaler på e-indhold (se konsortier).

Nogle folkebiblioteker er begyndt at give fjernopkoplede brugere adgang til multimedieindhold – e-bøger, e-tidsskrifter etc. – via deres websider. For at overholde begrænsninger i licensaftalerne skal brugerne som regel være registrerede lånere og kunne identificere sig på den ene eller anden måde, f.eks. gennem brug af PIN-koder, for at kunne få adgang til materialet (se autentificering).

Streaming video

Selvom adgang til tilstrækkelig båndbredde er vigtig for digital video af høj kvalitet, kan de, der har en god Internet-forbindelse, allerede finde seværdig streaming video på nettet. Bredbånd kan defineres som kommunikation med overførsler med en hastighed på over 56 kb/s, men hastigheden kan gå helt op til 700 kb/s eller mere. En direkte Internetadgang via ISDN, kabelmodem eller en T3-forbindelse (eller bedre) bør give adgang til langt det meste videomateriale.

Video kan fremstilles, lagres og leveres ved brug af følgende formater:

· det passende MPEG (Moving Picture Experts Group) format (MPEG-1, MPEG-2 eller MPEG-4)

· proprietære formater som f.eks.: AVI – Audio Video Interleave, ASF – Advanced Streaming Format, Apple Quicktime

Det bør overvejes at bruge de seneste nye W3C standarder såsom SMIL (Synchronized Multimedia Integration) og WebCGM.

Videokonference

Dette gør det muligt for to eller flere personer, der opholder sig forskellige steder, at se og høre hinanden og nogle gange endda dele filer på deres computere. Det er allerede et vigtigt bidrag til løsning af problemer omkring f.eks. fjernundervisning (se også undervisning). Videokonference kan understøtte livslang læring for både personale og lokalsamfund i folkebibliotekerne (se også livslang læring), give socialt integrerende adgang (se også social inklusion) og være et værktøj for kommunikation mellem institution og filialer samt for serviceydelser til lokalsamfundet.

Hardware, software og båndbredde er alt sammen nødvendigt for at kunne kommunikere via videokonference. De grundlæggende krav i forbindelse med videokonference omfatter kameraer, mikrofoner, højtalere, PC'ere, højhastighedsforbindelser, videoklienter og måske et netopkoblet mødelokale.

Geografiske Informationssystemer (GIS)

Der ligger et geografisk spørgsmål til grund for mange af de forespørgsler, bibliotekerne og deres online systemer modtager, f.eks. ’hvor er…..’, ’hvor kan jeg finde….’, ’er der nogle…. i….’, ’hvem bor på….’. Gadefortegnelser, landkort, stemmelister, vejrkort, satellitbilleder og miljømæssige informationer er nogle af de ressourcer, der kan benyttes til besvarelse af disse henvendelser.

Geografiske informationssystemer er programmer, der er designede til at fastholde, håndtere og vise data, der er defineret af rumlige eller geografiske koordinater. De anvendes til at løse komplekse planlægnings- og ledelsesmæssige problemer og også til at lagre og bevare kort i papirformat. GIS-systemernes potentiale i forhold til forbedring af metoder til organisering, håndtering og præsentation af informationer ses tydeligt i det faktum, at op mod 80% af de data, der indsamles på regeringsplan i Storbritannien og USA har geospatial reference.

Der er to grundlæggende strukturer i håndtering af geospatiale billeder og grafik på en computer:

· Rasterbilleder er pixels, der hver udgør en værdi f.eks. farve, højde eller ID-nummer. Et raster billede kan genereres ved digital scanning.

· Vektordata består af punkter og linier, der er geometrisk forbundne. Punkter lagres ved brug af koordinater, og en linie lagres som to punkter. Vektordata fremkommer ud fra måleprocesser.

Mange online- eller Internetressourcer har nu søgbare GIS grænseflader. Selvom det stadig er relativt komplekst for folkebiblioteker at udvikle egne lokale GIS-baserede tjenester, bliver det dog i stadig højere grad muligt, især i sammenhæng med det bredere service-, teknologi- og licenssamarbejde i en hel kommune.

Teknologien har nu udviklet sig til andet og mere end digital lagring af informationer, der også kunne eksistere som 2D papirkort, og der findes nu datasæt, der ikke kunne eksistere i andre formater end det digitale. Opbygningen af en fuldt funktionel GIS grænseflade kræver normalt integration af softwaredele og data (middleware, konturkort), opmærksomhed omkring terminologi for stednavne (f.eks. et stedregister) og sammenkædning med et sæt ensrettede nøgler (postnumre, korthenvisninger etc.) for disse steder. Visse nationale og europæiske korttjenester er gratis tilgængelige på Internettet, f.eks. Multimap.

Efterhånden som flere og flere geografiske og kartografiske data overgår til at findes primært i digital form, må bibliotekarer gribe om nældens rod med hensyn til at stille GIS og GIS-understøttende hardware til rådighed for borgerne. Der er dog en række spørgsmål, som bibliotekerne skal tage højde for:

· Den hardware, der anvendes til GIS-systemer, skal være kraftfuld, da GIS datasæt oftest er store, og jo hurtigere computeren er, desto mindre tid skal der bruges på beregningerne og visning af resultaterne.

· Af samme årsag kræves netværk med stor båndbredde og hurtige Internetforbindelser (se leveringskanaler). Store skærme anbefales, og der skal købes plottere og printere.

· Teknologiens hurtige udvikling vil betyde en stadig udskiftning af forældet hardware. Det skal der tages højde for i budgetteringen.

· Personale skal undervises eller særligt personale ansættes, da borgerne ikke vil være i stand til at bruge andet end de mest basale GIS-programmer uden hjælp.

VRML (Virtual Reality Modeling Language)/3D indhold

Der anvendes tredimensionelle virtual reality (VR) ’fly through’-visualiseringsteknik og modeller f.eks. til rekonstruktion af forsvundne eller ødelagte monumenter eller til at simulere hele områder af et historisk landskab. Der dukker fortsat nye standarder op på dette område. Kompatibilitet med VRML 97 specifikationen og X3D er tilsyneladende vigtig.

Lyd

Lydressourcer kan fremstilles, lagres og leveres gennem brug af proprietære MP3, RealAudio, WAV eller Sun AU formater.

Online levering

Det er nu almindeligt for et bibliotek at have en webside, men vi er stadig et stykke fra den tid, hvor et bibliotek faktisk vil være en webside. Bibliotekerne arbejder dog frem mod, at alle bibliotekets tjenester vil være tilgængelige på Internettet. Biblioteksbrugerne kan f.eks. slå op i katalogen, reservere bøger og se deres egen lånerstatus på systemet. Biblioteker tilbyder i stigende grad adgang til databaser og abonnements-baserede tjenester via websiden. Brugen af e-mail gør det muligt for brugere at sende henvisningsforespørgsler til deres lokale bibliotek eller endda til et andet bibliotek (se skræddersyede tjenester). e-tidsskrifter og e-bøger kan også gøres tilgængelige via websiden. Det er muligt at forestille sig en fremtid, hvor brugerne kun behøver at besøge biblioteket for at afhente materialer, de tidligere har fundet og bestilt online, eller for at deltage i arrangementer. Se også portaler, ressourcebeskrivelse og virtual referencebiblioteker.

Ledelsesinformation

På samme måde som bibliotekerne er ansvarlige for de fysiske materialer, de stiller til rådighed for deres brugere, skal de også være i stand til at overvåge og føre statistik over brugen af multimedie indhold (se præstationsmål).

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

De fleste e-bogstekster vil i fremtiden læses på PDA’ere eller andre håndholdte computere frem for på enheder, der kun kan anvendes til ét formål. Krypterede kvitteringer vil indeholde information om låneperioden for en e-bog, vil forhindre at e-bogen kopieres til en anden læser og vil automatisk slette e-bogen fra lånerens e-bogslæser ved lånetidens udløb, hvorefter den igen bliver tilgængelig for udlån fra bibliotekskatalogen. Der vil ikke længere være behov for udsendelse af hjemkaldelser. Lånere vil med en Internetforbindelse kunne låne og aflevere bøger, ligegyldigt hvor de befinder sig og på alle tider af døgnet. Denne type tjeneste ville få stor betydning for ’Biblioteket-kommer’ tjenester og mobile bibliotekstjenester.

Den næste generation af læsere vil sandsynligvis understøtte såvel lyd som video. Efterhånden som film og lyd ændres til digitale formater (DVD og MPG), vil biblioteket være i stand til at udlåne materialer fra dets audiovisuelle samling digitalt. Brugerne vil ikke længere være nødt til at besøge biblioteket for at låne den seneste CD eller video; de har adgang til dem online via bibliotekets katalog.

Leverandører af bibliotekssystemer eller nye typer af systemintegratorer vil integrere multimedieressourcer i udlånssystemer. Bibliotekaren vil i fremtiden blot skulle logge sig ind på leverandørens webside, købe ressourcen og downloade den direkte til bibliotekskatalogen, hvorefter den kan udlånes til biblioteksbrugeren.

LINKS

Frankrig

Retningslinier for multimediedokumenter og –indhold i biblioteker:

http://www.addnb.org/fr/guide/index.htm

Storbritannien

EARL

EARL har produceret og udgivet en række faglige vejledninger for folkebiblioteker, der delvis dækker multimedie spørgsmål såsom Internettjenester, e-bøger, digitalisering, styring af elektroniske materialer og tjenester, brugerbetaling og tjenester i netværk etc.

http://www.earl.org.uk/policy/

NOF digitaliserings program

Støtter oprettelsen af en betydelig samling af digitale ressourcer, der tilbyder reel støtte til livslang læring i et nyt kulturelt netværk. Dette dokument anbefaler tilgange til, hvordan denne ressource oprettes og gøres tilgængelig.

http://www.peoplesnetwork.gov.uk/content/technical.asp

National Geographic Data Framework (NGDF)

Etableret i Storbritannien for kort tid siden. Har ført til fremstilling af en geografisk dataintegrator.

http://www.askgiraffe.org.uk/index.html

Sverige

Hovedbiblioteket i Mölndal

Systematisk linkskatalog.

http://www.molndal.se/bibl/subject.htm

Tyskland

Nogle af de største biblioteker i Tyskland tilbyder online – multimedie – materiale via deres webside.

· Düsseldorf
http://www.duesseldorf.de/kultur/buecherei/

· Köln
http://www.stbib-koeln.de/suche.htm

· Dortmund
http://g2.www.dortmund.de/inhalt_externe/bibliotheken/datenbanken/index.htm

· Central- og regionale biblioteker i Berlin – samling af links.
http://www.zlb.de/linksammlungen/index-e.htm

USA

Algonquin Area Public Library, USA

Et eksempel på et folkebibliotek, der allerede stiller interaktive henvisningstjenester til rådighed. En nyttig FAQ om, hvordan biblioteket styrer denne tjeneste er tilgængelig på dets webside.

http://www.nsls.info/services/lssi.html

Tilbage til Indhold

LEVERINGSKANALER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker nye metoder, som bibliotekerne vil anvende til levering af adgang til digitale ressourcer.

POLITISKE TEMAER

Brug af Internettet og digitalt TV stiger støt, men ændringen sker hurtigere på nogle områder end i andre. Borgere på landet og i visse dele af Europa lades i et vist omfang tilbage. Forventningerne hos de, der bruger Internettet, er dog stigende, og bibliotekarer vil være nødt til at finde metoder til at indfri disse forventninger. Bibliotekarerne har endvidere en social forpligtelse til at forsøge at sikre, at ingen europæiske befolkningsgrupper udelukkes fra at drage fordel af udviklingen.

Der er et stadigt stigende antal måder, hvorpå biblioteker og borgere kan få adgang til Internettet via bredbånd; en metode til at downloade data fra Internettet, der er hurtigere end de nuværende meget anvendte opkaldsmodems (dial-up) modems. Bibliotekerne skal træffe vanskelige beslutninger om, hvilke metoder der vil være mest effektive til betjening af borgerne i bibliotekets område.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Mange af de metoder, der nævnes i denne guideline, er først udviklet for nylig og har enten ikke været benyttet af biblioteker endnu eller anvendes kun som eksperiment ganske få steder. De omfatter:

· Internet via satellit-forbindelse

· Trådløse Netværk

· Fildelings-netværk

· Mobiltelefoner

· Kiosker

· Digitalt og interaktivt TV

Effekten af disse teknologier vil være meget nemmere adgang til digitale tjenester for alle mennesker. For første gang vil det være praktisk muligt at stille hurtig og god Internetadgang til rådighed for borgere i afsidesliggende områder.

Computere vil ikke længere skulle være koblet op til telefonlinier men kan være mobile; de kan få forbindelse til andre computere, ligegyldigt hvor de befinder sig.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Levering af tjenester gennem en række enheder i hjemmet eller via personlige enheder var det første skridt på vejen mod det ’ambiente (omsluttende) miljø’, der blev forudset i Framework 6, Europakommissionens forskningsprogram, og mod det ’semantiske Internet’. Betydningen af at det bliver muligt at få adgang via disse leveringskanaler – og muligvis andre, der endnu ikke er tilgængelige – er endnu uklar. Mulighederne i forbindelse med adgang via håndholdte mobile enheder og digitalt TV ser ud til at blive betydelige.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Bredbånd

Internet-forbindelse via satellit

Trådløse netværk

Netværk: WWAN’er, WLAN’er og PAN’er

Mobiltelefoner

’Info-kiosker’

Digitalt og interaktivt TV

POLITISKE TEMAER

Denne guideline dækker fremtidens kommende og identificerbare teknologier med relevans for folkebiblioteker. Teknologi har altid påvirket folkebiblioteker. Indførsel af teknologier som f.eks. CD’ere, Internet, lydbøger, online databaser, multimedier og videobånd har i de senere år medført forandring og forbedring af leveringen af folkebibliotekstjenester.

Nye teknologier medfører nu en mere fundamental udfordring for folkebiblioteker og andre kulturelle institutioner, samtidig med at de tilbyder muligheder for udvidelse og forbedring af tjenester og for at nå ud til bredere befolkningsgrupper. De er centrale i den fremtidige udvikling af og innovation inden for folkebiblioteker i disses rolle som tilvejebringere af digitale tjenester til borgere på områder som helbred, erhverv, kultur, uddannelse, beskæftigelse, undervisning, turisme, kommunalpolitik og til fremme af e-Europa politikken, der sætter individet i centrum for fremtidige udviklinger for at opnå et integrerende vidensbaseret samfund overalt i Europa.

Nogle allerede tilgængelige teknologier mangler endnu at blive tilpasset til brug for bibliotekstjenester; andre teknologier er endnu langt fra at kunne overvejes indført. En betydelig del af denne guideline omhandler derfor ’futurologi’. Alle sådanne udfoldelser løber risikoen for fejlagtige forudsigelser om, hvad der sker i fremtiden!

Internettets udbredelse i Europa stiger fortsat drastisk, og i 2000 steg tallet med 76% til 116 millioner mennesker, hvilket betyder at næsten en tredjedel af alle europæere benytter Internettet regelmæssigt. Men Internettets udbredelse varierer dog meget på tværs af Europa, fra 6% i den lave ende af skalaen (Grækenland) til 48% i den høje ende (Sverige).

Til trods for denne vækst har de fleste mennesker stadig ikke direkte adgang til online tjenester. Og mange af de mennesker, der har direkte adgang, har ikke færdighederne til at udnytte Internettets muligheder fuldt ud. Når det gælder om at finde frem til og bruge informationstjenester, er Internettet selv stadig på mange måder en utilfredsstillende løsning. Der er fortsat et stort behov for, at offentlige institutioner hjælper folk med at få adgang, og at institutionerne udvikler brugervenlige tjenester til borgerne.

Fjernelsen af fysiske barrierer som f.eks. nødvendigheden af at rejse langt på ubelejligede tidspunkter for at få adgang til folkebibliotekernes elektroniske tjenester, er en af de største gevinster ved de nye teknologier.

Med den udbredte accept af Internettet kommer dog også øgede brugerforventninger til tjenester, tilgængelighed og valgmuligheder, især til informationsbaserede tjenester. Som en reaktion på dette er folkebibliotekerne begyndt at tilbyde ’teletjenester’, der vil udvide folkebibliotekets uddannelsesmæssige, sociale og aktivitetsmæssige roller på samme måde som digital henvisning udvider den informationsmæssige rolle. Se også ressourcebeskrivelse og bibliotekssystemer.

Mængden af udstyr – eller ’leveringskanaler’ – udover Internettet, som folk kan bruge til at skaffe sig adgang til disse tjenester er stigende. Små, ofte transportable, enheder kan nu levere information og integrerede personlige tjenester i et elektronisk format. Folkebiblioteker bliver nødt til at tage højde for behovet for at levere information og tjenester gennem en række nye leveringskanaler som mobiltelefoner, PDA’er, ’kiosker’, digitalt og interaktivt TV og digitale medieafspillere.

Selvom PC-baseret Internetadgang er mere udbredt end interaktivt TV (iTV) i de europæiske hjem i dag, kan en potentiel forandring ses i horisonten. Ifølge en forudsigelse vil 74,4 millioner hjem i 2005 abonnere på digitale TV-baserede iTV tjenester, sammenlignet med 71,6 millioner PC-baserede Internetabonnenter. Interaktivitet for brugerne vil sætte bibliotekerne i stand til at udvikle tjenester, der gør det muligt for brugeren at bestille, reservere og betale for ydelser samt at udtrykke meninger.

Europa er ved at skifte til bredbånd. Det forudsiges, at 38% af Internet-opkoblede hjem i Europa vil køre på bredbånd i 2005. Kabelvirksomheder har p.t. 85% af markedet for bredbåndsforbindelser i Europa. Partnerskaber med sådanne Internetudbydere af telekommunikations vil sandsynligvis være en vigtig del i opbygningen af infrastruktur i folkebibliotekerne.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Adgang til Internettet

Mange biblioteker giver adgang til digitale ressourcer via deres biblioteksnetværk, der måske er en del af et større lokalt netværk (LAN) med andre biblioteker eller lokale myndigheder. Biblioteker bør overveje større båndbredde og et skift til bredbåndsforbindelser af den ene eller anden slags. Evnen til hurtigt at kunne flytte store ’datablokke’ inklusiv billeder, film, grafik og softwareprogrammer afhænger af adgang til infrastruktur bestående af stor båndbredde. Fremtidige metoder til at opkoble brugere til digitaliserede ressourcer vil uden tvivl anvende bredbånd, og der er forskellige metoder til levering af denne tjeneste selv til afsidesliggende egne.

Bredbånd

Et presserende spørgsmål overalt i Europa er fortsat, i hvilket omfang folkebiblioteker og andre lokale kulturelle institutioner har adgang til netværksinfrastruktur med tilstrækkelig båndbredde til, at de kan opfylde de strategiske behov for levering af tjenester, der kræves ifølge vigtige nationale, regionale og lokale politikker og initiativer.

· Så godt som al hjemmebrug og mange virksomheders brug af Internettet foregår via opkaldsforbindelser (dial-up modem) med hastigheder op til 56 kb/s.

· Dial-up Internetadgang forventes at toppe i løbet af 2003. I mellemtiden konkurrerer telekommunikationsudbydere som kabel-, mobil-, satellit-, laser- og fiberoptikvirksomheder om at levere hurtige dataforbindelser og –tjenester til forbrugerne.

· Dial-up forbindelser er tilstrækkelige i forbindelse med almindelig Internet surfing og e-mailforsendelse for enkeltpersoner og mindre virksomheder, men der er i større organisationer behov for væsentligt større hastighed og bredbåndstjenester, der altid er ’på’.

· Efterhånden som nye online tjenester og aktiviteter udvikles, bør flere og flere biblioteker og kulturelle organisationer anskaffe disse hurtigere tjenester.

Internet-forbindelse via satellit

Satellit Internetadgang kan være værd at overveje for biblioteker, der hovedsageligt betjener landdistrikter, da det er den bedste Internetadgang, der findes. Internet-forbindelse via satellit anvender en parabolantenne til tovejs (upload og download) datakommunikation. Hastigheden på upload er ca. 1/10 af download hastigheden på 500 kb/s. Kabel og DSL har hurtigere download hastigheder, men satellitsystemer er ca. 10 gange hurtigere end et almindeligt modem. Tovejs satellit-kommunikation anvender IP-baseret multicasting teknologi, hvilket betyder, at op til 5000 kommunikationskanaler kan betjenes samtidigt af en enkelt satellit, der sender data fra et punkt til mange punkter på samme tid i komprimeret form. Komprimering reducerer størrelsen af dataene og båndbredden. Dial-up landbaserede terrestriske systemer har begrænsninger på båndbredde, der forhindrer multicasting i denne størrelsesorden.

Internet-forbindelse via satellit giver den bedste mulighed for skoler, biblioteker, lokalsamfund og enkeltpersoner i afsidesliggende områder til at opnå adgang til verdensomspændende kommunikation. Det er ikke underlagt lokal kontrol med adgang og indhold. Det har evnen til at nå mennesker, som intet andet kommunikationsmedie kan nå, og endda til en overskuelig pris. Det anvendes af bogbusserne på Isle of Wight i Storbritannien, se links.

Trådløse netværk

Trådløse netværk forbinder computere til computernetværk uden brug af fysiske opkoblinger (ledninger). Fraværet af fysisk opkobling betyder, at brugere kan strejfe omkring og arbejde, hvor de end befinder sig, og stadig have adgang. Selvom driftsomkostningerne tåler sammenligning med traditionelle kablede netværk, er udstyret til afsendelse og modtagelse stadig meget dyrere end prisen på sammenligneligt kablet udstyr – og det samme gælder det faglærte personale, der er nødvendigt for at vedligeholde systemet. Selvom trådløse forbindelser har et potentiale til at overføre 11 mb/s, kan det være så lavt som 1 mb/s efterhånden som afstanden øges. Dette er dog stadig 30 gange hurtigere end et 56k modem.

· Nogle bibliotekstjenester har allerede taget trådløse netværk i brug. Overførslen af information er normalt hurtigere, og computerne kan være mobile i forhold til hinanden, selvom der i denne fase stadig er bekymringer omkring sikkerhed.

· Trådløs opkobling kan være den billigste måde at sammenkoble biblioteksbygninger, især mindre lokalbiblioteker, og give fleksibilitet i tjenester, så brugerne kan sidde, hvor de ønsker, når de skal have adgang til Internettet eller bibliotekets OPAC. Brugere kan enten anvende det trådløse LAN fra deres egne PC'ere (efter at have lånt eller købt et trådløst netværkskort af biblioteket), eller biblioteker kunne udlåne netværksforberedte laptop computere til brug på selve biblioteket.

· Trådløse netværk giver også mulighed for at tilbyde adgang til bibliotekstjenester fra alternative steder som f.eks. forsamlingshuse, skoler eller institutioner samt fra bogbusser. Se EARL dokument.

WWAN’er, WLAN’er og PAN’er

· Et trådløst WAN (WWAN) forbinder geografisk uforenelige steder ved hjælp af satellit- eller radiosendere inden for en radius af op til 38 km.

· Et trådløst Local Area Network (WLAN) fungerer på samme måde som et almindeligt LAN (Local Area Network), men uden nødvendigheden af fysiske forbindelser mellem computerne og netværket. Computere på f.eks. en bogbus kan opkobles til netværket via en sender i laptop computeren til modtageren/antennen på bygningen. Brugere af håndholdte og laptop computere kan få adgang til Internettet fra offentlige steder såsom biblioteker ved hjælp af trådløse ’hot spots’.

· Et ’person-net’ – PAN – Personal Area Network giver mulighed for, at mobile elektroniske enheder, der står få meter fra hinanden, kan kommunikere og synkronisere informationer. Bluetooth-teknologien, en kortdistance radioteknologi, gør kommunikation mellem forskellige enheder, der er udstyret med en enkelt chip, enklere men har en langsommere dataoverførsel og mere begrænset rækkevidde end WLAN. WiFi (Wireless Fidelity) er en rivaliserende teknologi.

Fildelingsnetværk giver brugeren adgang til at efterspørge og distribuere elektroniske filer via deres computere i en opsætning, hvor de ofte fungerer som både en klient og en server på netværket. Nyere versioner af styresystemer til computere og håndholdte computere har integrerede Peer-to-Peer (P2P) systemer for at udnytte teknologiens formåen omkring fildeling, distribution samt kommunikative aspekter af teknologien. Folkebiblioteker skal tage notits af denne mulighed for levering af individuelle informationer og tjenester.

Mobiltelefoner og mobile enheder

Disse teknologier kan give brugeren adgang til netværk gennem deres dækning af store områder. Den præcise effekt disse teknologier vil få på tjenester, der stilles til rådighed af biblioteker og andre kulturelle organisationer, er endnu uklar. Der er adskillige forskellige former for teknologier til mobiltelefoner:

WAP – Wireless Application Protocol

· Dette er et sæt standarder, der leverer interaktive Internettjenester til trådløst kommunikationsudstyr. En WAP-telefon giver brugeren mulighed for at se websider, der er skrevet i WML (Wireless Mark-up Language).

· F.eks. MMS (mobile messaging) eller SMS kunne indføres i forbindelse med udsendelse af information til brugere. Det er derfor nødvendigt, at bibliotekerne er fleksible i planlægning af deres tjenester, og at de holder sig orienterede omkring de seneste udviklinger.

· Nogle biblioteker udvikler allerede WAP websider. WAP-sider kom frem i starten af 2000, men udbredelsen af WAP-telefoner har været skuffende, og GPRS-systemet vil måske fortrænge WAP-teknologien.

GPRS – General Packet Radio Services

· Dette er ideelt til Internetadgang, og forbindelsen kan etableres gennem en laptop, der har et datakort eller en mobiltelefon tilknyttet. GPRS har hurtigere dataoverførsel end WAP, og der er færre fejl på forbindelsen. Det europæiske GPRS (2.5G) kom på markedet i 2001.

UMTS – Universal Mobile Telecommunications (3G)

· UMTS kom også på markedet i 2001. Det er en ny konkurrent til GPRS, der lover levering af hurtigere forbindelser og videobilleder.

· Både GPRS og UMTS vil med tiden give de nuværende GSM WAP-telefoner og PDA’ere (eller 2G) adgang til WAP-sider med farvebilleder, video og lyd og ikke kun almindelig tekst. De vil have en uafbrudt forbindelse til Internettet.

PDA’ere – Personal Digital Assistants

· PDA’ere er små, håndholdte computere. Nogle har indbyggede mobiltelefoner og trådløs Internetadgang, mens andre leveres med modems, der kan anvendes sammen med en mobiltelefon.

· De kan anvendes til at læse e-mail og surfe på Internettet eller til at afspille MP3 lydfiler.

· De vil sandsynligvis blive meget almindelige og vil måske blive den mest udbredte teknologi i forhold til trådløs opkobling til computernetværk.

· PDA’ere vil blive alt-i-én enheder, mindre og billigere, men spørgsmål omkring brugbarhed – f.eks. lille skærm og tastaturstørrelse – mangler endnu at blive løst. Mange unge mennesker er under alle omstændigheder vant til små skærme og ganske små knapper!

’Info-kiosker’

Offentlige Internet-adgangspunkter og info-kiosker har været fremme i adskillige år og udgør nu en vigtig del af lokale myndigheders information og strategier omkring adgang til tjenester i mange europæiske byer. Strategisk placerede info-kiosker kan nå nye brugere, der måske ikke har tid til at besøge biblioteket regelmæssigt, og som måske ikke har adgang til Internettet.

Betydelige problemer har dog bremset en succesfuld udbredelse af info-kiosker. Problemerne omfatter:

· høje startomkostninger,

· dårlig placering og ringe brug,

· nedetid p.g.a. fejl på hardware,

· problemer med software eller hærværk,

· konkurrence fra andre, lettere tilgængelige, adgangsmetoder (f.eks. laptops, PDA’ere og mobiltelefoner),

· utilstrækkelig båndbredde,

· dårlige svartider.

Den lære, man kan drage af dette, omfatter:

· nødvendigheden af at placere info-kiosker, hvor folk opholder sig i deres fritid, f.eks. indkøbscentre og caféer

· fordele ved at gå væk fra adgang til envejs funktioner på Internettet ved at tilbyde faciliteter til læsning og afsendelse af e-mail og til udførsel af transaktioner, f.eks. betaling af regninger.

Ikke desto mindre kan en godt designet info-kiosk i et bibliotek udføre en række opgaver som f.eks. medlemsindmeldelse, forespørgsler på bøger, henvisningsinformation samt give adgang til online informationssystemer for borgere såvel som til Internettet.

I udformningen af en info-kiosk er det vigtigt at beslutte, om dataene loades lokalt på en PC i hver info-kiosk, eller om de opdateres centralt, om info-kiosken er offline eller opkoblet til et netværk og/eller Internettet, om der skal være en telefonforbindelse til skranken, og hvordan info-kiosken sikres mod hærværk.

Digitalt og interaktivt TV

11% af alle europæere (og 33% af briterne) angiver, at de har digitalt TV. Undersøgelser viser, at digitalt TV vil være det mest anvendte middel til Internetadgang i Europa i 2005, selvom tal fra OECD fra 2000 viser, at mindre end halvdelen af abonnenter på digitalt TV i Europa tilbydes e-mail faciliteter, og mindre end 10% af abonnenterne havde adgang til Internettjenester.

· Det er endnu ikke muligt at forudsige efterspørgslen på online tjenester via digitalt TV og i hvor høj grad, de vil erstatte Internetadgang via computer.

· Digitalt TV er baseret på en velkendt teknologi og har derfor ikke de samme problemer med psykologiske barrierer som computere.

· Digitalt TV giver adgang til langt flere kanaler end tidligere systemer og kan derfor tilbyde muligheder for levering af flere lokale tjenester direkte til brugerne i hjemmet.

· Digitalt TV er ved at få fodfæste i Europa, især i Frankrig, Spanien og Storbritannien. Mere end 40% af britiske hjem har adgang til digitalt TV.

· Folkebiblioteker bør være opmærksomme på fordelene ved dette medie, f.eks. til at udsende information, der i forvejen ligger på deres websider – oplysninger om lokale offentlige tjenester, byrådsmedlemmer og folketingsmedlemmer, helbred og sundhed, fritid og sport og lokale organisationer o.s.v.

Metoderne til præsentation af digital information vil til stadighed forbedres, og det er vigtigt at folkebiblioteker holder sig ajour med udviklingen, så de kan tilbyde deres brugere et moderne og tiltrækkende miljø. Se multimedier.

Andre vigtige emner omfatter:

· Indhold og tjenester: identifikation af kilder til indhold, formater og typer af tjenester, der er egnede til transmission via TV og andre leveringskanaler.

· Rettigheder: etablering af strukturer til at identificere og skaffe rettigheder og til betaling, der f.eks. kunne gøre det muligt for biblioteker og tjenesteudbydere inden for telekommunikation at udvikle indhold og tjenester i fællesskab. Se copyright & juridiske emner.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Emnet for denne guideline er i det store og hele futuristisk. Det kan tage årtier før visse af de beskrevne teknologier realiseres fuldt ud. Nogle vil blive vævet ind i rammen for bibliotekstjenester gennem eksisterende virksomheder, der beskæftiger sig med biblioteksautomatisering; andre vil skulle udvikles af virksomheder, der endnu ikke eksisterer. Andre teknologier skal nødvendigvis integreres som en del af særlige lokale projekter.

Det altoverskyggende mål – skabelse og levering af indholdsrige tjenester inden for biblioteker, museer og arkiver gennem Internettet, mobiltelefoner, digitalt TV og andre kanaler på en individuel, brugervenlig og universel basis – vil kræve mere end én af – endda flere end alle – de i denne guideline beskrevne teknologier.

LINKS

Kriteriet for optagelse i denne oversigt over links er et folkebiblioteks indførsel af teknologier, der er behandlet i denne guideline – selv hvis det kun er på en indledende basis.

Canada

Toronto Folkebibliotek

Giver en god oversigt over Internetsider og portaler kombineret med en forespørgselstjeneste via e-mail.

http://vrl.tpl.toronto.on.ca

Danmark

Brugere kan bestille en bog fra ethvert bibliotek i Danmark og få den sendt til deres lokale bibliotek. Der er også en e-mail formular til spørgsmål.

http://www.bibliotek.dk

Chat henvisning

En dansk chat-baseret spørgetjeneste:

www.biblioteksvagten.dk

Finland

Sonera Oyj

Den finske telekommunikationsudbyder har åbnet sit 3G mobiltelefonnetværk i fire bycentre i Finland. Det forventes at 3G tjenester vil blive mere almindeligt tilgængelige i Finland i 2004-2005 i området omkring hovedstaden Helsinki og i byerne Oulu, Tampere og Turku.

http://www.sonera.fi/

Singapore

Singapores nationale bibliotek eLibraryHub, der er en offentlig bibliotekstjeneste, leverer en mobil tjeneste via SMS.

http://www.elibraryhub.com/frontpage.asp

Storbritannien

Derbyshire Bibliotek

Har udviklet trådløs opkobling i tre bogbusser.

http://www.derbyshire.gov.uk/librar/libindex.htm

Hertfordshire Amtsråd

Har tilbudt informationer til borgere omkring dets tjenester via digitalt kabel-TV fra december 2001. Tjenesten omfatter oplysninger om lokale offentlige tjenester.

http://www.hertsdirect.org/infobase/docs/archived/10921491.

Isle of Wight Bibliotek

Har Internet-opkobling via satellit i bogbusserne.

http://www.iwight.gov.uk/library/libraries/default.asp

Walsall Bibliotek

Har en bogbusservice, der giver online adgang via mobiltelefon til folk, der bor på plejehjem og i beskyttede boliger 56 forskellige steder.

http://www.walsall.gov.uk/cultural_services/library/default.htm

Worcester Centralbiblioteks comput@bus

En bogbus med en satellit forbindelse, computerintroduktioner, tilgængelighed for handicappede og adgang til kurser for livslang læring.

http://www.worcestershire.gov.uk/home/index/cs-index/cs-computa-bus-index.htm

Tyskland

RABE

En sammenslutning af tyske folkebiblioteker har etableret den fælles interne Internet spørgetjeneste RABE, som drives fra et regionalt nationalbibliografisk center i Köln.

http://www.hbz-nrw.de/fortbildung/rabe/set_rabe.html

USA

Library of Congress (Kongressens bibliotek)

Bibliotekssamarbejde omkring en digital henvisningstjeneste, der dirigerer forespørgsler direkte til andre biblioteker.

http://lcweb.loc.gov/rr/digiref

INFO Connect LIS Directory

Tilbyder WAP-sider af interesse for bibliotekarer og fagfolk inden for information; siderne er tilgængelige med WAP-mobiltelefoner og PDA’er.

WAP-adressen er http://www.geocities.com/infolibrary/wap.wml.

Den korte form af denne adresse er http://wappy.to/infoconnect

Østrig

Hovedbiblioteket i Wien

Har siden 8. maj 2000 været tilgængelig fra enhver WAP-kompatibel mobiltelefon eller PDA.

http://wap.wstlb.at/

Tilbage til Indhold

RESSOURCEBESKRIVELSE: FREMFINDING OG FORMIDLING

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker emner omkring den voksende mængde digitalt materiale, der nu er tilgængeligt for biblioteker etc. inklusiv metadata, kontrollerede emneord og tesauri, søgemaskiner, portaler, XML og Z39.50.

POLITISKE TEMAER

Opfindelsen af Internettet har betydet, at biblioteker nu har adgang til en stadig større mængde distribueret digital information, der er tilgængeligt på nettet. De bør være klar over, hvordan de bedst hjælper deres brugere med at finde og hente de informationer, brugerne har behov for i det digitale miljø. Videnssamfundet, livslang læring og det voksende fremstød mod interaktion med myndighederne via elektroniske midler gør indhentning af oplysninger utroligt vigtigt for alle borgere. Hovedemnet er samspillet mellem de digitale informationer.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Afsnittet for god praksis er opdelt i tre sektioner:

Ressourcebeskrivelse: de forskellige metoder til beskrivelse af ressourcer for at forbedre præcisionen i forbindelse med at hente informationer: f.eks. metadata, beskrivelser af samlinger, systemer til kontrollerede emneord såsom tesauri og entydige datanavne.

Ressourcefremfinding og -formidling: midlerne til at finde og hente ressourcer, f.eks. søgemaskiner, portaler, tværgående metadata-søgninger i konsortier samt registre over samfundsinformationer. Ressourcefremfinding er logisk set sekundært – hvis en oplysning er beskrevet metodisk, vil en maskine, der søger metodisk, have en større chance for at finde den. Dette er et område, hvor bibliotekerne har mange muligheder for samarbejde i partnerskaber med andre organisationer, f.eks. fagskoler, universiteter etc., om at yde bedre adgang til deres ressourcer. Partnerne vil typisk aftale at åbne deres tjenester for hinandens brugere og give fælles adgang til deres kataloger.

Grundlæggende teknologier: såsom XML, RDF, Z39.50, billedformidling inklusiv cbir, ontologier og emnekort, der understøtter disse områder.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

I fremtiden vil mennesker være omgivet af intelligente, interaktive og driftssikre maskiner, der er i stand til at reagere på mennesker som individer. Rækken af teknologier, der beskrives i denne guideline, eksisterer allerede, men deres fuldt udviklede interaktion er endnu på et imaginært stade. De vil påvirke hjem, skoler, hoteller, biler, fly – kort sagt alle livets aspekter. Deres effekt på biblioteker og andre kulturelle institutioner vil blive meget vidtrækkende.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Ressourcebeskrivelse

Metadata

Beskrivelse af samlinger

Kontrollerede emneord og tesauri

Lister over anbefalede websider

Fremtidige indsatsområder

Note: Det forventes, at biblioteker vil nærme sig ressourcebeskrivelse, fremfinding og formidling med forskellige udgangspunkter, og at mange – hvis ikke de fleste – vil være nødt til at foretage en etapevis indføring. Det forventes også, at disse guidelines kan bruges til at støtte indkøbsprocedurer – enten af bibliotekssystemer eller som hjælp ved udvælgelse af leverandører eller konsulenter.

POLITISKE TEMAER

Relevans for biblioteker

Biblioteker fungerer i et miljø af netværksinformationer. Opfindelsen af Internettet har betydet, at selv de mindste lokalbiblioteker nu har adgang til en stadig større mængde distribueret digital information, der er tilgængeligt på nettet. Bibliotekarer bør være klar over, hvordan de bedst hjælper deres brugere med at finde og hente de informationer, brugerne har behov for. Videnssamfundet, livslang læring og det voksende fremstød mod interaktion med myndighederne via elektroniske midler gør let adgang til oplysninger stadig mere vigtig for alle borgere.

Mange biblioteker skaber også selv nyt digitalt indhold – hvad enten det er deres bibliotekswebsider eller nyt multimedie indhold – der nogle gange finansieres af særlige digitaliseringsprogrammer (se digitalisering & finansiering). De skal sætte sig ind i, hvordan disse nye materialer beskrives på en måde, der både gør det let for brugerne at genfinde materialet og gør det ”interoperabilt”, dvs. muligt at ”samsøge” materialet med andet digitalt indhold.

Teknologierne og standarderne på dette område er stadig i deres vorden, og de vil fortsat ændres og udvikles. Biblioteker skal være opmærksomme på, hvad der er den nyeste udvikling, så de undgår implementering af uhensigtsmæssig eller forældet teknologi og standarder.

Biblioteker skal have indsigt i disse emner for at kunne planlægge og prioritere deres arbejde, især når de skal anskaffe nye systemer eller bestiller udviklingsarbejde hos eksterne konsulenter/leverandører.

Hvad er interoperabilitet?

I forhold til digitalt materiale betyder interoperabilitet, at materialet bør være så genbrugeligt, transportabelt f.eks. på tværs af forskellige netværk, systemer og organisationer, samt så langtidsholdbart som muligt. Nøglen til at opnå dette er brug af standarder – systematiserede regler og retningslinier for oprettelse, beskrivelse og styring af digitale ressourcer (se Reinventing the Wheel D-Lib Magazine Januar 2002 for flere oplysninger).

Hvorfor er interoperabilitet vigtigt?

For at brugerne lettere kan søge og genfinde information fra forskellige kilder – på tværs af forskellige kataloger, på tværs af forskellige sektorer (biblioteker, museer og arkiver) og på tværs af forskellige typer ressourcer (bøger og museumsgenstande).

Nye tjenester og forskellige arbejdsbyrder

At stille ressourcer til rådighed via Internettet – hvad enten de er skabt af biblioteket eller anskaffet på anden måde (samarbejde, betaling/licens etc.) – vil få betydning for, hvilken type personale, der vil være behov for, hvilken undervisning, personalet får brug for, hvilke tjenester der vil blive stillet til rådighed, og hvordan disse tjenester skal leveres (se multimedier). Biblioteker vil være nødt til på lokalt plan at foretage strategiske valg for, hvordan de vil prioritere, hvor mange penge de ønsker at bruge, og hvad de ønsker at gøre.

Stigende afhængighed af digitale materialer

Biblioteker vil være nødt til at håndtere det stigende antal materialer, der er yderst vigtige for deres brugere, og som udelukkende vil være tilgængeligt i elektronisk form. Dette materiale kan være dyrere end dets trykte pendant, og det kan være underlagt overvågning og kontrol fra forlæggerens eller distributørens side. Licensaftaler vil blive et vigtigt emne. Se også konsortier.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS: RESSOURCEBESKRIVELSE

Biblioteker bør overveje at tilføje metadata til de ressourcer og websider, de skaber. De bør også overveje brugen af XML.

Metadata

Kort defineret som ’struktureret data om data’. En post i en katalog er f.eks. metadata, der beskriver en bestemt bog. Metadata er kommet frem som et middel til forbedring af ydeevne og effektivitet i forbindelse med fremfinding af digitale ressourcer på Internettet ved at indføre en ensartet struktur i beskrivelsen af websider og andre digitale ressourcer. Typer af metadata, der knyttes til en bog, kan omfatte: forfatter, titel, forlægger, dato, ISBN, klassifikation etc., og metadata knyttet til en hjemmeside kan omfatte: titel, designer, emne, beskrivelse etc. Der er en nyttig introduktion på Diffuse websiden.

Metadata kan anvendes til at støtte en række formål:

· Ressourcebeskrivende metadata – til beskrivelse af ressourcer og fremme for fremfinding. Der er en række forskellige typer, af hvilke Marc og Dublin Core sikkert er de mest kendte:
Marc, eller Machine Readable Cataloguing (Maskinlæsbar katalogisering), er et bibliografisk metadataskema, der drives af Library of Congress. Den nuværende version er MARC 21.
Dublin Core – et system til beskrivelse af ”dokument-lignende objekter”, og som består af følgende 15 metadata elementer: 1. titel, 2. designer, 3. emne, 4. emneordsbeskrivelse, 5. forlægger, 6. bidragyder, 7. dato, 8. ressourcetype, 9. format, 10. ressource datanavn, 11. kilde, 12. sprog, 13. forbindelse, 14. dækning og 15. styring af rettigheder.

· Metadata om bevaring – til støtte af bevarings- og arkiveringsaktiviteter. CEDARS Projektet behandlede emnerne vedrørende bevaring af digitale ressourcer.

· Metadata om rettigheder – til angivelse af Intellektuelle ophavsrettigheder i en ressource. Se f.eks. Indecs Projektet.

· Metadata om uddannelse – til støtte for uddannelsesinstitutioner og styrede eller virtuelle læringsmiljøer i forbindelse med opgaver omkring ressource fremfinding, f.eks. oplysninger om studerende og beskrivelser af kurser. Se Diffuse websiden for mere information om metadata til støtte for e-læring.

· Geospatiale Metadata – til brug sammen med digitale kort og geografiske informationssystemer (se Diffuse websiden for mere information om standarder for geografisk dataudveksling).

Sektorspecifikke metadata er udviklet til at imødekomme specifikke behov inden for særlige områder som f.eks.:

· Arkiver, der almindeligvis bruger EAD (Encoded Archival Description – Krypteret Arkivbeskrivelse) eller ISAD(G), den almindelige Internationale Standard Arkivbeskrivelse. Se Diffuse websiden for mere information om arkivstandarder.

· Museer – CIMI er et internationalt konsortium bestående af kulturarvsinstitutioner, der arbejder sammen om at fremme udviklingen og brugen af standarder for museumsinformation. Se Diffuse websiden for yderligere information om museumsstandarder.

· Regering – GILS (Government Information Locator Service/Global Information Locator) anvendes i vid udstrækning i forbindelse med regeringsinformation, selvom mange regeringer på det seneste tilsyneladende foretrækker Dublin Core. Dublin Core Metadata Initiativet (DCMI) har etableret en Regerings Arbejdsgruppe. Mange regeringer, f.eks. Storbritannien, Australien, Canada, USA og Danmark, har fremstillet retningslinier, der kan være obligatoriske for organisationer i den offentlige sektor inklusiv biblioteker. Se e-gif (Electronic Government Interoperability Framework) og e-gms (Electronic Government Metadata Standard) fremstillet af e-Envoys kontor i Storbritannien. Den første version af e-gms var baseret på den simple Dublin Core, mens den anden version er baseret på avanceret Dublin Core med visse ekstra elementer inden for Dokumenthåndtering.

Beskrivelser af samlinger

I store samarbejdsprojekter kan det være nødvendigt at overveje brugen af metadata til beskrivelse af samlinger for at beskrive de deltagende bibliotekers beholdninger (omfang, niveau, dybde, sprog etc.). Se f.eks. UKOLN Collection Description Focus for information om brugen af sådanne metadata i Storbritanniens sektor for videregående uddannelser og NOF-retningslinier for et eksempel på indførslen og tilpasningen af sådanne metadata i offentlige biblioteker.

Kontrollerede emneord og tesauri

Metadata er kun halvdelen af løsningen. Hvis brugerne skal være i stand til at foretage brugbare søgninger på tværs af distribuerede datasæt, er producenterne af disse datasæt nødt til at tilføre metadataene ensartede værdier. For at kunne gøre dette, er de nødt til at indføre og anvende en form for identificerbart krypteringssystem eller kontrollerede emneordslister til registrering. Et godt eksempel på dette er Library of Congress’ emneoverskrifter.

En tesaurus er en kontrolleret ordliste, hvor betegnelserne er ordnet i hierarkier, der viser forbindelser såsom bredere eller snævrere betegnelser, ækvivalens eller delvis ækvivalens, og hvor betegnelser er benævnt som foretrukne eller ikke-foretrukne betegnelser (af hensyn til synonymkontrol). De indeholder også typisk scope notes og andre nyttige informationer. Der er to ISO standarder for tesauri: ISO 2788, 1986 Guide to establishment and development of monolingual thesauri (Guide til etablering og udvikling af ensprogede tesauri), og ISO 5964, 1985 Guide to the establishment and development of multi-lingual thesauri (Guide til etablering og udvikling af flersproglige tesauri).

Getty Museets webside indeholder en række tesauri inklusiv: Getty Kunst og Arkitektur Tesaurusen og Getty Tesaurus over Geografiske Navne. Traugott Koch har udarbejdet en god liste over kontrollerede emneordslister, tesauri og klassifikationssystemer.

Entydige datanavne

For at kunne findes på Internettet skal hver ressource have et entydigt datanavn eller en entydig adresse som f.eks. en URL (Uniform Ressource Locator). Som enhver bruger af Internettet ved, er problemet med URL’er, at en URL for en given ressource sandsynligvis ændres eller flyttes med tiden, hvilket gør fremfinding af informationer vanskeligt. DOI (Digital Object Identifier) er en permanent identifikation, der løser dette problem. Paul Miller har skrevet en letforståelig artikel om entydige datanavne.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS: RESSOURCEFREMFINDING OG -FORMIDLING

Søgemaskiner

Bibliotekskatalogen er nøglen til individuelle bibliotekers beholdninger. Mange – hvis ikke de fleste – biblioteker tilbyder dog Internetadgang til brugerne. Der er behov for, at bibliotekerne finder metoder, der gør disse netværksressourcer tilgængelige for brugerne. Den nemmeste løsning for bibliotekerne er ganske enkelt at vise brugerne en af de mange tilgængelige søgemaskiner. Der findes følgende typer:

· Fritekst søgemaskiner, der giver mulighed for søgning med stikord, f.eks. Altavista, Google.

· Index/oversigt baserede søgemaskiner, hvor brugeren arbejder sig igennem en række menuer, der hele tiden indsnævrer søgningen, f.eks. Yahoo.

· Meta/Multi søgemaskiner, der kører en søgning på mere end én søgemaskine, f.eks. ixquick.

· Naturligt sprog søgemaskiner, hvor søgningen kan sættes i gang med et spørgsmål, f.eks. Ask Jeeves.

For en omfattende liste over søgemaskiner af enhver art og for mere information om søgemaskiner se www.philb.com og http://searchenginewatch.com. Disse websider giver information om søgning på Internettet, analyser af industrien omkring søgemaskiner og giver hjælp til ejere af websider, der søger at gøre deres websider nemmere at finde på Internettet.

Lister over anbefalede websider

Biblioteker kan overveje at hjælpe deres brugere yderligere gennem oprettelse af lister over nyttige websider. Disse vil typisk være vurderet i forhold til en form for kvalitetskriterier (Desire projektet frembragte en nyttig vurdering) og være kategoriseret efter emne. RDN (Resource Discovery Network) er et godt eksempel. At vedligeholde og opdatere en sådan liste kan dog være meget tidkrævende. Biblioteker kan overveje at samarbejde med hinanden omkring oprettelse og vedligeholdelse af sådanne lister. CORC (Co-operative Online Ressource Catalog Service) fra OCLC er et godt eksempel på et initiativ til samarbejde omkring oprettelse af beskrivelser af websider. (Se også portaler).

Gateways og portaler

Forskellen på gateways og portaler er temmelig flydende, men en gateway vil typisk bestå af et sæt kommenterede links til andre websider, der er blevet undersøgt grundigt af de, der udarbejder gateway’en. Brugerne præsenteres måske for en række menuer, der leder dem fra generelle betegnelser til mere specifikke betegnelser. Sådanne websider er utroligt nyttige for forskere, da de kan undgå at bruge tid på at gennemse webside efter webside omkring et givet emne, før de finder én eller to gode sider. Portaler stiler typisk mod at levere andre tjenester til deres brugere udover et sæt links. De kan f.eks. levere tjenester i forbindelse med online transaktioner, online shopping etc. Portaler kan også understøtte integrerede søgninger på tværs af indholdet af de websider, de giver link til.

Det er ikke muligt at lave en oversigt over alle gateways, men de følgende er gode eksempler:

· Almene: www.yahoo.com – en serie af menuer, der dækker hele Internettet

· Regering: www.ukonline.gov.uk – en liste over Storbritanniens regerings og lokale kommuners websider. Websiderne er organiseret efter emne og alfabet. www.premier-ministre.gouv.fr – webside for den franske regerings forskellige instanser.

· Akademiske: www.rdn.ac.uk – Resource Discovery Network blev etableret som støtte for sektoren for videregående uddannelser i Storbritannien. RDN er i virkeligheden et netværk af individuelle emneportaler, eller hubs, der hver dækker et bestemt emne.

· Biblioteker: UNESCO biblioteksportalen.

· Museer: 24-timers museet.

· Arkiver: UNESCO arkivportalen.

· Kultur: den nye europæiske kulturportal fra Europakommissionen.

· Andre: www.teldir.com – et sæt links til online telefonbøger.

Der findes specialsoftware, der støtter udviklingen og vedligeholdelsen af emneportaler, f.eks. ROADS (Resource Organisation and Discovery in Subject based services). Kommercielle virksomheder tilbyder også software til portaler, f.eks. Vignette, SAP Portal, Plumtree etc. Nogle biblioteker har allerede oprettet deres egne gateways og portaler – f.eks. til at støtte tværgående samarbejder om adgang til elektroniske medier og samfundsinformation samt yde støtte til læring.

Konsortier

Konsortier er grupper af organisationer, typisk folkebiblioteker, forskningsbiblioteker og andre organisationer (f.eks. museer og arkiver), der aftaler at samarbejde på områder som fællesindkøb af ressourcer (især elektroniske ressourcer), interurbanlån og samkøring af kataloger. Et vigtigt element i de fleste konsortier er oprettelsen af en gateway eller portal, der indeholder en søgefacilitet, der tillader brugeren at søge på tværs af samtlige de deltagende organisationers kataloger og/eller databaser på samme tid. For at dette bliver muligt, skal konsortiet indføre en fælles metadataprofil, som de forskellige profiler, der benyttes af konsortiets medlemmer, kan henføres til. Der er udviklet en række profiler specielt til denne type aktiviteter, f.eks. Bath Profilen og ONE-2 Profilen. Z39.50 og XML vil blive anvendt til at lette søgninger på tværs af forskellige kataloger og/eller databaser. Der kan opstå problemer omkring ophavsret og licensforhold i forhold til de forskellige elektroniske ressourcer, der gøres tilgængelige via konsortiet.

Samfundsinformation

Amtsrådet i Essex (Storbritannien) er banebrydende inden for udviklingen af et distribueret system for samfundsinformation. I stedet for den traditionelle centraliserede database over samfundsinformation anvender Essex Online (der opstod som følge af SEAMLESS projektet) Z39.50 og Harvest til søgning i de medvirkende organisationers databaser og websider i en enkelt integreret søgning (også kendt som ”deep integration”). Over 30 lokale organisationer (råd, universiteter, fagskoler, erhvervsorganisationer, sundhedsmyndigheder, kommunale værker, gruppen af lokale aviser, frivillige organisationer etc.) gør p.t. deres data tilgængelige for systemet, og antallet af medvirkende organisationer vokser hurtigt.

For at gøre det muligt at søge på tværs af disse distribuerede datasæt har partnerne indført en fælles metadataprofil, der er baseret på e-gems, der igen er baseret på Dublin Core, og en fælles tesaurus til angivelse af emnebeskrivelser. Essex har for nylig fået tildelt finansiel støtte fra New Opportunities Fund til udvikling af systemet på nationalt plan gennem tilføjelse af data fra store internationale informationsleverandører som f.eks. nhsDirect Online og samtidig gøre søgefaciliteterne tilgængelige i yderligere 8 lokalområder, der til sammen dækker 6 millioner mennesker. (For yderligere information se seamlessUK).

Støtte til læring

Nogle folkebiblioteker er begyndt at samarbejde med andre organisationer, fagskoler, universiteter etc. om bedre støtte til studerende. Partnerne vil typisk aftale at stille deres biblioteker (og deres tjenester) til rådighed for hinandens brugere, og de indfører måske et fælles lånerkort. De vil ofte udvikle systemer, der gør det muligt at søge i alle medvirkende organisationers kataloger og/eller databaser i en samlet søgning (for en uddybning af, hvad dette medfører, se konsortier ovenfor). Eksempler på sådanne fælles tjenester: Libraries Access Sunderland scHeme og Glasgow Digital Library Project.

I Storbritannien udvikler Joint Information Services Committee (JISC) den distribuerede Nationale Uddannelsesressource (DNER), der leverer information og ressourcer til støtte for forskning og læring. Dette er et meget stort og innovativt projekt, der bygger på RDN-idéen om emneportaler, og som er førende inden for levering af ressourcer i det digitale informationsmiljø.

Mange forskningsbiblioteker er også involverede i udviklingen af Styrede eller Virtuelle Læringsmiljøer. UKOLN (Storbritannien) leder Metadata for Education Group (MEG) i dens overvejelser omkring implikationerne af metadata til støtte for sådanne systemer. Også folkebiblioteker kan have en rolle at spille, især i forhold til understøttelse af formel læring og livslang læring.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Grundlæggende teknologier

XML

Extensible Mark-up Language (XML) er efterfølgeren til HTML. XML har en række fordele i forhold til HTML, og en af de væsentligste forskelle er, at XML tillader adskillelse af indhold og præsentation. W3C har produceret en 10-punkts sammenfatning, der dækker hovedpunkterne omkring XML. Se XML afsnittet på W3C websiden eller xml.com for mere detaljerede tekniske informationer. Der udføres megen forskning og udvikling med fokus på XML – se W3C Forespørgselsgruppens webside for en opdatering om XML-værktøjer som xpath. Biblioteker kan overveje at skifte til XHTML. XML og deling af metadata er kort beskrevet i en UKOLN-rapport, der omfatter teknologiens begrænsninger, og hvordan den understøtter effektiv deling af information i forskellige sammenhænge.

RDF

Resource Description Framework (RDF) gør det muligt at indkode, udveksle og genbruge strukturerede metadata, hvor XML anvendes som en dataudvekslings-syntaks. På denne måde støtter det såvel integrationen af mange forskellige applikationer fra bibliotekskataloger og oversigter på Internettet, gruppering og samling af nyheder, software og indhold samt personlige samlinger af musik, billeder og arrangementer.

RDF åbner for muligheden af at knytte kommentarer til en ressource i form af et sæt egenskaber, der er i overensstemmelse med et navngivet skema. Kommentarer indlæses i rdf:beskrivelse af XML elementer.

Grunden til at RDF har så stor betydning er, at det gennemtvinger strukturelle begrænsninger, der støtter ensartet og entydig indkodning og udveksling af standardiserede metadata, og dette muliggør udveksling af adskilte pakker af metadata, der er definerede af forskellige ressourcebeskrivende miljøer. RDF er ydermere et middel til udgivelse af ordlister (såvel ordlister, der er læsbare for mennesker, som ordlister, der kan bearbejdes maskinelt), der er udviklet til fremme af genbrug og udvidelse af metadata semantik blandt uensartede informationssamfund – se en introduktion til RDF for yderligere information. Beskrivelser af RDF bruger ind imellem biblioteker som en analogi. For teknisk information se W3C RDF websiderne. seamless.uk er et eksempel på et system til samfundsinformation, der anvender RDF til indkodning af metadata.

Z39.50

Z39.50 er en international søge- og formidlingsprotokol (ISO 23950, 1998), der giver mulighed for søgning af forskelligartede (oftest online) databaser og fremfinding af data via en brugergrænseflade. Z39.50 definerer standardiseret kommunikation og deling af information mellem to computere. Z39.50 er baseret på en client-server konstruktion og er udviklet til søgning og fremfinding af information – fuldtekst dokumenter, bibliografiske data, billeder og multimedier. Z39.50 er fuldt ud anvendeligt på Internettet. Det giver brugerne mulighed for at søge i adskillige kataloger eller andre databaser i en enkelt integreret søgning. Note: Indtil XML udvikslingsformatet er udviklet yderligere, kan Z39.50 stadig være den foretrukne søge- og formidlingsprotokol, idet den tilbyder komplekse distribuerede søgninger.

Harvesting

Harvesting software er en metode til datafangst, eller indsamling, af metadatainformationer fra en liste af forud definerede kilder på Internettet, f.eks. medvirkende organisationers websider. I Seamless-projektet (se ovenfor) skaber harvesting en registerfil, som systemet gennemsøger, når brugeren sender en forespørgsel. Resultaterne af søgningen integreres derefter med resultaterne af Z39.50-søgningerne og præsenteres for brugeren som en enkelt ’hitliste’. Et klik på et resultat åbner enten websiden (i tilfælde af ”indhøstede” poster) eller den valgte post i en database (i tilfælde af Z39.50-poster).

Harvesting udgør grundlaget for Open Archives Initiative (OAI), der er et kooperativt foretagende, der stiler mod at gøre det nemmere at finde information på Internettet gennem udvikling og anvendelse af tværgående standarder. Her er også potentiale for museer.

Billedformidling

Indtil for nylig blev søgninger efter billeder udført ved hjælp af beskrivende tekst eller klassifikationskoder, der i visse tilfælde var understøttet af speciel software (text retrieval packages) udviklet eller tilpasset specielt til håndtering af billeder. Gettys AAT (Kunst og Arkitektur Tesaurus) består af 120.000 betegnelser til beskrivelse af objekter, stoflige materialer, billeder, arkitektur og kulturarvsmaterialer. Billeder kan også klassificeres med systemer som ICONCLASS til kunstværker og udstillingsgenstande, TELCLASS til TV og video, og Social History and Industrial Classification til museumsgenstande.

Flere og flere moderne systemer kan nu formidle billeder, der ikke er blevet beskrevet sprogligt.

CBIR (Content Based Image Retrieval) anvender ikke ”keyboard indexing”. Billedet er derimod formidlet ved hjælp af iboende karakteristika såsom farve, struktur eller form – et billede af en strand ville f.eks. være blåt for oven og gult for neden. Der findes en teknisk redegørelse for de forskellige typer af CBIR. Der er kommercielle CBIR-systemer på markedet: IBM’s QBIC (Query by Image Content) – billedet beskrives ud fra farve og form, og formidlingssoftwaren udfører søgningen efter billeder, der svarer til beskrivelsen. Det er ikke nødvendigt at angive billedets motiv. For en demonstration af Excalibur’s Image Retrieval Ware se Hermitage Museets webside.

Der findes en redegørelse (på fransk) om billedbeskrivelse og –klassifikation i Cursus. Der er også en teknisk redegørelse for problemerne ved forskellige typer af billedfremfinding på Diffuse websiden. Redegørelsen dækker ’lossy’ (filreduktionssoftware) versus ’non-lossy’ typer af billedfremfinding: filer, der henter elektroniske billeder uden tab af skarphed er større og langsommere end filer, der medfører et vist tab af skarphed.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Det Semantiske Internet er en vision, der er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Scientific American i maj 2001. Ifølge Tim Berners-Lee, der er direktør for World Wide Web Consortium (W3C) ’er det semantiske Internet et net af data ikke ulig en global database. Dette bygger på idéen om, at målet med Internettet er, at det ikke blot skal være nyttigt til kommunikation mellem mennesker, men at maskiner også skal kunne medvirke og hjælpe’. Men det semantiske Internet har lang vej at gå, før denne drøm bliver realiseret. Det vil blive udbygget etapevis af mennesker med forskellige interesser. Den virkelige kraft bag det semantiske Internet vil være realiseret, når mennesker skaber mange programmer, der indsamler Internetindhold fra forskelligartede kilder, bearbejder informationerne og udveksler resultaterne med andre programmer.

Visionen er, at det næste skridt for det semantiske Internet vil være at bryde barrieren mellem den virtuelle og den fysiske verden. Forestillingen om den Internet-opkoblede mikrobølgeovn, der checker frostvarefabrikantens webside for de bedste madopskrifter, kan udvides til at omfatte tjenester stillet til rådighed af folkebiblioteker, arkiver og museer. Den virtuelle billedramme kunne f.eks. som følge af en enkelt tale-forespørgsel konsultere det lokale museum eller galleri for at finde det bedste billede at vise og checke det lokale virtuelle folkebibliotek for den ideelle e-bogs bibliografi til at ledsage billedet. På dette område bør folkebibliotekspersonale opfordres til at lade fantasien få frit spil!

Vigtige koncepter, teknologier, protokoller og standarder til udvikling af det semantiske Internet er allerede klar – eller tæt på at være det – inklusiv XML, RDF og entydig identifikation.

Ontologier. En ontologi kan beskrives som en formel beskrivelse af objekter og deres indbyrdes forhold. I sammenhæng med det semantiske Internet er formålet at sætte maskiner i stand til at snakke med maskiner med begrænset eller slet ingen menneskelig indgriben. Se Ontoweb og Wonderweb. Der bliver stadig flere tilgange til udformning af ontologier, der har et semantisk tilsnit, inklusiv:

· Liste over begreber – ikke definerede forbindelser

· Klassifikationssystem

· Tesauri – forhold omkring struktur og associationer

· Emnekort – en ny ISO standard for systemer til beskrivelse af videnstrukturer og til at knytte disse til informationsressourcer. De bør kunne give stærke løsninger i forbindelse med navigation i store og indbyrdes forbundne tekster. Frem for at gentage en bogfortegnelses karakteristiske træk generaliserer et emnekort disse træk og udvider dem i mange forskellige retninger på samme tid.

· Ontologisk sprog – DAML+Oil – beskriver logiske forbindelser.

Ontologier bliver stadig mere vigtige i forbindelse med systemer til vidensstyring og udviklingen af det Semantiske Internet, og de kan anvendes i systemer til vidensstyring som f.eks. e-handel til beskrivelse af produkter og tjenester eller til beskrivelse og organisering af digitaliserede museumssamlinger.

Digitale signaturer, væsentligt offentligt fundament for varetagelse af sikre elektroniske transaktioner og opbygning af tillid, der også anses for at være et vigtigt element i det semantiske Internet. Se skræddersyede tjenester.

Internettjenester er et relativt nyt koncept, der forventes at udvikle sig hastigt i løbet af de næste få år. De kan være den første faktiske hovedmanifestation af semantisk Internet-baseret tænkning. Detaljerede definitioner varierer, men Internettjenester vil gøre det muligt at udvikle softwareapplikationer uden nødvendigvis at have viden om, hvem brugerne er, hvor de er eller i øvrigt have oplysninger om dem. Se Diffuse. I løbet af de næste få år vil der muligvis blive udviklet Internettjenester, der kan forstås og anvendes automatisk af brugeres og folkebibliotekers computerenheder. Eksterne applikationsservere (ASP’er) kan muligvis også levere sådanne tjenester. Internettjenester er baserede på åbne Internet standarder.

Mængden af kernestandarder og –protokoller for Internettjenester er under udvikling og forventes færdige i løbet af 2002. De omfatter (ud over XML):

· Web Services Description Language (WSDL), der muliggør en fælles beskrivelse af Internettjenester.

· Universal Description, Discovery & Integration (UDDI), registre, der fremlægger informationer om virksomheder eller andre selvstændige enheder og disses tekniske grænseflader.

· Simple Object Access Protocol (SOAP), der gør det muligt at udveksle strukturerede beskeder mellem computerprogrammer.

Konceptet omkring Internettjenester udvikles for øjeblikket under overskriften e-handel. Det ser dog ud som om der er potentielle applikationer for tjenesteudbydere fra den offentlige sektor. Søgegrænseflader kunne f.eks. gøres tilgængelige eller stilles til rådighed af folkebiblioteker eller af leverandører af anvendelsessoftware på bibliotekernes vegne.

Vi vil i fremtiden se frugterne af utallige udviklinger inden for informationsformidling, der vil få nuværende systemer til at virke primitive. Avancerede personaliserede robotter eller agenter vil til stadighed foretage søgninger på et Internet, der er specialudviklet til at gøre disse søgninger nemmere ved hjælp af metadata, kontrollerede emneordslister og entydige datanavne. De vil formidle præcis, hvad brugerne ønsker, fordi de kender deres vaner omkring søgninger, og de vil foretage søgningerne, mens brugerne arbejder på andre ting. De vil ikke formidle overflødig information eller overse relevante informationer, ligegyldigt hvor denne information befinder sig.

LINKS

Internationale

IFLA standard omkring bibliografisk beskrivelse af materiale.

http://www.ifla.org/VII/s13/pubs/isbd_m0602.pdf

Danmark

BibHit

Et katalog over Internetressourcer, der er registrerede ved hjælp af metadata. Dette er et projekt, der udføres som et samarbejde mellem tre folkebiblioteker – Hobro Bibliotek, Hovedbiblioteket i Århus og Silkeborg Bibliotek – og et enkelt forskningsbibliotek - Handelsskolens Bibliotek i Århus.

http://www.bibhit.dk/info/

Finland

Link Bibliotek

En oversigt over Internetressourcer, der er udvalgt og beskrevet af bibliotekarer i et fælles samarbejde. Oversigten indeholder mere end 6000 links, der er organiserede i den finske version af Dewey (ykl), og som offentliggøres på to sprog: finsk og svensk. Indeholder også en facilitet til metasøgning, der søger bibliotekskataloger samtidig med link bibliotek.

http://www.kirjastot.fi/linkkikirjasto/selaus.asp?kieli=suomi&hid=&languageid=

Holland

OCLC PICA

Parallel søgning af det hollandske centralkatalog og forskellige bibliotekers kataloger på samme tid.

http://oclcpica.org/?id=2&ln=uk

Storbritannien

Co-East, et samarbejde mellem en række folkebiblioteker i det østlige England.

http://www.co-east.net/

Leeds Museer, en webside, der tilbyder en virtuel rundtur på byens museer.

http://www.leedslearning.net/makingconnections/library/flashcheck.asp?platform=win

Glasgows digitale biblioteksprojekt.

http://gdl.cdlr.strath.ac.uk/

Libraries Access Sunderland scHeme

http://www.lash.sunderland.ac.uk/

seamlessUK – et distribueret samfundsinformationssystem.

http://www.seamless-uk.info/

Tyskland

National katalogiserings- og registreringssystem

Tyske folkebiblioteker har indført dette system til ressourcebeskrivelse: det har 25 kategorier. Mange bruger centralt fremstillede data, der i stigende grad leveres online af nationalbiblioteket eller den største biblioteksleverandør, EKZ fra Reutlingen.

http://www.ekz-bibliotheksservice.de/ekz/home.nsf/pages/startseite

USA

Solinet

Et netværk af biblioteker, der arbejder på at forbedre adgangen til information og på at gøre det muligt for de medvirkende biblioteker effektivt at behandle regionens behov for uddannelse, økonomisk vækst og forbedret livskvalitet.

http://www.solinet.net/index.cfm

Tilbage til Indhold

SKÆRDDERSYEDE TJENESTER

SAMMENFATNING

RAMMER

Brugerautentificering, profilering og personalisering inklusiv smartcards eller andre personkort, f.eks. swipe cards. Politikker i forbindelse med Internet i folkebiblioteker. Brugerbetalingsfaciliteter og interaktive fora.

POLITISKE TEMAER

Avancerede former for individuelle tjenester vil snart være tilgængelige på folkebiblioteker. Det er sandsynligt, at der gives adgang til disse ved hjælp af personlige kort, f.eks. swipe cards, der kan give brugerne adgang til deres egne individuelle filer på bibliotekets computere.

Biblioteker skal også være opmærksomme på de kommende ændringer af autentificeringssystemer og muligheden af, at denne proces enten bliver dyrere og mere kompleks eller forsvinder ud af bibliotekernes kontrol. De skal også forholde sig til de etiske spørgsmål omkring beskyttelse af private oplysninger f.eks. ved at indføre kotymeregler.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Biblioteker har altid stillet individuelle tjenester til rådighed for deres brugere. Teknologiske forandringer vil gøre det muligt at tilbyde mere avancerede individuelle tjenester til de brugere, der har behov for dem. Mange af disse tjenester er forbundet med anvendelse af Internettet.

Borgerne er ved at vænne sig til de individualiserede elektroniske tjenester, der stilles til rådighed af banker etc., og som giver brugerne adgang til visse tjenester fra deres eget hjem. De væsentligste nyskabelser er:

· Anbefalingssystemer

· Portaler

· Betaling ved hjælp af smartcards

Alle disse udviklinger er afhængige af, at computere kan genkende en enkeltperson. Dette kan opnås på forskellige måder, men de er alle afhængige af, at der udføres en eller anden form for brugerautentificering. Autentificering er tidkrævende, og mange former for autentificering er langt fra sikre. De kan ikke sikre brugerens personoplysninger eller identitet og kan medføre forskellige mindre problemer som f.eks. glemte passwords.

Anvendelsen af smartcards vil løse mange af disse vanskeligheder, men kan samtidig fratage bibliotekerne muligheden for at autentificere deres egne brugere, da udførelsen af autentificering muligvis overføres til den private sektor eller andre afdelinger af de lokale myndigheder.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Hele dette emne er futuristisk, da meget få biblioteker har tjenester af denne type, og det er muligt at udviklingsmulighederne inden for biblioteker er noget begrænsede. Bibliotekerne skal nødvendigvis fremover forholde sig til denne teknologi på en helt ny måde.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Personalisering

Smartcards og swipecards

Portaler

Brugerautentificering

Betalingssystemer

Persondata

Interaktive fora

Det virtuelle referencebibliotek

Agent teknologi

POLITISKE TEMAER

· I eEuropa handlingsplanen tales tydeligt til fordel for personalisering, især i forbindelse med personoplysninger og bekæmpelse af kriminalitet: ’sikre netværk og sikker adgang gennem anvendelse af smartcards er yderst vigtige elementer med hensyn til at opbygge tillid og tryghed hos brugerne af elektronisk handel’.

· Udover personalisering på PC-niveau, sker der også personalisering på portal- og websideniveau. I hvilket omfang folkebiblioteker vil stille individualiserede tjenester til rådighed afhænger af deres evner – og til en vis grad af, hvor hurtigt de indfører nye teknologier inklusiv smartcards.

· De skal også forholde sig til de etiske spørgsmål omkring beskyttelse af personlige oplysninger f.eks. ved at indføre kotymeregler.

· Set i forhold til de mulige omkostninger vil folkebiblioteker være nødt til at beslutte, om de selv varetager egne autentificeringsprocedurer, eller om de sætter deres lid til autentificeringsprocedurer fra tredje part.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Personalisering

Et personaliseret system er et system, der reagerer forskelligt på den samme forespørgsel fra to forskellige brugere på baggrund af deres tidligere henvendelser til systemet. Personalisering kan udføres på to måder:

1. Implicit personalisering – systemet sporer brugsmønstre og præferencer og tilpasser systemet i overensstemmelse med disse oplysninger.

2. Eksplicit personalisering – systemer, der med brugerens viden kan lagre oplysninger om brugeren, og som gør det muligt for brugeren at identificere sig overfor systemet og dermed få adgang til tjenester, som brugeren selv tilpasser.

Disse to tilgange kan kombineres på forskellige måder.

Anbefalingssystemer

Dette er systemer, der får input direkte fra brugeren, og som – baseret på brugerens behov, præferencer og kendte brugsmønstre – giver anbefalinger om produkter og tjenester f.eks. om bøger og websider. Det er tanken, at brugerne kan få, hvad de vil have uden at skulle bede om det. Teknologierne bag anbefalingssystemer er filtrering af information, filtrering på basis af formodede interesseområder, brugerprofiler, maskinlæring, sagsbaseret formidling, datamining og formidling af ”beslægtet” information til brugerne (se Amazon bøger).

Swipe cards og smart cards

Dette er ikke tekniske begreber, og de anvendes nogle gange temmelig upræcist, men følgende er de gængse forskelle:

Swipe cards: plastikkort med en magnetisk stribe, der identificerer brugere og giver dem adgang til visse faciliteter, når kortet køres gennem en fure eller rille. Kortene kan f.eks. åbne en dør eller give adgang til en computer. Kortet indeholder ikke mere information, end der er nødvendigt for at kunne identificere brugeren, mens de egentlige oplysninger om brugerne lagres i en database.

Smartcards kan være fysisk identiske med swipe cards og kan udføre de samme opgaver, men derudover kan de indeholde en mikrochip, der kan lagre information om ét bestemt individ, og som kan udføre beregninger. Denne information vil ikke være lagret i andre databaser.

Swipe cards er billige, mens smartcards er forholdsvis dyre at udstede og derfor ikke vil være økonomiske som stand-alone applikationer for biblioteker. Situationen kan være en ganske anden, hvis kortet udstedes af de lokale myndigheder som adgangskort til en række af de lokale myndigheders tjenester f.eks. parkeringspladser, svømmehaller etc. I år (2002) håber de lokale myndigheder i Cornwall (sydvest England) eksempelvis på at få 50.000 beboere til at vælge at bruge et smartcard, der vil give borgerne adgang til at benytte folkebiblioteker, busser og skolemad.

Der findes et stort antal standarder, der er relevante for smartcards – også kaldet identifikationskort og kort til økonomiske transaktioner (se http://www.iso.ch/ - søg efter ICS område 35.240.15).

Se også juridiske emner.

Anvendelsesmuligheder for smartcards

Smartcards kan i forbindelse med biblioteker være en mulig måde at give eller kontrollere adgang til en række tjenester uden tidkrævende arbejdsrutiner for personalet bortset fra det arbejde, der vil være i forhold til opdatering, personalisering og udstedelse af kortet. Kortene bruges allerede på forskningsbiblioteker som en metode til opkrævning af betaling for fotokopiering fra de studerende. Kortene kan bruges online, hvor brugere med Internetadgang kan få adgang til betalbare tjenester som f.eks. online databaser fra hjemmet.

Kortene kan give et barn adgang til at bruge Internettet og sikre, at barnet kun besøger visse forud bestemte websider, der er indkodet i smartcardet. Den grundlæggende liste over websider kan leveres af biblioteket, mens barnets forældre har mulighed for at ændre indholdet af listen.

Kortene kan også anvendes til at give adgang til brugerens personlige valg på et netværk, f.eks. ved kun at vise de tjenester, brugeren abonnerer på, eller brugerens foretrukne skrifttyper, skabeloner og andre opsætninger.

Kortene kan regulere brugernes tidsmæssige forbrug af visse tjenester som f.eks. Internettet, hvilket er vanskeligt for personalet at føre kontrol med.

Andre anvendelsesmuligheder kunne omfatte adgang til kopimaskiner, betaling for brug af Internettet, betaling for udskrifter fra Internettet og muligvis endda betaling for varer og tjenester indkøbt via Internettet samt brug af tekstbehandlingsfaciliteter, hvis det er en tjeneste belagt med brugerbetaling.

Smartcards kan være en løsning i forbindelse med at stille tjenester som e-bøger og online databaser til rådighed, efterhånden som disse tjenester bliver mere almindeligt tilgængelige på folkebiblioteker, da de kan sikre at en del af udgifterne til sådanne tjenester dækkes af den enkelte bruger frem for at belaste biblioteksbudgettet og dermed alle lånere.

Portaler

Mange organisationer udvikler nu portal-lignende adgang for brugere til deres tjenester. Banker opfordrer kunderne til at håndtere deres egne bankkonti online, og supermarkeder stiller automatiserede indkøbsfaciliteter til rådighed, der husker kundernes tidligere valg. Folk vil snart forvente den samme form for adgang til bibliotekstjenester. Formålet med en portal, der er tilpasset brugerne, er at gemme oplysninger for kunderne – ikke at give dem oplysninger, de ikke har brug for.

En biblioteksportal ville sætte brugerne i stand til at skabe deres egne informations- og forskningsmiljøer. Dette kan være særlig nyttigt for folk, der ikke har Internetadgang i hjemmet eller på arbejde. Se også ressourcebeskrivelse.

Mennesker med Internetadgang kan have direkte adgang til deres udvalgte bibliotekstjenester fra hjemmet.

Se LITA1 & LITA2 og http://hegel.lib.ncsu.edu/development/mylibrary/_librarians-guide.shtml for artikler om brugertilpassede portaler i akademiske miljøer.

Swipe cards/smartcards kombineret med portaler

Bibliotekarer har i nogen tid være usikre på, hvordan de skal vejlede biblioteksbrugere i den bedste anvendelse af Internettet. Brugerne spørger ofte om hjælp og vejledning til at finde websider, der har interesse for dem.

Da det er givet, at digitale informationskilder vil stige i antal i den nærmeste fremtid, bliver bibliotekarens rolle i forbindelse med at vejlede lånerne om gode kilder til information i elektroniske formater mere og mere vigtig.

Den personlige samtales rolle i forbindelse med biblioteksbrugere vil altid være vigtig, men arbejdsgangen omkring vejledning af lånere omkring passende websider og andre typer af informationer af høj kvalitet kan automatiseres ved hjælp af intelligente agenter.

Biblioteksbrugerne kan tilbydes personlige portaler, så de kan undgå at få for mange informationer og for at hjælpe dem søge nøjagtig den type information, de er interesserede i. For eksempler se MYUW Services, der drives af et amerikansk forskningsbibliotek. Inspiral, en større undersøgelse af emner relateret til biblioteksportaler for studerende på britiske forskningsbiblioteker, er gennemført for nylig. Den giver en oversigt over kommercielt fremstillet software til uddannelsessektoren, software, der vil kombinere selvstudie-optegnelser, vejledende online-hjælpefunktioner og interaktivt materiale, der er udarbejdet af vejlederen. Langt den største del af litteraturen om dette emne er skrevet ud fra et akademisk synspunkt, men noget af det kan tilpasses folkebiblioteker. Se www.lita.org/ital/1904_html. Se også ressourcebeskrivelse.

Brugerautentificering

Autentificering er den proces, hvor en brugers elektroniske identitet gøres gældende overfor, og godkendes af, et informationssystem ved hjælp af et bevis, der udstedes i forbindelse med registrering af brugeren.

Metoderne til at sikre, at brugeren er den virkelige ejer af dette bevis, kan omfatte password og biometrik. En biometrisk autentificering omfatter identifikation af fingeraftryk, ansigtstræk, stemmeaftryk eller irismønstre.

Registreringen af brugeren vil have omfattet fremvisning af identifikation fra den ’virkelige verden’ som f.eks. kørekort, pas eller dåbsattest etc.

Der er forskellige niveauer af autentificering. Følgende eksempler på systemer er nævnt i rækkefølge ud fra den grad af sikkerhed, de yder:

· ”Hemmelige URL’er” er baseret på den antagelse, at kun autoriserede brugere kender navnet på en fil eller database, og at denne kendsgerning er tilstrækkelig beskyttelse af databaserne.

· Simpel autentificering anvender fælles hemmeligheder (passwords), der udveksles som ren tekst, og som kun giver ganske lidt sikkerhed for identiteten af beskedens afsender. Passwords kan f.eks. glemmes eller blive stjålet, brugere har tendens til at vælge indlysende ord som passwords, brugere skal ofte huske en række forskellige passwords og fristes til at skrive dem ned, hvilket underminerer deres nytteværdi som garanti for identitet. En gruppe af mennesker kan endda være fælles om et enkelt password. Der findes software, der er designet til at ’opsnuse’ eller iagttage brugen eller udvekslingen af passwords og opsnappe dem.

· Beskyttet autentificering anvendes på samme måde, men med krypterede passwords.

· Kraftig autentificering anvender en krypteret hemmelighed, der kun kendes af afsenderen af beskeden, til sikring af identitet. Denne type autentificering kan være nødvendig f.eks. i forbindelse med sikkerhed for betaling – det vil sige, at den autentificerede afsender af en besked ikke senere kan afvise at have sendt denne besked, hvis han f.eks. har bestilt varer eller tjenester.

Technologies to support authentication in Higher Education (Teknologier til støtte for autentificering i højere uddannelse) beskriver forskellige typer af kryptering og sikkerhedssystemer.

Identifikationssystemer kan købes ’færdigsyede’, f.eks. Athens Access Management System. Athens er et adgangsstyrende system, der kontrollerer adgang til online databaser. Det anvendes af alle højere uddannelsesinstitutioner, mange videreuddannelsessystemer og ca. halvdelen af det offentlige sundhedsvæsen i Storbritannien. Brugerne har forskellige autorisationer i forhold til systemet – lige fra administrator til personlig bruger. Kerberos er en protokol til netværksautentificering, der er udviklet til at give kraftig autentificering for client-server applikationer gennem brug af hemmelig kryptografi udviklet af MIT.

I den nærmeste fremtid vil autentificering højst sandsynligt ikke længere udføres af bibliotekerne selv men snarere af en anden lokal myndighed eller regeringsinstans, der vil udstyre borgere med en form for identifikation, sandsynligvis en slags smartcard, der kan anvendes til alle formål. Der findes allerede private organisationer, der udsteder denne type af autentificering som en tjeneste til den voksende sektor omkring e-handel, f.eks. tScheme. Se også juridiske emner.

Anvendelse af autentificering i biblioteker

Biblioteker har for øjeblikket behov for at autentificere brugere, hvis de skal kunne fjerne materialer fra biblioteket. Biblioteker tilbyder på deres websider i stigende grad databaser, som brugerne ellers skulle abonnere på. Leverandørerne af disse databaser vil muligvis kræve, at adgangen til dem begrænses.

Bibliotekerne skal have en metode til at begrænse adgangen til registrerede brugere, da der er adgang til bibliotekernes websider fra enhver PC. Biblioteker o.s.v. vil være nødt til at træffe politiske beslutninger om, hvor stor en del af deres informationer, der skal beskyttes, og i hvilket omfang. Autentificering kan også være nødvendig i forbindelse med følgende formål:

· Online adgang til bibliotekets webside.

· Kontrolleret adgang til begrænsede ressourcer.

· Opkrævning af brugerbetaling for f.eks. levering af dokumenter.

· Sikkerhedsforanstaltninger i forhold til Internet hackere.

· Beskyttelse af private oplysninger for brugere af e-mail.

· Beskyttelse mod uautoriseret brug af online databaser i netværk. Dette er ofte en betingelse for levering af denne type ressourcer.

Betalingssystemer

Biblioteker kan have et ønske om at opkræve betaling fra brugere, der anvender deres faciliteter online. Denne funktion vil kræve en højere grad af sikkerhed end andre funktioner. Biblioteker ønsker måske også at kræve betaling fra andre biblioteker for interurbanlån. Der findes elektroniske betalingssystemer, der involverer smartcards og PC'ere eller erstatninger for PC'ere som f.eks. digitalt TV.

· Værdier kan lagres i en krypteret fil på en PC eller tilsvarende udstyr og beskyttes med et password. De kan eventuelt overføres til en anden PC ved hjælp af teknologi, der er tilgængeligt på markedet nu.

· Alle elektroniske transaktionssystemer der anvender smartcards er på forsøgsstadiet, og det vides endnu ikke, hvor meget disse systemer vil koste brugerne. På langt sigt vil det spare bankerne penge.

· Indtil teknologien falder til, kan der være problemer med kompatibilitet mellem de forskellige betalingssystemer.

· Smartcards er svære at forfalske, men de kan stjæles og tabet af et smartcard vil svare til tabet af kontanter, da værdien ikke kan refunderes.

· Adskillige forskellige betalingsmetoder kan kombineres på det samme smartcard, f.eks. Visa, Mastercard etc.

· Penge kan overføres via telefonen – dette kan meget vel være nyttigt for biblioteker. Penge kan også overføres fra et kort til et andet.

· Betaling med smartcards vil være hurtig, da godkendelse af identitet ikke er nødvendig, og anonymt, da oplysninger om køberen ikke overføres sammen med betalingen. På dette punkt svarer det til kontantbetaling.

· Kortene kan være ’genopladelige’, d.v.s. der kan sættes penge ind på det, og kortet kan genbruges i det uendelige.

Nogle af projekterne under Europakommissionens Telematics for Libraries program medførte undersøgelser af betalingssystemer til anvendelse i biblioteker. Der findes en længere redegørelse for forskellige elektroniske betalingssystemer på Diffuse websiden. Der er standarder for elektroniske transaktioner, f.eks. CEPS (Common Electronic Purse Specifications) og EEP (European Electronic Purse).

Der stilles almindeligvis en række betingelser for elektroniske betalingssystemer:

· Der skal være et bevis for, at den person, der tilsyneladende udfører en elektronisk transaktion er den autentificerede bruger forbundet med den ID (uafviseligt).

· Der skal være bevis for, at den tilsigtede modtager af beskeden virkelig fik den – (bevis for modtagelse).

· Der skal være bevis for, at den elektroniske kommunikation ikke er blevet forfalsket under overførslen.

Beskyttelse af personlige oplysninger

Private oplysninger er tilsyneladende truet. For øjeblikket vil en servers log over computerbrug på biblioteker kun vise, hvad den enkelte computer har været anvendt til og ikke give mulighed for præcist at identificere, hvem der har brugt computerne på et givet tidspunkt. I fremtiden vil personlige og brugertilpassede PC'ere og den mulige brug af intelligente agenter betyde, at biblioteksbrugerens relative anonymitet ikke længere eksisterer. Dette vil udgøre et moralsk dilemma for bibliotekarer.

Biblioteker giver folk adgang til den information, de søger. Derfor kan en oversigt over en persons aktiviteter på biblioteket afsløre mange ting omkring denne person f.eks. personens politiske eller religiøse overbevisning, ambitioner, værdier, helbredstilstand, personlige interessefelter o.s.v. – oplysninger, som de fleste mennesker helst ikke vil have offentliggjort, selvom de er forholdsvis uskyldige. Tanken om, at listen over deres aktiviteter på biblioteket kunne blive læse af tredjepart, kan afholde folk fra at benytte biblioteket.

Når folk identificerer sig overfor et elektronisk informationssystem, her de gjort det let for systemet at overvåge deres aktiviteter på en måde, der gør det umuligt for dem at nægte tilladelse. Bibliotekspolitik skal give folk mulighed for at fravælge nogle af de elektroniske systemer, der overvåger brug, og skal samtidig give folk en garanti for, at denne type data vil forblive privat og aldrig vil blive røbet. (Se følgende eksempel på en bibliotekspolitik på dette område).

Interaktive fora

En række folkebiblioteker tilbyder nu deres brugere interaktive fora, hvor brugerne har mulighed for at anmelde eller diskutere bøger, film, musik o.s.v. Websiderne anbefaler måske læserne bøger, der minder om bøgerne på listen, og det kan være en god måde for biblioteket at kommunikere med dets brugere, især særlige grupper af brugere, og holde dem ajour med begivenheder og arrangementer på biblioteket, nyheder på materialesiden etc. Se Links for eksempler. Denne type websider kan tilpasses lånerne, så de kan vælge at få tilsendt besked om nye materialer på biblioteket og derefter har mulighed for at reservere materialerne gennem den automatiserede katalog.

Det ’Virtuelle Referencebibliotek’

Benyttelsen af referencebiblioteker ser ud til at være faldende, hvilket muligvis skyldes den stigende brug af Internettet. Mange mennesker har dog behov for vejledning og rådgivning for at få det bedste ud af Internettet. For at betjene lokalsamfundet kan biblioteker og andre serviceorganisationer vælge at tilbyde brugerne to forskellige former for tjenester:

· E-mail- og telefonbaserede tjenester, der hænger sammen med bibliotekets webside, samling af Internet links, datamatiserede katalog etc. Denne form for systemer er ofte forbundet med et system til styring af forespørgsler, der lagrer oplysninger om forespørgsler og de brugere, der stiller spørgsmålene. Essex folkebiblioteks AnswerDirect tjeneste er et eksempel på denne type tjeneste.

· En e-mail forespørgselstjeneste, der anvender ’chat’ eller ’live’ interaktions-software, der gør det muligt for brugeren at kommunikere direkte med en bibliotekar. Biblioteker i USA eksperimenterer med ’live’ interaktions-software.

Sidstnævnte type af tjeneste er ideel i forhold til at forklare brugerne, hvordan digitale ressourcer som f.eks. online databaser og websider anvendes, da ressourcerne kan udforskes sammen og overføres direkte til brugeren uden at skulle beskrives med ord. Forespørgsler kan overføres direkte til et andet bibliotek med tilsvarende software, mens brugeren stadig er online. Biblioteker, der ikke har faguddannet personale, kan på denne måde være opkoblet til et centralt referencebibliotek. Der findes kommercielt fremstillede eksempler på denne type software, se 247 og Virtualreference.

Agent Teknologi

Begrebet ’intelligent agent’ har for øjeblikket ikke en klar og entydig definition, men det ser ud til oftest at blive anvendt til at beskrive et program eller en robot, der indsamler information eller udfører en tjeneste uden brugerens umiddelbare tilstedeværelse. Ved hjælp af algoritmer får en intelligent agent efterhånden kendskab til brugerens vaner og præferencer, og den bliver mere og mere nyttig jo mere den anvendes. Agent teknologien vil i fremtiden give bibliotekerne nogle interessante muligheder. En oplagt applikation for en intelligent agent er den simple opgave at søge på Internettet. En intelligent agent vinder i sammenligning med en søgemaskine. Den kan f.eks.:

· Foretage søgninger, der ikke er begrænset til Internettet.

· Anvende kontrollerede emneordslister til at foretage bedre søgninger på Internettet.

· Huske, hvor den tidligere har haft succes med en søgning. Den kan opdatere sin egen viden og finde bestemte dokumenter, selv hvis de flyttes.

· Give brugeren oplysninger om nye informationer, der kan være af interesse. Den kan lagre oplysninger om, hvad brugeren har anvendt tidligere søgeresultater til.

Interaktion med borgere og digital forvaltning (se også deltagelse)

Der er en klar tendens mod, at folkebiblioteker deltager i dagsordener for digital forvaltning. Bremen folkebibliotek deltager f.eks. i et statsstøttet projekt i Tyskland, der omfatter statsforvaltningen i Bremen – BOS (Bremen online Tjenester). Målet med projektet er at sikre interaktion mellem borgerne og forvaltningen og samtidig sikre sikkerheden omkring disse transaktioner. Indtil nu har folkebiblioteket fungeret både som adgangssted for tjenesten og udleveringssted for de sikkerheds-chipkort, der skal bruges i forbindelse med transaktionerne. I fremtiden vil biblioteket også tilbyde sine kerneydelser via denne gateway og arbejde med elektroniske ’kontanter’.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Anvendelsen af smartcards kan forventes at blive mere almindelig efterhånden som prisen på teknologien falder, og offentligheden bliver mere fortrolig med den. Kortene vil blive en standardmetode til at skaffe adgang til tjenester fra lokale myndigheder og andre, og de har mange anvendelsesmuligheder i forbindelse med personaliserede digitale tjenester i biblioteker. Portaler, intelligente agenter og filtrerede Internetmiljøer kan alle aktiveres gennem anvendelse af smartcards, og kortene kan benyttes væsentligt mere effektivt i forbindelse med brugerautentificering end de eksisterende password-baserede systemer.

Det er højst tænkeligt, at borgere i fremtiden vil have mulighed for, eller endda være påbudt, at have et enkelt smartcard, der vil identificere og autentificere dem overfor regeringsinstanser og lokale myndigheder. Smartcards kan meget vel blive den normale betalingsmetode ved selv mindre udeståender med de lokale myndigheder og disses institutioner, og det er endda muligt at denne betalingsmetode kan blive den fremherskende p.g.a. reducerede omkostninger. Pengene skal ikke håndteres, tælles og sættes i banken, bankgebyrer vil måske blive reduceret, der vil blive begået færre fejl etc.

Det kan blive ganske normalt at anvende biometriske metoder til autentificering af brugere i de offentlige tjenester, der almindeligvis omfatter biblioteker – især hvis biblioteker bliver en form for gateway, som borgerne bruger til at komme i kontakt med elektroniske tjenester fra regeringen eller de lokale myndigheder.

Fremtidens autentificeringssystemer kan måske have adskillige lag; brugeren kan f.eks. have ret til at fjerne materialer fra biblioteket men ikke være åbnet til at anvende en portal eller personaliseret OPAC. Eller brugeren har måske ikke ret til at benytte en tjeneste, der er baseret på betaling af gebyr, som f.eks. en online database.

Der er mange andre potentielle anvendelsesmuligheder for agent teknologi i biblioteker. Udviklingen inden for agent teknologi går hurtigt, og forskellige typer integreres for at skabe meget avancerede robotter, der kan udføre adskillige komplekse opgaver samtidigt og lette brugeren for en del rutinearbejde. Se denne oversigt over teknologien og dens mulige applikationer for yderligere information.

LINKS

Danmark

Århus Kommunes Biblioteker

Har et notificeringssystem, der giver brugeren mulighed for at udvælge interesseområder, hvorefter brugeren pr. e-mail modtager ugentlige opdateringer om nye bøger etc. inden for det valgte interesseområde.

http://www.aakb.dk/

Finland

Spørg en Bibliotekar – Finske Folkebibliotekers Online Reference Forespørgselstjeneste. De referencespørgsmål, der sendes til denne tjeneste, besvares i Finland – almindeligvis ud fra finske biblioteksmaterialer og websider. Udenlandske brugere er velkomne til at indsende spørgsmål vedrørende Finland. Bibliotekskatalogerne har oplysninger om bøgerne og andre materialer, der er tilgængelige i folkebiblioteker.

http://www.publiclibraries.fi/tietopalvelu/index.asp

Norge

Trondheim Folkebibliotek

Tilbyder som det første bibliotek i Norge en ny tjeneste, der hedder ”Mit Bibliotek”. Denne tjeneste giver brugerne mulighed for at få adgang til biblioteket og udføre forskellige transaktioner fra deres hjemme-PC eller arbejds-PC.

http://www.trondheim.folkebibl.no/

Storbritannien

Eksempler på interaktive fora:

Ask Chris of Essex County Council (Spørg Chris fra Essex Amtsråd)

http://askchris.essexcc.gov.uk/welcome.asp

Gateshead Folkebibliotek

Et interaktivt forum, der ikke nødvendigvis vedrører hverken litteratur eller bøger.

http://refdesk.weblogger.com

Zonen, Lincolnshire Centralbibliotek

www.the-zone.org.uk

Surrey Centralbibliotek

http://ww2.surreycc.gov.uk/lib/hooked.nsf/webpagesall/Hooked+On+Books?OpenDocument

Tilbage til Indhold

TEKNISKE LØSNINGER PÅ FLERSPROGLIGE PROBLEMER

SAMMENFATNING

RAMMER

Denne guideline dækker de tekniske aspekter af levering og fremfinding af flersproglig information. Den dækker også i et vist omfang de politiske spørgsmål omkring social inklusion, der har betydning for levering af tjenester til et flersproget samfund.

POLITISKE TEMAER

Flersprogede samfund kan være sammensat af:

1. en indfødt befolkning kombineret med en eller flere grupper af indvandrere. Indvandrerne kan være kommet til landet for nylig, eller de kan være medlemmer af samfund, der har boet i landet i mere end en generation.

2. en indfødt befolkning, der altid har været tosproget, og hvor en del af befolkningen tilhører et sprogligt mindretal. Mindretallets sprog kan være – men er ikke nødvendigvis - et skriftsprog, og sproget kan være – men er ikke nødvendigvis – anerkendt af regeringen.

Biblioteker skal træffe nogle vanskelige beslutninger i forhold til disse forskellige situationer.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

· Biblioteker, der betjener områder med en indvandrerbefolkning, skal stille egnede tjenester til rådighed for denne befolkningsgruppe. Det kan være nødvendigt at udføre spørgeskemaundersøgelser rettet mod befolkningen for at sikre, at tjenesterne er relevante.

· Ansættelse af personale med de rette kvalifikationer er måske det allervigtigste skridt, et bibliotek kan tage for at tackle problemerne omkring en etnisk minoritet. Personalet bør afspejle lokalsamfundets etniske sammensætning. Der bør ansættes personale, der taler mindretallenes sprog, og som kan assistere i forskellige aspekter af tjenesterne.

· Bibliotekets webside bør henvende sig til alle de mindretalssamfund, biblioteket betjener, og udformningen af websiden bør gennemtænkes nøje, så tosproglighed bygges ind fra starten.

· Flersproglige tesauri er yderst vigtige, hvis søgning af informationer på flere sprog skal fungere. Der er desuden problemer omkring tekstbehandling på sprog, der ikke anvender det latinske alfabet. Dette kan udgøre et praktisk problem for visse biblioteker, der skal levere sådanne faciliteter til et lokalt mindretal af befolkningen.

· Teknologien omkring maskinel oversættelse har ikke levet op til sit løfte, selvom det kan være nyttigt til visse formål.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

Fremtiden bør indeholde forbedringer i leveringen af tjenester til etniske minoriteter i retning af det eksempel, de nordiske lande sætter. Tale-til-tale oversættelse.

Tilbage til Indhold

RAMMER

Emner, der behandles i denne guideline, omfatter:

Tjenester til indvandrere

Personale

Flersprogede tesauri

Flersproglige websider

Skrifttyper og tastaturer

Translitteration og lydskrift

Maskinel oversættelse

Tale-til-tale oversættelse

POLITISKE TEMAER

Sproglige spørgsmål er centrale emner i et flersprogligt samfund som EU. 2001 var det Europæiske Sprogår, der havde til formål at fremme sproglæring og sprogundervisning.

Man er også i EU bekymret for det oprindelige og indfødte mindretalssprogs status, og som følge af det er European Bureau for Lesser Used Languages (EBLUL), se www.eblul.org, blevet oprettet. Det anslås, at ca. 40 millioner borgere i EU taler et andet sprog end det officielle sprog i det land, de lever i, og de moderne sociale forhold er modvilligt indstillet overfor den fortsatte brug og overlevelse af mindretalssprog. EBLUL støtter, at der i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tilføjes en klausul, der giver alle EU-borgere ”ret til at udvikle deres eget sprog og deres egen kultur i fællesskab med andre medlemmer af deres befolkningsgruppe som et udtryk for den kulturelle og sproglige forskellighed, der er Europas fælles arv”. Der findes også en European Charter for Regional or Minority Languages (Deklaration om Regionale Sprog og Mindretalssprog), der pålægger underskriverne ”at handle resolut til fremme for regionale sprog og mindretalssprog for at værne om disse sprog”. Se også Mercator på www.mercator-central.org.

· Begrebet ”officielt sprog” defineres af EBLUL som et sprog, der kan anvendes til kommunikation med offentlige myndigheder og i officielle dokumenter inklusiv kommercielle dokumenter. De fungerende officielle sprog i EU er spansk, dansk, tysk, græsk, engelsk, fransk, italiensk, hollandsk, portugisisk, finsk og svensk. Dette betyder, at en borger kan skrive til en EU-institution på et hvilket som helst af disse sprog og modtage svar på samme sprog. Teoretisk er de alle lige, men i virkeligheden er kommissionens de facto sprog engelsk og fransk.

· De oprindelige mindretalssprog, der ydes en vis form for anerkendelse i Europa er aragonisk, asturisk, baskisk, bretonsk, katalansk, korsikansk, fransk-provencalsk, frisisk, gælisk, gagauz, irsk, ladinsk, makedonisk, mirandese, occitansk, samisk, sardinsk, sorbisk, vlach og walisisk. Listen er ikke udtømmende (og indeholder ikke sprog, der er minoritetssprog i et land men hovedsprog i et andet land).

· Sprog, der tales af indvandrere i Europa, men ikke oprindeligt er hjemmehørende i Europa, ydes ingen beskyttelse.

Ét af de tre tiltag under Europakommissionens program om e-Indhold er at øge produktionen af flersprogligt og multikulturelt indhold. Det tager fat på samkøring af indholds- og sprogindustrierne. Udbredelsen af Internet-, medie- og sprogteknologier sker i et langsommere tempo end i konkurrerende regioner, og dette anses for vigtigt i forbindelse med udviklingen af et stort europæisk marked for online produkter og tjenester. De teknologiske aspekter er velkendte men anvendes ikke i praksis.

Tjenester til indvandrere

Levering af tjenester til nyligt ankomne indvandrere udgør et problem for folkebiblioteker, og det er nødvendigt at vurdere visse faktorer på forhånd:

· Størrelsen af indvandrersamfundet, om befolkningsgruppens ophold forventes at blive permanent samt alder, køn, ægteskabelig status og uddannelsesmæssigt niveau.

· Indvandrernes kendskab til det sprog, der tales af flertallet i samfundet.

· Deres kendskab til konceptet folkebibliotek, og hvad et folkebibliotek kan betyde for dem.

Indvandrere er ofte optagede af grundlæggende økonomiske, juridiske og andre presserende spørgsmål, og det er vigtigt, at de gøres opmærksomme på, at biblioteket kan hjælpe dem i disse og andre sager. Det er nødvendigt, at bibliotekarer kender deres lokalsamfund og den etniske sammensætning. I visse store byer med skiftende befolkningsgrupper kan dette medføre systematisk overvågning. Det kan være nødvendigt at udføre spørgeskemaundersøgelser for at konstatere, hvilke behov lokalsamfundet har. Der kan tages kontakt til indvandrerorganisationer. Biblioteket er måske i stand til at stille lokaler til rådighed til sprogundervisning og kulturelle arrangementer. Indvandrersamfundet kan forvandles til loyale støtter og nyttige allierede for biblioteket, hvis befolkningsgruppen behandles imødekommende og taktfuldt. Levering af materialer på indvandrersprog kan meget vel være et problem, der kræver specialiseret personale til katalogisering og behandling af materialerne og til rådgivning af brugerne.

De materialer, der stilles til rådighed, vil typisk omfatte:

· Materialer, der fremmer kulturel tilpasning og indlæring af hovedsprog samt materialer om hjemlandets kultur.

· Tosprogligt materiale og materialer til børn.

· Information om juridiske spørgsmål og lokale tjenester.

· Audiovisuelle materialer. Se musik & forskelligartet kulturelt indhold.

· Tekstbehandlingsprogrammer til ikke-latinske skrifttegn.

Se også social inklusion og livslang læring.

RETNINGSLINIER FOR GOD PRAKSIS

Biblioteker bør være opmærksomme på de sproglige problemer, der måtte være i det samfund, de betjener. Især bør behovene hos indvandrere, der måske ikke mestre hovedsproget fuldt ud, imødekommes gennem alle til rådighed stående midler. I visse store byer med store udskiftninger i befolkningen, er biblioteket nødt til aktivt at overvåge de sproglige behov hos brugerne.

De tjenester, der stilles til rådighed, kan omfatte:

· Rådgivningstjenester, der er tilpasset indvandrere.

· Tekstbehandlingsfaciliteter på indvandrersprog.

· Beholdninger af bøger, periodica og audiovisuelle materialer på de nødvendige sprog.

· Kulturelle aktiviteter kan afholdes på biblioteket.

· Udvikling af websider, der tager højde for flersproglige behov.

· Særlige biblioteker kan udpeges til at betjene et sprogligt mindretal.

· Der vil muligvis være behov for at ansætte særligt personale, der mestrer minoritetssprogene.

· Hvis biblioteket betjener et indfødt mindretal, kan biblioteket være nødt til at påtage sig en rolle i forhold til bevaring og dokumentation af en truet kultur med alt, hvad det indebærer. Sådanne minoriteter er normalt fuldt ud tosproglige, men der kan være behov for at anskaffe omfattende samlinger på minoritetssproget, udarbejde særlige kataloger og besvare spørgsmål om den lokale kultur fra omverdenen.

Personale

· En ansættelsespolitik er den mest oplagte løsning for et bibliotek, der skal håndtere en kompleks sproglig situation. Et tilbud til et fast lokalt mindretal om oversættelsesbistand er tydeligvis ikke tilstrækkeligt. Det er ikke sandsynligt, at teknologi-baserede løsninger vil kunne anvendes i den nærmeste fremtid.

· Biblioteker kan være nødt til at ansætte personale, der taler mindretallenes sprog, har kendskab til mindretalsgruppernes litteratur, og som kan assistere i forbindelse med katalogisering af materialer og betjening af lånere.

· Brugere, der taler et mindretalssprog, vil sætte pris på personlig kontakt med en ansat, der har brugerens sprog som modersmål og ikke blot har et tillært kendskab til sproget – ligegyldigt hvor godt dette kendskab er.

· Hvor både kulturelle og sproglige forskelle er vigtige, vil kun rådgivning fra et medlem af en mindretalsgruppe sikre et godt forhold mellem biblioteket og dets lånere.

· Udformningen af oplysningsmateriale, brochurer og bibliotekets hjemmeside vil være både lettere og billigere, hvis bibliotekets eget personale er involveret.

Se også social inklusion.

Levering af tjenester til sproglige mindretal, som oprindeligt er hjemmehørende i Europa

De ovennævnte sproglige mindretal stiller ikke biblioteker over for den samme type udfordringer som indvandrere, f.eks.:

· De er ofte tosproglige og har ikke behov for vejledning omkring hovedsproget eller kultur.

· Der hersker ikke tvivl om, hvor stor gruppen er, og om deres ophold er permanent. Deres sociale og økonomiske forhold er også kendte.

· De sproglige mindretals sprog kan dog skabe problemer for bibliotekerne. Nogle mindretalssprog er fuldt udviklede kultursprog, der læres i skolen, og som har vedtagen retskrivning, en omfattende litteratur og store mængder udgivne materialer. Andre sprog mangler måske nogle af – eller endda alle – disse kvaliteter, og det kan derfor være svært for et bibliotek at stille materialer til rådighed på dette sprog.

Flersprogede tesauri

Se også ressourcebeskrivelse.

En tesaurus er et sæt kontrollerede emneord, der anvendes til indeksering af (originale) trykte dokumenter. En tesaurus vil vise forhold som hierarki og ækvivalens mellem de begreber, den anvender. Begreber på ét sprog dækker ikke nødvendigvis det samme semantiske område som begreber på et andet sprog, hvilket er et væsentligt problem i forbindelse med opbygning af tesauri på mere end et sprog. Eksempler:

· Det engelske ord teenager dækker et smallere semantisk område end det franske ord adolescent.

· Det tyske ord Schnecke oversættes normalt til snail på engelsk, men dækker i virkeligheden slugs and snails og har derfor ikke nogen nøjagtig ækvivalent på engelsk.

· Det tyske ord Berufsverbot har ingen engelsk ækvivalent overhovedet, og skal derfor nødvendigvis omskrives til f.eks. loss of the right to practise one’s profession (tabet af retten til at udføre ens erhverv).

Der findes standarder for udarbejdelse af tesauri og ækvivalente begreber på tværs af forskellige sprog, se Guidelines for Forming Language Equivalents: A Model based on the Art and Architecture Thesaurus (Retningslinier for udformning af sproglige ækvivalenter: En model baseret på Kunst og Arkitektur Tesaurusen) udgivet af Getty Information Institute – se www.chin.gc.ca/Resources/Publications/Guidelines/English/index.html. Se også ISO 5964:1985 (BS 6723:1985) Guide to Establishment and Development of Multilingual Thesauri (Vejledning i oprettelse og udvikling af flersproglige tesauri). Denne standard er et supplement til ISO 2788, der dækker ensprogede tesauri, og er derfor ikke er dækkende i sig selv, da mange af problemerne omkring opbygning af en tesaurus er de samme for både ensprogede og flersprogede tesauri.

Flersprogede websider

En websides struktur skal overvejes nøje i udviklingsfasen, så flere sprog bliver en essentiel del af websiden fra starten frem for at blive tilføjet senere. Der skal træffes forskellige politiske beslutninger, der har stor betydning for websidens fremtoning:

· Rammer kan være vanskelige i en tosproget tekst.

· Tosprogede sider kan indeholde store mængder tekst og kan derfor virke afskrækkende.

· Nogle skrifttyper er mere hensigtsmæssige i forhold til et sprog end et andet. For at et sprog ikke skal virke mere letlæseligt end et andet, er det bedst at benytte den samme skrifttype på hele siden.

· Sprogbrug i forbindelse med logoer skal vælges med omhu. Hvis et hovedsprog anvendes til logoer kan det virke fremmedgørende på brugere, der taler et mindretalssprog.

Husk også på at en flersproget webside ikke er en billig løsning, og som alle andre websider skal den flersprogede webside opdateres. Dette vil ikke være nær så ligetil som opdatering af en webside med kun ét sprog.

Flersprogede websider kan anvendes til:

· Henvendelser til en lånerskare, der må forventes at bestå af flersprogede personer,

· Henvendelser til personer, der taler ét af to sprog,

· At sende et socialt eller politisk budskab, der minder medlemmerne af samfundet om eksistensen af et mindretal.

Der er en række grundlæggende måder at arrangere en flersproget webside:

· Brugere kan stilles over for et valg af sprog en gang for alle på den første side. Hvis de ønsker at ændre sprog, kan de være nødt til at gå tilbage til forsiden for at gøre dette. Dette kan være hensigtsmæssigt i visse sammenhænge f.eks. i lande, der anvender to sprog, men hvor ikke alle borgere er tosprogede, f.eks. Belgien og Schweiz.

· Valg af sprog kan lægges ud på hver enkelt side. Dette kan gøres i form af en knap eller et faneblad – faciliteter, som de fleste Internetbrugere er bekendte med. Sproglinks bør placeres øverst på siden frem for i bunden, da det er den del af siden, der vises som standard. Linket bør henvise til nøjagtig den samme side bare på et andet sprog – ikke til en anden del af webstedet. Henvisningerne bør referere til andre sprog med ord fra disse sprog, f.eks. bør fransk skrives Francais.

· Alle sider kan vise den samme tekst på begge sprog. Vær opmærksom på, at den samme tekst ikke fylder det samme på to forskellige sprog; en original tekst vil typisk være kortere end en oversættelse.

· Sider kan være asymmetriske. Nogle informationer er muligvis kun relevante på et sprog, f.eks. kan indmeldelsesformularen for en social forening for walisere præsenteres udelukkende på walisisk, mens andre dele af siden er tosprogede.

Valget af tosprogligt format kan være påvirket af, hvilket publikum siden henvender sig til – tosproglige personer eller personer, der taler ét af to sprog men ikke dem begge:

· Tosprogede personer ønsker måske at have let adgang til begge sprog på de fleste sider, så de kan sikre sig, at de har forstået teksten korrekt.

· Valget kan afhænge af, hvor forskellige de to sprog er; nogle sprog ligger tæt op af hinanden, f.eks. spansk og katalansk, mens f.eks. engelsk og walisisk er meget forskellige.

Welsh Language Board anbefaler, hvordan en tosproglig webside designes. Siden er kommerciel og giver henvisninger til ’best practise’ inden for design af websider. Samtidig anbefaler siden de bedste løsninger i forhold til indarbejdelse af tosproglige tekster på websider uden at give ét sprog en bedre placering end et andet. Desuden bør anvendelse af følelsesmæssige og politisk ladede symboler som f.eks. flag, der refererer til sprog (f.eks. Union Jack/Stars and Stripes for engelske tekster på en webside) undgås, da mange sprog tales i mere end ét land, og mange lande er tosprogede. Siden indeholder også andre anbefalinger i forbindelse med opbygning af en tosproget webside. Touchscreen-teknologien kan spille en rolle i udformningen af websider og online kataloger i særdeleshed i forhold til at betjene et flersprogligt samfund.

Skrifttyper, tastaturer og ikke-europæiske skrifttegn

ISO 8859 eller Unicode (ISO 10646) tildeler en entydig binær kode til ethvert tegn på ethvert sprog ligegyldigt hvilken platform, hvilket program eller hvilket sprog, der anvendes. Unicode consortium er en almennyttig organisation, der er oprettet til at udvikle, udvide og fremme brugen af standarden. Den kan håndtere tosidethed, hvilket er nødvendigt i forbindelse med arabisk og hebræisk, og udvikles til stadighed – nu til også at omfatte arkaiske alfabeter som f.eks. ogham. Se www.unicode.org.

IT-industrien foretrækker dette system, da indførslen af en bestemt metode har klare fordele, men systemet er ikke den eneste standard på området.

Vær også opmærksom på kommercielle produkter som vist på oversigten på www.fingertipsoft.com, der er baseret på Unicode. Der findes små hætter, der kan dække tasterne på et normalt tastatur, og som kan være en hjælp, når der skal anvendes udvidede versioner af de latinske skrifttegn, f.eks. ð å þ ñ ç æ ć ł etc. Denne enkle metode kan endda gøre det muligt at anvende den japanske Kanji skrifttype i forbindelse med tekstbehandling.

’Bløde’ tastaturer eller tastaturer, der vises på en touchscreen, kan være en fleksibel løsning på nogle af problemerne med ikke-latinske eller eksotiske skrifttegn.

Sprog med tusindvis af tegn som f.eks. kinesisk kræver en særlig software, før de kan anvendes i forbindelse med elektronisk tekstbehandling. Ved skrivning af en kinesisk tekst indtastes den fonetiske stavning af et kinesisk ord ifølge Pinyin translitterationssystemet, f.eks. feng shui, ved hjælp af et almindeligt tastatur, hvorefter softwaren viser de tegn, der udtales på den måde – hvilket kan være helt op til 10 forskellige tegn. Det eller de korrekte tegn vælges og indsættes i dokumentet. Vælges det forkerte tegn vil det på kinesisk svare til en stavefejl. Dette system er meget smidigt og gør det muligt at anvende de traditionelle og de enkle kinesiske tegn i forbindelse med tekstbehandling. Ved brug af Pinyin systemet kræves det dog, at operatøren kender den måde kinesisk udtales på i henholdsvis Mandarin eller Beijing udtale af det kinesiske sprog, hvilket ikke er nødvendigt for at skrive kinesisk i hånden. Der findes dog software, der er baseret på den kantonesiske udtale. se www.asiasoft.com.

Softwaren fylder mere på computeren end tekstbehandling på et sprog, der er skrevet på det latinske alfabet, men i byer med en stor kinesisk befolkningsgruppe kan folkebibliotekets udgift til indkøb af software og en dedikeret PC være forsvarlig.

Arabiske skrifttegn udgør et mindre problem, og der findes særligt tilpassede tastaturer.

Translitteration, lydskrift og autentificeringsfiler

I mange tilfælde, f.eks. ved fremstilling af kataloger, indekser, registre over stednavne og andre værker af bibliografisk karakter, der er beregnet til brugere, som kun kender det latinske alfabet, eller af typografiske årsager, vil det ikke være muligt – eller praktisk – at anvende ikke-latinske tegn. I sådanne tilfælde vil lydskrift eller translitteration være nødvendig.

Translitteration er den proces, der omskriver bogstaver fra et alfabet til symboler fra et andet alfabet, f.eks. omskrivning af kyrillisk eller græsk til latinske tegn. Der opstår problemer ved brug af forskellige translitterationssystemer, f.eks. kan Чехов omskrives til Tchehov eller Chekhov.

Lydskrift kan principielt anvendes til lyde fra alle sprog, men det er det eneste system, der kan bruges i forbindelse med ikke-alfabetiske skrifttegn; kinesiske lyde kan f.eks. omskrives til symboler fra det latinske eller andre alfabetiske systemer.

Translitteration og lydskrift giver tydeligvis problemer i forhold til standardisering. Forskellige systemer eller forskelle i praksis vil skabe vanskeligheder i forhold til søgning i databaser. For øjeblikket findes der ikke et standardiseret format for optagelse af navne, der kan dække europæiske kulturinstitutioners behov, men et sådant vil blive udviklet af LEAF-projektet (Linking and Exploring Authority Files), der har været finansieret af Europakommissionen siden marts 2001.

Der udvikles internationale standarder for en række sprog til dette formål, se ISO TC46/SC2 og Diffuse. Der findes en standard for translitteration af indiske skrifttegn: ISO 15919:2001, Transliteration of Devanagari and related Indic scripts into Latin characters. Der findes muligvis software, der omskriver græsk og kyrillisk til det latinske alfabet. Se også musik.

Maskinel oversættelse

Der var tidligere store forventninger til maskinel oversættelse, men set i lyset af det store arbejde, der er lagt i denne teknologi siden 1950’erne, må resultaterne siges at være skuffende. De problemer, teknologien er stødt på – og som har vist sig umulige at løse - er f.eks.:

· flere betydninger af samme ord,

· forskelle i ordstilling,

· computere kan ikke kodes med viden om den virkelige verden, sammenhænge og læserkreds.

Investeringerne i maskinel oversættelse er for nylig blevet nedtrappet. Effektiviteten af systemer til maskinel oversættelse afhænger af en række faktorer som f.eks. at dokumenter ikke må indeholde typografi eller grammatiske fejl, ord der ikke findes i systemets ordbog eller kompleks sætningsopbygning. Maskinel oversættelse kan i virkeligheden kun bruges til at vise hovedpunkter eller den overordnede mening med dokumentet – eller til at gennemse et større antal dokumenter for at udvælge de dokumenter, der berettiger til oversættelse udført af mennesker.

Søgemaskiner på Internettet tilbyder maskinel oversættelse af visse websider, se www.google.com og babelfish, der tilbyder japansk, koreansk og kinesisk. Der er en række andre websider på Internettet, der tilbyder maskinel oversættelse, f.eks. Alittera. Babblefish, www.babblefish.com, er en gateway til en række Internet-baserede oversættelsestjenester.

Der findes en række websider på Internettet, der tilbyder såvel gratis oversættelsestjenester som oversættelse mod betaling. Software til maskinel oversættelse kan, ved indtastning af en URL, oversætte en webside, og dokumenter kan oversættes automatisk – disse websteder tilbyder også ofte oversættelser udført af ’menneskelige’ oversættere, f.eks. World Lingo, AlphaWorks, FreeTranslation og Systran.

Se også skræddersyede tjenester.

FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER

· Tilvejebringelse af muligheder for maskinel oversættelse af mindretalssprog, især sprog der tales af mindretal, og ikke kun de europæiske hovedsprog.

· Forbedret betjening af indvandrergrupper på linie med Danmarks Indvandrerbiblioteket – især i de lande, hvor indvandrerne er fordelt på store områder og ikke koncentreret i særlige lokalsamfund. Her vil lokal betjening være uøkonomisk.

· Tale-til-tale oversættelse. Tale-til-tale oversættelse – d.v.s. maskinel oversættelse af talte ord fra et sprog til et andet – er p.t. at regne som science fiction. En sådan maskine ville kræve, at en række komplekse teknologier, der for øjeblikket har mange mangler, gøres perfekte. Dette omfatter:

· Stemmegenkendelse – d.v.s. en maskine, der omsætter talt sprog til skriftsprog korrekt.

· Maskinel oversættelse – d.v.s. en maskine, der oversætter tekst fra ét sprog til et andet.

· Tekst tilbage til tale.

Kommerciel software til talegenkendelse, der konverterer tale til tekst, er allerede tilgængelig, men resultaterne er ikke tilfredsstillende. 95% korrekt betyder også 5% forkert eller 5 fejl for hver 100 ord (d.v.s. 20 fejl i dette afsnit). Fejl og mangler ved maskinel oversættelse fra tekst til tekst har allerede været nævnt (se ovenfor). Hvis maskinel oversættelse skal have nogen chance for at virke, skal input til systemet være perfekt, og al software til stemmegenkendelse genererer fejl. Tekst kan med nogen succes omsættes til tale; dette er den eneste af de krævede teknologier, der på nuværende tidspunkt fungerer tilfredsstillende.

LINKS

Danmark

Indvandrerbiblioteket

Indvandrerbiblioteket blev oprettet til at håndtere kulturelle behov hos nyligt ankomne indvandrere. Indvandrerbiblioteket indeholder over 146.000 materialer på ca. 100 sprog. Samlinger oppebæres på omkring 50 forskellige sprog.

www.indvandrerbiblioteket.dk

Finland

Multicultural Library (MCL) (Multikulturelt Bibliotek)

Et fælles nordisk projekt, der har kørt siden 1996. Helsinki stiller lokaler til rådighed, men projektet finansieres i et fællesskab mellem Helsinki og Oslo. Projektet stiller multikulturelle tjenester til rådighed for minoriteter via Internettet.

www.lib.hel.fi/mcl

Hovedbiblioteket i Helsinki

Hovedbiblioteket i Helsinki driver en flersproglig bibliotekstjeneste, der er finansieret af tilskud fra den finske regering. Formålet er at stille tjenester – inklusiv interurbanlån – til rådighed for sproglige mindretal i Finland.

www.lib.hel.fi/ulkkirja/english.html

Norge

Deichman Bibliotek, Oslo

Biblioteket har bøger på 37 forskellige sprog. Dets opgave er at rådgive Norges folkebiblioteker omkring flygtninge og indvandreres behov samt at være et center for indkøb, interurbanlån og katalogisering af litteratur på fremmedsprog. 75% af tjenesten er statsstøttet.

http://nyhuus.deich.folkebibl.no

Storbritannien

CILLA

Et samarbejde mellem Indic Library Language Authorities. CILLA er en professionel bibliotekstjeneste for indiske sprog, især urdu, gujarati, hindi, punjabi, tamulisk og bengalsk. Tjenesten omfatter specialrådgivning, en fælles katalog og en tjeneste til rekvirering af lån. CILLA blev for nylig overtaget af OCLC.

www.swrls.org.uk/National.htm.

Conway Amtskommunale Råd

Har en folkebibliotekswebside med en tosproget katalog. Websiden tilbyder to former for søgning i katalogen: walisisk og engelsk. Selve katalogen er tosproget p.g.a. behovet for at katalogisere walisiske bøger på walisisk og engelske bøger på engelsk til en tosproget lånerkreds.

www.conwy.gov.uk

Edinburgh City Libraries’ Ethnic Library Service

Omfatter materialer på arabisk, bengalsk, kinesisk, gujarati, hindi, punjabi og urdu. Personalet omfatter personer, der taler etniske minoritetssprog. Tekstbehandling tilbydes på bengalsk, kinesisk og urdu.

www.edinburgh.gov.uk/Libraries (vælg ”Collections and Publications” fra menuen).

Plymouth Bibliotek

Vedligeholder en elektronisk liste over oversættere; listen søges på sprog.

http://www.webopac.plymouth.gov.uk/cgi-bin/community_2000.sh?engtype=TRANS&e

Sverige

Det Kurdiske Bibliotek, Stockholm

Betjener Stockholms kurdiske mindretal med støtte fra den svenske regering og de lokale myndigheder i Stockholm by.

www.kurdishlibrary.org

Stockholm’s International Library – Internationella Biblioteket

Biblioteket finansieres af byrådet i Stockholm og indeholder 200.000 bøger på 125 sprog. Tjenesten er ikke specielt rettet mod indvandrere, men listen over sprog omfatter uden tvivl de sprog, der tales af Sveriges indvandrergrupper.

http://www.ssb.stockholm.se/inva/ilc.htm

Sverige/Norge

Nordisk bogbussamarbejde i Lapland

Muonio Kommunes bogbus besøger også kommuner i Sverige (Kiruna) og Norge (Kautokeino). Det er et samarbejde mellem de tre kommuner. Bogbussens samling indeholder materialer på finsk, svensk, norsk og samisk.

http://www.muonio.fi/kirjasto/kirjastoauto.html

Tilbage til Indhold